Menu
• Indhold

Rosenæble

Syzygium jambos eller Eugenia jambos



5 gulbrune frugter

Sætter man sig i skyggen af et rosenæble-træ, fornemmer man en liflig duft. Frugterne og de smukke, hvide blomster dufter mere af roser, end rigtige roser gør. Rosenæblet dyrkes mere for sin duft og skønhed end for sin smag. Frugten kan spises, men bruges oftest til parfume og marmelade. Indien omtales undertiden romantisk som "Rosenæbletræets land". Inderne dyrker da også frugterne i deres egne haver, men det er sjældent, frugterne sælges på lokale markeder og til eksport.

 

Generelt

Rosenæble - 5 gulbrune frugter

Indien bliver undertiden omtalt som 'rosenæbletræets land'. Det lyder da også noget mere poetisk end 'gadebørnenes land' hvis man f.eks. vil lokke turister dertil. Med så smukt et frugtnavn, kan man dog let blive skuffet, når man sætter tænderne i frugten.

Træet er smukt, blomsterne er smukke, frugterne ganske pæne og så dufter de af roser. Ofte langt mere, end roser gør. Det er da også mere på grund af duften, at træet dyrkes til kommercielt brug. Af frugter og blade udvindes der nemlig en basis til parfume. Det kan sandsynligvis være årsagen til den store variation i udseende og smag.

Frugterne varierer nemlig meget i udseende. De bliver 2-5 cm i diameteren. Formen kan være kuglerund, oval eller (sjældent) pæreformet. Karakteristisk er de fire bægerblade modsat stilkenden, der sidder tilbage på den modne frugt. Hvor bægerbladene hos rosenæblets slægtninge oftest er foldet sammen som en tandløs mund, er de her udspilede. Det giver frugten en form som en krukke eller vase. Ofte sidder den op til 4 cm lange griffel også tilbage som en antenne.

Overfladen er svagt skinnende med en lysegrøn, gulgrøn, lyserød eller rød farve. Langt de fleste frugter er gulgrønne. De smager også bedst.

Indeni er frugtkødet lyserødt, gulligt eller sjældnere kridhvidt. Det er tørt og svampet med en flov og noget parfumeret smag. Der findes dog også eksemplarer med en rimelig god sødlig smag. I midten i et hulrum ligger et stort rundt og brunt frø, ofte med en diameter på 1-1,5 cm, eller to små frø. Frøene har flere kim. De er giftige og må ikke spises!

Rosenæble - 3 hele + 4 halve
Rosenæble - 3 hele + 4 halve
Navn: Rosenæble Latinsk navn: Syzygium jambos …
Rosenæble - 4 hele + 4 halve
Rosenæble - 4 hele + 4 halve
Navn: Rosenæble Latinsk navn: Syzygium jambos …
Rosenæble - 2 halve tæt på
Rosenæble - 2 halve tæt på
Navn: Rosenæble Latinsk navn: Syzygium jambos …

Det hvide frugtkød kan spises frisk ved gode eksemplarer. Mest normalt er det dog, at frugterne koges til marmelade og gelé. Frugten har et stort indhold af pektin, der får det syltede til at størkne uden brug af geleringsmiddel (pektin!). Rosenduften bliver bevaret i tilberedt stand.

Frugten har et rimeligt højt indhold af C-vitamin (3-37 mg pr. 100 g), A-vitamin og B-vitaminer.

 

Historisk

 

Historie

Rosenæble - træ ved vandløb

Rosenæble stammer i naturen fra Indien og Sydøstasien. Her har det været dyrket i flere århundreder.

Portugiserne var nok de første til at sprede planten.

I dag er den udbredt over hele Sydasien og Sydøstasien samt øerne i det Indiske Ocean. Der vokser nogle få træer i Latinamerika især Mellemamerika og Caribien. Mange er endda forvildet i disse områder og vokser ude i regnskoven.

 

Historien bag navnet

Navnet rosenæble følger det engelske, Rose Apple og det tyske, Rosenapfel.

Frugten er ikke et æble, men kan hos nogle sorter have form og størrelse som et æble. At der er sat rosen- foran i navnet, skyldes den kraftige rosenduft, som både blomster og frugter udsender.

Næsten samtlige frugter fra slægten Syzygium bliver et eller flere steder kaldt rosenæble.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Det pyntelige stedsegrønne træ bliver 10-15 meter højt. Stammens diameter kan blive 50 cm. Barken er brun og glat, men en anelse furet. Træet har mange grene, der gør det tæt og velegnet som læhegn og skyggetræ.

Rosenæble - træ
Rosenæble - træ
Navn: Rosenæble Latinsk navn: Syzygium jambos …
Rosenæble - 3 frugter på gren
Rosenæble - 3 frugter på gren
Navn: Rosenæble Latinsk navn: Syzygium jambos …
Rosenæble - 2 grønne frugter og …

De modsatte blade er store og lancetformede. De kan blive 9-26 cm lange og 1,5-6 cm brede. Bladene er tynde, men alligevel læderagtige. De er skinnende mørkegrønne på oversiden og lysere grønne på undersiden. bladstilken er ca. en halv centimeter lang.

Træet har smukke blomster og senere frugter, der hænger enkeltvis eller i små grupper. Det plantes også på grund af sin skønhed.

Rosenæble - 2 gulbrune frugter

Botanisk set er frugten en stenfrugt.

 

Produkt: Ved

Træets ved er i troperne populært både som brænde og til produktionen af trækul. Det inderste ved er tungt og hårdt. Det bruges som byggemateriale. Desværre er veddet modtagelig overfor angreb af termitter. Det tåler heller ikke berøring med jord.

 

Produkt: Farve

Af blade og ved laves der af og til plantefarve. barken indeholder i tørvægt 7% garvesyre (tannin), der anvendes til dette formål. samtidig bruges garvesyren til garvning af læder.

 

Produkt: Medicin

Flere plantedele anvendes medicinsk mod besvær i urinvejene samt som tonikum for det almindelige velbefindende. Der lurer dog en fare for dette velbefindende. Både frø, rødder, stamme, bark og blade er giftige på grund af syren hydrocyanin og alkaloidet jambosin.

 

Produkt: Duft og olie

Af frugterne kan der destilleres rosenvand, der siges at ligge på højde med den bedste rosenvand fra rosenblade.

Af bladene kan man destillere en gul duftende olie, der bruges meget i parfumeindustrien.

 

Klima og vækst

 

Klima

Planten stammer fra tropiske lande, hvor den vokser i lavlandet og et godt stykke op i bjergene (ca. 1.200m). Træet kan godt vokse højere oppe, men her bærer træet ikke frugt.

Planten trives bedst i zoner med et rigtigt tropisk regnskovsklima med varme og høj fugtighed. Det kan også vokse i subtropisk klima, men igen er det tvivlsomt om træet bærer frugt. selve træet kan modstå temperaturer ned til 0°C.

En tørtid skal helst ikke være for lang. Planten siges dog at være ret modstandskraftig overfor både vind og salt. Samtidig tåler planten en længere oversvømmelse uden problemer.

 

Vækst

Rosenæble - umodne frugter i grupper

Der findes ikke store plantager med rosenæble. Men lægger man alle de træer sammen, der vokser i haver og frugtplantager med blandede træer, ville det blive en ganske stor plantage.

Til formeringen kan man bruge frø. Frøene er lette at få til at spire. Et enkelt frø indeholder flere kim og giver ofte 3-8 planter, der ikke varierer fra moderplanten og dens frugter. Frøplantens ungdomsfase, hvor den ikke blomstrer og sætter frugt, er 4-5 år.

Man kan godt formere planten ved air layering. Det bruger man ofte i Indien og Bangladesh, men der går alligevel omkring 4 år før planterne blomstrer. Endelig kan man pode en kvist over på en 12 måneder gammel podeplante fra slægten Syzygium, men det sker sjældent.

De små træer plantes ud i en afstand af 5-6 m. Planten trives bedst i en muldrig jord (pH-værdi 5,5-7,0), men træerne findes i praktisk talt alle jordbundstyper, endda uden dræn.

De små planter skal have rigeligt med skygge og vand under opvæksten. Derefter et det sjældent, at man ofrer træet nogen særlig opmærksomhed.

Træet skyder flere gange i løbet af året. En af gangene resulterer i blomstring.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Rosenæble blomstrer efter en periode, hvor træet nærmest har været i dvale. I subtroperne sker det om foråret, mens det i troperne sker i slutningen af en tørtid.

Rosenæble - hvide blomster og knopper

Når træet blomstrer, er det let at forstå, hvorfor mange mennesker også dyrker træet for pyntens skyld. Træet har ligesom mange af sine slægtninge nogle særprægede og smukke blomster. De er 5-10 cm i diameteren og hænger i små grupper på 4-5 stykker.

Rosenæble - blomster og afblomstrede

De cremehvide eller hvidgule blomster har mange og lange støvdragere, der stråler ud som nåle i en nålepude. De ca. 400 støvdragere er ca. 4 cm lange. De hvide eller hvidgrønne 4 kronblade har en diameter på 1,5-2 cm. Blomsterne dufter ligesom frugterne af roser.

Efter bestøvning drysser støvdragerne ned og kan danne et hvidt tæppe under træet. Fra bestøvning går der 3 måneder, før frugterne er modne.

 

Pasning

Rosenæble plantes i skygge og vandes i starten. Derefter bliver den sjældent passet.

Der er tale om et hårdført træ. Frugterne angribes af flere frugtfluer, men der gøres ikke noget for at forebygge dette.

Træets værste fjende er svampe, der i værste fald får rødderne til at rådne, så træet dør.

 

Høst og pakning

 

Høst

Rosenæble - 5 frugter

Umodne frugter er grønne. Ved modenhed skifter farven til hvidgul. Kun yderst sjældent bliver frugterne rødlige.

Et enkelt træ kan give masser af frugt. Frugterne plukkes normalt med hænderne. Mange frugter sidder dog så højt oppe i træet, at man ofte venter indtil de selv falder ned.

Rosenæble har ry for at være en frugt, man lader børnene plukke og spise. modsat er der dem, der hævder, at rosenæble er den bedste af frugterne fra slægten Syzygium. Det tyder handelen med frugterne dog ikke på.

Den årlige ydelse pr. træ er fra Indien angivet til 2 kilo. Det er sandsynligvis noget i underkanten, selvom hver frugt ikke vejer ret meget.

 

Pakning

Rosenæble er ikke en eksportfrugt. Det er endda sjældent, den dukker op på de lokale markeder. Til gengæld vokser den i mange tropiske haver.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Hvis rosenæble skulle dukke op herhjemme, ville den være kommet hertil med fly (air cargo). Frugterne fragtes normalt til markedet i kurve.

 

Opbevaring

Der foreligger ingen oplysninger om opbevaringen. Det tilrådes at anvende frugterne i løbet af et par dage efter køb. Holdbarheden forlænges lidt, hvis frugterne opbevares i en plasticpose i køleskabet. Rosenæble har ligesom malayæble en lidt længere holdbarhed end de andre frugter i denne slægt. Frugten mister dog allerede sin sprødhed i løbet af de første 3 dage efter høst.