Menu
• Indhold

Historisk

 

Historisk

 

Historie

Dame ved mindre tempel

En frugts historie starter (i omtalen) altid med et forsøg på at angive, hvor planten stammer fra i naturen. Den rundes så af med en omtale af plantens nuværende udbredelse i verden. For eksportfrugter er der også en angivelse af de vigtigste eksportlande. Det er dog svært at angive eksportlandene, da plantageejerne ofte skifter til andre frugter, hvis der ikke rigtig er afsætning af deres frugt. Eksempelvis er hornmelon på nippet til at blive opgivet i eksportlandene New Zealand og Israel. Sådan er situationen nu, men den kan hurtigt forandres igen. For ganske får år siden stod Elfenbenskysten og Ghana for eksporten af friske ananas. Nu foregår eksporten mest fra Mellemamerika og de afrikanske lande må siges at være i krise. De kæmper dog bravt for at genvinde det tabte terræn. Hvem ved, måske lykkes det om et par år.

En kulturplantes historie kan i nogle tilfælde være ufattelig lang. Nogle frugter har muligvis vakt menneskets interesse helt tilbage til huleboernes tid. Der er en meget skæv fordeling i de forskellige frugters historie. Nogle frugter har overværet store historiske begivenheder. De er afbildet i de egyptiske pyramider. Enkelte er omtalt i menneskets første skriftlige beretninger. Nogle frugter er skabt af guderne endda af forskellige guder, mens andre har haft en gudelig status. Det gælder især vindruen og specielt den gærede saft af frugten (vin).

Traditionelle frugter fra Middelhavsområdet har ofte en lang historie bag sig. Det forbavser os ikke når det gælder daddel, figen og vindrue. Dem har vi jo også kendt siden barnsben. Men kvæde og granatæble kan da ikke have så lang en historie de er jo først begyndt at dukke op herhjemme for et par år siden og morbær kender vi faktisk ikke endnu. Jo de er gamle, meget gamle.

Man har fundet frø fra forskellige frugter i arkeologiske udgravninger. Det er f.eks. sket i Indusdalen i det nuværende Pakistan samt i Peru og ved pyramiderne i Egypten. Det er dog først med skriftsprogenes opståen, at vi har kunnet fælge nogle af frugternes historie. Derfor har de frugter, der voksede der, hvor skriftsprogene opstod den længste historie. Det skal forstås som den mængde skriftligt materiale, der findes om dem. Eksempelvis startede de skriftlige beretninger om frugter fra Amerika først, da Columbus 'opdagede' den nye verden. Muligvis har nogle af frugterne som ananas og cherimoya haft gudelig status før den tid (den præcolumbianske tid), men det blev aldrig nedfældet skriftligt. Med Amerikas opdagelse kom der dog skub i udviklingen for disse frugter. Ananas førte an som frugten alle kongelige gerne ville have på bordet. Mange af disse amerikanske frugter har haft en kort skriftlig historie på 'kun' ca. 500 år. I denne periode er der dog blevet skrevet mange lovprisninger om nogle af frugterne dem, der faldt i adelsfolkenes smag. De har dog aldrig haft chancen for at blive skabt af de græske og romerske guder. Disse guder anede vel ikke engang at Amerika eksisterede …

Kina havde også tidligt et skriftsprog. Derfor kan man følge nogle af frugterne herfra tilbage i tiden. det gælder f.eks. for fersken og litchi. Det er dog besynderligt at de dejlige citrusfrugters historie som regel forsvinder ud i tågen. Muligvis kan det betyde, at de gode smagsretninger først er udviklet sent i frugternes lange liv.

Afrika er det kontinent, hvor der findes mange frugter, men hvor der kommer yderst få populære frugter fra. Stort set alle populære eksotiske frugter, der er spredt ud i hele den tropiske verden, kommer fra enten Asien eller Sydamerika. Om det skyldes, at befolkningen tidligt har valgt de bedste frugter ud og derved ubevidst er kommet til at forædle dem, eller at frugterne generelt er dårligere i Afrika, er svært at sige. Afrikanerne syd for Sahara har nemlig ikke været flittige til at nedskrive historiens forløb. Der ligger dog et stort muligt materiale til forædling i den mange lokalt kendte afrikanske frugter.

Vort kenskab til eksotiske frugter her i Nordeuropa har et kort forløb i forhold til frugternes ofte lange historie. Mange kristne har kunnet læse et helt liv i Bibelen om frugter som granatæble uden nogensinde at have set frugten. Det er først med køleskibenes fremkomst i starten af 1900-tallet, at eksotiske frugter begyndte at dukke op herhjemme, ofte til tårnhøje priser. Luftfragt, som internationalt kaldes air cargo, er et nyere fænomen. Det har for alvor sat gang i fremkomsten af nye eksoter på butikshylderne. Moderne containere med en kontrolleret atmosfære til containerskibe har nogenlunde samtidig muliggjort en længere holdbarhed for visse frugter.

Flygtningestrømmen fra verdens mange konfliktområder og fremmed arbejdskraft har sat ekstra skub i udviklingen de seneste år. Selvom disse mennesker ved deres blotte tilstedeværelse har vist os sider af vores sind som vi i hvert fald ikke havde tidligere … så har deres madtraditioner skabt et behov for import af (i vore øjne) utraditionelle produkter, deriblandt hjemegnens lækre frugt. Det er nemt at forstå. Hvis en indfødt dansker opholder sig i længere tid på sydpolen, vil tanken om dansk rugbrød, æble og jordbær hurtigt få det til at flimre for øjnene. I historiens lys er det vel også på sin plads at gøre opmærksom på, at vi alle sammen er resultatet af indvandring. Da de første nytteplanter blev taget i brug fandtes der simpelthen ingen mennesker i Danmark. Jordbær, kirsebær, mirabeller osv. er slet ikke gode gamle danske frugter selvom vi opfatter dem sådan. De er også bragt hertil. Nyankomne mennesker og frugter er der god grund til at kigge på med åbne øjne

Mange af de nye frugter kan vi stå og kigge på med mistro, men de er en sand berigelse af vort univers. Mistroen er en naturlig ting støstedelen af jordens befolkning kigger også med mistro på vores rugbrød. Men lige på dette punkt ved vi jo udmærket godt, at der ikke er noget at frygte ved at tage en bid af et stykke rugbrød. Omvendt er der heller ingen grund til at tøve. Gå på opdagelse i eksoternes univers!

Det sidste skub i interessen for eksotisk frugt har vi fået ved danskernes øgede rejseaktivitet. Mange tanter og bedsteforældre har nu oplevet eksotiske steder som Bali, Thailand eller Caribien. Unge mennesker rejser nærmest i karavaneruter rundt på kloden. Det skærper interessen henne ved frugthylderne. Nogle frugter er pludselig ikke så ukendte og mystiske som førhen et bid af disse frugter kan måske endda genkalde behagelige minder fra en dejlig rejse.

 

Frugtens vej fra jord til bord

Llila dame

En frugts vej fra jord til bord kan kort karakteriseres således: En plante kommes i jorden og begynder at vokse. På et tidspunkt blomstrer planten. Blomsten udvikler sig til en frugt, der høstes, når den er moden. Nu sendes frugten afsted af en eksportør til en importør nær os. Importøren sørger for at sende frugten til vores butik, hvor vi køber og derefter spiser den. Mens dette foregår, plantes nye planter, så ringen kan fortsætte.

Denne ring er dog meget forenklet i forhold til virkelighedens verden. For det første er de fleste frugtplanter flerårige og skal derfor ikke omplantes efter høst. Noget af det nærmeste man kan komme dette system er hos frugter som meloner, pepino, ananas og ananaskirsebær, hvor planten kun lever 1-2 år. For det andet ved vi jo godt, at der findes juice, konserves og tørret frugt. Der sker altså ofte en bearbejdning af frugten sideløbende med produktionen af frisk frugt.

Plantagen og planterne skal også passes. Det sker løbende i plantens liv og kan derfor ikke passes ind i ringen.

Grundtanken er, at denne vej så vidt muligt skal dækkes for hver af de omtalte frugter. Der er dog frugter, som dyrkes i mindre omfang end andre. Nogle er endda ikke engang nået frem til os endnu. Andre frugter som ananas, banan og vindrue har så stor en betydning, at de nødvendigvis også må have lidt større opmærksomhed.

Ankomsten til Danmark og bearbejdningen her er der ikke lagt særlig stor vægt på. Det er den del af frugtens lange vej, som brugeren har størst mulighed for selv at kunne studere. Vægten er helt tydeligt lagt på den del af frugtens liv, der kræver en længere rejse at studere.