Menu
• Indhold

Klima og miljø

 

Klima

 

Klima

Frugt på marked - negre og frugt

Ordet klima stammer fra det græske ord klino, der betyder hældning. Det var Ptolemeus, der i det 2. århundrede inddelte Jorden i 7 klimabælter. Det var baseret på den aftagende højde, som solen havde ved middagstid, jo længere væk man kom fra Ækvator. De var med andre ord baseret på solens hældning. I starten af 1900-tallet opstillede Kæppen nogle klimatyper baseret på nedbør og temperatur, der er fysisk målelige faktorer.

Det blev dog danskeren Martin Vahl (1869-1946), der kom til at præge vores opfattelse af, hvad klimatyper. Han opstillede et system i 1911 baseret på variationen af plantevæksten indenfor 7 zoner. Ved Ækvator er der en tropisk zone. På både den nordlige og den sydlige kommer derefter en subtropisk zone. Bag de subtropiske zoner kommer en tempereret zone, hvoraf vi i Danmark befinder os på den nordlige. Ved begge poler er der så en polar zone.

Grænserne mellem klimabælterne følger ikke breddegraderne parallelt. Det skyldes især havstrømmenes påvirkning af klimaet samt tilstedeværelsen af bjergkæder, der kan bremse kølige vinde. Det tropiske bælte følger nogenlunde de to vendekredse, mens det subtropiske bælte snor sig mere. De eksotiske stammer stort set fra tropisk og subtropisk klima. I disse bælter er der dog bjerge. Temperaturen daler, jo højere man kommer op. Længere oppe er der så et klima, der kan minde om vores. Frugtplanter herfra kan i nogle tilfælde trives i vores område.

Menneskets påvirkning af plantevæksten (opdyrkning) har bevirket, at man har måttet flytte Vahls opstillede grænser nogle steder. Hans inddeling i de 7 klimabælter er dog stadig den mest logiske måde at opfatte klima på. Der findes anvancerede nyere klimatiske kort, hvor man let kan tabe overblikket. de er dog stadig baseret på opfattelsen af 7 zoner.

Vahl har defineret grænserne mellem klimazonerne således: Tropisk klima findes, hvor den koldeste måneds middeltemperatur er på minimum 14-16°C. Der må ikke forekomme frost. Subtropisk klima har to kriterier. Hvor kolde vinde (polarvinde) kan trænge igennem, skal der mindst være 10°C i den koldeste måned. Hvis området ligger i læ for polarvinde, skal der være mindst 3-5°C i den koldeste måned. Udover dette skal middeltemperaturen for den varmeste måned være mindst 21-22°C. Tempereret klima findes, hvor den varmeste måneds middeltemperatur er mindst 10°C. Det kan vi fint klare i Danmark! Polarklima behøver vi ikke beskæftige os med her.

Indenfor hver zone kan plantevæksten variere kraftigt. Det hænger sammen med mængden af nedbør. Vahl inddeler den tropiske i 4 typer af plantevækst: regnskov, savanne (og savanneskov), busksteppe og ørken. Subtropisk inddeles i 5: skov og savanne, maki og skov, græssteppe, busksteppe samt ørken. Tempereret inddeles i 6 typer, men det har ingen betydning her.

I moderne tale omtales klimatyperne indenfor troper og subtroper som regnskovsklima (høj nedbør og fugtighed), arid (ørkenagtigt) og semiarid (halvørken). Regnskovsklima findes ikke i subtroperne, men kan skabes ved kunstvanding og dyrkning under plast. De fleste planter har en tolerance overfor klimaforskelle. Basalt er hver plante dog tilpasset en af de 3 typer. Mennesket kan så i en vis udstrækning tilpasse planten til et bestemt voksested ved at bruge en bestemt podeplante samt eventuelt bruge kunstvanding. Planteavlere taler også om mikroklima. Det kan f.eks. være en dal med kølige vinde eller eller en dal, der ligger i læ for kølige vinde. Et mikroklima kan også skabes kunstigt ved f.eks. at plante læhegn eller dyrkning i drivhus.

 

Miljø

Frugt på marked - neger og frugt

For ganske få år siden var der kun et fåtal af mennesker, der interesserede sig for om dyrkning af afgrøder mon påvirkede miljøet. Så kom dommedagsprofetierne om menneskehedens selvforskyldte undergang. I aviser og blade er vi blevet overdynget med artikler om huller i ozonlaget, drivhuseffekt og regnskoven, der ryddes med enorm hastighed. Man kunne så spørge. Hvor mange træer er mon fældet i alt for at levere den mængde papir, som artiklerne er trykt på?

Vi kan nok alle blive enige om, at det var i sidste time, at menneskeheden begyndte at interessere sig for dens forvaltning af naturen. Det er dog min (forfatterens) holdning, at denne interesse for menneskehedens egen undergang ofte kan snerpe hen i retning af religiøse dommedagssekter. Mange udsagn er for letkøbte.

Det drejer sig om frugternes basale virkelighed. Der er skrevet mange ord om rydning af værdifuld natur til fordel for dyrkning af afgrøder. Undertiden kan man også høre, at der i de fattige lande bliver sprøjtet helt vildt på markerne. Der ligger tit en undertone af, at de jo heller ikke ved bedre for det gør vi jo! Tilbage i tiden var hele Danmark stort set dækket af skov. Hvor meget af denne oprindelige skov har vi egentlig bevaret eller rettere hvor mange promille? Jo, der sprøjtes med pesticider og fungicider i fattige lande, nøjagtig som der gøres i rige lande som f.eks. Danmark. Man skal bare ikke tro, at der sprøjtes helt vildt. Sprøjtemidler er nemlig dyre, hvilket helt naturligt begrænser brugen af dem. Mange steder i Afrika volder sprøjtemidlerne store problemer for befolkningerne ikke fordi sprøjtemidlerne gør folk syge, men fordi de ikke har råd til at købe dem. Derfor er ydelsen af f.eks. banan mange steder reduceret med over 50%. Dette kan sætte brugen af sprøjtemidler i perspektiv. De er et nødvendigt onde.

I fattige lande foregår der en betydelig forskning på tværs af landegrænser. Her forsøger man bl.a. at fremavle sorter, der er mere resistente (modstandsdygtige) overfor skadedyrsangreb. Det skal også nævnes, at der i vid udstrækning bruges mildere sprøjtemidler end tidligere. Nogle af de store virksomheder i troperne arbejder tæt sammen med miljøorganisationer. Derfor er enkelte blevet godkendte efter ISO 14002 standarden (meget høj industristandard) hvor mange europæiske virksomheder er blevet det? Dette siges ikke for at gøre nogle til engle og andre til skurke (for begge typer findes allevegne), men det modsatte bliver ofte påstået: at vi har mere tjek på miljøet. Ordet betyder egentlig omgivelser det, der omgiver noget. Det er efterhånden blevet et modeord. Alle taler om miljøet, for vi ved efterhånden, at vi skal tage vare på omgivelserne ellers rammer det os selv personligt. Men mens det er blevet in, cool, fedt at tale om miljøet, så er bilparken steget herhjemme. Forbruget af shampoo, armspray, hårspray og lignende stiger konstant. Enten er selvtilliden dalende eller også hjælper snakken om miljø ikke noget.

Der fokuseres meget på uretfærdigheder, snyd, vold og ulykker. Det skal der også, så der kan gøres noget. Men hverdagen forsvinder alt for ofte. Den kan faktisk være ganske spændende. Frugterne forbinder os med store dele af verden og det er i sig selv vanvittigt fascinerende. Det ville være rart, hvis der blev fokuseret mere på de positive tiltag indenfor vor forvaltning af miljøet. Det ville animere os til at yde en personlig indsats og så kan man med rette tillade sig at stille krav til andre. Hvis der samtidig var en lige så stor interesse og indleven i produktionen som for naturen (og omvendt) ville menneskeheden nå et stort skridt længere. Begge dele er nemlig nødvendige for vor overlevelse og livsglæde.