Menu
 

Generelt

Sweetie (Oroblanco) - 1 hel + 2 …

Sweetie er en af de talrige frugter indenfor citrusfrugterne, der hverken er fugl eller fisk. Udenpå ligner den en grapefrugt, men indeni er den noget anderledes. Da den efterhånden er ret almindelig i handelen herhjemme, har den fået sin egen omtale. Samtidig er den repræsentant for frugterne New Zealand grapefruit, Tahitian og Melogold, som man måske en dag støder på herhjemme eller møder ude i den store verden.

Sweetie er som grapefrugt er en næsten rund frugt med en diameter på 8-15 cm. Sweetie er som regel mere fladtrykt end en grapefrugt. Farven er det meste af sæsonen svagt grønlig. Om foråret kan der komme frugter med en mere gul farve.

Sweetie (Oroblanco) - 2 hele
Sweetie (Oroblanco) - 2 hele
Navn: Sweetie (Oroblanco) Latinsk navn: Citrus …
Sweetie (Oroblanco) - 3 gule på …
Sweetie (Oroblanco) - 3 gule på træ
Navn: Sweetie (Oroblanco) Latinsk navn: Citrus …

Overfladen er jævn, men svagt nopret. Den er fra naturens side halvblank, men frugterne skinner ofte flot på grund af overfladebehandling i pakkeriet (citrashine). Skrællen kan have en tykkelse på mere end 1 cm. Sweetie er som grapefrugt er vanskelig at pille. Derfor halveres frugten ofte.

Indeni ligger frugtkødet i 15-17 segmenter med en blegt gul farve.

Mellem skræl og frugtkød ligger et svampet hvidt væv, kaldet albedo. Denne albedo går hos grapefrugt som en hvid streng i centrum på langs af frugten, mens centrum hos sweetie ofte er hul. Hvis frugten skæres over på tværs, kommer en halvdel til at ligne et ujævnt cykelhjul, da segmenterne ikke har helt den samme størrelse. Hvert segment holdes sammen af et gennemsigtigt fast væv. Indeni segmentet (en båd) ligger saften i aflange 'sække' af et ligeledes gennemsigtigt væv. Hvert segment kan indeholde et enkelt frø, men normalt er der slet ingen.

Melogold ligner sweetie i udseende, men er noget større. Den har ofte en lille 'hals' som pomelo og kan derfor siges at være svagt pæreformet.

Sweetie (Oroblanco) - 3 hele + …

New Zealand Grapefruit er mindre end en grapefrugt, men større end en appelsin. Den på ydersiden orangegule skræl har en tykkelse som hos grapefrugt (ca. 5 mm). Segmenterne er mere jævne i formen end hos Melogold og sweetie. Frugtkødets farve siges at være strågul.

Tahitian er en stor frugt (800-1.400 g), der har en speciel form. Den er fladtrykt med 4 næsten lige sider. Den tykke skræl er glat og skinnende med en gulgrøn til gul farve. Indeni findes ca. 18 ulige segmenter.

Smagen af sweetie og Melogold er mindre syrlig og mere sød end en grapefrugt. Det lille 'snerp' i smagen kaldes aromatisk, hvorimod det kaldes bitter i grapefrugt. Frugterne er med andre ord en børnevenlig grapefrugt.

Hos New Zealand Grapefruit og Tahitian siges smagen at minde om 'bitter lemon' (sodavand).

Sweetie (og de andre) er først og fremmest fortræffelige friske frugter. I de engelsktalende lande spises sweetie og Melogold ved morgenbordet. Frugten halveres og frugtkødet graves ud med en teske. Der findes også en speciel grapefrugtkniv, der kan bruges (samt en takket ske). Kniven er buet i spidsen og har takker på begge sider. Med denne skærer man ned langs segmenterne, hvorved disse kan vippes op med en teske. Til formålet kan man naturligvis også bruge en almindelig kniv.

Som dessert kan den halve frugt også overhældes med eksempelvis rom, cognac eller muskat (hedvin).

Den kan også blandes i frugtsalat eller grøn salat. Grapefrugt indgår i flere opskrifter med fjerkræ.

Frugterne kan også halveres og presses til saft i en citronpresse. Ellers anvendes sweetie til desserter og marmelade.

Sweetie har et højt indhold af C-vitamin.

 

Historisk

 

Historie

Sweetie (Oroblanco) - frugter og …

Fælles for de nævnte frugter er, at de har pomelo som en af forfædrene. Grapefrugt er ofte den anden. Nogle mener, at grapefrugt muligvis kan være en mutation af pomelo. Derved kan frugterne i princippet være varieteter af pomelo, fremkommet ved kontrolleret eller naturlig krydsning samt ved mutation.

New Zealand Grapefruit er ikke som grapefrugt opstået i Caribien. Frugten siges at være bragt til Australien fra Shanghai (Kina) i 1820 af en kaptajn Simpson. Dengang fik den navnet Poorman Orange. I 1855 blev den af Sir George Grey bragt til Kawau Island (New Zealand). J. Morrison var den første på New Zealand, der seriøst begyndte at dyrke frugten. Den har dog endnu ikke vundet stor popularitet ude i verden. Planten er dog et populært havetræ i den nordlige del af New Zealand. I 1970'erne opdagede man på øerne en variant med en dybere orange farve. Denne variant bliver kaldt Cutlers Red. I Swaziland i det sydlige Afrika dyrkes en frugt, der kaldes Sunfruit. Nogle mener, at der er tale om den samme frugt, der bare har et andet navn i Swaziland.

Tahitian har en lidet kendt historie. Man mener, at frø (af eksempelvis pomelo) er bragt til Tahiti, hvor frugten muligvis er opstået. Den dyrkes i ringe omfang på Hawaii, hvor den ofte kaldes for Moanalua.

Melogold og sweetie (Oroblanco) stammer begge fra en krydsning mellem en næsten syrefri pomelo og en hvid grapefrugt (med mange frø). Krydsningen blev foretaget af J. W. Cameron og R. K. Soost ved University of California, Riverside. Universitetet er indehaver af patentrettighederne for de to planter.

Melogold blev i starten betragtet som et dårligere resultat end sweetie. Frugterne blev alt for store til at kunne betragtes som en morgenmadsfrugt, som grapefrugt jo typisk er i USA. Med alderen bliver træets frugter dog mindre. Det har betydet, at Melogold nu er mere populær i USA end sweetie, på trods af, at sweetie som frugt regnes som bedre i smag og kvalitet.

For os er sweetie den eneste af frugterne, der har en betydning herhjemme. Det skyldes, at man i Israel begyndte at plante betydelige arealer til i løbet af 1980'erne. De første frugter kom til Europa omkring 1985, så der er tale om en ganske ny frugt på vore hylder. Israelerne har ligesom New Zealand været dygtige til at markedsføre nye frugter overfor os europæere. Det er også lykkedes med sweetie, som vi nærmest konstant indfører mere af hvert år fra Israel.

Dyrkningsområdet for sweetie er næsten begrænset til Californien (USA) og Israel. Dette kan dog hurtigt ændres på grund af frugtens stigende popularitet.

 

Historien bag navnet

Sweetie er handelsnavnet for den mest kendte af disse frugter herhjemme. Det er navnet, som frugter fra Israel er blevet markedsført under i Europa (med stor succes). Dette engelsksprogede navn er nærmest et kælenavn for noget, der er sødt. På dansk ville det nogenlunde oversættes til 'søde'.

Mens skrællen er grøn, sælges frugten under dette navn. Når skrællen hen på foråret udvikler en gullig frave (som grapefrugt), sælges den undertiden under navnet Golden Sweetie.

Frugten har også et spansk navn, Oroblanco. Det betyder hvidguld eller hvidt guld.

New Zealand Grapefruit (New Zealandsk grapefrugt) har sit navn, fordi den (ligesom sweetie) ligner en grapefrugt og så dyrkes på netop New Zealand. Den kaldes dog også for Poorman Orange, der betyder fattigmands-appelsin.

Melogold er en frugt, der fremkom ved samme krydsning som sweetie. Den har ikke i forhold til sweetie opnået den store popularitet og dyrkes næsten kun i Californien (USA).

Tahitian har fået sit navn, fordi man mener, frugten er opstået på tahiti af frø fra Borneo. Den dyrkes mest på Hawaii.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Planten af sweetie og de andre nævnte frugter er et 10-15 m højt, stedsegrønt træ. I plantager bliver det dog sjældent mere end 5-6 m højt, da det ellers ville være svært at plukke de øverste frugter. Træet har en afrundet top og er tæt besat med blade. De spredte blade er mørkegrønne og svagt skinnende, hvorimod unge blade er lysere og blanke. Træer af New Zealand Grapefruit er normalt større end sweetie, mens Tahitian er det mindste træ i denne gruppe.

Sweetie (Oroblanco) - træ
Sweetie (Oroblanco) - træ
Navn: Sweetie (Oroblanco) Latinsk navn: Citrus …
Sweetie (Oroblanco) - 3 frugter …
Sweetie (Oroblanco) - 3 frugter blandt grene
Navn: Sweetie (Oroblanco) Latinsk navn: Citrus …
Sweetie (Oroblanco) - træ
Sweetie (Oroblanco) - træ
Navn: Sweetie (Oroblanco) Latinsk navn: Citrus …
Sweetie (Oroblanco) - frugter og …

Bladenes størrelse hos grapefrugt varierer fra 7-15 cm i længden og 4-8 cm i bredden. Hos sweetie er bladene noget bredere. Bladets form er oval. Hos New Zealand Grapefruit er bladene meget længere og smallere end hos almindelig grapefrugt.

Hos citrusfrugterne er der 2 vinger på bladstilken og torne på grenene (især på de nederste grene). Tornene er hos sweetie fåtallige og som regel bløde.

De smukke og velduftende hvide blomster sidder enkeltvis eller (oftere) i små klaser på grenene.

Sweetie (Oroblanco) - 1 frugt

Botanisk set er frugten et bær.

 

Klima og vækst

 

Klima

Sweetie og de andre frugter stammer alle fra varmere subtropisk klima.

Forvildede citrustræer trives fint i lysninger og langs floder i regnskove, hvor jordbunden er fugtig, men luften ikke alt for fugtig. Træer, der vokser i skygge får dog næsten ingen frugter. Derfor dyrkes frugter i plantager altid i fuld sol.

Træerne kan tåle let frost, men træets vækst stopper ved temperaturer under 13°C. Det samme sker, når temperaturen overstiger 38°C. De optimale dagtemperaturer ligger på 25-30°C.

Alle citrustræer kræver 120-160 mm regn i de varme måneder. Kunstvanding er derfor næsten altid nødvendigt i plantagerne.

 

Vækst

Sweetie (Oroblanco) - plantage

Sweetie kan ikke formeres ved frø, hvis man vil have et godt resultat. Hvis der udelukkende plantes til med sweetie i et område, får frugterne slet ingen frø. Ved bestøvning af andre citrusblomster dannes der undertiden ganske få frø. Men her er arvematerialet usikkert. Man benytter sig derfor af podning i formeringen.

Den mest anvendte form for podning kaldes for okulering. Lige over hvert blad sidder et lille hak. Dette kan senere udvikle sig til en ny gren. Ved citrusplanter starter man derfor med at fjerne bladene fra en kvist og derefter skære sådan et hak ud. En lille strimmel af barken skal også skæres med.

Ved sweetie er podeplanten ofte krydsninger mellem citron og appelsin (Troyer citrange) eller citron og pomelo (Swingle citromelo), der er formeret ved frø. Tidligere brugte man i Israel nogle andre podeplanter (Volkamerikana og rough lemon). Disse træer er nu blevet fældet og erstattet med nye, da podeplanterne påvirkede frugternes smag og saftindhold samt skrællens tykkelse.

En podeplante skal være ca. 8 mm tyk og have brun bark, hvis podningen skal lykkes.

Nu skæres en tilsvarende strimmel af podeplanten, der så skal erstattes med podningen. Man kan også skære et kors i barken, krænge barken lidt ud og så indsætte strimmelen. Når den tynde strimmel er sat fast, bindes der bånd rundt om den tynde stamme over og under knoppen. Derved tvinges podeplanten til at tage imod dette fremmedlegeme.

Sweetietræer plantes ud i en afstand af 7 m. De kommes i et hul, der er 30-50 cm på alle led. I bunden lægges en god portion gødning. Hullet fyldes op med jord, der rager ca. 10 cm over jordens overflade. Det gøres for at være sikker på, at rødderne forbliver dækket, når jorden synker sammen. Hver plante skal have ca. 10 l vand om ugen.

Træerne vokser normalt i sandjord, men trives også fint i veldrænet tung lerjord.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

I princippet kan citrustræer blomstre ca. 5 gange om året, fordi træet har vækstperioder af 4-6 ugers varighed. Dette sker dog kun i tropernes lavland. Herved kan blomster hænge i nærheden af frugter med forskellig størrelse. I subtroperne sker blomstringen om foråret, hvor den er sat i gang af store mængder regn samt kulde.

De smukke hvide blomster kan sidde enkeltvis, men sidder som regel i klaser på nye skud. Når blomsterne sidder i klaser, er den øverste blomst størst. Den åbner sig også først. Derefter åbner den nederste blomst sig, hvorefter blomstringen foregår nedefra og opefter.

En blomst bliver 4-5 cm i diameter. Blomsten er 5-tallig, det vil sige at antallet af støvdragere og bæger- og kronblade er delelige med 5. Som hos de andre citrusfrugter er de 5 kronblade hvide.

Efter bestøvning går der 8 måneder eller mere, før frugterne er klar til høst.

 

Pasning

Træet af sweetie og Melogold kræver nogen pasning. Det er som mange andre citrustræer modtagelig for mange plantesygdomme. Planten kræver meget vand og der må jævnligt kunstvandes. Plantagerne ligger derfor ofte i nærheden af et vandløb eller en dæmning, hvorfra der kan pumpes vand hen til plantagen (ofte via store rørledninger). Alle citrustræer har også brug for store mængder af kunstgødning. Det afsløres lynhurtigt som farveskift på bladene, hvis bare et enkelt mineral mangler. Til gengæld går der lang tid, før bladet får sin normale farve igen, efter tilsætning af gødning.

Under hele opvæksten og efter høst bliver træet beskåret. Derved får træet solide grene til at bære frugterne på, træet bliver holdt i en højde, der er nem at høste i og så får træet en jævn og afrundet form.

Da New Zealand Grapefrugt mest er et havetræ (med frugter selvfølgelig!) får træet normalt lov at passe sig selv efter opvækst. træet beskæres dog ofte på grund af sin store størrelse.

 

Høst og pakning

 

Høst

Sweetie (Oroblanco) - mand i plantage

Når en podet plante er mellem 2,5 og 3,5 år gammel kan de første frugter høstes.

En sweetie eftermodner ligesom de andre frugter i gruppen ikke, da den ikke indeholder stivelse som så mange andre frugter. Frugten er derfor allerbedst, lige når den bliver høstet.

Hos de fleste frugter kan man bestemme tidspunktet for modenhed ud fra frugtens farveskift. Dette er langtfra tilfældet for denne gruppe af fruigter. Fra september til hen på foråret kan en sweetie være moden selvom skrællen stadig er grøn. Det er også tilfældet for New Zealand Grapefruit, hvis den dyrkes i halvtropiske områder. De fleste af disse frugter dyrkes dog på New Zealands nordligste spids, der ligger lige indenfor grænsen for citrusdyrkning. I dette område sker farveskiftet til orangegul som regel før, frugten er blevet moden.

Sweetie (Oroblanco) - frugt med …

Modenhed bestemmes ofte ud fra saftens indhold af sukker og syre. Erfarne avlere kender dog høsttidspunktet fra tidligere år. Mange sorter af grapefrugt kan bevare modenheden længe på træet. Det er ikke tilfældet med disse frugter, hvis kvalitet daler, når de hænger for længe på træet efter modenhed.

Sweetie høstes på nøjagtig samme måde som grapefrugt. Man høster normalt frugterne med en speciel tang. De kan også plukkes, men det skal gøres med en speciel håndbevægelse, da skrællen ellers kan blive rykket i stykker. I de fleste plantager har høstarbejderen en skuldersæk til at bære de store og noget tunge frugter i. Når sækken er fyldt op, må han bære den hen til et samlingssted, hvor frugterne hældes over i store kasser. Bunden af sækken kan så løsnes, når frugterne skal hældes over i kasser.

Når dagens høst er overstået, køres kasserne med frugt over til pakkehallen i en lastbil eller traktor.

 

Pakning

Pakningen af sweetie i Israel er fuldstændig den samme som for grapefrugt. Den er samtidig i det store og hele den samme som for alle citrusfrugter. Mange pakkehaller er da også beregnet til at kunne pakke forskellige citrusfrugter.

I første omgang skal frugterne hældes ud på transportbånd, der fører dem hen til et bassin. I varmt vand og sæbe bliver de nu vaskede. Nogle steder spules frugterne bare med vand fra dyser. Derefter skal frugterne poleres.

Det foregår ved, at frugterne ruller over et ujævnt lag (ofte skumgummi), hvorved frugterne hele tiden triller rundt. På dette tidspunkt får størstedelen af alle citrusfrugter sprøjtet et beskyttende lag på sig. Dette består som regel af et lag voks, der indeholder en svag gift (thiabendazol). Laget skal beskytte imod rådangreb.

Undervejs passerer sweetie et hold damer, der kontrollerer frugterne og sorterer de dårlige eksemplarer fra.

Derefter skal frugterne kalibreres, det vil sige sorteres efter størrelse. Det sker ved, at frugterne ruller ud på hver sin vægtskål, da størrelse og vægt hænger sammen. Vægtskålene passerer hen over flere afdelinger eller kamre, der hver for sig er beregnet til en bestemt størrelse af frugt. Når en sweetie er ud for afdelingen eller eventuelt transportbåndet med netop dens størrelse, tipper vægtskålen, så frugten ruller ud på det rette sted.

Sweetie pakkes altid i store kasser, da frugterne sælges stykvis i butikkerne. I kasserne ligger frugterne i flere lag, da de er ganske robuste. Frugterne får ofte påklistret en lille etikette inden låget lægges på.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Størstedelen af frugterne kommer helt eller delvis hertil med container- eller køleskib. Sweetie kan ved korrekt opbevaring holde sig i ganske lang tid. Fra Israel sejles frugterne det første stykke over Middelhavet i køleskibe eller containerskibe til de store havne som f.eks. Marseille. De kan dog også blive sejlet længere mod nord, eller endda helt til Danmark.

 

Opbevaring

Sweetie indeholder ikke stivelse i frugtkødet og kan derfor ikke eftermodne. Det betyder, at frugten er allermest frisk (moden) på det tidspunkt, hvor den bliver høstet. Sweetie betragtes og behandles som en grapefrugt.

Ved 9-14°C (og 85-90% RF) kan frugten holde sig i 2-4 uger efter ankomsten. Nogle anser 10°C (og 95% RF) som den ideelle opbevaring for sweetie. Fra plukning er holdbarheden dog lidt længere.

Ved stuetemperatur er holdbarheden kun 1-2 uger.

New Zealand Grapefruit kan opbevares op til 2 måneder.