Menu
• Indhold

Sød grenadil (Amaril)

Passiflora ligularis



2 hele frugter

Fra Mexico i Nord til Argentina i syd møder man den søde grenadil. I Brasilien dyrkes den i store plantager, men ellers er det mest en haveplante. Den søde grenadil står lidt i skyggen af sine familiemedlemmer, purpurgrenadil og gul passionsfrugt, fordi den ikke er så god til juice. Men den er sød og eksotisk og spises frisk, i desserter eller til ost og kød. I fødevareindustrien bruges den søde grenadil i drinks, yoghurt, dessert og is. Den giver en fin eksotisk aroma.

 

Generelt

Sød grenadil (Amaril) - 2 hele …

Sød grenadil eller amaril, som den også kaldes, er en 8-12 cm rund eller oval (ægformet) frugt. Normalstørrelsen i butikkerne ligger omkring 8 cm i diameter.

Farven og overfladen varierer alt efter, hvor moden frugten er. Efter høst og under transport er den grøn.

Med gule eller orange felter eller også er den svagt orangegul. Overfladen er blank og voksagtig.

Derefter bliver den kraftigt orangegul til orange eller orangebrun med samme overflade (eller en anelse mere mat). Et kendetegn ved frugten er, at stilken som regel følger med. De første par cm af stilken har samme farve som skallen.

Skæres frugten over i to halvdele, findes der en hinde med hvidt væv under skallen, der er ca. 0,5-1 cm i tykkelsen. Skallen er på den ene side ret hård, men er samtidig luftig og pergamentagtig.

Sød grenadil (Amaril) - 3 hele …
Sød grenadil (Amaril) - 3 hele og 2 halve
Navn: Sød grenadil (Amaril) Latinsk navn: …
Sød grenadil (Amaril) - 2 hænder …
Sød grenadil (Amaril) - 2 hænder holder halv
Navn: Sød grenadil (Amaril) Latinsk navn: …
Sød grenadil (Amaril) - 2 halve …

Inderst findes så selve frugtkødet, der er lysegråt og består indtil 200 bær samlet i et kernehus.

Hvert bær har et sort frø, der spises med. Det er dog selve frøkappen, der er svulmet op og geleagtig, og som giver denne tropiske smag.

Sød grenadil er, som navnet siger, sød i smagen og mangler det syrlige. Samtidig har den en del af passions- frugternes aroma. Bærrene fra de overskårne frugter kan let graves ud med en teske og spises. Bærrene hænger slet ikke fast i skrællen (som en del af bærrene gør i maracuja og purpurgrenadil).

Sød grenadil (Amaril) - dreng i …

I troperne er det meget almindeligt at brække et stykke af skrællen og så suge frugtmassen ud. Det vil dog være klogt at skylle frugten grundigt inden man sætter læberne på skrællen eller endda helt undgå denne måde.

I troperne kan man få dårlig mave, hvis der er bakterier på skrællen og en eksportfrugt kan være overflade- behandlet. Desværre (for os!) så smager sød grenadil bedre i disse lande, da frugten har fået lov til at modne færdig på planten. Her har den en lidt mere syrlig smag, hvilket giver en mere karakteristisk smag af passions- frugt. Frugter fra Colombia bliver dog som hovedregel høstet når de er modne og orangegule.

Sød grenadil kan blandes i en frugtsalat. Frøene spises med og bidrager med en del protein. Bærrene kan også kommes i lagkager eller på en marengsbund med fløde. De passer også fint sammen med ost, kylling (hønsesalat) og svinekød.

Sød grenadil indeholder lidt C-vitamin, og en del niacin og B2-vitamin. Af mineraler findes især jern og kalium.

En anelse citronsaft eller limesaft forstærker smagen.

Frugten egner sig ikke til nedfrysning.

 

Historisk

 

Historie

Sød grenadil (Amaril) - dreng peger

Plantens udbredelsesområde i naturen rækker helt fra det nordlige Argentina til Mexico. Det er ikke nemt at finde ud af, hvor den præcist stammer fra. Man må formode, at indianerne allerede for længe siden har forelsket sig i smagen og dyrket planten, hvorved den kan være spredt af mennesket. Det kan heller ikke udelukkes, at indianerne i tidens løb har forædlet frugten, så den originale frugt måske helt er fortrængt.

Sød grenadil egner sig ikke til juicefremstilling. Derfor er den ikke spredt ud i verden af den grund. Men frugten har den fordel, at den er mere robust end de andre passionsfrugter og derfor bedre tåler transport.

Brasilien er landet, der startede en produktion med eksport for øje. Senere er andre lande fulgt med (bl.a. Colombia og Caribien).

Planten er spredt ud over det tropiske område. Men produktionen er stadig ikke særlig stor uden for det latinamerikanske område. Det er stadig en frugt i de tropiske egne, der oftest dyrkes i haven eller til det lokale marked, hvis man altså ser bort fra de store plantager i f.eks. Brasilien!

 

Historien bag navnet

I handelen betegnes denne frugt lige så ofte for sød passionsfrugt som sød grenadil. Det skyldes, at begge ord, passionsfrugt og grenadil, er navnet på denne families frugter på forskellige sprog.

Især tidligere blev sød grenadil også kaldt for amaril. Det må stamme fra Latinamerika, da amar på spansk betyder: at elske. Frugten hedder dog granadilla i Mellemamerika.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Sød grenadil er en flerårig klatreplante ligesom vi kender fra klematis og kaprifolie, eller i frugtverdenen fra vinplanten. Fra selve 'stammen', der kan blive lidt træagtig, skyder der sidegrene eller lianer ud til siden. Disse lianer kan blive helt op til 15 m lange (normalt 3-10 m). Lianerne hægter sig fast til omgivelserne ved hjælp af klatretråde, der kan ses på planten som små spiraler. Dette udnyttes i plantagerne ved at lade lianerne vokse langs wirer. Bladene er store og hjerteformede.

Sød grenadil (Amaril) - stolpe …
Sød grenadil (Amaril) - stolpe med lianer
Navn: Sød grenadil (Amaril) Latinsk navn: …
Sød grenadil (Amaril) - blade og …
Sød grenadil (Amaril) - blade og frugter i centrum
Navn: Sød grenadil (Amaril) Latinsk navn: …
Sød grenadil (Amaril) - 3 mørke …

Umodne frugter er meget mørke. Botanisk set er frugten et bær.

 

Produkt: Smag

Saften har talrige anvendelsesmuligheder i fødevareindustrien på grund af den eksotiske aroma.

Det kan være i drinks, is, yoghurt og andre syrnede mælkeprodukter eller færdiglavede kager og desserter.

Produktionen er dog meget lille, da industrien oftest bruger maracuja og purpurgrenadil til dette formål.

Anvendelsen af sød grenadil i industrien er mere beregnet til det lokale område. I første omgang bruges frugten til marmelade.

 

Klima og vækst

 

Klima

Sød grenadil vokser i varmt tropisk klima. Den kræver en del regn i løbet af året. Det er dog ikke en typisk regnskovsplante. Eksempelvis trives den ikke under 1.000 meters højde nær ækvator. I troperne vokser den generelt i 900-2.700 meters højde og kan i princippet vokse mange steder i subtropisk lavland.

 

Vækst

Sød grenadil (Amaril) - blade og …

Sød grenadil kan formeres på flere forskellige måder. Man bruger ofte frøene, der normalt sås i små polyesterposer (polybags). I hver 'sæk' kommes 2 eller 3 frø. Spirerne dukker op efter 2-4 uger. Når de er mellem 15 og 25 cm høje, er de klar til udplantning. Der plantes normalt ud i starten af en regntid.

De små planter tages ud af poserne og kommes i et hul, der er ca. 30 cm både i dybden og bredden.

Hullet fyldes godt ud med muldjord iblandet organisk gødning eller ½ kilo superfosfat.

Da planterne er lianer, skal de have noget at kravle op og hen ad. Det gøres med pæle, hvor imellem der spændes galvaniserede wirer. Der er mange forskellige systemer at spænde trådene ud på. En almindelig måde er, at sætte pælene på rækker, der er ca. 100 m lange. Ved hver pæl plantes der 2-3 små planter.

Mellem rækkerne er der en afstand på ca. 3 m.

Denne afstand har der også længe været mellem pælene langs rækken, men nyere undersøgelser har vist, at der bliver en større ydelse pr. plante plus større frugter, hvis afstanden kun er ca. 1,2 m pr. plante i rækken.

Pælene er lige under 2 m høje.

Endelig kan man spænde wirer på kryds og tværs mellem pælene i ca. 2 meters højde, således at man virkelig har fornemmelsen af at gå under et tag af passionsfrugter. Denne teknik bruges meget i Andesbjergene, hvor terrænet er meget kuperet. I det hele taget er det den mest anvendte måde for sød grenadil, da den som regel dyrkes på bjergskråninger.

Sød grenadil (Amaril) - 1 stolpe …
Sød grenadil (Amaril) - 1 stolpe + grønt
Navn: Sød grenadil (Amaril) Latinsk navn: …
Sød grenadil (Amaril) - grønne …
Sød grenadil (Amaril) - grønne blade og mørke frugter
Navn: Sød grenadil (Amaril) Latinsk navn: …

Når man planter passionsfrugter i rækker, går rækkerne som regel i øst-vestlig retning. Så sikres en maksimal indstråling fra solen.

De steder, hvor man sår to frø i hver pose, fjerner man den svageste af planterne og binder den anden op langs pælen. Hvis man sår tre eller flere frø, fjernes stadig de svageste. De to bedste kan man så flette rundt om hinanden, så stænglerne kommer til at ligne et reb. I hvert fald flettes rankerne omkring wiren, så de to planter kommer til at vokse i modsat retning.

Det er dog ikke kun frøene, der bruges til formering. Selve lianen kan også skæres i mindre stykker (stiklinger), der kan kommes i små polybags, hvor de slår rødder. En pose med jord kan også bindes omkring en ranke (air layering), hvorefter ranken klippes af ind mod planten og plantes ud, når er er kommet rødder inde i posen.

Passionsfrugter vokser bedst i jord, der har en pH-værdi på 6.0 eller lidt højere. Den kan kaldes en surbundsplante, der dog behøver en del kalk.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Sød grenadil (Amaril) - blomst …

Planten giver frugt allerede når den er ca. et år gammel.

Blomsterne bliver bestøvet af store insekter og i nogle egne også af flagermus. Det er dog højst 5% af blomsterne, der på denne måde giver frugt. Ved håndbestøvning giver derimod op til 90% af blomsterne frugt.

Det meste af dagen er blomsterne tillukkede. De åbner sig først sidst på eftermiddagen omkring skumringstid.

Sød grenadil (Amaril) - blomster …
Sød grenadil (Amaril) - blomster tillukkede
Navn: Sød grenadil (Amaril) Latinsk navn: …
Sød grenadil (Amaril) - blomst …
Sød grenadil (Amaril) - blomst set fra siden
Navn: Sød grenadil (Amaril) Latinsk navn: …

Når en lian har blomstret og givet frugt, bliver den klippet af ved grundstammen, da den ikke vil yde mere. Ret hurtigt skyder der dog en ny lian ud og giver den næste omgang frugt. Blomstring og høst foregår hele året rundt. Der er dog en tendens til, at planterne har to hovedsæsoner, hvoraf den ene passer fint sammen med vores sommer.

Sød grenadil (Amaril) - 3 mørke …

Efter bestøvning vokser en mørk frugt ud på en lang stilk og efterlader derved bægerbladene tættere ind mod lianen.

 

Pasning

Sød grenadil (Amaril) - modne frugter …

Det siger sig selv, at en plante, der skal føres ud ad pæle og wirer, kræver megen pasning. Oven i købet skal lianer, der har båret frugt skæres af bagefter og den nye lian føres ud af en wire.

Mellem planterne bliver der jævnligt luget. Ellers vil ukrudt tage næring og vand fra planterne. Men samtidig vil det være svært at finde modne frugter, der er faldet ned på jorden.

 

Høst og pakning

 

Høst

Der går som regel et år, før planten er vokset stor og kraftig nok til at kunne give frugter. Der går dog endnu et år før ydelsen rigtig er høj. Frugter til det lokale marked får lov til at modne færdig på planten. Her foregår høsten ved, at man indsamler de modne frugter, der er faldet ned fra planten ca. hver anden dag.

Sød grenadil (Amaril) - 2 mænd …
Sød grenadil (Amaril) - 2 mænd løfter kurve
Navn: Sød grenadil (Amaril) Latinsk navn: …
Sød grenadil (Amaril) - 3 kurve …
Sød grenadil (Amaril) - 3 kurve med frugter
Navn: Sød grenadil (Amaril) Latinsk navn: …

Frugter til eksport høstes ofte, mens de stadig er lidt mørkegrønne eller lige har fået noget af den orangegule farve. Tendensen går dog i retning af at lade frugterne modne færdig på planten, da smagen derved forbedres.

Man sørger altid for at få 8-10 cm med af stilken.

 

Pakning

Foreløbig er det ikke de store mængder af sød grenadil, der kommer på vore hylder. Når frugterne ankommer til pakkestationen, er de ofte noget beskidte på grund af fugt og støv. Derfor står der damer og renser frugterne med en klud. Skallen har et beskyttende vokslag. Alligevel kan frugterne være dyppet i et ekstra lag voks og evt. fungicider. Voksen skal få skrællen til at holde i længere tid og forhindre, at den skrumper ind for tidligt.

Sød grenadil (Amaril) - dame ved …
Sød grenadil (Amaril) - dame ved virvar af kasser
Navn: Sød grenadil (Amaril) Latinsk navn: …
Sød grenadil (Amaril) - modne frugter …
Sød grenadil (Amaril) - modne frugter i kasse
Navn: Sød grenadil (Amaril) Latinsk navn: …
Sød grenadil (Amaril) - hænder …
Sød grenadil (Amaril) - hænder renser
Navn: Sød grenadil (Amaril) Latinsk navn: …

Fungiciderne skal forhindre svampeangreb. Dette er dog efterhånden sjældent.

Sød grenadil (Amaril) - frugter …

Skrællen beskytter frugterne godt mod strabadserne under transporten. Sød grenadil pakkes ofte i kasser, hvor frugterne har hvert sit rum (ligesom flødeboller).

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Da sød grenadil kun sælges i små mængder, kommer den kun hertil med luftfragt (air cargo). Frugterne høstes ofte før de er helt modne og stadig er svagt orangegule. De eftermodner under transporten samt i butikkerne. Frugterne er noget sarte over for lufttransport. Dette gælder ikke altid for frugter fra Colombia. De er modnet færdig på planten og har derfor en kortere holdbarhed, men en lidt bedre smag.

 

Opbevaring

Ved 5-10°C (og 85-95% RF) kan frugten holde sig i 2-4 uger efter ankomsten. I et svaleskab kan frugten holde sig i ca. 2 uger.

Ved stuetemperatur er holdbarheden kun 3-5 dage.

Sød grenadil egner sig ikke til nedfrysning.

Frugter til eksport som frisk frugt høstes ofte umodne og gulgrønne eller let orangegule. Ved modning skifter frugten farve til orangegul. Så er den spiseklar.