Menu
• Indhold

Sapodilla

Manilkara zapota eller Manilkara achras eller Manilkara zapotilla



pyramide af frugter

Hvis man vil lave sin egen tyggegummi-fabrik, kan man overveje at starte med et sapodilla-træ. Det indeholder nemlig mælkesaft, som i 500 år har været brugt til fremstilling af tyggegummi. I vore dage bruger man syntetiske stoffer i industrien, men nogle indianere i Sydamerika laver stadig tyggegummi af sapodilla. Frugten fra sapodilla-træet smager som pære og abrikos, og er yderst populær i troperne. Men det er besværligt at dyrke sapodilla i plantager, og derfor er produktionen og dermed eksporten af sapodilla-frugten lille - endnu.

 

Generelt

Sapodilla - pyramide af frugter

Her er en frugt, som vi næsten med garanti vil komme til at lære nærmere at kende i løbet af kort tid.

Frugten er meget populær i troperne og så er der efterhånden fremavlet sorter, der gør frugten bedre egnet til eksport. Desværre betyder det, at man er nødt til at høste frugten før den er moden. Smagen er derfor ikke helt i top sammenlignet med frugten i troperne, men den er dog stadig værd at spise.

På grund af de forskellige sorter varierer udseendet en del. Alligevel er frugten let at kende.

Sapodilla - 2 hele frugter

Størrelsen varierer fra 3 til 10 cm, men de fleste frugter er 6-8 cm i længden. Sapodilla kan være næsten kuglerund, men er som regel mere eller mindre aflang ægformet. Overfladen virker for det meste ikke særligt indbydende. Den er ru, melet, gråbrun eller rustbrun og sammenlignes ofte med en kartoffel.

Sapodilla - 1 hel + 2 halve frugter

Inde under det tynde skind ligger frugtkødet, der ved modenhed er gennemsigtigt gulbrunt eller orange- brunt. Frugtkødet omgiver 0-12 aflange mørkebrune frø, der ligesom skindet ikke spises med. Skindet kan let fjernes med en kniv. Ellers kan frugten halveres og frugtkødet graves ud med en teske.

Det er vigtigt, at frugten er ordentlig moden. En umoden frugt er hård og smager forfærdeligt på grund af et indhold af garvesyre (tannin). Hvis man skærer i den umodne frugt vil man ofte kunne se noget hvidt mælkesaft løbe ud. Frugten er moden, når den giver efter for et let tryk, men stadig har et fast frugtkød. Overmodne frugter smager nemlig heller ikke godt.

Frugtkødet er blødt, saftigt og lidt grumset eller sandet nogenlunde som en god pære. Smagen er krydret og sød. Nogle sorter kan minde om pære i smagen, mens andre går i retning af abrikos. Der er også noget karamelagtigt over smagen. Frugten udsender ofte en behagelig duft ved korrekt modenhed.

Den friske frugt bliver hovedsageligt nydt som en dessert i sig selv. Man kan eventuelt drysse lidt citron- eller limesaft på frugtkødet for at give det en lidt syrlig smag.

Sapodilla passer også godt i en frugtsalat med mere syrlige frugter.

Det er også muligt at lave saft eller sirup af frugten. Det får en smag, der minder om ahornsirup. Frugten kan endvidere laves til marmelade. Lokalt laves der vin og vineddike af saften.

Frugten har et acceptabelt indhold af C-vitamin (14-26 mg pr. 100 g). Indholdet af mineraler er heller ikke specielt højt, men det er en energirig frugt og så smager den godt!

 

Historisk

 

Historie

Sapodilla - 1 hængende frugt

I naturen stammer sapodilla fra Guatemala, Honduras og det sydlige Mexico, hvor det stadig vokser vildt. Træet havde dog allerede spredt sig over et større område i Latinamerika, før spanierne opdagede kontinentet. Aztekerne fremstillede allerede på det tidspunkt tyggegummi af den mælkesaft, der findes i næsten alle plantedele.

Derefter er træet rimelig hurtigt blevet spredt ud til alle tropiske egne. Nogle steder er frugten dog mere populær end andre. De vigtigste områder for frugten er Mellemamerika, Caribien,

Mexico, Florida, det nordlige Sydamerika, Indien og så især Sydøstasien. Spredningen er sket på grund af frugten. Indsamlingen af mælkesaft til tyggegummi foregår hovedsageligt i træets naturlige vokseområde. Produktionen er dalende på grund af syntetisk fremstillet tyggegummi.

Sapodilla - 2 mænd og frugter

Dyrkning af sapodilla til eksport foregår hovedsageligt i Thailand. At eksporten er lille for denne populære frugt, skyldes især, at produktionen har svært nok ved bare at forsyne hjemmemarkedet.

 

Historien bag navnet

Sapodilla er det navn, som går igen på flest sprog. Frugten har dog mange andre navne, men sapodilla virker som handelsnavnet. Tyggegummitræ kaldes træet også på dansk, fordi træet leverer en mælkesaft, der er basis for fremstillingen af tyggegummi. Denne basis kaldes for chicle. Derfor har mange af navnene også forbindelse til dette (f.eks. chicle og ciku).

Navnet stammer fra det spanske zapotilla. Derfor hedder den på ældre dansk sapotill. På spansk hedder den bl.a. også chico zapote (lille sapote). Det er for at kunne skelne mellem alle de forskellige frugter, der kaldes for sapote.

Blandt de mange, mange frugter, der har fået ordet sapote føjet til deres navn, så regnes netop sapodilla som den 'ægte' sapote, der har givet navn til familien Sapotaceae. Derfor kan det godt virke lidt mærkeligt, at frugten kaldes sapodilla og ikke sapote.

Selve ordet sapote stammer fra det indianske zapotl.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Sapodilla er et pænt træ, der normalt bliver indtil 10 m højt. Der findes dog eksemplarer på op til 20-30 meter. I plantager holdes træet ofte nede i en højde af 3-5 m. Så er frugterne lettere at plukke. Barken er ru med en mørkebrun farve. Trækronen er rund eller pyramideformet.

Sapodilla - stort træ
Sapodilla - stort træ
Navn: Sapodilla Latinsk navn: Manilkara zapota …
Sapodilla - træ og blå himmel
Sapodilla - træ og blå himmel
Navn: Sapodilla Latinsk navn: Manilkara zapota …
Sapodilla - stort træ
Sapodilla - stort træ
Navn: Sapodilla Latinsk navn: Manilkara zapota …
Sapodilla - grene og blade

De eliptiske blade er arrangeret pænt i grupper fra par til en roset for enden af grenene.

Bladene har forskellig størrelse fra 3,5 til 15 cm lange og 1,5-7 cm brede (på midten). De er på overfladen skinnende med en mørk olivengrøn farve.

Sapodilla - 2 frugter + blade + …

Blomsterne sidder på stilke ved bladenes basis, hvorved frugterne ofte rager ud af en 'krave' af blade. Træet regnes som stedsegrønt, men det smider dog både blomster og blade, hvis det står i vand for længe.

Sapodilla - 3 hængende frugter

På grund af sin skønhed plantes træet ofte i tropiske haver og parker.

Botanisk set kaldes frugten for et bær.

 

Produkt: Tyggegummi

Træet indeholder en mælkesaft, der i over 500 år har været brugt som basis ved fremstillingen af tygge- gummi. Mælkesaften indeholder op til 40% gummi, der i kemisk sammensætning minder meget om kautsjuk (naturgummi). Saften indsamles efter nogenlunde samme princip som for naturgummi ved, at der skæres riller i træets bark. Den hvide og tyndtflydende mælkesaft løber nu langs rillen og ind- samles i bægre. Efter kort tid størkner saften og bliver gul. Når den såkaldte latex er kogt eller inddampet ved opvarmning, bliver den til produktet chicle. Hvis man vil lave sin egen tyggegummifabrik, mangler man bare at tilsætte sukker, smagsstoffer samt eventuelt farve.

Et godt træ kan give op til 18 kilo chicle om året. Det tapper dog træet så meget for kræfter, at det ikke kan lade sig gøre, at dyrke træet for frugternes skyld samtidig med produktionen af tyggegummi.

Helt upåvirket af verdensmarkedets produktion af tyggegummi, så er der stadig indianerstammer, der laver deres egen tyggegummi af sapodillatræet. Det er især i skovene omkring Orinocofloden i Venezuela.

I takt med den dalende efterspørgsel fra tyggegummiindustrien, har man fundet andre former for anvendelse af denne latex, bl.a. indenfor bilindustrien og tandteknik som en slags erstatning for guttaperka.

 

Produkt: Tømmer

Træets ved er meget hårdt og modstandsdygtigt. Det skyldes også mælkesaften, der beskytter træet. Derfor benyttes veddet ofte som tømmer. At tømmeret er holdbart, er let at forstå, idet man har fundet tømmeret i mayaindianernes ruiner. Disse ligger ofte i regnskovsområder, hvor naturprodukter hurtigt går i forrådnelse.

Nu om dage bruges tømmeret især til fremstilling af møbler og skabe.

 

Produkt: Medicin og garvesyre

Sapodilla - 3 frø

Barken indeholder tannin (garvesyre), der i Cambodia bruges til at kurere diarré og nedsætte feber med.

Denne tannin bruges også til at garve fiskegrej og skibssejl med. Også frøene (i pulverform) nedsætter feber.

Blomsterne indgår i Indonesien som ingrediens i et pulver, der gnides på kroppen af nybagte mødre. Hvad idéen eller baggrunden er for dette, bør man nok hellere spørge en indoneser om.

 

Klima og vækst

 

Klima

Planten stammer fra tropiske egne, hvor den trives bedst i det varme og fugtige lavland. Der er dog tale om en meget tolerant plante, der i Latinamerika kan vokse i 2.500 meters højde (Ecuador).

Dette gælder dog ikke for tropiske egne i andre kontinenter (op til 600-1.000 meters højde).

Sapodilla kan i udstrakt grad tåle tørke, blæst og salt (saltsprøjt ved kysterne). Planten kan også dyrkes i subtroperne (Israel). Ældre træer kan tåle mild frost.

 

Vækst

Sapodilla - små planter

Sapodilla kan formeres ved frø, men træet vokser meget langsomt. Derfor benyttes der ofte to former for vegetativ formering, air layering og podning (uden overskæring). Derved kan træet blomstre og sætte frugt efter 3-6 år. Det er en kompliceret og langtrukket proces at formere sapodilla. Ofte må der tilsættes plantehormoner for at fremskynde processen.

De små planter vokser bedst i veldrænet jord. Det gøres bedst i starten af en regntid. I en plantage plantes de ud i en afstand af 6-10 meter. Gødning og kunstvanding fremskynder væksten.

Selvom sapodilla kommer ind på andenpladsen blandt frugttræer, der kan tåle at vokse i saltholdig jord, efter daddelpalmen, så trives den bedst i en veldrænet, sandet, næringsrig lermuld. Der findes dog ikke mange jordbundstyper, som træet ikke kan vokse i.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Sapodilla - blomster i centrum …

Sapodilla kan blomstre hele året rundt. Det sker med jævne intervaller. I løbet af året er der forskel på, hvor meget liv, der er i blomsternes pollen. Det smitter af i bestøvningens succes.

Blomsterne dukker op for enden af nye skud. De er hvide, har 6 kronblade og sidder i små grupper på 1-2 cm lange stilke ved basis af bladene.

Sapodilla - 2 blomster og blade

Nogle sorter er selvbestøvende og producerer meget pollen, men de fleste kræver krydsbestøvning af bier og andre insekter, før der kommer tilstrækkeligt med pollen.

Frøplanter blomstrer først 6-10 år efter udplantning. Ved podede planter går der 'kun' 4-6 år og 3-4 år for planter, formeret ved air layering.

 

Pasning

Træet er ganske modstandsdygtigt overfor angreb af skadedyr. Veddet er hårdt og mælkesaften beskytter træet. I en plantage skal der dog luges omkring træet og gødes med jævnlige mellemrum i en ring, der følger trækronens rand (hvor der er størst afdrypning af regnvand).

Der findes dog frugtfluer, der lægger æg i frugterne, hvorefter larverne lever af frugtkødet. Frugterne kan derfor godt være sprøjtet med insektgift.

For plantageejere, der dyrker sapodilla seriøst, er der meget pasning. Formeringen, dyrkningen og frugtkvaliteten er en videnskab i sig selv. For haveejeren i troperne er der dog tale om et pænt og taknemmeligt træ.

 

Høst og pakning

 

Høst

Sapodilla - mange frugter

Efter blomstring går der ca. 4 måneder, før frugterne er modne. Mange steder går der 6-8,5 måneder.

Umodne frugter er hårde og smager forfærdeligt på grund af et højt indhold af tannin (garvesyre).

De indeholder samtidig mælkesaft.

Alligevel bliver frugter til eksport høstet før de er helt modne. Det skyldes, at frugterne har en kort holdbarhed, når de først er modne. Det kræver et erfarent øje at fastslå, hvornår frugterne er klare til høst. Normalt regnes farveskiftet på skrællen fra grøn til gulbrun som modenhed. Men et brunt lag på overfladen skal skrabes væk, før farveskiftet kan bestemmes. Frugterne plukkes uden stilk, da stilken indeholder latex (mælkesaft), der kan trænge ind i frugten. Samtidig har latex inde i frugten en mulighed for at løbe ud. Ofte sættes frugterne til afdrypning, inden de kan pakkes.

Sapodilla - grene og frugter

Et godt træ kan give ca. 300 kilo frugt om året. Ydelsen i en plantage ligger normalt på 20-30 tons pr. år, men der findes plantager i Indien, hvor ydelsen er oppe på 80 tons.

 

Pakning

I Thailand, hvor eksportfrugterne ofte kommer fra, ankommer de høstede frugter til et stort engrosmarked. Herfra sælges frugter til eksport og lokale markeder. Frugterne bliver her sorteret efter kvalitet og modning. De pakkes i kurve eller kasser, der så kan købes af eksportøren til ekstra pakning.

Sapodilla - dame vejer frugt
Sapodilla - dame vejer frugt
Navn: Sapodilla Latinsk navn: Manilkara zapota …
Sapodilla - mand og kvinde hælder …
Sapodilla - mand og kvinde hælder frugt
Navn: Sapodilla Latinsk navn: Manilkara zapota …
Sapodilla - rød mand
Sapodilla - rød mand
Navn: Sapodilla Latinsk navn: Manilkara zapota …

På pakkeriet bliver frugterne ofte pakket i små bakker og overdækket med plastfolie, så de ikke kan trille rundt. Frugterne har på overfladen et brunligt lag, der inden pakning fjernes med en klud. I bakke kan der være 4 eller 6 frugter. Frugterne bliver nøje vejet, da alle bakkerne gerne skulle have den samme vægt. Til sidst kommes de i kasser, der er beregnet til flytransport. Her er bakkerne ofte dækket med papirstrimler eller andet.

Sapodilla - dame vejer
Sapodilla - dame vejer
Navn: Sapodilla Latinsk navn: Manilkara zapota …
Sapodilla - dame vejer
Sapodilla - dame vejer
Navn: Sapodilla Latinsk navn: Manilkara zapota …
 

Transport og opbevaring

 

Transport

De få frugter, der kommer hertil, er kommet med fly (air cargo). Frugterne høstes før de er helt modne og eftermodner under transporten. Derfor skal de sælges ret hurtigt efter ankomsten.

 

Opbevaring

Umodne frugter opbevares bedst ved stuetemperatur, men høj luftfugtighed, da de ellers har svært ved at eftermodne. Ved 15°C kan de umodne frugter holde sig i ca. 17 dage. Under denne temperatur vil en opbevaring i over 10 dage bevirke, at frugterne aldrig modnes færdig.

Modne frugter kan opbevares ved 0°C i 12-13 dage.

Ved 4-6°C (og 85-95% RF) kan frugten holde sig i ca. 3 uger efter modning.

I en plasticpose i køleskabet kan frugten holde sig i ca. 2 uger.

Ved stuetemperatur er holdbarheden kun ca. 5-6 dage.