Menu
 

Generelt

Tangor og tangelo - 3 frugter i …

Tangor? tangelo? hvad er det for noget? Det har jeg da hverken set, smagt eller hørt om før!

Dette vil nok være den umiddelbare reaktion for de fleste nordboere. Men mange har dog både set og smagt nogle af frugterne i denne gruppe af frugter, blot under et andet navn. De fleste af frugterne markedsføres eller benævnes nemlig under navne som Mandor, Minneola, Orlando, Temple, Topaz og Ugli™. Ofte må man endda læse disse navne på frugtkasserne i butikken, fordi indehaveren har sat et skilt op, hvor frugterne i flæng bliver kaldt appelsiner, clementiner eller mandariner.

Tangor og tangelo er en hel gruppe af krydsede citrusfrugter, hvor mandarin sandsynligvis eller med sikkerhed er den ene af forældrene. Den anden regnes så for enten appelsin (tangor) eller pomelo (tangelo). Dette gør det unægtelig svært at beskrive frugten med hensyn til form, størrelse, smag og farve. Kun en ting er sikker: De er alle citrusfrugter, med den velkendte skræl og 'appelsinbådene' indeni.

Selvom mandarinen er den ene af forældrene, så er 'børnene' blevet større. Det varierer fra en mellemstor appelsin til en stor grapefrugt. Det giver en diameter på 8-13 cm.

Frugterne har forskellige former, farver og smag. Ugli og Ortanique har pæreform, mens de fleste andre er fladtrykt runde som en mandarin. Minneola skiller sig også ud ved at have en navle (der kun består af skræl). Nogle kan være lette at skrælle, mens skrællen på Murcott, Ortanique og Temple sidder mere fast. De japanske sorter og Ugli™ har tyk skræl, mens de andre har tynd skræl. Ugli™ har i øvrigt fået sit navn, fordi den ikke er særlig pæn at se på. Smagen er dog en oplevelse, som man i det mindste bør prøve.

Tangor og tangelo - 3 frugter med …
Tangor og tangelo - 3 frugter med mærkater
Navn: Tangor og tangelo Latinsk navn: Citrus …
Tangor og tangelo - 3 hele frugter
Tangor og tangelo - 3 hele frugter
Navn: Tangor og tangelo Latinsk navn: Citrus …
Tangor og tangelo - 2 hele frugter
Tangor og tangelo - 2 hele frugter
Navn: Tangor og tangelo Latinsk navn: Citrus …

Farven svinger fra Ugli's bleggrønne til gulgrønne farve over de flestes orangegule til orange farve og så til Temple, der har den mest orangerøde farve blandt alle citrusfrugter.

Indeni ligger frugtkødet i 10-14 segmenter med en gul til orange farve. Mellem skræl og frugtkød ligger et svampet hvidt væv, kaldet albedo. Denne albedo går også som en hvid streng i centrum på langs af frugten. Midten kan dog også være hul, som det ofte er tilfældet med Ugli. Hvis frugten skæres over på tværs, kommer en halvdel til at ligne et cykelhjul. Hvert segment holdes sammen af et gennemsigtigt fast væv. Indeni segmentet (en båd) ligger saften i aflange 'sække' af et ligeledes gennemsigtigt væv. Hvert segment kan indeholde 0 til få frø hos Minneola, Ortanique og Seminole, mens resten har mellem 10 og 20 frø Natsudaidai endda 20-30.

Tangor og tangelo - halv frugt
Tangor og tangelo - halv frugt
Navn: Tangor og tangelo Latinsk navn: Citrus …
Tangor og tangelo - halv frugt
Tangor og tangelo - halv frugt
Navn: Tangor og tangelo Latinsk navn: Citrus …
Tangor og tangelo - 3 hele og 4 …
Tangor og tangelo - 3 hele og 4 halve
Navn: Tangor og tangelo Latinsk navn: Citrus …
Tangor og tangelo - 2 halve med …
Tangor og tangelo - 2 halve med frø
Navn: Tangor og tangelo Latinsk navn: Citrus …

Smagen er vidt forskellig i gruppen. Selvom bitterstofferne fra grapefrugt og pomelo skulle være tilstede i tangelo, så er det kun tilfældet i Hassaka, Natsudaidai og Minneola. Frugterne er overvejende søde og syrlige. Aromaen kaldes hos mange for krydret. Murcott er ekstremt sød og kun svagt syrlig.

Murcott og Iyokan vil tiltale de fleste børn, mens de fleste andre opfattes som voksenfrugter på grund af den specielle krydrede smag. Der findes dog børn, der elsker grapefrugt. Smag og behag er jo som bekendt forskellig. I hvert fald så er populariteten stigende i befolkningen for disse frugter.

Segmenterne (bådene) er den spiselige del af frugten. Det hvide svampede væv mellem skræl og både bør også undgås, da det forringer smagen en del.

Tangor og tangelo - 2 hele + 2 …

Ugli spises ofte halveret og evt. drysset med lidt sukker. Derefter graves frugtkødet ud med en teske, ligesom man ofte gør med en grapefrugt.

Frugterne er først og fremmest en fortræffelige friske frugter. De kan nydes alene eller blandes i frugtsalat. Skiver af appelsin bruges ofte som spiselig pynt på smørrebrød og varme retter. Det kan man også gøre med disse frugter.

Frugterne kan også halveres og presses til saft i en citronpresse. Derved får man sin egen hjemmelavede juice. Juicen fra denne gruppe bruges normalt til drinks, men man kan også eksperimentere sig frem med mælk, sukker og andet.

Frugterne har et højt indhold af C-vitamin (40-80 mg pr. 100 g) plus flere andre vitaminer i mindre omfang. Desuden et betydeligt indhold af mineralerne fosfor, jern og kalium.

 

Historisk

 

Historie

Tangor og tangelo - 2 hele + 2 …

Man støder første gang på citrusfrugter i gamle kinesiske tekster fra ca. år 2.400 f.Kr. Der findes yderst få citrusfrugter, man kan gå ud og finde i naturen og de fleste vil alligevel være forvildede (frø, der er spyttet ud). Citrusfrugter har været dyrket og forædlet så længe, at man i det hele taget har svært ved at finde ud af, hvilke oprindelige arter, de forskellige typer egentlig stammer fra. Arter, krydsninger, varieteter eller hvad de nu kaldes, kan krydses i én uendelighed. Det giver hele tiden nye produkter til stor glæde for os. Samtidig giver det også stor forvirring, for hvad er det egentlig for en frugt, man står med i hånden. Det bedste og mest enkle svar, man kan give, er: Det er en citrusfrugt.

Appelsin, citron, lime og pomelo er eksempler på arter eller grupper af frugter, der uanset variationer kan placeres ind og skelnes fra hinanden også selvom de fleste sandsynligvis er krydsninger mellem flere arter. Tangor og tangelo er så en hel gruppe af frugter, der ikke passer ind i dette system.

Tangor og tangelo har det tilfælles, at de alle er opstået i nyere tid. Næsten alle er dukket op i det 19. og 20. århundrede. Enten ved tilfældig krydsning, bevidst krydsning eller som mutation af andre krydsninger. Der er tale om engelske/amerikanske navne. Tang- er en forkortelse af tangerine, der betyder mandarin, -or er en forkortelse af orange (appelsin), mens elo så er en forkortelse af pomelo. Det skyldes, at man enten ved eller også har en kraftig mistanke om, at mandarin og appelsin er forældrene til en tangor samt at mandarin og pomelo må være forældrene til en tangelo.

Den første varietet, der regnes til denne gruppe, var Natsudaidai. Den dukkede op i Yamaguchi, Japan omkring 1740. træet var stadig i live i 1990, så mon ikke det lever endnu! Den ene af forældrene regnes for at være enten den sure appelsin (Citrus aurantium) eller pomelo, mens den anden anses for at være mandarin. Man ved derfor ikke om frugten er en tangor eller en tangelo.

Omkring 1860 fandt man sorten Hassaku i en tempelhave på en japansk ø ved Hiroshima. Den anses for at være en tangelo. I 1883 fandt man sorten Iyokan i Yamaguchi, der anses for at være en tangor.

De 3 sorter er populære i Japan, hvor de siden er blevet forædlet videre til yderligere sorter (både tilfældigt og planlagt). Sorterne ligner store mandariner og har ofte mange frø. Iyokan skulle efter sigende være en af de allerbedste citrusfrugter. Desværre må man dog foreløbig investere i en flybillet til Japan for at smage frugten, da alle 3 sorter stort set kun dyrkes der.

I 1896 fandt man en vildtvoksende hybrid på Jamaica. Den blev opdyrket i mindre omfang, indtil man i 1919 startede dyrkningen i Florida (USA) under navnet Temple (opkaldt efter en betydningsfuld amerikaner indenfor citrusbranchen, W. C. Temple). Endnu en vildtvoksende hybrid dukkede op på Jamaica i 1914. Den blev patenteret under navnet Ugli™, der på Jamaica-engelsk betyder ugly (grim). I 1920 fandt man så den tredje hybrid på øen. Ortanique, som den kaldes, er et sammensat ord af or- (orange), -tan- (tangerine) og ique (unique). Det betyder med andre ord, enestående tangor.

Ortanique dyrkes i dag forskellige steder på kloden, hvor den har fået forskellige navne: Honduras (Ormanda), Australien (Australique), Cypern og Israel (Mandor, Mandora, Topaz og Tangor), Sydafrika og Swaziland (Tambor).

Nu har Cuba og Uruguay også meldt sig ind i gruppen af dyrkningslandene og selvfølgelig kunne de ikke dy sig for at tilføje 2 nye navne til den i forvejen lange liste (Cubanique og Urunique)

Murcott kaldes også for Honey Tangerine. Den er skabt af W. T. Swingle, men opkaldt efter Charles Murcott Smith, der i 1913 var en af de første, der satsede på frugten. Murcott dyrkes i Australien, Brasilien, Israel, Japan og Kina. Eksporten af Murcott startede allerede sidst i 1950'erne.

Swingle var også med, da man i 1931 skabte Minneola i Florida. Minneola er en krydsning mellem mandarin og grapefrugt, der igen er en krydsning mellem appelsin og pomelo. Den kaldes en tangelo, men burde i princippet kaldes for en tang-or-elo. Ved denne krydsning kom der endnu 2 fine resultater frem, sorterne Orlando og Seminole. I dag dyrkes Minneola i USA (Florida, Californien og Arizona), Argentina, Uruguay, Cypern, Israel, Tyrkiet, Swaziland og Sydafrika. Orlando dyrkes især i USA (Florida og Californien), Israel og Jamaica, mens Seminole kun dyrkes i Japan og New Zealand.

Page kaldes det nyeste skud på stammen. Det skal forstås som foreløbig, da der krydses på livet løs mange steder i forsøget på at lave nye sorter. I 1942 krydsede man i USA Minneola med en clementin og fik denne sort, men Page blev først dyrket fra 1963. Den dyrkes først og fremmest i Florida og Australien.

I Spanien og på Sicilien (Italien) er dyrkningen af tangor og tangelo først kommet i gang for nylig.

 

Historien bag navnet

Tangor er sat sammen af de engelske ord tangerine (mandarin) og orange (appelsin). Tangelo er så sammensat af tangerine og pomelo. Det skyldes at frugterne i denne gruppe er krydsninger, hvor mandarin er den ene af forældrene og så henholdsvis appelsin og pomelo som den anden. Det behøver ikke at være den absolutte sandhed i alle tilfælde, da mange af frugterne er fundet i naturen, hvor man så har skønnet sig frem til forældrene.

Men det kan være ret ligegyldigt, medmindre man forsker i dette rod for både mandarin og appelsin er sandsynligvis i forvejen selv resultatet af krydsninger.

Som tangor regnes sorterne: Iyokan, Murcott (Honey Tangerine), Ortanique og Temple. Ortanique har så igen vidt forskellige navne ude i verden: Australique, Cubanique, Urunique, Mandor, Mandora, Ormanda, Tambor, Tangor og Topaz. Det vil med andre ord sige, at Topaz er det samme som Ortanique, der kaldes en tangor.

Som tangelo regnes: Hassaku, Minneola, Orlando, Page, Seminole og Ugli™.

Sorten Natsudaidai er enten en tangor eller en tangelo.

Sorterne King Mandarin (fra Sydøstasien) og Malaquina (fra Argentina og Uruguay) hører sandsynligvis også under denne gruppe af frugter. Man har dog i mange år betragtet dem som sorter af mandarin. Samtidig er begge sorter efterhånden gledet ud af produktion de fleste steder og bruges mere i arbejdet med at skabe nye hybrider.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Tangor og tangelo - træer og frugter

Planten af tangor og tangelo er et 6-15 m højt, stedsegrønt træ. I plantager bliver det dog sjældent mere end 2-4 m højt, da det ellers ville være svært at plukke de øverste frugter. Da tangor og tangelo dækker over en hel gruppe af frugter, hvor mandarin er blevet krydset med enten appelsin eller pomelo, kan træernes blade, antallet af torne o.s.v. variere en del. Citrusplanter er dog meget ens. I de fleste tilfælde skal man være noget af en ekspert for at kunne mellem sorterne og arterne især hvis der ikke er frugter på træerne.

Tangor og tangelo - frugt og blade

De spredte blade er olivengrønne og svagt skinnende, hvorimod unge blade er lysere og blanke. Bladenes form er elliptisk eller oval. De kan være krøllede eller svagt takkede i kanten. Hos Natsudaidai er bladene store og usædvanligt mørkegrønne. Orlando og Seminole har skålformede blade.

Hos citrusfrugterne er der 2 vinger på bladstilken og torne på grenene (især på de nederste grene).

De smukke og velduftende hvide blomster sidder enkeltvis eller i små klaser på grenene. Hos sidder Murcott frugterne yderst på grenene, hvor de er sårbare overfor vindskader, mens de hos Seminole skal findes inde i 'busken'.

Botanisk set er frugten et bær.

 

Produkt: Juice

I vinteren 1962-63 oplevede man i Florida en hård frost. Orlando var en af de citrusfrugter, der klarede frosten bedst. Det satte gang i dyrkningen af frugten, men resulterede i 1972-73 i en overproduktion. En stor del af denne produktion blev lavet til juice. I USA må man eksempelvis godt tilsætte indtil 10% juice af mandarin og dens hybrider til appelsinjuice for at give en bedre smag og farve. Murcott, Orlando, Page, Seminole og Temple er sorter fra denne gruppe, der bruges på denne måde.

 

Produkt: Pektin

Pektin er et organisk geleringsmiddel, der får eksempelvis marmelade til at størkne bedre. Det kan udvindes industrielt af skrællernes hvide lag. Skrællerne fås som et biprodukt fra fremstillingen af juice.

 

Klima og vækst

 

Klima

I tidens løb er der udviklet mange forskellige sorter. De er tilpasset forskellige klimatyper, således at der vokser tangor og tangelo i både subtropisk klima og tropisk klima.

Hassaku, Iyokan og Natsudaidai er opstået i Japans subtropiske klima med våde somre.

Minneola, Murcott, Orlando, Ortanique, Page, Seminole, Temple og Ugli er opstået i tropisk klima med en udpræget tørtid og en regnfuld sommer, men trives også i varmere subtropisk klima med en tør sommer. Seminole vokser endda til grænsen for citrusplanters dyrkning i New Zealand.

Klimaet spiller dog en væsentlig rolle for frugternes smag med hensyn til syre- og sukkerindhold. Det betyder bl.a. at to planter med samme sort af frugt, der eksempelvis dyrkes i henholdsvis Israel og USA, kan smage som to vidt forskellige sorter.

Forvildede citrustræer trives fint i lysninger og langs floder i regnskove, hvor jordbunden er fugtig, men luften ikke alt for fugtig. træer, der vokser i skygge får dog næsten ingen frugter. Derfor dyrkes træerne i plantager altid i fuld sol.

Træerne kan tåle let frost, men træets vækst stopper ved temperaturer under 13°C. Det samme sker, når temperaturen overstiger 38°C. De optimale dagtemperaturer ligger på 25-30°C.

Alle citrustræer kræver 120-160 mm regn i de varme måneder. Kunstvanding er derfor næsten altid nødvendigt i plantager.

 

Vækst

Tangor og tangelo - grøn frugt …

Modsat mange citrusfrugter kan man ikke bruge frø i formeringen af tangor og tangelo. Næsten alle træer i denne gruppe kræver krydsbestøvning. En plantage består ofte af 3 forskellige sorter for at sikre en ordentlig bestøvning. arvematerialet fra den kønnede formering giver for stor usikkerhed i udfaldet.

Derfor podes en kvist eller knop næsten altid over på en citrusplante, der passer til stedets klima og jordbundsforhold.

Podeplanten kan samtidig beskytte imod visse plantesygdomme, men kan også påvirke plantens og frugtens form samt frugtens smag.

Den mest anvendte form for podning kaldes for okulering. Lige over hvert blad sidder et lille hak. Dette kan senere udvikle sig til en ny gren. Ved citrusplanter starter man derfor med at fjerne bladene fra en kvist og derefter skære sådan et hak ud. En lille strimmel af barken skal også skæres med.

En podeplante skal være ca. 8 mm tyk og have brun bark, hvis podningen skal lykkes.

Nu skæres en tilsvarende strimmel af podeplanten, der så skal erstattes med podningen. Man kan også skære et kors i barken, krænge barken lidt ud og så indsætte strimmelen. Når den tynde strimmel er sat fast, bindes der bånd rundt om den tynde stamme over og under knoppen. Derved tvinges podeplanten til at tage imod dette fremmedlegeme.

Træerne plantes ud i en afstand af 5-6 m. Det giver normalt 200-400 planter pr. ha. De kommes i et hul, der er 30-50 cm på alle led. I bunden lægges en god portion gødning. Hullet fyldes op med jord, der rager ca. 10 cm over jordens overflade. Det gøres for at være sikker på, at rødderne er dækket, når jorden synker sammen. Hver plante skal have ca. 10 l vand om ugen.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

I princippet kan citrustræer blomstre ca. 5 gange om året, fordi træet har vækstperioder af 4-6 ugers varighed. Dette sker dog kun i tropernes lavland. Herved kan blomster hænge i nærheden af frugter med forskellig størrelse. Dette er dog næsten kun tilfældet for Ugli, der har en lang periode med blomstring og frugtdannelse. I subtroperne sker blomstringen sent henne i foråret og ind i sommeren.

De smukke hvide blomster sidder enkeltvis eller i klaser på nye skud. Når blomsterne sidder i klaser, er den øverste blomst størst. Den åbner sig også først. Derefter åbner den nederste blomst sig, hvorefter blomstringen foregår nedefra og opefter.

En blomst bliver 2-3 cm i diameter. Blomsten er 5-tallig, det vil sige at antallet af støvdragere og bæger- og kronblade er delelige med 5. Som hos de andre citrusfrugter er de 5 kronblade hvide.

Ved mange sorter indenfor denne gruppe, plantes der ofte 3 forskellige sorter. Sorterne er tilpasset, så de sikrer krydsbestøvning. Valencia er en sen sort af appelsin. Den bruges ofte som den ene sort. Det gælder ikke for Temple, der er selvbestøvende. Bestøvningen er god indenfor denne gruppe. Det resulterer desværre (for nogle personer) i de mange frø.

Efter bestøvning går der 6-10 måneder, før frugterne er klar til høst afhængig af sort og voksested.

 

Pasning

Nogle af frugterne i denne gruppe bliver dyrket i et ørkenagtigt klima, hvor dyrkningen er baseret på kunstvanding. I det store og hele passes de som andre citrusfrugter.

 

Høst og pakning

 

Høst

Når en podet plante er mellem 2,5 og 3,5 år gammel kan de første frugter høstes. Derefter giver planten frugt i ca. 30 år, hvorefter arealet normalt plantes om. Selvom mandarin er den ene af forældrene, så modner disse frugter temmelig sent. I subtroperne og til dels også troperne modner frugterne fra sidst i januar til april på den nordlige halvkugle.

Ugli modner derimod over en lang periode fra oktober til april.

En tangor eller tangelo eftermodner ikke, da den ikke indeholder stivelse som så mange andre frugter. Frugten er derfor allerbedst, lige når den bliver høstet. Det kan dog være svært at finde det korrekte tidspunkt at høste frugten på. Man skulle tro at farveskiftet fra grøn til orange var indikatoren for høst, men det holder ikke helt stik. Dette skift er nemlig temperaturbestemt. Den orange farve dukker frem, når temperaturen har været under 13°C i flere timer hos appelsin. Hos disse frugter virker grænsen til at være lidt højere, da mange sorter også bliver orange i et varmt klima. Frugterne kan endda blive grønne igen, mens de hænger på træet, hvis der kommer et par dage med meget høje temperaturer. Hos Minneola har frugterne derefter svært ved igen at blive orange.

I troperne bliver Ortanique faktisk sjældent orange. De bliver orangegule, men flotte orange bliver de ikke. Ugli er for det meste blegt grøn eller grøngul. Sidst på sæsonen i april kan frugterne blive orangegule, men oftest først når de har været på lager i et par uger.

Modenhed bestemmes ofte ud fra saftens indhold af sukker og syre. Syreindholdet begynder at dale kraftigt lige før modning. Hvis man lader frugterne hænge for længe og blive overmodne, forsvinder syrligheden, hvorved frugterne bliver alt for søde i smagen. Minneola er specielt farlig, fordi den flotte orange farve udvikles længe før, at frugtsmagen overhovedet dannes.

Man høster normalt frugterne med en speciel tang. De kan også plukkes, men det skal gøres med en speciel håndbevægelse, da skrællen ellers kan blive rykket i stykker. I de fleste plantager med disse frugter har høstarbejderen en spand (eller en skuldersæk) med. Når spanden (eller sækken) er fyldt op, må han bære den hen til et samlingssted, hvor frugterne hældes over i kasser.

I plantager, hvor træerne er høje, må man bruge en stige til de øverste frugter. Her bruger høstarbejderen ofte en skuldersæk til at komme frugterne i. Bunden af sækken kan så løsnes, når frugterne skal hældes over i kasser.

 

Pakning

Tangor og tangelo - pakkehal

Pakningen af tangor og tangelo er i det store og hele den samme som for alle citrusfrugter. Mange pakkehaller er da også beregnet til at kunne pakke forskellige citrusfrugter. I de fleste tilfælde er der dog tale om en separat afdeling for disse frugter, da mængden ofte er mindre.

I første omgang skal frugter som Temple, Topaz, Minneola og Murcott hældes ud på transportbånd, der fører dem hen til et bassin. I varmt vand og sæbe bliver frugterne nu vasket. Nogle steder spules frugterne bare med vand fra dyser. Derefter skal frugterne poleres. Det foregår ved, at de ruller over et ujævnt lag (ofte skumgummi), hvorved frugterne hele tiden triller rundt. På dette tidspunkt får størstedelen af alle citrusfrugter sprøjtet et beskyttende lag på sig. Dette består som regel af et lag voks, der indeholder en svag gift (thiabendazol). Laget skal beskytte imod rådangreb.

Undervejs passerer frugterne et hold damer, der kontrollerer dem og sorterer de dårlige eksemplarer fra.

Derefter skal frugterne kalibreres, det vil sige sorteres efter størrelse. Det sker ved, at frugterne ruller ud på hver sin vægtskål, da størrelse og vægt hænger sammen. Vægtskålene passerer hen over flere transportbånd, der hver for sig er beregnet til en bestemt størrelse af appelsiner. Når en frugt er ud for transportbåndet med netop dens størrelse, tipper vægtskålen, så frugten ruller ud på dette bånd.

Ved disse transportbånd står der damer og kommer frugterne i kasser. Frugterne fra denne gruppe sælges oftest stykvis i butikkerne.

Tangor og tangelo - kasse minneola …

Pakningen kan dog også være mere simpel og kun bestå af et par transportbånd. Her står damerne og håndsorterer frugterne efter kvalitet og størrelse.

Tangor og tangelo - frugter i papir

Ugli pakkes i kasser, hvor frugterne kun ligger i et eller to lag. Her er hver frugt pakket ind i et stykke papir.

Tangor og tangelo - bakke med frugter …

Der dyrkes også økologiske frugter fra denne gruppe. Disse frugter kan ofte se lidt kedelige ud på overfladen, fordi de ikke er blevet overfladebehandlede. Økologisk tangor og tangelo sælges ofte i små bakker med 2-4 frugter overtrukket med plastfolie.

I nogle lande eller hos store firmaer får frugterne klistret en lille etikette på sig inden pakningen.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Mængden af disse frugter svinger meget. Holdbarheden er ganske lang. Det er derfor muligt at sende frugterne med køle- og containerskibe eventuelt sammen med andre citrusfrugter. Ved små mængder bliver frugterne også sendt hertil med fly.

 

Opbevaring

Citrusfrugter indeholder ikke stivelse i frugtkødet og kan derfor ikke eftermodne. Det betyder, at frugten er allermest frisk (moden) på det tidspunkt, hvor den bliver høstet.

Temple og Murcott kan ved 6-8°C (og 85-90% RF) holde sig i op til 6 uger efter ankomsten.

Minneola og Ugli kan ved 3-5°C (og 90% RF) holde sig i 3-5 uger efter ankomsten. Fra plukning er holdbarheden dog lidt længere og varierer mellem sorterne fra 4 til 14 uger ved korrekt opbevaring.

Ved stuetemperatur er holdbarheden kun 1-2 uger.