Menu
• Indhold

Blomstring og pasning

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Ananas - blomster nederst

Blomstringen er en betingelse for, at en spiselig frugt kan dannes. Man siger, at blomsten står i den kønnede forplantnings tjeneste. Blomsten er altid et kort skud, der har en afsluttet vækst.

Stængeldelen af en blomst kaldes for blomsterbunden. På denne sidder blosteret, der består af blosterblade. De fleste frugtblomster har to kredse i dette bloster, bæger og krone. Det kaldes, at blomsten har dobbelt bloster. Bægerbladene er ofte grønne og har som regel den fornemme funktion at beskytte blomsten, mens den er i knop. Kronbladene er for det meste mere farverige. De skal lokke insekter til med deres farve og duft. Kronen fungerer i øvrigt som landingsplads for insekterne. Hvis bæger- og kronblade er ens eller blosteret kun har er kreds, siges blomsten at have enkelt bloster.

Inderfor blosteret sidder støvbladene, der ofte kaldes for støvdragere. Her dannes blomsterstøvet, der kaldes for pollen. En støvdrager består af støvtråd og støvknap.

Inderst sidder frugtbladene, der danner et enkelt eller flere frugtanlæg. Et frugtanlæg kaldes også for en støvvej. Det består af frugtknude, griffel og støvfang.

Langt de fleste blomster er tvekønnede, det vil sige de både har støvdragere og frugtanlæg. Hvis den ene del er steril eller mangler, taler man om enkønnede blomster. Her har såkaldte hanblomster kun funktionsdygtige støvdragere, mens hunblomster kun har frugtanlæg. Findes han- og hunblomster på samme individ, siges planten at have sambo eller enbo. Sidder de på hvert sit individ, kaldes det særbo eller tvebo. Her tales om hanplanter med hanblomster og hunplanter med hunblomster.

Indtil har blomsten været præsenteret som enkeltsiddende. Ved de fleste planter er blomsterne arrangeret i grupper, de såkaldte blomsterstande. Da blomst og blomsterstand har stor betydning for bestemmelsen af blomsterplanter, findes der mange navne for, hvordan en blomsterstand er arrangeret. Der er gjort et uhyre stort arbejde med at beskrive de europæiske og nordamerikanske blomsterplanter over flere hundrede år. Når det kommer til eksotiske blomsterplanter og de omtalte frugtplanter, så er oplysningerne mere sparsomme.

I en almindelig flora skelner man mellem aks, dusk, gaffelkvast, halvskærm, hoved, klase, kolbe, kurv, kvast, nøgle, rakle, skærm, svikkel og top. I frugternes verden er beskrivelsen af blomsterstanden for det meste mere simpel. Her taler man mere om, at blomst og senere frugt sidder enkeltvis eller i grupper. Hvis blomst og frugt hænger på en forgrenet stilk, bliver det ofte betragtet som en klase selvom det kan være en kvast eller svikkel. Det er stort set kun i sumakfamilien og sæbetræfamilien, at 'klasen' også betegnes som en top. Det betyder nemlig en stærkt forgrenet blomsterstand. Blomsterstandene i disse familier er netop ofte forgrenede og mangeblomstrede.

Set med en botanikers øjne kan beskrivelserne af blomsterne være noget sjuskede. Men beskrivelsen er ikke en håndbog i feltbotanik. De fleste brugere vil stå med en frugt i hånden. Derfor er beskrivelsen af blomsten vigtigere, når den har udviklet sig til en frugt og det kan være svært nok at beskrive frugten, da mange ankommer i umoden eller halvmoden tilstand.

Mange blomster danner nektar i specielle honningkirtler (nektarier). De kan findes på blomsterbunden eller blosterbladene. nektaren består som regel af rørsukker eller druesukker. Insekter som bier lokkes hertil for at samle denne nektar. Derved kommer de til at berøre støvdragere og støvfang. Insekterne bliver på denne måde plantens bestøvere.

Hos flere tropiske frugtplanter kan man opleve blomstring samtidig med at der findes høstmodne frugter. Størstedelen af planterne har dog en hovedsæson eller to i løbet af året. I troperne falder blomstringen ofte sammen med stedets tørtid. det giver en god bestøvning og så kan frugterne udvikles, mens der flader mere regn. I subtroperne og tempereret klima falder blomstringen næsten altid om foråret. det sker dog ikke for loquat. Her falder blomstringen om efteråret. Frugterne dukker til gengæld op meget tidligt på året. Da disse klimatyper findes både på den nordlige og sydlige halvkugle, giver det tilsammen to sæsoner med frugt om året med ca. et halvt års forskydning. Da regntid og tørtid varierer meget fra sted til sted i troperne, giver dette også forskellige sæsoner for en tropisk frugt set på globalt plan.

 

Pasning

Ananas - mand kigger i mikroskop

Pasningen af planterne er stort set altid mere omfattende, end det nævnte under frugten. Det skyldes, at der findes så uendeligt mange fjender af frugt. Det kan være virus, bakterier, svampe, insekter, fugle og pattedyr. Det er naturligvis ikke de samme arter på alle kontinenter. Generelt kan man sige, at antallet af fjender er størst i tropisk lavland. Her er der så varmt og fugtigt, at mange forskellige individer trives. Samtidig er der ingen vinter med frost, der kan nedsætte aktiviteten eller slå individerne ihjel.

Ved udplantning på nye steder, er der dog i tidens løb blevet medbragt mange af disse fjender på planten, i planten og den medfølgende jord. Derfor er der i dag skrappe regler for indførsel af plantemateriale fra andre lande.

Jordbunden indeholder også mange skadedyr, der kan gøre livet besværligt for rødderne og derved planten. For plantageejere er dette afsnit absolut vigtigt at sætte sig ind i. For brugerne ville afsnittet være uudholdeligt at læse, hvis samtlige skadelige elementer blev remset op. Derfor er kun nævnt de mest væsentlige aspekter, der skal tages hensyn til.

Det skal lige nævnes, at når der står svampe, så er der ikke tale om paddehatte som champignon og fluesvamp. Der er heller ikke tale om badesvampe. Der er altid tale om små mikroskopiske svampe, der enkeltvis ikke kan ses med det blotte øje. Til gengæld kan man se resultatet af deres aktivitet samt eventuelt kolonier. Svampe, bakterier og virus medfører en svækkelse af planten, der kan forårsage plantens død eller give dårlige frugter. Selve frugten kan selvfølgelig også angribes.

En del af plantens pasning er også omtalt under overskriften vækst.