Hvorfor beskæftige sig med eksotisk frugt

Der er mange gode grunde til at beskæftige sig med disse frugter. Nogle frugter ser så mystiske ud, at de pirrer ens nysgerrighed. Hvor kommer de fra? hvordan ser planten ud? eller hvordan har de fået proppet dem ned i dåsen? Man kan også have lyst til at købe et par frugter men lader være, fordi man ikke ved, hvad de skal bruges til.

Der er så uendelig mange gode smagsoplevelser i disse frugter. Vi får tudet ørerne fulde med, at kager, is og slik er usundt. Faktisk er det meste af det, der smager godt, usundt. Derfor er det en hel befrielse, at vi roligt kan spise frugt selvom den smager godt! Nogle eksotiske frugter er de rene vitaminbomber. Det gør dem til fornuftig mad i vinterhalvåret. Andre har ikke det store indhold af hverken vitaminer eller mineraler, men smager bare godt. Alligevel vil man få lidt næring og energi, uden angst for, at måltidet feder.

For få år siden var avocadoen nærmest ukendt herhjemme. Mange har sikkert prøvet at købe en avocado og blive skuffet. Hvis den er hård, smager den rædselsfuldt. Vi har dog efterhånden lært, at en avocado først skal spises, når den er blød (moden). Det duer heller ikke at koge eller stege den. Sådan er det også med andre eksotiske frugter. Det er rart med lidt information om, hvordan, hvornår og hvorledes frugterne skal spises.

Der er dog også en helt anden grund til at beskæftige sig med frugter og nytteplanter i det hele taget. Det er nemlig helt utroligt, hvor meget disse frugter på hylderne bringer os i kontakt med omverdenen. Lande, som vi ikke synes vi har den store kontakt med, leverer næsten dagligt lækre frugter til berigelse af vores hverdag.

Mennesket er født med en stor portion nysgerrighed. Samtidig har vi også en angst for det nye og ukendte. Derfor er det vigtigt at beskæftige sig med basale emner fra hverdagen, så nysgerrigheden kan trives og angsten forsvinde.

Går man bare en enkelt generation tilbage i tiden, var omverdenen mere overskuelig end i dag. I selv de mindste landsbyer fandtes købmænd, bagere, trikotagehandel og slagtere. På mejeriet kunne man liste ind og se mælk og ost. Nu om dage er grænserne i den såkaldte detailhandel meget udviskede og landbruget en form for industri. Fiskekuttere i aktion er lige så meget beregnet på at lokke turister til. Sådan kunne man blive ved at remse forandringer op. Man kan så enten vælge at sige, at verden er af lave eller at verden er i forandring. De bedste resultater får man, hvis man accepterer, at verden forandres. Derfor er det vigtigt at have kendskab til nutidens mest fundamentale aspekter. Dertil hører mange af de omtalte frugter. Noget af det første måltid vi mennesker får efter modermælken er frugtmos. I vuggestuer og børnehaver får de fleste børn frugt med hver eneste dag. På bordet ved et sølvbryllup og guldbryllup ligger der ofte et par af frugterne og når katolikker skal have den sidste olie før døden, så er den såmænd lavet af oliven.

Hvis vi derfor skal have en chance for at kunne forholde os til omverdenen, ja virkeligheden, så er en basal indsigt i frugternes verden et godt emne. Vi har jo næsten alle en positiv indfaldsvinkel til at beskæftige sig med frugterne i kraft af deres velsmag.

Mange af producentlandene hører vi kun om i medierne, når der er konflikter, sportsbegivenheder, naturkatastrofer eller hvis vi ser en naturfilm fra et naturreservat. Det virker i høj grad som om, der ikke er action nok i menneskers almindelige hverdag. Muligvis ligger nogle af landene så langt væk, at befolkningernes hverdag virker uvedkommende, men medierne kunne jo også tage fejl af vore interesser. Nytteplanterne er den direkte forbindelse mellem disse befolkningsgruppers hverdag og vores hverdag. Der er derfor ingen grund til at knytte venskabsbånd med alle disse lande det har nytteplanterne gjort for os.