Menu
• Indhold

Vækst

Både formering og udplantning behandles i omtalen af de forskellige frugter under overskriften vækst. Dette afsnit er sikkert lettere kedeligt for mange brugere, men det er en væsentlig del af plantens liv og derved også frugtens! De fleste haveejere kommer da også til at gå op i denne del af plantens liv med stigende interesse. I ventetiden frem til smukke blomster eller lækre frugter, lærer man nemlig plantens 'sjæl' at kende. Man bliver med andre ord gode venner med planten i denne fase.

Vækst

 

Udplantning

Ananas - folk i marken

Det siger næsten sig selv, at en stor del af pasningen også hører hjemme her. Planterne skal vandes, klippes i den rette facon og gødes.

Det er ikke mange frugttræer og planter, der bliver sået direkte på plantestedet. Med få undtagelser lever frøplanter og podede planter et år eller mere i såkaldte nurseries. Vi har ikke et godt dækkende ord for nursery. Oversat betyder det børneværelse eller planteskole. En kombination af de to ord er mere dækkende. For os er en planteskole et sted, hvor man køber planter. Det betyder et nursery ikke at være. Det er et overdækket sted, hvor de små planter som regel vokser i potter eller plantesække. Derved får de ikke rodfæste i jorden, så de bliver svære at flytte ved udplantning.

De fleste planter i naturen skyder op blandt andre planter og vokser derved i skygge. Hvis man planter dem ud med det samme på et stykke ryddet jord, vil de derfor blive forbrændte af solen.

Nogle planter skal helst have nogenlunde skygge hele livet igennem. Det er de typiske regnskovsplanter som f.eks. rambutan.

Ved mange planter skal der inden udplantning laves dræn. Det betyder, at der i nærheden af planten skal graves en fordybning, hvor det overskydende regnvand kan løbe hen. Rødderne har flere funktioner. De skal holde planten fast og så opsuger de vand og næring (i vandet) fra jorden. De er kun få planter, der kan tåle at stå i vand ret længe. Derfor graves der dræn ved planterne. Det sker især i troperne, hvor er lang regntid ellers ville slå planterne ihjel.

Ved udplantningen graves et hul i jorden, der er større end potten eller plantesækken. Omkring planten hældes næringsrig jord, så hullet fyldes ud. På dette tidspunkt er de små planter altid sårbare. Det er nu, at rodnettet virkelig skal dannes. Man kalder det, at planterne skal have rodfæste. Der kommes ofte naturgødning eller kunstgødning i hullet, så planten har noget at vokse sig stor og kraftig på.

Jordbundens pH-værdi er ofte bestemmende for, om planten kan trives eller ej. Denne værdi er en skala, der fortæller om jorden er sur (syre) eller kalkrig (base). En jordbund med en pH-værdi på 7 er en neutral jord. En værdi derunder kaldes en sur jord, mens værdier over 7 er basiske. Man kan til en vis grad regulere jordbundens pH ved at tilsætte sphagnum (syrlig) eller kalk.

I det første halve til hele år skal planterne jævnligt vandes, så roddannnelse og vækst sker så hurtigt som muligt. Der skal også luges med mellemrum, så ukrudt ikke tager vand og næring fra planten. Lugning kan ofte undgås, hvis man strør halm eller andet omkring planten. Det holder også på jordens fugtighed i tørre perioder.

Afstanden mellem planterne er nævnt ved mange frugter. Dette gælder, hvis der er tale om en traditionel plantage, hvor der kun dyrkes en afgrøde (frugt). Denne form for dyrkning kaldes monokultur. Det er den mest fremherskende form for dyrkning i større plantager også herhjemme. Der findes dog også begrebet intercropping, der betyder, at der dyrkes forskellige afgrøder på et areal. Monokulturen har den ulempe, at plantens fjender kan trives i et slaraffenland. planterne findes jo så langt øjet rækker. Intercropping giver en mere naturlig balance, men gør det langt sværere at høste, når det gælder stordrift. Mange plantageejere bruger intercropping, når frugtplanterne vokser bedst i skygge eller halvskygge. Mens planterne er små, plantes der ofte andre afgrøder i plantagen. det sker dog udelukkende for at få en indtjening fra arealer i de år, hvor frugtplanterne ikke giver frugt.

Endelig findes der begrebet cover crops. Det betyder på dansk et bunddække. Et sådant bunddække holder meget ukrudt borte og holder på fugtigheden. Langt vigtigere er det, at disse cover crops giver næring til jordbunden. I bunddækkets planter findes rodknolde, hvor nitratfikserende bakterier lever i symbiose med planterne. Bakterierne binder simpelthen luftens nitrogen.

 

Formering

Damer med hatte

Plantens formering må vel siges at være det første punkt på frugtens lange vej til os. Hvis planter kan tænke der er faktisk seriøse forskere, der mener at planter kan kommunikere og tænke så er deres idé med at lave en frugt, at frøene indeni skal spredes via lokkemidlet: det spiselige frugtkød. Mennesker og dyr lokkes til at spise det lækre frugtkød, hvorefter de gerne skulle smide frøene væk. Dermed bliver frøene spredt, hvorved nye planter kan skyde op langt væk fra moderplanten. Nogle frø er beregnet til at skulle en tur gennem vort tarmsystem først. Når mennesker og dyr så afleverer deres afføring på jorden, kan frøet spire i en god portion naturgødning. Nu er toilettet dog blevet opfundet, så disse planter kan nok alligevel ikke tænke og så måske endda alligevel! Hvis man tænker over det, så har alle nytteplanter i kraft af deres brugbarhed sørget for, at ansvaret for deres overlevelse ligger i menneskets hænder. Vi er på en måde planternes slaver.

Langt de fleste frø er resultatet af en kønnet formering, en sammensmeltning af 2 halve kromosomsæt. Vi ved jo fra os selv, at søskende sjældent er ens. I frugtplantager ønsker man ensartethed i frugtkvaliteten. Derfor bruger man andre former for formering i størstedelen af frugtproduktionen. Disse andre former kaldes samlet for vegetativ formering. Det betyder med andre ord, at arvemassen fra moderplanten føres videre uden kønnet formering.

For de fleste frugttræers vedkommende bruger man podning i formeringen. Som udgangspunkt skal man have en podeplante. Det kan være en frøplante (d.v.s. plante sået ved frø) fra samme art, slægt eller familie. Hovedsagen er, at podeplanten er modtagelig for fremmedlegemet fra moderplanten. Den skal samtidig også være modstandsdygtig overfor plantesygdomme og give planten en god vækst samt gode frugter. På podeplanten påføres så plantemateriale fra moderplanten, der efterhånden skal overtage plantens vækst.

Der er forskellige former for podning.

Ved okuleringskæres en knop, der vil udvikle sig til en sidegren, fra en gren eller kvist på moderplanten. En lille del af det omkringsiddende bark skal også medtages. På grundstammen af podeplanten skæres>en T-formet åbning i barken, hvorved bagsiden af knoppen føres ind mod grundstammens ved. Derefter omvikles podestedet med bast (eller plast), så det sårbare sted hurtigt kan vokse sammen. Knoppen skal ikke omvikles, da den jo skal skyde ud og overtage væksten. Okulering foretages ofte, når grundstammen på podeplanten er på tykkelse med en blyant. Nogle gange skæres grundstammen halvt igennem over podestedet, så plantens vækst bliver dirigeret over til den lille knop. Efterhånden fjernes alle sidegrene fra podeplanten og grundstammen klippes helt af over podestedet. Derved overtager den lille knop al vækst opefter. Det er også heri, at den ønskede arvemasse ligger.

Ved andre former for podning påføres en hel kvist grundstammen. Det kan gøres på simple eller avancerede måder. Her bruges der også bast til at holde kvisten på plads. Samtidig smøres der ofte podevoks på den sårbare sammenføjning. Det forhindrer infektioner udefra og fremmer helingen af såret. Igen skal alle podeplantens sidegrene efterhånden fjernes, da de både tager kraft fra podekvisten og giver uønskede frugter.

Podning (specielt okulering) bruges især ved formeringen af citrustræer. Her er der i øvrigt også tit tale om hybrider, der slet ikke kan formeres ved frø.

Hænder skærer
Hænder skærer
Hænder skærer
Hvid handske
Hvid handske
Hvid handske
Buet kvist
Buet kvist
Buet kvist

Ved stiklinger forstås, at man skærer en kvist af og får den til at slå rod. Det er ikke alle planter, der er lige villige til at slå rod. Roddannelsen fremmes undertiden ved at tilsætte et vækststof. Herhjemme kender vi denne roddannelse fra pilegrene (med gæslinger) i en vase.

Rodskud er for nogle planters vedkommende også en løsning. Figentræet har f.eks. knopskydende rødder, der tæt ved grundstammen sender en ny plante op med identisk arvemasse. Denne plante kan graves fri ved at kakke roden over. Det skal selvfølgelig gøres skånsomt, så moderplanten ikke går til. Bananplanten, der er en urt, danner rodknolde på roden. de skæres bort fra roden og bliver til en ny plante.

Ved ananas dannes der forskellige typer af sideskud med rødder. De er beregnet til at overtage væksten, når moderplanten dør efter frugtdannelse. Det er også tilfældet for banan. For begge planter gælder det, at der dannes flere rodskud eller sideskud, end der er behov for.

Longan - pose tæt på

Airlayering er en teknik, der hyppigt bruges ved formeringen af eksotisk frugt. Her vælges en god kvist ud på træet. Så skæres en ring af barken væk et stykke nede på kvisten. Fugtig pottemuld eller jord presse så i en klump omkring dette sted. En plasticpose med hul i begge ender føres ned over klumpen og bindes fast på begge sider. Inde i denne pose vil kvisten ved nogle træer slå rødder. Når rødderne er synlige i posen, klippes kvisten/grenen over nedenfor posen. Den nye plante skal derefter plantes over i en større potte eller plantesæk inden den endelige udplantning.

Apomixis er en besynderlig hændelse blandt nogle få eksotiske frugttræer. Den kendes dog også fra enkelte vilde planter herhjemme. Her dannes et frø i frugten af moderplanten selv uden indblanding af pollen fra et andet individ. Derved kan man bruge frøene i formeringen, da de har identisk arvemasse med moderplanten. Det er f.eks. tilfældet hos mangostan.

Hos flere arter af citrusfrugt er der flere kim i et frø. Det kaldes for polyembryoni. Det betyder, at der kommer flere planter op af ét frø. De kraftigste planter af frøet har ligeledes identisk arvemasse med moderplanten og kan i nogle tilfælde bruges til formering. Apomixis kan opstå af forskellige årsager og kan være svær at forstå selv for forskere. I nogle tilfælde skyldes den en manglende reduktionsdeling i ægcellen.

For det meste har plantageejere slet ikke lyst til at bruge frø i formeringen. Det skyldes, at frøplanter skal gennemgå en ungdomsfase, hvor planten slet ikke kan blomstre og sætte frugt. Det kan sammenlignes med os mennesker, der først bliver kønsmodne i pubertetsalderen. I denne periode tjener plantageejeren ingen penge på den jordlod, hvor planterne vokser. Ved at bruge vegetativt materiale, der har gennemgået denne fase, kan perioden uden indtægter forkortes med flere år.

I mange tropiske haver vokser der alligevel mange planter, der er formeret ved frø. Det skyldes bl.a. mangel på penge. Her er behovet for en ensartet frugtkvalitet i topklassen heller ikke så stort som for plantageejeren, der skal levere frugt til vi kræsne europæere. Men det er slet ikke alle forædlede planter, der kan levere frø. Det skyldes genetiske 'fejl' i arvemassen, hvorved denne er blevet triploid, tetraploid eller mere. Sådanne planter er ofte mere virile og giver større frugter. Til gengæld er deres mulighed for kønnet formering forringet