Menu
• Indhold

Hjælp til weblogs (blogs)

 

Blogs

En blog eller weblog er et redskab til kommunikation mellem bloggens redaktør og dens læsere.

Man bruger ofte at sammenligne en blog med en dagbog, hvor bloggens redaktør mere eller mindre regelmæssigt skriver nye indlæg.

Som læser har man mulighed for at indsende kommentarer til indlæggene.
Evt. kommentarer vil dog først blive vist, når redaktøren har godkendt dem.

 

Blogsiden

blogside

Efterhånden som du skriver nye indlæg, vil de dukke op i det store hvide område i skærmbilledet.
Inden vi fortsætter med beskrivelsen af webloggen, vil vi dog lige se lidt på resten af sidens indhold og dine muligheder for at foretage ændringer.
Bloggen: Her vises webloggens indlæg. På denne side dog kun 1 indlæg; men et klik på linket Forside over indlægget giver flere indlæg (dog kun de seneste 15)
Kalender: - et filter, så man kun ser indlæg fra den valgte dato.
RSS-feed: Her vises et link til et RSS-feed, så man kan abonnere på webloggen i sin RSS-læser.
En anden kategori vil have et andet RSS-feed, så man kan vælge kun at abonnere på indlæg fra en bestemt kategori.
Feedet på kategorien Generelt samler alle indlæg på en weblog.
Tag Cloud: - et filter, så man kun ser de indlæg, der er tagget med et bestemt ord. Ordenes størrelse angiver, hvor hyppigt de er anvendt som tags på denne weblog. (Kun hvis der er anvendt tags.)
Seneste indlæg: - Viser op til de 10 seneste indlæg.
Kategorier: - et filter så man kun ser indlæg fra den valgte kategori. (kun hvis flere kategorier)
Bogmærker: - Selvdefineret linksamling (kun hvisbogmærker er defineret i mappen Bogmærker).
Hjælp og vejledning: Links til hjælpesider.
Redaktørgenveje: Redaktørens genveje til bl.a. Login. Når man er logget ind på blogredigeringsværktøjet, vil Login-linket blive udskiftet med et Logout-link, og der vil være genveje til direkte at ændre indstillinger for webloggen og lave nye indlæg.
Disse genveje vises altså kun for redaktøren.

Om Blogsiden

 

Kommentarsiden

kommentarsiden

På kommentarsiden ser man øverst det indlæg, som kommenteres.

Herunder følger alle de kommentarer, som læserne måtte have skrevet - og fået godkendt.

Nederst findes så en blanket ved hjælp af hvilken man kan skrive sin egen kommentar.

Dit navn: Man skal udfylde feltet navn; men det kan udfyldes med et alias (kælenavn).

E-mail: Man behøver ikke at udfylde feltet E-Mail; men selv om man gør det, er der inegn risiko for at det vises sammen med kommentaren. Det giver dog redaktøren en mulighed for at komme i kontakt med kommentarens ophavsmand.

URL: Her kan man angive adressen på sin egen blog eller hjemmeside, hvis man gerne vil have nogle flere besøg her.

Husk information?: Hvis man sætter hak i dette felt, vil bloggen huske navn og evt. e-mail-adresse næste gang, man vil sende en kommentar.

Din kommentar: Her skrives kommentaren til indlægget.
Men husk! Bordet fanger. En kommentar, der først er godkendt af redaktøren, kan ikke ændres og ikke trækkes tilbage.

Svar på dette simple regnestykke: Her følger så en lille opgave, som f.eks. 2 + 3, som man skal besvare.
Det kan synes banalt; men det er en effektiv måde at forhindre, at spam-robotter kan sende kommentarer, som redaktøren så skal tage stilling til.

Om Kommentarsiden