Menu
• Indhold

Salak (Slangeskindsfrugt)

Salacca zalacca ell. Salacca edulis og Salacca wallichiana



2 hele frugter
 

Generelt

Salak (Slangeskindsfrugt) - 2 hele …

Er man på udkig efter en frugt, der vækker opsigt, så er salak et godt bud. Har man en skål med salak, eventuelt blandet med hornmelon og nogle af kaktusfrugterne (pitahaya), så er sandsynligheden større end normalt for, at man kan bilde gæsterne ind, at man enten har haft besøg af rumvæsener eller har indsamlet æg fra forskellige øgler.

Laget af skæl på en salak får i hvert fald en til at tænke på øgler og slanger. Derfor kan det vel ikke undre nogen, at denne frugt også har fået tilnavne som slangeskindsfrugt og snake fruit.

Salak er uhyre populær i Indonesien og hele den Malajiske halvø. Man skal dog være opmærksom på, at frugterne i dette område kan være noget forskellige i udseende og smag, da der findes mindst 4 nært beslægtede arter, som går under betegnelsen salak.

I udseendet ligner salak den perfekte krydsning mellem et hvidløg og en slange og så har den hverken et giftigt bid eller en grim lugt. Frugten er pæreformet, men bør nok mere kaldes for løgformet, da stilkenden ofte munder ud i en spids. Længden ligger på 5-7 cm, mens bredden er ca. 5 cm. Skindet er tyndt, hårdt, læderagtigt og belagt med trekantede skæl. Hvis man ikke bryder sig om, at skællene bliver sammenlignet med skæl på slanger og andre krybdyr, så kan de også sammenlignes med et skifertag. Spidsen af disse skæl er ikke særlig hård og peger op imod stilkenden. Overfladen kan være ru, mat og belagt med små hår, men er i handelen som regel pudset ren og blank. Farven er hos eksportfrugterne mørkebrun med et rødbrunt skær. Frugterne kan dog variere i farven fra gul til mørkebrun. I Thailand sælges slægtningen rakum også som salak. Den bliver ca. 2,5 cm lang og har en orangebrun farve. Både rakum og salak er så populære i hjemlandene, at priserne er skyhøje.

Salak (Slangeskindsfrugt) - mange …
Salak (Slangeskindsfrugt) - mange brune frugter
Navn: Salak (Slangeskindsfrugt) Latinsk navn: …
Salak (Slangeskindsfrugt) - orange …
Salak (Slangeskindsfrugt) - orange frugter
Navn: Salak (Slangeskindsfrugt) Latinsk navn: …

Skindet kan let pilles af frugten. Man kan eventuelt skære lidt ned i spidsen af frugten og derefter trække skindet ned. Indeni ligger det faste sprøde frugtkød. Hos rakum kan frugtkødets farve variere fra gult over lyserødt til mørkebrunt, men hos den rigtige salak er det altid cremehvidt. Frugtkødet består af 3 dele med forskellig størrelse, der som regel omgiver hvert sit frø. Delene kan let brækkes fra hinanden. De 1-3 frø er sortbrune, flade på 2 sider og rund på den tredje. De er ca. 2,5 cm lange. Frøet er kun spiseligt hos varianten 'Pondoh' fra Java, mens denne frugt er ung. Frøene bør derfor ikke spises.

Salak (Slangeskindsfrugt) - 1 hel …
Salak (Slangeskindsfrugt) - 1 hel + 1 åben
Navn: Salak (Slangeskindsfrugt) Latinsk navn: …
Salak (Slangeskindsfrugt) - 1 hel …
Salak (Slangeskindsfrugt) - 1 hel + 4 halve
Navn: Salak (Slangeskindsfrugt) Latinsk navn: …

Salak er meget sur og samtidig snerpende mens frugten er umoden. Her har den et mindre indhold af garvesyre (tannin) i frugtkødet. Ved modenhed er smagen svagt syrlig og sød med en aroma, der er beskrevet som en blanding af ananas, banan og æble. Andre kan spore en svag smag af nødder. Rakum har en sød smag og en svagere aroma end salak.

Frugterne spises i første omgang friske. Den sprøde konsistens virker behagelig i sommervarmen. I Indonesien bruges salak også til pickles eller man kandiserer dem med sukker. Umodne frugter bruges i en krydret salat kaldet 'rujak'. Den syrlige umodne frugt af rakum bruges i Sydøstasien som erstatning for lime i varme retter.

Umodne frugter kan koges i vand og sukker til de er blevet bløde. Man kan også sylte dem i eddike til senere brug.

Salak kan kommes i frugtsalat eller bruges i desserter, men frugtkødet misfarves hurtigt efter at skindet er fjernet.

I forhold til de fleste tropiske frugter, er salak meget fast og sprød. Så vidt vides er der ingen oplysninger om indholdet af vitaminer og mineraler.

 

Historisk

 

Historie

Salak er vildtvoksende i Sydøstasien. Det er også her, at næsten al dyrkning finder sted. Derfor kan det måske undre lidt, at man ikke ved præcist, hvorfra planten stammer. Men det skyldes, at der findes mindst 4 arter, der kaldes salak i dette område. Det er eksportfrugten salak (Salacca zalacca), dens slægtning fra Thailand rakum (Salacca wallichiana) samt 2 mere vildtvoksende arter, Salacca affinis og Salacca glabrescens. De 2 sidste indsamles i skovene som en erstatning for den uhyre populære frugt salak.

Salak (Slangeskindsfrugt) - dame …
Salak (Slangeskindsfrugt) - dame sælger brune frugter
Navn: Salak (Slangeskindsfrugt) Latinsk navn: …
Salak (Slangeskindsfrugt) - dame …
Salak (Slangeskindsfrugt) - dame med hat + orange frugter
Navn: Salak (Slangeskindsfrugt) Latinsk navn: …

Planterne og frugterne varierer noget i udseende og egenskaber. Bare i Indonesien er planterne så forskellige på Bali og Java, at man mener, de må have haft forskellige stamfædre.

Eksportfrugten salak dyrkes nu i Filippinerne, Indonesien, Malaysia og Thailand, men dyrkningen er også rykket længere mod øst til Australien, Papua New Guinea, Ponape Island og Fiji Øerne.

Salak (Slangeskindsfrugt) - 2 bakker …

Slægtningen rakum dyrkes især i Thailand, men vokser også i Myanmar (Burma) og Malaysia.

Salak er en frugt, der i Sydøstasien ofte serveres for turisterne på hotellerne. Dette kan have skabt opmærksomhed omkring frugten i Europa. Men det kan selvfølgelig også skyldes frugtens specielle udseende, at salak nu jævnligt kan købes i europæiske butikker.

 

Historien bag navnet

Salak er det internationale handelsnavn for frugten. Det hedder den både på engelsk, tysk og fransk. På engelsk hedder den også snake fruit (slangefrugt) og det minder meget om det tilnavn, den har fået herhjemme, slangeskindsfrugt. Det hænger sammen med, at skindet med de mange skæl kan minde meget om slangeskind.

Frugten hedder salak i Indonesien og Malaysia, hvor den stammer fra. I Thailand hedder den sala ligesom dens nære slægtning, rakum (Salacca walichiana). Da der forskes livligt i at krydse rakum og salak i Thailand for at forbedre rakum, er de 2 frugter slået sammen her under salak.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Både salak og rakum er lave krybende palmer, der er fyldt med skarpe stikkende torne. Hos salak er det meste af stammen under jorden. Indtil flere stammer kommer til at virke som udløbere på flere meter, hvor kun den bladbærende spids rager op fra jorden. Lige under bladstilkene rager talrige rødder ud. De fjerformede blade bliver 3-7 m lange. småbladene bliver 20-70 cm lange og 2-7,5 cm brede. Bladstilkene er oversået med lange torne, der ofte sidder i grupper. Tornene ligner knappenåle og stikker omtrent lige så hårdt.

Salak (Slangeskindsfrugt) - dame …
Salak (Slangeskindsfrugt) - dame i plantage
Navn: Salak (Slangeskindsfrugt) Latinsk navn: …
Salak (Slangeskindsfrugt) - bladstilke …
Salak (Slangeskindsfrugt) - bladstilke med torne
Navn: Salak (Slangeskindsfrugt) Latinsk navn: …
Salak (Slangeskindsfrugt) - blade
Salak (Slangeskindsfrugt) - blade
Navn: Salak (Slangeskindsfrugt) Latinsk navn: …

Hos rakum palmen er stammen også krybende, men her vokser stammen lige over jorden. Denne palme kan blive over 100 år gammel. På dette tidspunkt kan stammen være 3-4 m lang. Kun den sidste meter bøjer opad og bærer bladene. I denne ende har stammen mange ekstra rødder. De fjerformede blade har en længde af 3-7 m. Småbladene har en længde på 60-75 cm og 6-8 cm i bredden. De aflange flade torne sidder i kranse omkring bladstilkene. De fleste står vinkelret på stilken, men nogle peger også nedad.

Salak (Slangeskindsfrugt) - blade …
Salak (Slangeskindsfrugt) - blade og blå himmel
Navn: Salak (Slangeskindsfrugt) Latinsk navn: …
Salak (Slangeskindsfrugt) - torne
Salak (Slangeskindsfrugt) - torne
Navn: Salak (Slangeskindsfrugt) Latinsk navn: …
Salak (Slangeskindsfrugt) - klase …

Man siger at planterne vokser i klumper eller klynger. De minder meget om en klump af bambus i haven. Også tornene, som ofte sidder i grupper, får planten til at minde om bambus, da de får stilkene til at virke leddelte. Blomsterstandene og senere klaserne af frugter sidder lige over jorden ved basis af bladstilkene.

Botanisk set er frugten en stenfrugt.

 

Produkt: Plantens dele

Palmebladene og stammen kan anvendes på mange måder i landsbyerne. Hele planter, der vokser i klumper, bruges som et effektivt hegn. Der fremstilles også kork af stammen. Bladene bruges, selvom de har stikkende torne, som tækkemateriale til tage og som byggemateriale i det hele taget. Endvidere kan der fremstilles måtter af barken.

 

Produkt: Konserves

I Sydøstasien findes der en mindre industri, der konserverer salak. Disse dåser vil sikkert ikke nå frem til Europa.

Foreløbig har man ikke prøvet at konservere rakum.

 

Produkt: Frø og legetøj

Frøene bør ikke spises, med mindre man opholder sig i nærheden af byen Jogyakarta på Java. Her spiser man frøene af de umodne frugter af varianten 'Pondoh'.

Børn laver legetøj af frøene ved at bore 2 huller i frugterne og derefter fører en snor gennem det ene hul. Når snoren og frøet så snurres rundt som et sjippetov, kommer der en brummen fra det andet hul.

 

Klima og vækst

 

Klima

Planterne vokser kun i varmt og fugtigt tropisk klima. Det er med andre ord planter fra lavlandets tropiske regnskove. Salak har brug for meget vand. Den kræver mellem 1.700 mm og 3.100 mm regn, jævnt fordelt over hele året. Rødderne findes nær overfladen og kræver et fugtigt miljø, men kan dog ikke tåle at stå direkte i vand ret længe ad gangen. Planten trives op til ca. 300 m over havets overflade. Omkring 500 m daler kvaliteten og mængden af frugt.

Kraftige regnskyl hjælper ikke ret meget, da det meste af vandet hurtigt vil sive væk.

Rakum palmen kræver 22-32°C for at blomstre. Den vokser også i det varme tropiske lavland, men vokser på steder med 5-6 måneders tørtid og kan tåle en del tørke. Kunstvanding i tørtiden giver dog en bedre ydelse. Selvom der er tørtid på plantens naturlige voksesteder, så er den årlige nedbør på hele 2.500-3.000 mm.

Begge planter trives bedst i skygge, men undersøgelser har vist, at rakum kan vokse uden skygge, hvis der bliver kunstvandet i plantagen.

 

Vækst

Salak (Slangeskindsfrugt) - hånd …

Salak formeres næsten udelukkende ved frø. Frøene mister hurtigt deres spiredygtighed, når de tørrer ud. Det sker allerede efter 1-2 uger. Man planter 2-5 frø sammen i 5 cm dybe huller. Efter 2-3 måneder kan de spirede planter plantes ud. Det sker i forbindelse med starten på en regntid, hvor der er masser af vand til planterne. Afstanden mellem planterne varierer fra 2 m til 6 m. Planterne kræver megen skygge især i det første leveår. Salak er derfor en perfekt plante til intercropping (blandede afgrøder) i troperne. Salak plantes især sammen med (det vil sige under) mango og banan.

Da salak næsten altid er tvekønnet (bortset fra planter på Bali), fjernes hanplanter, når de unge planter begynder at blomstre. Man lader kun 2-20% hanplanter blive tilbage til bestøvning af hunplanterne. Hanplanterne bliver fordelt jævnt mellem hunplanterne eller plantet som et effektivt hegn (på grund af tornene) omkring dem.

Det kan lade sig gøre at formere salak vegetativt, så arvemassen bliver den samme. Man kan tage sideskud fra ældre palmer, der har givet gode frugter. Man kan også tage sideskud fra yngre planter. Disse bliver nemlig fjernet alligevel, da de ellers tager for megen kraft fra moderplanten.

Hos rakum kan frøene også bruges, men man anbefaler at bruge vegetativ formering, da kvaliteten svinger meget mellem planterne. Frøene har ligesom salak en kort tid inden udtørring, hvori de kan spire. Til gengæld er frøene meget villige til at spire. Faktisk så kan man lade frøene fra begge planter ligge på et fugtigt klæde og lade dem spire.

Ved rakum tager man stykker af stammen på 1-2 m fra ældre gode planter og dækker med jord og organisk materiale. Øverst lægges et dække af f.eks. rishalm. Fra små knopper på stammen spirer nu små planter frem, hvis jorden holdes fugtig. Disse nye planter skilles derefter fra stammen og kommes i små plantesække (polybags), hvor de står i ca. 1 år, før de bliver plantet ud. Afstanden er ligesom hos salak meget forskellig. I en plantage kan antallet af palmer variere mellem 200 og 400 pr. ha. 6-7% hanplanter siges at være tilstrækkeligt til en ordentlig bestøvning af hunplanterne.

Hos begge palmer skal der luges jævnligt omkring planterne i de første 3 år. Samtidig skal de fleste sideskud fjernes. Det er ikke et sjovt stykke arbejde, da planterne har nogle ubehagelige torne.

Rakum vokser fint i sandet jord eller lerjord, hvorimod salak ofte vokser i et tyndt muldlag afløst af udvasket sandjord.

Salak begynder at blomstre og sætte frugt, når planten er 3-4 år gammel. Hos rakum sker det i en alder af 5-6 år.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Salak (Slangeskindsfrugt) - mand …

Blomsterstandene og senere frugterne udvikler sig hos begge palmer på stammen lige under bladstilkene.

Hos salak er blomsterstanden akselstillede kolber, der i starten er dækket af bladskeder. Den hanlige blomsterstand bliver 50-100 cm lang og består af 4-12 kolber, der hver har en længde på 7-15 cm. Hunblomsterstanden bliver 20-30 cm lang og består af 1-3 kogler med en længde på 7-10 cm. Hver blomst i kolben er meget lille og dækket af et rødbrunt skæl (som frugten).

Salak (Slangeskindsfrugt) - hænder …
Salak (Slangeskindsfrugt) - hænder holder blomster
Navn: Salak (Slangeskindsfrugt) Latinsk navn: …
Salak (Slangeskindsfrugt) - blomster
Salak (Slangeskindsfrugt) - blomster
Navn: Salak (Slangeskindsfrugt) Latinsk navn: …
Salak (Slangeskindsfrugt) - vissen …

Hos rakum er den hanlige blomsterstand ca. 1 m lang og består af mange små rødlige kolber. Hunblomsterstanden bliver 1-2 m lang, men består kun af 3-8 rødlige kolber. Her findes der også hanblomster og tvekønnede blomster, men disse er sterile.

Salak (Slangeskindsfrugt) - blomsterkolber

I princippet kan begge palmer blomstre og sætte frugt hele året rundt, men den største dannelse af blomster falder i forbindelse med en tørtid. For salak sker det halvt inde i tørtiden, mens det for rakum sker i starten.

Begge palmer bliver bestøvet af insekter, men hos salak håndbestøver man ofte ved at slå på en hanblomsterstand over hunblomsterne, så pollen drysser ned på dem.

 

Pasning

Salak (Slangeskindsfrugt) - frugter …

Dyrkning af salak og rakum er en god forretning for ejeren. Priserne for disse frugter er høje i forhold til de fleste andre frugter. Men det betyder ikke, at det altid er sjovt at passe de planter, som frugterne hænger på. De er nemlig fyldt med skarpe og spidse torne, der næsten får rosenbuske og brombærkrat til at minde om fløjl sammenlignet med salak og rakum.

En klynge eller klump af disse palmer må helst ikke være for stor. Det går ud over størrelsen og kvaliteten af frugterne. Derfor skal sideskud og stikkende blade jævnligt skæres af blandt stikkende blade. Ukrudt skal også jævnligt fjernes, da det tager vand og næring fra planterne samtidig med, at frugterne udvikles lige over jorden. Behovet for lugning aftager heldigvis med tiden, da planterne ofte vokser i skygge og selv danner en tæt og skyggende krone.

I perioder med tørtid skal der kunstgødes og kunstvandes, hvis frugterne skal have en ordentlig kvalitet. Det er dog vigtigt, at planterne ikke får for meget nitrat (eller urin), da dette har en tendens til at give en dårlig smag i frugterne. Hvis der er tale om urin, kommer det vel ikke bag på nogen, selvom vi dagligt med velbehag sætter tænderne i frugt og grønt, der netop har fået urin som en del af gødningen i vækstperioden …

Mange dyrkere mener, at frugterne får en dårlig smag, hvis de hænger nedad. Derfor bliver bundtet af frugter ofte bundet op. Der må være noget om det, for dette arbejde gør man ikke frivilligt blandt tornene.

Der findes forskellige insekter og små svampe, der angriber palmerne. Svampeangreb finder især sted i fugtige perioder og kontrolleres mest ved fjernelse og afbrænding af ramte plantedele. Vildsvin, orm og andre levende væsener er ligesom mennesket meget interesseret i frugterne. Derfor pakkes klaserne ofte ind i lærred eller kyllingetråd, mens de hænger på planten.

 

Høst og pakning

 

Høst

Salak (Slangeskindsfrugt) - brune …

Der går 5-7 måneder fra bestøvning, før salak er modne til høst. Frugterne høstes mens de ikke er alt for modne. Hele klaser skæres af med et segl.

Hos rakum varierer høsttiden lidt mere. Derfor går de seriøse dyrkere efterhånden over til at håndbestøve blomsterne for at kende den rette høsttid. 25 uger efter bestøvning kan frugter til madlavning (kogning) høstes. De har en syrlig smag som lime. Når frugterne er 28 uger gamle har de den bedste og sødeste smag. I en alder af 30 uger har frugterne udviklet en ubehagelig smag.

Der er dog fremavlet bedre sorter af rakum, der skal høstes efter 36 uger. disse bliver først dårlige efter 38 uger. Rakum høstes også med segl (en kroget kniv) eller en grensaks (på grund af de stikkende torne).

Ydelsen i en plantage ligger på 5-15 t pr. ha for salak og 6-12 t pr. ha for rakum.

 

Pakning

Salak (Slangeskindsfrugt) - kasse …

Efter høst skal der helst ikke gå for lang tid til salg, da frugterne har en kort holdbarhed. Det er heller ikke noget problem i hjemlandene, da frugterne er uhyre populære og hurtigt bliver solgt og spist. Derfor har man ikke forsket særlig meget i opbevaringen.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Salak (Slangeskindsfrugt) - bil …

Salak kommer kun til Europa med luftfragt (air cargo). De høstede frugter køres til pakkeriet med varebil eller lastbil.

 

Opbevaring

Ved opbevaring i køleskab kan en moden salak holde sig i et par dage. Skindet sprækker dog ofte ved denne opbevaring.

Hvis man opbevarer de hele frugter i sukkerholdigt saltvand, kan frugterne holde sig i flere uger.

Frugtkødet misfarves hurtigt, når skindet er fjernet.