Sort sapote (Zapote negro)

Her er en frugt, der hurtigt kunne opnå enorm popularitet herhjemme, hvis altså bare vi kunne købe den.

Chokolademousse eller chokoladebudding pakket ind i et festligt grønt hylster ville da kunne gøre sig godt både til børnefødselsdage og fornemme hoteller og så er det endda sundt!

Sort sapote er som regel ca. 10 cm i diameteren, men størrelsen varierer fra 5 til 15 cm. Udenpå er det glatte, men lidt matte skind grønt. Det er slet ikke sort, som man ellers skulle tro (efter navnet at dømme).

Formen kan minde om en stor tomat eller dens nære slægtning, kaki og ligesom kaki har den de 4 bægerblade siddende tilbage i stilkenden. Frugten er fladtrykt rund, men ikke kuglerund.

Halveres frugten langs ækvator af frugten, fås to serveringsskåle. Frugtkødet er mørkebrunt til sort med en konsistens som en blød (lidt melet) mos. Frugtkødet ligner og smager som chokolademousse. Hos nogle frugter er frugtkødet lysere brunt, men det bliver mørkere, hvis det graves ud og derefter omrøres eller blendes.

Frugtkødet kan indeholde 0-12 brune frø, der er ca. 2 cm lange. De bør ikke spises med. I større plantager dyrker man kun frugter uden frø.

Smagen er sød og ikke syrlig med en aroma i retning af kakao.

Frugten kan nydes frisk (evt. lidt afkølet) og graves let ud med en teske.

I Mexico bliver frugtkødet ofte blendet og derefter brugt i drikke sammen med appelsinjuice eller som en mælkedrik sammen med vanille.

Lokalt bliver der også fremstillet marmelade og kompot af frugten. Den blandes også i kage, is og likør. Men endnu mangler industrien at få øje på frugtens muligheder i yoghurt, is og kager.

Sort sapote er meget rig på C-vitamin (192 mg pr. 100 g). Indholdet er ca. 4 gange større end i appelsin. Frugten er samtidig en god kilde til mineralerne kalcium og fosfor.

Spanierne faldt hurtigt for denne frugt efter Columbus' opdagelse af Amerika. De bragte den videre til deres koloni, Filippinerne i Stillehavet (der blev styret fra Mexico). Frugterne er nu forvildet på Sulawesi og Molukkerne i Indonesien.

Frugten mangler dog stadig det store gennembrud. Der vokser enkelte eksemplarer i bjergegne i den tropiske verden, men forsyningen til de lokale markeder kommer fortrinsvis fra haver.

For nylig har man fået øje på denne pragtfulde frugt i Israel, hvor planten tilsyneladende trives godt. Hvis eksperimentet lykkes, vil vi i fremtiden kunne få frugter derfra og så vil andre lande hurtigt følge efter.

I spansktalende lande kaldes mange frugter sapote, selvom de ikke hører til sapotefamilien (Sapotaceae). Der er dog en vis rimelighed i at kalde denne frugt for en sapote, idet ibenholtfamilien, som sort sapote hører til, er nært beslægtet med sapotefamilien.

At frugten bliver kaldt sort, selvom den er grøn, skyldes ganske enkelt, at frugtkødet indeni er mørkebrunt eller sort.

Frugten betegnes ofte ved dets spanske navn, zapote negro, der direkte oversat betyder sort sapote. På tysk har den samme navn, Schwarze Sapote og engelsk, black sapote.

Sort sapote (Zapote negro) - højt træ
Navn: Sort sapote (Zapote negro) Latinsk …

Sort sapote (Zapote negro) - blade og frugter
Navn: Sort sapote (Zapote negro) Latinsk …

Frugterne sidder tæt ind til grenene enkeltvis eller i grupper ved bladhjørnerne.

Botanisk set kaldes frugten for et bær.

Træet tåler ikke for høj varme og fugtighed, men kan overleve en kortere oversvømmelse. Den trives, hvor der er køligt om natten, men tåler ikke frost.

Hvis træet er plantet i et område med en udpræget tørtid, er det nødvendigt at kunstvande.

Ungdomsfasen, hvor planten ikke blomstrer og sætter frugt, er rimelig kort for sort sapote (3-4 år). Derfor er der ingen grund til at formere vegetativt. Men frugter uden frø er populære. Disse kan naturligvis ikke formeres ved frø. Her poder man en knop eller kvist fra sorten uden frø (seedles) over på en frøplante af sort sapote.

Sort sapote plantes normalt ud i en afstand af 10-12 m. Når træet er plantet, bør det vandes jævnligt for at få ordentlig fat. Det vokser derefter ganske hurtigt og får straks store blade.

Hvis træet skal dyrkes i plantager, bør det beskæres, så det ikke bliver alt for højt. Hvis det gøres, er det også muligt at plante træerne med mindre afstand.

De hvide eller bleggrønne blomster sidder i bladhjørnerne. Hanblomster sidder normalt i grupper på 3 blomster, hvorimod hunblomster sidder alene. Inden åbningen kan man kun se de tillukkede bægerblade, der bliver siddende på frugten også efter høst (ligesom hos kaki og sharon).

Nogle træer er ikke selvbestøvende. Derfor anbefaler man ofte at plante flere træer, hvis træet skal dyrkes i haven.

Da planten er modstandsdygtig overfor tørke, er kunstvanding heller ikke nødvendigt. Det anbefales dog alligevel af hensyn til frugternes udvikling.

Frugten kan derfor betragtes som temmelig 'økologisk'.

Når den umodne grønne frugt skifter farve til blegt grøn og bægerbladene bøjer bagud, kan frugten høstes. På dette tidspunkt er frugten stadig fast. Dette er et godt tidspunkt at høste frugten på, da bløde frugter nærmest er umulige at transportere. Derefter vil der gå 3-14 dage før frugten bliver blød. Tidspunktet er uforudsigeligt, da processen er forskellig fra frugt til frugt og forløber over ca. 48 timer.

Efter kølig opbevaring kan frugterne gøres bløde i løbet af 48 timer ved opbevaring omkring 29°C.

Hvis den dukker op herhjemme, er den foreløbig bragt hertil med luftfragt (air cargo). Hvis Israel først begynder at dyrke frugten for alvor, vil den eventuelt også kunne transporteres (køligt) med køleskib eller container.

Bløde frugter er svære at flytte rundt på og bør spises (nydes!) hurtigst muligt