Menu
• Indhold

Handel og transport

 

Handel og transport

 

Handel

Frugt på marked - 2 ældre mennesker

Hvis man går rundt med en drøm om at arbejde indenfor frugtbranchen engang, så er der lige et par begreber, man bør sætte sig ind i. Den mest enkle form for handel er, når vi køber frugten direkte hos frugtavleren. Da der er tale om eksotiske frugter, er dette system alt for simpelt. Vi køber frugterne i butikker eller supermarkeder, der via mellemled skaffer frugterne hjem fra udlandet.

Det kaldes import, når vi køber varer fra udlandet. Set fra udlandets side, så kaldes det eksport, når de sælger varer til os. Mellemleddene findes ofte både på import- og eksportsiden. Ude i verden findes nogle ganske få plantageejere, der selv står for pakningen og eksporten. Som regel er det dog en sammenslutning, der står for eksporten. Hvis denne sammenslutning ejes af plantageejerne selv, kaldes den for et kooperativ. Det kan også være en opkøber, der tjener penge ved at videresælge frugterne. Nogle lande har endda en eksportorganisation, der samlet kan udbyde mange forskellige frugter (varer). Store plantageejere, kooperativer og organisationer kan så have agenter, der sørger for at have personlige kontakter med gode opkøbere af frugterne. De kan sørge for brochurer og andet materiale, der fremmer kendskabet til netop deres produkt. De ligger ofte i skarp konkurrence med producenter af de samme produkter i andre lande eller landet selv. Store leverandører kan have kontorer i Europa, Skandinavien eller endda i Danmark. Derved skabes en nærmere kontakt mellem producenten og importøren.

Herhjemme er butikken næsten altid tilknyttet en eller enden form for indkøbskæde. Ved et samlet køb bliver mængden større. Derved kan man ofte presse indkøbsprisen ned. Indkøberen (importøren) kaldes her grossisten eller engros-leddet. En grossist kan godt sælge til flere butikskæder. De største kæder har dog deres eget engrosled. Sådanne kæder ligesom sælgerne have kontorer i udlandet, hvorved de har en tættere kontakt med producenterne.

Eksportsiden vil selvfølgelig gerne sælge alle frugterne og til en så høj pris som mulig. Importsiden går efter en god kvalitet, der er så billig som mulig. Mængden skal selvfølgelig justeres efter, hvor meget vi forbrugere forventes at købe. Importøren må så acceptere, at frugterne sælges til andre, hvis de er villige til at give en højere pris. Omvendt må eksportøren affinde sig med, at vi køber et andet sted, hvis vi kan få den samme vare billigere der. Det giver et sandt net af tætte og mindre tætte kontakter.

Lager

Dette billede bliver ikke mindre kompliceret ved, at nogle lande har specialiseret sig i frugtimport med videreeksport af en del af frugterne. For vort vedkommende drejer det sig især om Holland, Belgien og Tyskland. At disse lande i statistikker er store importlande er derfor logisk nok. De importerer jo på vegne af mange europæiske lande. Det virker dog noget besynderligt, at Danmark importerer store mængder tropisk frugt fra Holland, der jo har nogenlunde samme klima som herhjemme. Man skulle tro, at det gjorde frugterne dyrere. Men disse firmaer kommer til at virke som grossister for flere lande. Derved kan der ligeledes købes større mængder, der presser prisen ned. For mange eksotiske frugter er det nemlig begrænsede mængder, der kan sælges i hvert land.

Man skulle så tro, at alle disse involverede personer ustandselig besøgte hinanden for at snakke forretning, men det er ikke tilfældet. For få år siden foregik kontakten via telefon og telex. Så blev telex udskiftet med faxmaskiner. Nu er faxenefterhånden ved at blive udskiftet med kommunikation over internettet, men telefonerne gløder stadig dagen lang.

Dame ved fax
Dame ved fax
Dame ved fax
Mand ved PC
Mand ved PC
Mand ved PC
Mand taler i telefon
Mand taler i telefon
Mand taler i telefon
Mange faxer

På sådanne kontorerer der hektisk aktivitet fra tidlig morgen til sen aften. Hele verden taler sammen på disse kontorer. Tidsforskellen landene imellem gør arbejdsdagen så lang. Hvis der skal tales med en forretningsforbindelse i Indonesien, skal det gøres om morgenen lige før indoneserne går hjem fra arbejde. Hvis det er en forbindelse i Chile, må man vente til sidst på eftermiddagen. De skal jo først stå op derovre. Hvis det drejer sig om eksempelvis kiwi fra New Zealand, bliver det sværere. Her er nat og dag tidsmæssigt byttet om i forhold til Danmark.

Der er flere forhold end disse, der har betydning for samhandelen. Mange faktorer skal koordineres og styres. Det kaldes for logistik. Det nytter jo som eksempel ikke ret meget, hvis en butikskæde annoncerer med tilbud på ananaskonserves i næste uge og dåserne så først dukker op en måned senere

Pengeoverførsler og toldregler involverer endnu flere personer. En del af dette arbejde involverer et helt nyt netværk, speditørerne.

2 mænd på kontor

Udenlandske og danske speditionsfirmaerpåtager sig ofte arbejdet med at hente eller bringe frugterne fra udlandet til os. I denne service er inkluderet arbejdet med toldpapirerne ved grænserne. Et speditionsfirma kan have egne lastbiler og chauffører, men hyrer også private vognmænd.

Endvidere må man tage hensyn til de direktiver, der findes på området. Det er f.eks. ikke alle varer, der må indføres til EU. Dette kontrolleres af bl.a. toldmyndigheder og Plantedirektoratet. Der er især strenge regler knyttet til nogle af citrusfrugterne. De importerede frugter kan på skrællen bære plantesygdomme, der helst ikke skal indføres til den parallelle produktion i de sydlige EU-lande.

Normalt taler man om, at udbud og efterspørgsel bestemmer prisen. Mange gange virker det dog som om, at det er prisen, der bestemmer udbud og efterspørgsel. Den reelle magt ligger nemlig hos os forbrugere og vi kan være ganske uforudsigelige. Hvis det f.eks. rent teoretisk kom frem, at 3 kumquats om dagen forlænger livet med ca. 50 år, så vil omsætningen stige øjeblikkeligt. Hvis en film- eller sportsstjerne udtaler, at successen startede den dag, da vedkommende stoppede med at spise bananer, som vil omsætningen dale. Nu er vi begyndt at stille mange krav til produkterne, men vi køber generelt det billigste produkt. Alligevel kan vi finde på at give høje summer for en berømt flaske vin uden altid at vide, om den er pengene værd.

Til sidst er der nogle faktorer, der slet ikke hører til i dette indviklede system, men alligevel kan have en indflydelse. De kan samlet kaldes for politiske faktorer. Det samlede EU har en særtold på varer, der indføres fra lande udenfor EU. Idéen er bl.a. at beskytte EU-landenes egen produktion af de samme varer. Nogle fattige lande er dog fritaget for denne særtold. Det er især de såkaldte AVS- eller ACP-lande. I denne gruppe hører tidligere europæiske kolonier, der nu er selvstændige stater. Denne fritagelse er en form for solidaritet med landene. Befolkningens solidaritet med et land kan også ændre noget på den normale balance i samhandel. Et eksempel herpå er Nicaragua. For nogle år siden blev landet udsat for en handelsblokade af USA på grund af en socialistisk magtovertagelse. Denne handling medførte, at mange europæere købte 'solidaritets-bananer' fra Nicaragua i protest mod USA's handling.

Det modsatte kan også ske. Under apartheid-styret i Sydafrika, blev landet udsat for et handelsboykot fra lande og befolkningsgrupper. En handelskrig mellem EU og USA er tit under opsejling. Den vil også have indflydelse på handel og priser som følge af en politisk handling. Fair Trade organisationen må også høre under her. Den er grundlagt ud fra en solidaritet med fattige landarbejdere. Under mærket 'Max Havelaar' sælges varer til en normalt højere pris, fordi producenten bl.a. garanterer en minimumsløn til de ansatte. Af denne årsag er nogle forbrugere villige til at betale en højere pris for varen uanset kvalitet.

Bananen er den af frugterne, der er blevet blandet mest politik ind i. Det er faktisk lidt synd for den dejlige frugt, som er så blød indeni og sikkert er ganske uvidende om al den polemik. Nogle af bananproducenterne har i tidligere tider været nogle hårde bananer i mange folks øjne. De har blandet sig lovlig meget i producentlandenes (Mellemamerikas) indre anliggender, hvorfor ordet 'bananrepublik' er opstået (se banan). Omvendt har eksempelvis Guatemala nationaliseret store arealer, ejet af producenterne. EU har også blandet sig i den frie verdenshandel på bananområdet ved at indføre kvoter. Om der stadig findes 'hårde bananer' indenfor branchen er op til hver enkelt at afgøre. I årene fremover vil der sikkert blive ved med at være nogle, der påstår det. Myter er nemlig svære at aflive, når de først er trængt ind i folks bevidsthed

Klimatiske faktorer som El Nino og orkaner/tyfoner kan så igen vende op og ned på det hele. I sådanne situationer er det ofte så som så med vores solidaritet. I latinamerikanske lande som især Colombia kan det være svært at være producent eller eksportør. For det første er der borgerkrig i landet, hvilket i sig selv ikke er rart.

Hund snuser

Men mange er mere bekymrede for at importere varer derfra, fordi narkobaroner med mellemrum forsøger at smugle kokain i lasten. Derfor er sikkerhedsforanstaltningerne hos eksportøren ofte strenge. I udskibningshavnene (luft og vand) går der ofte specielle hunderundt og snuser efter narkotika. Det sker i mange latinamerikanske lande samt Thailand (opium og heroin).

Nu har denne lange remse forhåbentlig ikke fået nogen til at miste lysten til at arbejde indenfor frugtbranchen for vi vil jo så gerne have frugterne på hylderne!

 

Transport

Lastbil

En frugts holdbarhed er ofte bestemmende for, hvilken transporttype, der vælges. Hvis afstanden er stor, vil transport med skib altid være den billigste løsning. Men her kan sejladsen vare mellem 8 og 35 døgn. Det er absolut ikke alle frugter, der har så lang en holdbarhed. Mængden er en anden faktor. Det nytter jo ikke noget at sende et skib afsted med to paller frugt. det ville gøre sejladsen ubetalelig dyr.

Der findes to forskellige typer af sejlads, køleskibe og containerskibe. Et køleskib har lastrum, hvor temperaturen kan reguleres alt efter, hvilken frugt, der sejles med. Ofte har et køleskib 4 lastrum, hvilket betyder, at der kan sejles med forskellige produkter. Dette udnyttes især fra Mellemamerika, hvor et skib kan sejle med både ananas og banan. De store multinationale selskaber har ofte en produktion af begge frugter og ejer samtidig køleskibet. Dette har været en alvorlig konkurrence for producenterne af ananas i Vestafrika, der hyrer skibene og ikke kan økonomisere på denne måde. Et lastrum er igen delt op i 4 lag, der hver for sig kan lukkes af. Et fyldt køleskib kan sejle med flere tusinde tons frugt. De fleste køleskibe har hejsekraner til at løfte pallerne med frugt til og fra lastrummene.

Containerskibe tilhører næsten altid rederier, der sejler på bestemte ruter. Her er det muligt at nøjes med en enkelt container. Mange containere kan kobles på skibets elforsyning. Derved kan der skabes en temperatur i containeren, der ligesom i køleskibet er tilpasset frugten. Nogle frugter har en temperatur, hvor modningsprocessen over en periode kan bringes i dvale. Det gælder eksempelvis ananas, banan, citrusfrugter og kiwi. Her er det vigtigt, at temperaturen ikke overstiges. Så vil modningsprocessen fortsætte. Hvis temperaturen derimod kommer under det ideelle, kan flere typer frugt få varige køleskader.

Fly lastes

Hvis afstanden er stor, men mængderne små eller holdbarheden kort, så er luftfragt en god løsning. Luftfragt kaldes internationalt for air cargo. Det er store transportfly, der udelukkende medbringer varer. Nogle flyselskaber har dog også store fly (som Boeing 747), der fungerer som halvt passagerfly og halvt fragtfly.

Ved luftfragt kan frugterne nå frem til Europa i løbet af et døgns tid. Ved denne type af transport kan kasser med vidt forskelligt indhold af frugt sendes sammen. Her betaler man pr. kilo frugt, der sendes afsted.

Lastbiler læsses

De fleste frugter kommer ikke direkte til Danmark. De ankommer ofte til Holland, Belgien eller Tyskland. Herfra sendesde så med lastbil det sidste stykke vej. En mindre men stigende del frugt fra Thailand importeres direkte til landet. Disse frugter ankommer i Kastrup Lufthavn.

Ved aircargo bruger man ikke almindelige paller af træ. Der bruges i stedet nogle større 'paller' af metal. De er specielt beregnet til at fylde lastrummet ud på et fly. Inden afsendelse bliver kasserne på pallen spændt fast med et net. Hvis der under flyvningen er turbulens, ville kasserne ellers kunne flyve rundt i lastrummet.

Kasser og fly
Kasser og fly
Kasser og fly
Mænd skubber
Mænd skubber
Mænd skubber
Net om kasser
Net om kasser
Net om kasser
Banan - banantog

Frugter fra Middelhavslandene køres næsten altid med lastbil. De kan også sendes med godstog, men det sker sjældent. Folk i branchen siger,at transport med godstog er voldsomt for frugterne. Tog rangerer meget, hvilket rusker noget i kasserne. De fleste har dog set, hvordan lastbilchauffører kan finde på at køre på motorvejene. Denne forklaring kan derfor godt virke lidt tynd. At frugtbranchen foretrækker lastbiler frem for tog skyldes nok, at lastbilerne er mere effektive. De kan transportere varerne fra dør til dør.

Israel samt de nordafrikanske lande Tunesien, Algeriet og Marokko er store frugteksportører. Fra disse lande sejles frugten til havne som Marseille eller Le Havre. Herfra køres de videre til Danmark med lastbil. Enkelte skibe sejler hele vejen hertil.