Menu
 

Generelt

Vindrue - blå og grønne druer

Vinplanten har været kendt og dyrket af mennesket længe før det første skriftsprog blev opfundet. Derfor har mennesket desværre ikke kunnet skrive ned, hvor og hvornår man begyndte at dyrke den. Men efter skriftsproget så dukkede op, må man så sandelig sige, at der er blevet skrevet mange ord om planten. Pudsigt nok er det ikke blevet til mange linier om vindruen som spisefrugt. Der er heller ikke nedfældet mange ord om den tørrede frugt, rosinen det har sikkert været for tørt stof! Nej det er den herlige vins fortræffeligheder, som blæk og tryksværte er blevet brugt til. Det skal der herved rådes lidt bod på.

På bibliotekets hylder fylder vinbøger undertiden over en meter. Ved siden af står der som regel mange bøger om alkoholproblemer. Faktum er da også, at ca. 85% af verdens produktion af druer går til fremstilling af vin, mens kun 10% går som spisefrugt. De sidste 5% går så til produktion af rosiner.

Vindrue - rødlige frugter

De fleste kender udmærket en klase vindruer. Både børn og voksne har svært ved at holde fingrene fra den, når den ligger og frister på køkkenbordet. Derfor ved vi også, at størrelsen og formen på druerne i klasen varierer. En enkelt drue bliver 6-25 mm lang. formen svinger mellem rund og elliptisk. Overfladen er jævn og halvblank med en mørk blå, purpurrød, rød, grøn, gulgrøn, ravgul eller gul farve. Den røde til mørkeblå farve i de såkaldte blå druer skyldes farvestoffet anthocyanin, der også kaldes for oenin.

Vindrue - blå druer med film

Normalt sidder bærrene fast i en klase med højst variabelt antal. På skindet sidder en grålig film. Det er et naturligt vokslag, som dukker frem ved modning. Dette kan holde på eventuelle sprøjterester. Skindet spises med, men frugten bør derfor skylles inden servering.

Indeni er frugtkødet generelt lysere end overfladen. Grundfarven er bleggul til gulgrøn, men farvespektret på overfladen afspejles delvist i frugtkødet. Næsten sorte druer har mørkt frugt kød. I frugtkødet kan man ane tynde strenge, der gennemskærer frugtkødet som blodårer. I centrum af frugten ligger 0-5 pæreformede frø, der går under navnet vindruekerner. Frugter uden frø kaldes kerneløse druer (seedless). Hos klaser med kerneløse bær er hver enkelt bær generelt mindre end de store frugter, der normalt har 2-3 kerner. Druer til vinfremstilling er også små (og absolut spiselige), men her vil man blive overrasket over, hvor stor en del af bærret, der egentlig udgøres af de forholdsvis store kerner.

Vindrue - halve grønne druer
Vindrue - halve grønne druer
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - halve blå og grønne
Vindrue - halve blå og grønne
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …

Frugtkødet er meget blødt, lidt geléagtigt og meget saftigt. Nogle frugter, især de mindre kerneløse sorter, kan have et fastere, næsten knasende sprødt frugtkød. Smagen er sød, en anelse syrlig og meget behagelig. Variationen kan svinge mellem meget sød til syrlig. Jo mørkere, frugten er, desto mere garvesyre (tannin) indeholder den. Det kommer især til udtryk i skindet, men også til dels i frugtkødet. Det giver de såkaldte 'blå' druer en kraftigere aroma, selvom man egentlig ikke kan tale om, at vindruer har en speciel aroma - de smager bare godt!

Vindruer bør først og fremmest nydes friske. Om kernerne skal spyttes ud eller synkes er op til hver enkelt person. De er uskadelige eller måske endda gavnlige. Tygning af kerner stimulerer muligvis kræfthæmmende processer. Men kernerne er sammensnerpende. De virker derfor bitre og ødelægger den dejlige frugtsmag.

Hele frugter lægges som lækkert bordpynt ved kolde anretninger. På traditionel vis vedlægges de ofte osteanretninger.

Frugterne kommes også hele eller delte i både frugtsalat og grøn salat.

Vindruer kan også råsyltes med sukker og en anelse citronsaft. Man kan også blende frugterne (uden kerner) til en forfriskende afkølet druesaft. Saften kan igen anvendes til fremstilling af vindruegelé. Til saft og gelé gør citron- eller limesaft også underværker.

I bagerfaget er der gamle traditioner med at pynte kager og tærter med hele eller halve vindruer ofte i en klat flødeskum. I bagværk bruges rosiner dog oftere. Hvis man har oceaner af tid, kan man prøve at sol- eller ovntørre sine egne rosiner af kerneløse druer. Man skal dog ikke gøre det af økonomiske grunde, da en frisk vindrue er langt dyrere end en købt rosin.

I madlavningen findes mange opskrifter, hvor der anvendes en sjat vin eller vineddike.

Vindruer har et svagt indhold af C-vitamin (4 mg pr. 100 g) samt A-vitamin og B-vitaminer. Af mineraler er indholdet af kalium og jern pænt. Øvrige mineraler er tilstede i små mængder. I rosiner er næringsstofferne tilstede i større mængder på grund af inddampningen.

 

Historisk

 

Historie

Vindrue - kirketårn bag blade

Vinranken fandtes også i tertiærtiden, der sluttede for små 3 millioner siden. Man ved ikke med sikkerhed, hvor planten stammer fra i naturen, da mennesket har dyrket planten siden forhistorisk tid. Nogle anser, at alle kendte vinsorter stammer fra en enkelt art, Vitus vinifera, der vokser syd for Sortehavet og det Kaspiske Hav til det nord-østlige Afghanistan. Nogle peger på Kaukasus som oprindelsesstedet, mens andre peger på en vild art ved navn Vitis silvestris fra Middelhavsområdet omkring Balkan.

Man antager at mennesket har startet med at indsamle de vilde bær til spisebrug. På et eller andet tidspunkt har en beholder med druer fået lov til at stå for længe, hvorved frugterne er gået i gæring. Dette må så være spist eller drukket alligevel. Nogen har så opdaget, at man kom i en opløftet stemning af den gærede frugt. Hvornår dette skete første gang, ved man ikke. Måske er det helt tilbage til huleboernes tid, men det må guderne og huleboerne vide. Dette er så efterhånden blevet til en systematisk dyrkning af planten. 4000 år før vor tidsregning blev druer malet i egyptiske grave. For 5000 år siden omtales druerne i den første skrift man kender, den sumeriske kileskrift. Her kaldes frugterne for gestin. På dette tidspunkt bosatte de første bønder sig i Danmark og grundlagde derved det solide danske landbrugssamfund. Fra denne tid har man fundet aftryk af druer i potteskår. Dengang var klimaet mildere i danmark, hvorved dyrkning af druer var uden komplikationer. I Schweiz har man i udgravede bopladser fundet druekerner, der stammer fra den yngre stenalder og ind i broncealderen. Også i Amerika har man fundet druekerner i indianerbopladser, der går tilbage til ca. 1800 før vor tidsregning.

I Grækenland har man fundet kerner ved udgravninger, dateret til omkring 1700 f.Kr. Ved Tut-ankh-Amons grav i Egypten fandt man en krukke, hvor der var påskrevet 'ugæret druesaft' (godt nok med hieroglyffer). Den stammer fra ca. 1350 f.Kr. Dette er et vidnesbyrd om, at man altså både gærede saften af druerne, men også at man ikke gærede alt.

Om oldtidens folk også spiste druer, kan man kun gætte på. Det må man formode, da mennesket jo har brug for sukker. I dag har vi ingen problemer med at skaffe sukker. Vi går bare hen i butikken og køber en pakke. Men før i tiden fik man sødestoffet fra honning og frugt især druesukker fra vindruen. De første tegn på dyrkning af spisedruer kommer fra Grækenland i det første århundrede før vor tidsregning. Romerne fik muligvis planten fra grækerne, der plantede den på Sicilien. I Romerrigets tid blev der drukket meget vin. det hersker der vist ingen tvivl om. De dyrkede også specielle store spisedruer og tørrede rosiner som forråd til vinteren. De importerede endda spisedruer fra Malaga i Spanien. I bibelen er der masser af henvisninger til vin. Her står i øvrigt, at Jesus formåede at lave vand til vin. Opskriften blev desværre ikke nedskrevet.

Vindrue - snoet flod

Det næste hop i historien går til Frankrig, som vi alle mere eller mindre forbinder med vindyrkning. Nogle mener, at fønikkerne bragte vinplanten til Frankrig. De huserede langs Middelhavskysten i tidsrummet 1000-700 f.Kr. Andre mener, det må være romerne, der plantede vinrankerne. Det gjorde de i alle provinser endda så langt mod nord som Tyskland og England. Franskmændene tiltales dog ved legenden om, at gallerne selv i år 390 f.Kr. skulle have bragt planterne hjem fra Italien efter et mislykket erobringstogt mod Rom anført af hærfører Brennus.

Det er sandsynligvis først omkring 1700-tallet, at europæerne for alvor begyndte at interessere sig for vindruen som spisefrugt. På det tidspunkt var der mange der slet ikke vidste, at man kunne spise frugterne. Den store dyrkning af vinranker til fremstilling af vin skyldes flere årsager. De fleste voksne kan lide smagen af vin. Alkoholen i vin giver en behagelig rus ved indtagelse af større mængder (indtil en vis grænse!). Det er dog også vigtigt at tænke på, at drikkevandet i tidligere tiders samfund ikke altid var af den kvalitet, vi kender. Ved at drikke vin eller fortynde vandet med vin, kunne man dække sit væskebehov på en tålelig måde.

Spanierne bragte vinranker til Amerika på de første rejser omkring 1493. Det hører dog med til historien, at Leif den Lykkelige opdagede Amerika næsten 500 år før, nemlig i år 1000. Sammen med 35 mand boede han et år i det område, der i dag hedder Newfoundland. Dette blev bekræftet i 1960, da man fandt arkæologiske spor efter nordboerne. Dette område kaldte Leif den Lykkelige for Vinland. At der er vin i navnet kan skyldes, at vin på gammel nordisk betyder græs eller eng, men på hjemturen medbragte besætningen vindruer og tømmer.

Da brændstof stadig var billigt set med nutidens øjne, begyndte man med stor succes at dyrke spisedruer i Holland og Belgien. Produktionen blev baseret på dyrkning i drivhuse og opvarmning ved hjælp af kul. Nu er arbejdslønnen steget og kullene væk. Alligevel fortsætter produktionen af spisedruer. De regnes for at være de bedste spisedruer i Verden og sælges til skyhøje prider, så kun luksushoteller og lignende serverer frugterne på ligeså fornemt porcelæn. Produktionen af spisedruer i de to lande udgør ikke mindre end 5-6% af verdenseksporten.

Vindyrkning er spredt ud til alle verdensdele. Hvis man ser bort fra vindyrkning i Mexico og visse steder i Andesbjergene, så ligger udbredelsesområdet hovedsageligt mellem 30. og 50. breddegrad på begge halvkugler. Ifølge Islam må man som muslim hverken nyde eller drikke vin i Mellemøsten kan det endda være strafbart. Vindyrkning i muslimske områder er derfor begrænset. Der fremstilles alligevel vin i Algeriet, Marokko og Tunesien. Det skyldes, at landene tidligere var franske kolonier, hvorfor produktionen stadig er tilladt. Vinzonen udvides jævnligt mod koldere egne. Førhen lå nordgrænsen i Europa for vindyrkning ved Mosel i Tyskland, men der fremstilles også vin i England. For nylig er Danmark endda blevet godkendt som et land, hvor der må dyrkes vin så måske dukker der en dag en fin årgangsvin frem under navnet 'Chateau de Tarm', 'Rød Hvidovre' eller lignende!

Dyrkning af spisedruer breder sig derimod mere ind i de tropiske egne. Vindruer som spisefrugt dyrkes dog især i Italien på den nordlige halvkugle og Chile på den sydlige. De leverer begge ca. en fjerdedel af verdenseksporten. De efterfølgende eksportører er USA (ca. 14%) og Sydafrika (ca. 6%). Resten kan stort set fordeles på Argentina, Australien, Belgien, Brasilien, Frankrig, Grækenland, Holland, Spanien, Tyrkiet og Tyskland. I Asien finder der en mindre produktion sted i Indien, Indonesien og Thailand.

Vindrue - dame pakker
Vindrue - dame pakker
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - hvide kurve og person
Vindrue - hvide kurve og person
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
 

Historien bag navnet

Navnet vindrue er det hyppigst brugte danske navn. Frugten hedder også drue, men det glider langsomt ud i glemmebogen og anvendes mere i sammensatte ord som druesaft og druesukker. Vindrue antyder, at frugten anvendes til fremstillingen af vin. Det gør den så sandelig også, men spisedruer anvendes sjældent på denne måde. Derfor ville det være praktisk, hvis man kaldte druer til spisebrug for spisedruer, druer eller borddruer (som spiselige druer hedder på engelsk og tysk) og så kaldte druer til fremstilling af vin for vindruer. Med til forvirringen hører, at selve planten, der leverer vindruer/druer, faktisk hedder vinranke eller kort og godt vin. Undertiden omtales spisedruer som dessertdruer.

Drue kommer sikkert af det tyske Traube. Det betyder dog mere generelt klase, hvorimod Wein betyder vindrue. Weintraube, der lyder som vindrue, betyder derfor en klase af vindruer. Fagligt skelner tyskerne mellem Tafeltrauben og Keltertrauben. Det kan bedst oversættes som henholdsvis borddruer og så druer til vinfremstilling. På engelsk hedder en drue, grape og en spisedrue, table grape (borddrue). Her er der lidt sprogforvirring, fordi grape på dansk betyder grapefrugt. Frugten hedder grappe eller raisin på fransk. Det betyder en fortsættelse af forvirringen, da raisin jo ligger tæt på den tørrede drue, rosin. Heldigvis (må man sige) så ved vi alle, hvad en vindrue er!

Det latinske Vitis vinifera står for den dyrkede drue i alle former. Man mener den er en forædling af vild drue (Vitis silvestris). I Amerika vokser der 2 arter, der også kan være indblandet i begrebet vindrue. De hedder Vitis aestivalis og Vitis rotundifolia. Samtidig bruges arten Vitis labrusca som podeplante. Til vindyrkning er disse arter også krydset med Vitis vinifera, hvorved mange hybrider er fremkommet. De er med til at danne det store virvar af sorter.

Der findes vist nok over 8.000 sorter af vindruer. En opremsning af alle navnene ville sikkert være tidsspilde, men også et 'hestearbejde'. Det gør det dog lettere at forstå, at nogen ved mere om vin end andre. Det vigtigste er, at sorterne har forskellige modningstidspunkter. Derved kan et område forsyne os med spisedruer over en lang periode ved at dyrke forskellige sorter. Da de 2 store producenter, Chile og Italien, ligger på hver sin halvkugle, kan de stort set forsyne os med spisedruer hele året.

I vinens verden går man ofte meget op i, hvilken druesort, der er anvendt til vinen. Ofte er der tale om anvendelse af flere sorter, hvor den vigtigste bliver nævnt på etiketten. Hvert land har foretrukne sorter. Forhåbentlig bliver folk ikke fornærmede over, at deres druesort ikke er medtaget i følgende remse over kendte druesorter:

Rødvin laves ofte på følgende sorter: Cabernet Sauvignon, Cinsault, Currant, Grenache, Merlot, Pinot Noir, Ribier, Sauvignon, Shiraz og Zinfandel.

Hvidvin laves ofte på følgende sorter: Alexandria Muscat, Chardonnay (Pinot Blanc), Chenin Blanc, Colombard, Doradillo, Palomino, Riesling, Sultana, Sylvaner, Traminer og Trebbiano.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Vinranken er en indtil 20 m høj løvfældende busk. I troperne er det dog en stedsegrøn plante. I plantager dyrkes planten dog i en eller anden form for espalier, hvor rankerne beskæres og ofte tvinges til at vokse sidelæns. Derfor bliver højden sjældent over 3,5 m. Stammen, der kaldes en vinstok, er træagtig. Der findes et par ældgamle vinranker i England, hvor stammen er næsten 1 m i diameter og hovedgrenen omkring 30 m lang. Dette er ekstreme tilfælde, da stammen mere normalt har en diameter på måske 6-7 cm og ranker har en længde på 2-4 m. Det beskriver dog, hvor stor variationen kan være.

Vindrue - plante langs mur
Vindrue - plante langs mur
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - dame høster
Vindrue - dame høster
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …

Jo ældre stokken er, desto mere knudret er den. Barken er gråbrun til mørkebrun. Rankerne, der får lov til at vokse ud, er lysegrønne i starten, men bliver lysebrune hen på året. De langstilkede, håndlappede blade sidder i 2 rækker og er meget smukke. Bladene kan være næsten hele, men har som regel 3 til 5 indskæringer. Hele bladranden er savtakket. Bladene er smukt vårgrønne næsten hele sommeren. Til sidst bliver de mørkere grønne, hvorefter de bliver gyldent gule til smukt røde lige før løvfald. Undersiden er lysere og besat med små hår.De bliver 5-25 cm brede.

Vindrue - dame høster
Vindrue - dame høster
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - blade
Vindrue - blade
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - slyngtråde

De kløvede klatretråde kan minde om tungen på en slange. De skyder ud overfor et blad i 2 ud af 3 tilfælde. Det betyder, at hvert tredje blad sidder alene. Disse slyng- eller klatretråde kan i naturen søge ind i revner i klipper, mure eller bark. Inde i revnen udvider de sig, hvorved planten fæstnes til voksestedet. De to yderste spidser ender i en lille knop. Hvis spidserne berører en sprække, vil de straks begynde at udvide sig. Hvis de berører en flade, vil de i stedet begynde at vokse spiralsnoet. Derved kan de gribe fat om f. eks. en stængel. det ender dog ofte med at være en del af plantan selv. Ved bladfæstet er stængelen svulmet op (et knæ). Her sidder eventuelt en slyngtråd eller blomsterstand modsat bladet, men der sidder også 2 knopper (en stor og en lille), der kan skyde ud og blive til sidegrene. Når de skyder ud, bliver de ofte fjernet medmindre man netop ønsker en sidegren på det sted og i den retning.

Store åbne vinmarker er næsten udelukkende tegn på, at druerne dyrkes til vinfremstilling. Spisedruer og rosindruer dyrkes i specielle egne, der ofte ligger udenfor turistruterne. I vintermånederne står vinstokke nøgne (beskåret) tilbage. Her er planten i dvale, bortset fra i troperne. Først på foråret skyder nye lianer ud.

Vindrue - vinranker med borg i …
Vindrue - vinranker med borg i baggrunden
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - nøgne vinstokke
Vindrue - nøgne vinstokke
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - nøgen vinstok
Vindrue - nøgen vinstok
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - nye skud
Vindrue - nye skud
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …

Blomsterstandene erstatter efterhånden nogle af klatretrådene, da disse i virkeligheden er omdannede blomsterstande.

Vindrue - blå druer

Botanisk set er frugten et bær.

 

Produkt: Konserves

Vindrue - glas med frugter

I lande som Grækenland, Chile og Sydafrika konserveres der en del vindruer. Her fjernes skindet ofte. Det kan blive sejt under konserveringen og så indeholder det så mange gærsvampe, at konserveringen gøres venskellig. Skindet fjernes på samme måde som for mange andre frugter. Det udsættes for damp og evt. kaustisk soda, der får skindet til at trække sig sammen.

Frugterne kan konserveres hele eller halve. Ofte bliver frugterne udstenede. Man kan købe glas med hele syltede vindruer. Det er som regel grønne druer, man anvender. Frugterne kan også konserveres sammen med andre frugter til en tropisk frugtcoktail.

Der fremstilles også marmelade og gelé af vindruer. Denne produktion foregår især i engelsktalende lande som USA.

 

Produkt: Juice

Druesaft er ikke et produkt vi ser særlig ofte. Det indgår dog som ingrediens i mange slankemidler. Førhen blev det solgt i store mængder til hobbyfolk, der lavede deres egen 3-ugers vin. Ude i Verden kan man købe bladet juice, hvor druesaft er en af ingredienserne. Druesaften blandes eksempelvis sammen med fersken eller guava. Druesaft kan fås med rød eller hvid (gul) farve.

Vindrue - glas med saft
Vindrue - glas med saft
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - juicekartoner
Vindrue - juicekartoner
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …

I middelalderen fremstillede man en saft af umodne druer ved navn surmost. Det blev brugt i madlavningen som en syrlig smagsforstærker. Efter fremkomsten af citronen er det dog gået af mode.

 

Produkt: Vin

Hvis man tager på en rejse sydpå, kan man næsten ikke undgå at se vinmarker. Der er en forsvindende lille sandsynlighed for, at klaserne på rankerne går til spisebrug eller fremstilling af rosiner. Frankrig og Italien er verdenskendte for deres kvalitetsvine, men mange andre lande producerer vin. Portugal, Spanien, Belgien, Luxemborg, Tyskland, Schweiz, Østrig, Balkanlandene, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Grækenland. Fortsætter man, er der også dyrkning i Marokko, Algeriet, Tunesien og Israel. Alle steder produceres der både gode og dårlige vine. Hvad der er godt, er op til eksperter og egne smagsløg at afgøre. Længere ude i verden er der også mange om budet. USA, Mexico, Chile, Argentina, Sydafrika, Australien og New Zealand er efterhånden blevet velkendte producentland. I de sidstnævnte lande kan man have produceret vin i flere århundreder, uden at eliten i Europa har værdiget dem et glas. New Zealand må nok anses for at være det sidste nye land, der er blevet accepteret med hensyn til vine. Frankrig som nation traf et uheldigt valg i 1990'erne ved at fortsætte atomprøvesprængningerne i Stillehavet. På dette tidspunkt kunne verdensopinionen tydeligt se, at dette var tåbeligt. Det førte en overgang til en boykot af franske vine fra forbrugerne. Mange fik derved øjnene op for, at man faktisk godt kunne få dejlige vine fra andre steder end de normale.

Vindrue - røde druer + mand
Vindrue - røde druer + mand
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - vinmarker
Vindrue - vinmarker
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - folk høster
Vindrue - folk høster
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - Concha y Toro
Vindrue - Concha y Toro
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - vin, hus og vand
Vindrue - vin, hus og vand
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …

Udenpå vindruen sidder der mikroskopisk små gærceller. Når de kommer i kontakt med den søde saft under skindet, starter de straks en gæringsproces, hvor druesukker bliver omdannet til alkohol. Druerne høstes på den nordlige halvkugle i perioden september-oktober. Høsttidspunktet vælges efter sukkerindholdet, der dannes sent i modningen.

Druerne høstes ved at hele klaser klippes eller skæres af. De smides i spande. Mellem rækkerne går der mænd rundt og sørger for, at spandene bliver tømt. De kan eventuelt have en stor beholder spændt fast på ryggen. Høstfolkene hælder så indholdet af deres spande op i denne beholder. Derefter kan manden gå hen og tømme hans beholder i en endnu større container. Andre steder har man små traktorer, der kan køre mellem rækkerne med mellemstore containere.

Vindrue - mand og dame høster
Vindrue - mand og dame høster
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - mand hælder spand
Vindrue - mand hælder spand
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - mand hælder
Vindrue - mand hælder
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - lille traktor
Vindrue - lille traktor
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - høstmaskine

Enkelte vinavlere har også en høstmaskine til at gøre arbejdet. Maskinen er ganske effektiv, men fjerner noget af charmen ved dette pragtfulde skue. Bag maskinen kan der så gå en enkelt høstarbejder og plukke de klaser, som maskinen ikke 'fik øje på'.

Nu køres høsten hen til sted, hvor druerne laves til druemost. Her skal druerne presses 1-3 gange. Hvis det skal være helt rigtigt, så hedder det at perse i stedet for at presse, når snakken er om vinfremstilling. I det hele taget så findes der mange ord, der er specielt knytte til den branche. Vinavl hedder f.eks. viticultura og en videnskabeligt uddannet vinekspert har titlen, en oenolog. Ved en første persning bliver klaserne kørt gennem en kværn, hvor hele massen bliver en slags pulp. Det pumpes over i en roterende pressemaskine, hvor saften skilles fra kvaset. Ved kvas forstår man stilk, skind og kerner. Ved en tredje persning bliver kvaset presset en ekstra gang for at få alt saft med. Førhen foregik persningen på festlig vis ved, at høstfolkene trampede rundt i druerne med bare tæer.

Vindrue - traktor med container
Vindrue - traktor med container
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - pressemaskiner
Vindrue - pressemaskiner
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - mand med slange
Vindrue - mand med slange
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - kvas
Vindrue - kvas
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …

Hvidvin fremstilles ud fra denne saft. Til fremstillinge kan man bruge flere forskellige sorter af rødlige druer, men der anvendes flest grønne druesorter. Under persningen kommer gærcellerne automatisk med i saften. Nu pumpes saften over i store ståltanke, hvor saften skal gæres. Under gæringsprocessen formerer gærcellerne sig kraftigt. De fortsætter med at omdanne sukkeret indtil der ikke er mere. Et restprodukt fra processen er kuldioxyd (CO2). Det lader man sive ud af de ellers lukkede tanke. Når alkoholprocenten når ca. 12 %, ender alkoholen dog ofte med at dræbe gærcellerne man kan sige, at de forgifter sig selv. Det er også muligt at standse processen kemisk, så der bliver lidt sødme tilbage i vinen.

Vindrue - røde og grønne druer
Vindrue - røde og grønne druer
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - ståltanke
Vindrue - ståltanke
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …

Mousserende vin er det, vi lidt spøgende kalder for 'boblevin'. Den mest kendte mousserende vin er champagne. Her kommes saften på flasker, før gæringsprocessen er helt ophørt. I den lukkede flaske kan kuldioxyden ikke boble væk. Derved tvinges CO2'en til at blive i væsken. Det samme er tilfældet med ølfremstilling. Når flasken åbnes og vinen hældes i glas, kan man straks se boblerne af CO2 stige op. Mens denne sidste gæring foregår, bliver flaskerne jævnligt vendt. I slutningen af processen vendes flaskerne nedad. Her bundfældes de døde gærceller. Når flaskerne så vendes og åbnes, sprøjter bundfaldet ud på grund af overtrykket i flaskerne. Nu fyldes flasken helt op, hvorefter en nu prop spændes fast med stærk ståltråd. I nogle mousserende vine tilsættes kuldioxyden til færdiggæret hvidvin i specielle tanke. De er langt billigere end champagne. På denne måde laver man også sodavand, altså bortset fra at læskedrikke er ugæret saft.

Vindrue - mand holder flaske
Vindrue - mand holder flaske
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - flaske tæt på
Vindrue - flaske tæt på
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …

Rødvin er ikke bare saften af de blå druer, som gæres på samme måde som hvidvin. Det ville nemlig resultere i rosévin. Hvis man vil have en rigtig rød farve, må kvaset gære med i ståltanken. Derved trækkes farvestoffet ud af skindet. Skind og frø indeholder garvesyre. Derfor bliver rødvine mere snerpende end hvidvine. Garvesyren udskyder vinens modning. Derfor lagres rødvine ofte flere år, før de kommer på flaske.

Vindrue - egetræsfade

Hvis man ser bort fra mousserende vine, så skal vin modnes efter gæringen. Det foregår ved, at vinen hældes på fad. Det er som regel egetræsfade, der bruges. I modningsperioden dannes vinens bouquet, som man siger. I denne periode bliver vinen også klaret (gennemsigtig). Råvin er nemlig temmelig grumset at se på.

Efter modningen er vinen parat til at komme på flasker. Det kaldes i vinens verden for dekantering. Næsten alle vine bliver pasteuriseret før dekanteringen (påfyldningen).

Nu lukkes flaskerne med en korkprop. Dette giver så igen arbejde til folk, der fremstiller korkpropper af korkegens bark. Den største produktion af kork findes i Portugal. Det giver selvfølgelig også arbejde til dem, der fremstiller eksempelvis proptrækkere …

Til sidst bliver flasken forseglet og påsat en etikette. Hvilket navn og hvilken vinårgang, der står på etiketten, har stor betydning for prisen af flasken med indhold men så er vi ovre i en verden, hvor oenologer, rejsebureauer og vinskribenter kan skaffe sig et arbejde!

 

Produkt: Hedvin

Vindrue - hus midt i vinmarker

Vin har en alkoholprocent på 11-14%. Alle typer vin med denne alkoholprocent kaldes som fællesbetegnelse for bordvin. Hedvin er derimod tilsat vinsprit (destilleret vin) og indeholder derved 18-23% alkohol. Egentlig er de opstået (omkring 1700-tallet) som en nødløsning. Mange vine havde førhen en kort holdbarhed. Ved at tilsætte mere alkohol, blev holdbarheden forlænget. Grundidéen er, at man ofte tilsætter vinspritten før at gæringsprocessen er ophørt. Derved standses gæringen og en del af sukkerindholdet bevares. Processen blev allerede opfundet i 1200-tallet af franskmanden Arnaud de Villeneuve. Hedvine serveres ofte i forbindelse med en dessert på dansk findes der desværre også begrebet en portvinsdranker. Dette bruges sjældent om personer, der spiser meget dessert. Der er en striks kontrol med produktionen af hedvine, så billige efterligninger undgås. Hedvin fremstilles i specielle områder efter specielle forskrifter. Det giver en variation i de forskellige typer, hvoraf de mest kendte er:

Vindrue - vand og vinmarker

Portvin fremstilles langs Douro-flodens øvre løb i Portugal. Denne hedvinstype bliver lagret på fad mellem 2,5 og 40 år. Man skal dog ikke tage alderen på flasken for givet, da der er tale om blanding af forskellige fade. Mange druetyper bruges til fremstillingen, både røde og grønne. Derfor fås portvin i mange farvenuancer. Vinstokkene dyrkes i skiferholdig jord.

Vindrue - vinstokke i hvid jord

Sherry fremstilles omkring byen Jerez de la Frontera syd for Sevilla i Spanien. Denne hedvin har en nøddeagtig smag, der udvikles fordi vinen tilsat vinsprit modnes under et lag gær, som findes i vinkælderen. La flor hedder dette lag, der forhindrer iltning under modningen. Fremstillingen af sherry er især baseret på druesorten Palomino. Vinspritten tilsættes først, når gæringen lige er overstået. Blandingen tilsættes ved nogle typer saft af rosiner. Vinstokkene vokser i en jordbund, der er en blanding af kal, sand og ler, men den ser ud til kun at bestå af skrivekridt. sherry lagres på egetræsfade.

Madeira kommer måske ikke helt overraskende fra øgruppen af samme navn i Atlanterhavet. Her tilsættes vinspritten tidligt, så drikken bliver sødlig. Madeira lagres et par måneder i rum med temperaturer på op til 50°C. Denne form for lagring opstod, fordi man ved en tilfældighed opdagede, at vin medbragt på en sejltur til Indiens varme blev forbedret. I lang tid blev madeira fragtet rundt på verdenshavene inden de blev solgt, indtil man fandt på den mere landfaste erstatning. Madeira er baseret på en druesort kaldet Tinta Negra Mole. Vinstokkene dyrkes i vulkansk jord. Hedvinen lagres i 3-15 år.

Vermouth produceres især i Norditalien, men også i Frankrig. Her tilsættes hedvinen undertiden op til omkring 100 krydderier (udtræk), hvoraf en er malurt. Det meste vermouth er baseret på hvidvin.

Muscat er mest kendt fra Sydfrankrig nær Perpignan, men fremstilles også sndre steder. Her benyttes muscatdruen, Vitis rotundifolia (især sorten Grenache), der oprindeligt stammer fra det sydlige USA og Mexico. Her tilsættes druespritten også på et tidligt tidspunkt, så den gyldent gule hedvin bliver sød i smagen.

 

Produkt: Alkohol

Kvaset, der bliver til overs fra vinfremstillingen, giver basis for fremstilling af alkohol. Tilsat vand kan man udnytte restsukkeret i kvaset. Efter gæring får man en vin, som ingen kunne drømme om at drikke. Ren alkohol kan destilleres af vinen. Det bruges medicinsk og i f.eks. parfumeindustrien. Noget vin destilleres også til en art snaps.

Vindrue - tanke + lastbil
Vindrue - tanke + lastbil
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - gummigeder og kvas
Vindrue - gummigeder og kvas
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …

Dårlige vine kan også destilleres, så man får den druesprit (eller vinsprit), der tilsættes hedvine. Rundt på kloden fremstiller man også spiritus af disse vine. Ved destillation koncentreres alkoholmængden. Den slags 'sprut' går under navne som eksempelvis pisco og aguardiente. det sidstnævnte kan dog også være lavet af sukkerrør.

Endelig kan man destillere fine vine og få produktet cognac med en alkoholstyrke på 38-43%.

 

Produkt: Rosin

Vindrue - 2 damer med slør og druer

Vindruen kan føre os ind i mange verdener. En af disse er tørringen af druer til rosiner. Der findes forskellige typer af rosiner, da forskellige druesorter anvendes. Den største produktion foregår i Californien (USA). Her bruger man overvejende sorten Thompson seedless, der i øvrigt er en fantastisk spisedrue. De Californiske rosiner er mest udbredt herhjemme. De regnes samtidig for at være de mest rene rosiner. De tørres ofte i varmluftovne.

I Tyrkiet bruger man sorten Sultana, der ligeledes er en fantastisk, men lille spisedrue. Ved høst af druer til rosiner lader man klaserne hænge på rankerne til de er overmodne. Derved bliver sukkerindholdet ekstra højt. I Tyrkiet lægges høstede klaser i kurve. Kurvene køres derefter hen til en plads, hvor druerne bliver tørret i solen. I lange baner af plast eller bast lægges frugterne nu til tørre. Det er vigtigt, at frugterne bliver bredt så meget som muligt ud. Ellers vil frugterne begynde at gå i forrådnelse i stedet. Nogle steder sprøjtes frugterne med fungicider for at forhindre en gæring. Med jævne mellemrum vendes klaserne, så alle frugter tørres ind. Ved denne proces fordamper vandet i frugterne, hvorved sukkerindholdet og næringsindholdet koncentreres. Der kan gå en måned inden frugterne er forvandlet til rosiner. Hvis der falder regn i denne periode, bliver tørretiden forlænget. Derfor foregår fremstilling af rosiner ofte i solrige og tørre områder.

Vindrue - drueklaser
Vindrue - drueklaser
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - 2 damer høster
Vindrue - 2 damer høster
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - kurve med druer
Vindrue - kurve med druer
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - traktor og folk
Vindrue - traktor og folk
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - mand sprøjter
Vindrue - mand sprøjter
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - mand vender rosiner
Vindrue - mand vender rosiner
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - 4 damer ved rosiner

Når frugterne er tørret ind, hældes de i sække og sendes til pakning. Ved pakningen bliver rosinerne vasket, da de kan have samlet meget støv under soltørringen.

Vindrue - dynge af mørke rosiner

I Grækenland fremstilles nogle små rosiner ved navn korender. Det kommer af den græske by Korinth, der siden oldtiden har været kendt for fremstilling af rosiner.

I ørkenområder i Kina (Xinjiang) fremstilles nogle meget farvestrålende rosiner. De soltørres under ekstremt tørre forhold. Chile er et af de nye lande, der producerer rosiner. Det foregår ved Atacama Ørkenen, der er et af verdens tørreste og solrigeste steder. Man mener rosiner i starten blev fremstillet ved at begrave frugterne i ørkensandet. Tørringen havde det formål at skaffe et forråde til vinteren. Man anser i øvrigt tørring af rosiner i halvskygge for at give en bedre smag.

Vindrue - gule og grønne rosiner
Vindrue - gule og grønne rosiner
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - tørring af rosiner
Vindrue - tørring af rosiner
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …

Udover de nævnte lande, fremstilles rosiner også i Cypern, Italien, Spanien, Iran, Australien og Sydafrika.

Rosiner lægges ofte i vegetabilsk olie inden pakning for at forhindre at de klistrer sammen. Hvis de er tilsat et svovlpræparat som konservering, er dette angivet på indpakningen.

 

Produkt: Olie

Den enorme vinproduktion i verden resulterer i store mængder kerner, der bliver til overs fra produktionen. Ved presning af kernerne kan der udvindes en fin madolie under navnet vindruekerneolie. Den tåler høje temperaturer og anvendes både til stegning (pande, friture og fondue) samt i marinade, salat og dressing. Den bruges også som massageolie i den såkladte aromaterapi.

 

Produkt: Vinblade

Vindrue - flasker med blade

Ved Middelhavet anvendes kogte, unge og sprøde blade til indpakning af forskelligt fyld. Herhjemme er de mest kendte under navne som dolmas eller dolmades. I Grækenland findes der en ganske betydelig industri med sådanne produkter, der fås på glas og dåse. De kogte velsmagende vinblade kan også købes uden fyld.

 

Produkt: Druesukker

Druesukker er tidligere tiders sukker. Førhen fik man dækket sit behov for søde sager via druesukker og honnong. Druesukker kaldes også glucose eller glykose. Den kemiske formel er C6H12O6. Det er brændstoffet i vores krop. Ved forbrændingen af dette sukker kan vi opretholde vores kropsvarme. Det giver os samtidig energien til overhovedet at kunne bevæge os. Godt nok kan vi også forbrænde fedt, hvis sukkeret ikke er til stede men det er netop forklaringen på, at vi elsker søde og fede sager. At vi så kan få de to elementer i overflod, er et luksusproblem, som vort arvemateriale ikke er baseret på.

Druesukker er st stof, vi selv kan skaffe uden at blande vindruen ind i det. Ved hjælp af enzymer i mund og mavesæk spalter vi rørsukker og stivelse til dette brændstof. Alligevel finder der en fremstilling af druesukker sted fra vindruer. Det skyldes, at fødevareindustrien er storforbruger af dette sødemiddel. Det fremstilles ved inddampning af druesaft. I Tyrkiet stopper man halvvejs inde i inddampningen og får et produkt, der kaldes honning.

 

Produkt: Vineddike

Vineddike eller vinaigre, som det hedder på fransk er et produkt, der fremstilles af vin. Hvis man lader en flaske vin stå efter åbning, vil vinen efterhånden blive til vineddike. Druesukker og vand bliver ved gærsvampe omdannet til alkohol (C2H5OH) + kuldioxyd (CO2). Ved hjælp af bakterier, der udskiller et iltende enzym, omdannes (gæres) alkohol videre til eddikesyre (CH3COOH). Eddike kan fremstilles på andre måder, men vineddike er meget populær især længere sydpå i Europa, fordi vinens aroma bevares i vineddike.

Vineddike anvendes i forskellige opskrifter, herhjemme ofte i salat. Vinaigrette er en marinade til salat, baseret på vineddike.

 

Produkt: Medicin

Det er nu blevet videnskabeligt bevist, at vin i moderate mængder virker stimulerende. Druer og druesaft anvendes i mange slankekure, fordi frugten leverer energi og næring uden at fede. I urtemedicin er vin i umindelige tider blevet anvendt som midlet til at udtrække de virksomme stoffer. Vinen har derved virket som en smagsdæmper for stærke og bitre stoffer.

Druer regnes for at styrke funktionen af nyrer og tarmsystem. Saften er virksom overfor oplagring af urinsyre i kroppen og derfor vigtig for gigtpatienter. I det hele taget anses druer for at være blodrensende.

Saften af grene anvendes som øjenvand.

 

Klima og vækst

 

Klima

Planten trives både i troperne, subtroperne og den tempererede zone. I troperne vokser planten fra havets overflade til ca. 1.500 meters højde. Den vokser bedst i varmt tempereret eller subtropisk klima. I vinterperioden er planten i dvale og tåler temperaturer ned til -20°C, men frost i forårsmånederne ned til ca. -5°C kan ødelægge nye skud og derved blomsterstande.

Sommeren skal helst være rimelig varm. Det fremmer væksten både for skud og frugter. De optimale temperaturer i sommermånederne ligger på 25-30°C.

Planten kræver meget lys, men frugterne bliver solskoldet ved for kraftigt sollys. Planten tåler ikke kraftig blæst.

På grund af et veludviklet rodnet kan planten vokse i meget tørre områder. Planten tåler derimod ikke at stå i vand for længe. Alligevel dyrker man druer i troperne, hvor nedbøren kan være omkring 3.500 mm om året.

 

Vækst

Vindrue - ranke og landskab

Det kan lade sig gøre at formere vindruer ved hjælp af kernerne (frø). Det er dog ikke noget, der praktiseres undtagen i forædlingsarbejdet. Arvematerielet er nemlig ikke identisk med moderplanten.

I størstedelen af vindyrkningens historie har man brugt stiklinger i formeringen. Men det tog en dramatisk vending omkring 1870, da druerodlusen Phylloxera begyndte at hærge vinmarkerne i Frankrig. Vinlusen, som den også kaldes, blev slæbt til Europa fra Amerika. Derovre havde man allerede haft problemer, fordi lusen suger på rødderne af den 'europæiske' vinstok. Problemet blev i Amerika løst ved at pode vinstokken over på rødder af amerikanske vinarter, der ikke blev generet af vinlusen. Nu måtte man for eftertiden gøre det samme i Europa. Der findes dog områder i Verden (f.eks. Chile), hvor man stadig kan nøjes med at proppe stiklinger i jorden.

Stiklinger tages ved beskæring af rankerne. Man bruger veludviklede grene, der har båret frugt. En sådan 'lian' bør have korte stængelled med store fine knopper. Nederst skæres lianen lige under en knop og så bør man skære af mellem fjerde og femte knop derover. En stikling er som regel 30-40 cm lang. Den skal have brun stængel stikkes skråt ned i jorden. To tredjedele af stiklingen skal rage skråt op af jorden.

Hver vinstok skal have noget at vokse opad. Der findes utallige systemer, hvorved dette kan foregå. Det kan variere fra en simpel stolpe ved hver plante over rækker af planter, der vokser langs wirer til høje pergolaer, hvor grenene vokser langs wirer som i et halvtag. Det sidste bruges mest til dyrkning af spisedruer. Dyrkningen foregår endda ofte inde i et drivhus af plast.

Med en afstand af ca. 2 m plantes vinstokkene i rækker. Mellem rækkerne kan der være 3-4 m. Hver plante har en stolpe at vokse opad. I en højde af 2,5-3,5 m går tværbjælker på langs og tværs af rækkerne. I en plantage er der 700-2.000 planter pr. ha. Med en afstand af 30-50 cm går der wirer ligeledes på langs og tværs. Ovenfra vil det ligne et stormasket net. Vinstokke vokser i alle jordbyndstyper, tunge eller lette, frugtbare såvel som ufrugtbare. Lette jorder giver dog de bedste og sødeste druer. I mange vinbøger står der, at vinstokkene foretrækker en kalkrig jord. Det optimale er dog nok snarere en sur jord frem for en basisk (kalkrig). En pH-værdi lige under 7 anses for bedst, men variationen bør ligge mellem pH 5 og 8.

Når vinstokken er blevet trænet til at vokse op til nettet, holdes stammen ren for sidegrene ved beskæring. Så vidt det er muligt lader man i hvert fald den første meter til halvanden være en enkelt stamme. Derefter kan indtil 3 hovedgrene sende side grene ud i forskellige retninger. Sidegrene vokser derved kun ud langs nettet. Derved kommer klaserne efter et par år til at hænge ned som 'lysekroner' oppe fra dette halvtag. I Italien, hvor næsten alle spisedruer dyrkes i plastdrivhuse, holdes temperaturen oppe om foråret i dette beskyttende drivhus. En høj temperatur er vigtig, hvis druerne skal blive store og have et højt sukkerindhold. Omkring maj måned bliver temperaturen derinde dog højere end 30°C. Så ruller man siderne i drivhuset op, hvorved temperaturen kan holdes 'nede' på de 30°C. Hvis temperaturen skulle dale, kan man altid justere ved at rulle siderne ned igen.

Vindrue - dame på stige
Vindrue - dame på stige
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - drivhus
Vindrue - drivhus
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - vue over dal

I Chile, som er det andet store produktionsland, dyrker man også druerne i plastdrivhuse. Der findes dog mange beskyttede dale, hvor man kan dyrke druerne på friland. Her findes et ørkenagtigt klima med masser af solskin. De høje Andesbjerge beskytter så planterne imod vinden. Ved kunstvanding kan man så dyrke fortræffelige druer i et ellers barskt miljø. De fleste planter dyrkes også under et halvtag, men uden et lag plast over planterne. I Italien er man nødt til at fjerne mange blade fra grenene, så klaserne kan få lys nok til udviklingen af frugterne. I Chile er der masser af sollys. Derfor lader man bladene blive som beskyttelse mod solskoldning.

Vindrue - mand høster

Enkelte producenter i Chile lader også planterne vokse i rækker langs wirer. Her hjælpes sidegrenene til at vokse ud til siderne langs rækken. Den første wire går ofte omkring en halv meter over jorden. Denne teknik bruges ofte i vindyrkning i områder med høje breddegrader, da indstrålingen fra solen her er mere skrå.

I troperne bruger man også pergola-systemet, hvor sidegrenene danner et halvtag. Det skyldes, at solen altid står højt på himmelen i disse områder. Nogle dyrker også på T-bjælker, der ligeledes benyttes meget i dyrkningen af passionsfrugter og kiwi.

I England med tempereret klima kan en vinstok blive over 200 år gammel, mens planter i det tropiske Thailand kan gå til i en alder af 7-12 år.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Vindrue - blomst

Hos vindruen skal man ikke forvente en dejlig blomsterduft eller smukke blomster i blomstringstiden. Så skal man i hvert fald stikke næsen helt hen og medbringe en lup. Blomsterne er så uanselige, at de kan være svære at få øje på. Om foråret, hvor vinstokken er beskåret kraftigt, begynder de knopper, man har ladt tilbage at skyde. Hver gren bliver til de nye frugtbærende sidegrene. Efter ca. 6 uger er disse grene blevet lange og små blomsterstande er parate til bestøvning. De fleste sorter har tvekønnede blomster med både støvdragere og støvfang. Ganske få sorter kræver krydsbestøvning, fordi de har særbo.

 

Pasning

Vindrue - traktor slår græs

Vinrankerne skal konstant føres henad de pæle og wirer, man har sat op. Uønskede sideskud på disse 'lianer' skal fjernes og så skal der tyndes ud i antallet af blomsterstande og klaser. Dette er vigtige nøgleord for vindyrkning uanset om der er tale om vinplanter, spisefrugter eller rosiner.

Hvert klima, hvert land og hver egn rummer måske urgamle traditioner for, hvordan vinstokkene skal passes. Bare beskæringen er en videnskab for sig. I vinområderne beskæres planten ofte tilbage til vinstokken om efteråret. Det er dog tradition typen af espalier, der bestemmer, hvor meget planten skæres tilbage. Et vist antal knopper skal bevares. De bliver til næste års frugtbærende 'lianer'.

Om foråret pløjer man i vindistrikterne mellem rækkerne. Stolper, wirer og andet ophæng skal også efterses om foråret. Når knopperne begynder at skyde, er det for sent.

Vindrue - pløjning
Vindrue - pløjning
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - mand i jakke
Vindrue - mand i jakke
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …

Planterne skal også have gødning med jævne mellemrum. Mange plantager bruger også sprøjtemidler til at holde skadedyrene i ave. Menneskets første brug af sprøjtemidler har sin rod i dyrkningen af vin. Ved Bordeaux i Frankrig var nogle vinavlere for over hundrede år siden sure over, at deres frugter blev stjålet. Derfor fandt de på at sprøjte en væske bestående af kalk og kobbersulfat på klaserne. Til deres forbavselse opdagede de, at væsken havde en gavnlig virkning overfor svampeangreb. Denne væske blev hyppigt brugt førhen på mange forskellige slags planter. Nu om dage findes der et hav af forskellige sprøjtemidler.

Vindrue - rose

For enden af nogle rækker af vin kan man undertiden se en rosenbusk. Hvis den har det godt, har vinrankerne det også godt. Ellers er det tid at sprøjte.

Dyrkningen i troperne kræver endnu mere pasning. Her er der ingen løvfald og derved dvale. En pause i væksten skal derfor fremprovokeres ved beskæringer. Antallet af skadedyr er ofte højere og der sprøjtes generelt mere i troperne. Lianer uden frugt er et stort problem. Derfor bruger man ofte en teknik, hvor vokstpunktet jævnligt knibes. Det får lianen til at sende flere sidegrene ud. Alt i alt en plante med mange glæder og sorger.

 

Høst og pakning

 

Høst

Hvis man ser bort fra tropiske lande, så modnes vindruer fra sensommer til efterår. På dette tidspunkt bliver forskellen mellem dag- og nattetemperaturen større. Frugterne gennemgår her en periode, hvor der sidder dug på frugterne om morgenen. Det sætter gang i dannelsen af den støvgrå film, der kan ses på frugtens overflade. Dette vokslag er tegn på modning.

Vindrue - mand høster
Vindrue - mand høster
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - grøn klase
Vindrue - grøn klase
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …

Frugterne høstes i hele klaser. Det gøres med en tang eller en skarp kniv. Når klaserne høstes under et 'halvtag', må høstarbejderen ofte stå på en stol eller en kasse for at nå op til klaserne.

Mange steder bliver klasen trimmet ude i plantagen. Det betyder, at dårlige frugter og alt for små frugter i klasen bliver klippet af, så klasen er holdbar og jævn. Der foregår også en del pakning allerede ude i plantagen. Det er som regel ekstra flotte klaser, der kan eksporteres med det samme. I disse tilfælde bæres klaserne hen til et pakkested, hvor de efterses og derefter lægges forsigtigt ned i kasser. Ofte har hver klase et rum i kassen, så transporten kan foregå så skånsom som muligt.

Vindrue - 2 damer pakker
Vindrue - 2 damer pakker
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - hånd pakker
Vindrue - hånd pakker
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …

En plante kan give 1.500-2.000 klaser om året. Her er der dog tale om ekstreme tilfælde, hvor en enkelt plante får lov til at få al den plads, den behøver. Mange klaser betyder mange små frugter i klaserne og et lavt sukkerindhold. Derfor er udtynding i antal blomsterstande og klaser kodeordene for en god produktion.

Vindrue - dame høster

En god plante giver mellem 20 og 35 kilo frugt om året. Den årlige ydelse pr. ha svinger fra sted til sted og mellem sorterne. Ydelsen varierer fra 8,5 t til 90 t. Begge tal er lige dårlige, idet man anser en fornuftig produktion for at ligge på 20-30 t pr. ha pr. år.

 

Pakning

Som nævnt bliver nogle frugter pakket ude i plantagerne. De største mængder pakkes dog i store pakkehaller. Vindruer bliver ikke vasket. Det skyldes et direktiv om, at vokslaget i videst mulige omfang skal bevares. Men frugterne bliver trimmet. Små frugter, dårlige frugter og solskoldede frugter klippes væk. Hver klase bliver nøje inspiceret af damerne.

Vindrue - dame klipper
Vindrue - dame klipper
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - hånd klipper
Vindrue - hånd klipper
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - damer klipper
Vindrue - damer klipper
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - kasserede frugter

Kasserede bær bliver eventuelt smidt på et transportbånd, der fører dem hen til en kasse. Disse bær kan nemlig stadig bruges til fremstilling af vin. Det er dog langtfra alle spisedruesorter, der er godkendte til vinfremstilling i EU men så kan de da gå til en lokal fremstilling af vin på hjemmebasis.

Vindrue - damer pakker

De trimmede klaser sendes nu videre til pakkedamerne. Her lægges hver klase for sig i træ- eller papkasser. En klase kan eventuelt kommes i sin egen plasticpose.

Vindrue - plastbakke

I Danmark kan vi ofte købe vindruer i plastbakker med 1 kilo frugt. Dette er som regel 2. sorteringsfrugt, hvor klaserne ikke nødvendigvis er hele.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Spisedruer fra Italien og andre europæiske lande kommer hertil med lastbil. Fra fjernere egne som Chile og Sydafrika transporteres frugterne med køle- eller containerskibe. Sejlturen fra Chile til Rotterdam (Holland) varer ca. 30 dage. Derefter køres frugterne videre med lastbil. Vin og rosiner sejles med containerskibe til de store europæiske havne.

Vindrue - mand i lastbil
Vindrue - mand i lastbil
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
Vindrue - lastbil
Vindrue - lastbil
Navn: Vindrue Latinsk navn: Vitis vinifera …
 

Opbevaring

Som udgangspunkt har vindruer en lang holdbarhed. Druerne har det dog med selv at gøre opmærksom på, at nu er det tiden, de bør spises. I løbet af ingen tid er druer i klasen gået til og så er det på tide at spise resten.

Den optimale opbevaringstemperatur er 0°C (og 95-100% RF). Så kan druerne fra høst holde sig i over 4 måneder. Holdbarheden varierer fra sort til sort. I køleskab er holdbarheden også lang, hvorimod den ved stuetemperatur ligger på maksimalt 1 uge.