Menu
• Indhold

Rambutan

Nephelium lappasium



frugter på træ

Skal man bruge et pyntebær i en drink, er det en god idé at vælge rambutan. Det er en spændende, lidt mystisk frugt, som smager dejligt. Frugten stammer oprindelig fra Asien, men dyrkes i dag i Kina, Indien, Afrika og Latinamerika. Rambutan er en frisk frugt, sød og lidt syrlig. I Thailand vil man ofte se små plantager med rambutan. Træet plantes også i byerne, fordi det er et smukt træ, der let kan bære 200 kilo af de røde frugter. Det ser flot ud, fordi de hænger i klaser på lange stilke. Rambutan spises frisk eller bruges til is, dessert, marmelade og i madlavningen.

 

Generelt

Rambutan er på størrelse med en stor blomme på 4-6 cm. Den er meget let at kende på grund af de krusede gul-grønne hår på den røde skal. Hårene er bløde og stikker ikke.

Rambutan - frugter på træ
Rambutan - frugter på træ
Navn: Rambutan Latinsk navn: Nephelium lappasium …
Rambutan - gruppe af frugter
Rambutan - gruppe af frugter
Navn: Rambutan Latinsk navn: Nephelium lappasium …

Bag det lidt mystiske udseende gemmer der sig en dejlig frugt, der ligner litchi, men er mere saftfyldt.

Rambutan - rød balje og gule handsker

Frugtkødet er hvidt og lidt gennemsigtigt. Det omgiver en ret stor kerne (frøet). Frøet er omgivet af et barklignende væv, der ofte hægter sig fast i frugtkødet. Dette skal helst ikke spises med, da det er svagt giftigt og heller ikke smager godt.

Hvis man lader halvdelen af skallen blive siddende ved serveringen, gøres en frugt- eller oste-anretning mere spændende. Frugtkødet er lidt svært at løsne fra frøet, der ikke skal spises. Derfor bliver rambutan ofte spist rå. Smagen er frisk - både sød og syrlig. Den smager endnu bedre afkølet.

Rambutan passer fortræffeligt til vanilleis (og pistacie- samt amarettois). I Asien bruges den også i madlavningen til at afbøde stærkt krydret mad. Her findes der også syrlige frugter fra vildtvoksende træer, som koges på grund af deres syrlighed.

Som dessert kan friske frugter eventuelt overhældes med æggelikør. Rambutan kan dog også laves til syltetøj, marmelade og kompot eller bruges som 'pyntebær' i drinks og andet.

Frugten indeholder meget C-vitamin (31 mg pr. 100 g), A-vitamin og mange vigtige mineraler. frugtkødet indeholder endda 0,9 g protein pr. 100 g.

Der er blevet sagt om rambutan, at den måske er en af de bedst smagende i planteriget. God er den i hvert tilfælde!

 

Historisk

 

Historie

Rambutan - pyramide af frugter

Planten hører hjemme i Malaysia, mener mange. Langsomt har mennesket spredt den til nabolandene. Det er dog svært at finde ud af, hvad der er naturligt voksende planter i naturen og hvad der er forvildede planter. Derfor anser andre, at rambutan naturligt stammer fra Syd Kina (Yunnan og Hainan), Laos, Vietnam, Cambodia, Thailand, Malaysia, Indonesien (Sumatra, Java, Kalimantan, Sulawesi) og Filippinerne.

I dag er rambutan en populær frugt i hele Sydøstasien, hvor den dyrkes i små plantager og endda f.eks. i Thailand kan præge by-billedet. Med sine røde frugter hængende i klaser, er rambutan et flot træ, der pynter i haven og samtidig giver masser af frugt. Træet er nogle steder plantet som smukke vejtræer i byerne. Udbredelsesområdet i Asien strækker sig over hele det fugtigt tropiske område fra Sri Lanka til New Guinea.

Endnu i dag regnes rambutan for at være en asiatisk frugt. Men den dyrkes dog også i Østafrika, Seychellerne og Mauritius samt i mindre grad i Mexico, Mellemamerika, Sydamerika og Australien.

 

Historien bag navnet

Skallen på en rambutan er fyldt med små, krusede hår. De har givet frugten navn. Rambut er nemlig ordet for hår på indonesisk og malajisk. Den bliver undertiden også kaldt for falsk litchi, håret litchi eller kærlighedsfrugt. Det er dog kun litchi, der med rette kan kaldes for kærlighedsfrugt.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Rambutan - træ med høstfolk

I naturen kan træet blive op til 20 meter højt. I plantagerne beskæres træet, så det ikke bliver mere end 5 meter højt. Samtidig bliver mange af de kloner, der dyrkes, sjældent mere end 4-7 m høje. De fjerformede sammensatte blade sidder spredt og består ofte af 6 par småblade. Hvert småblad er aflangt eller omvendt ovalt og har en længde på 5-28 cm og en bredde på 2-10,5 cm. Bladene skinner som regel på oversiden, men bladnerven i midten kan være håret. Undersiden har få eller mange hår. Det stedsegrønne træ vokser meget langsomt.

Botanisk set er det, vi spiser hos rambutan, en opsvulmet frø-kappe.

 

Produkt: Konserves

Rambutan - masser af kvinder

Rambutan bliver konserveret på samme måde som litchi og longan. Kernen er dog noget sværere at pille ud. Det gøres med en speciel krog.

Efter ankomsten til fabrikken sendes frugterne straks ind til de damer, der skal pille skallen af rambutan. Derefter bliver de hvide "frugtkugler' skyllet i vand tilsat kalcium eller kalium. Det renser, konserverer og gør frugtkødet mere fast.

Rambutan - lyserøde damer
Rambutan - lyserøde damer
Navn: Rambutan Latinsk navn: Nephelium lappasium …
Rambutan - 2 gule handsker
Rambutan - 2 gule handsker
Navn: Rambutan Latinsk navn: Nephelium lappasium …
Rambutan - blå balje
Rambutan - blå balje
Navn: Rambutan Latinsk navn: Nephelium lappasium …

Frugten bliver nu hældt ud på et transportbånd, der ruller forbi to rækker af damer. I starten af transportbåndet står der damer, der med et specielt redskab piller frøet (kernen) ud.

Rambutan - frugten hældes ud
Rambutan - frugten hældes ud
Navn: Rambutan Latinsk navn: Nephelium lappasium …
Rambutan - 1gul + 1 hvid handske
Rambutan - 1gul + 1 hvid handske
Navn: Rambutan Latinsk navn: Nephelium lappasium …

I den anden ende putter damerne rambutan i konservesdåser. Samtidig bliver de frugter, der ikke har en ordentlig form eller bare ikke er pæne, sorteret fra.

Rambutan - damer ved dåser
Rambutan - damer ved dåser
Navn: Rambutan Latinsk navn: Nephelium lappasium …
Rambutan - dåser
Rambutan - dåser
Navn: Rambutan Latinsk navn: Nephelium lappasium …
Rambutan - damer ved transportbånd
Rambutan - damer ved transportbånd
Navn: Rambutan Latinsk navn: Nephelium lappasium …

Ved andre transportbånd foregår det samme. Men her bringer damer fra en anden afdeling af fabrikken hele tiden fade med ananasstykker hen til damerne. I hullet, hvor frøet (kernen) sad, fylder damerne nu ud med et stykke ananas. Denne type konserves hedder på engelsk: Rambutan stuffed with pineapple.

Rambutan - 2 hvide handsker
Rambutan - 2 hvide handsker
Navn: Rambutan Latinsk navn: Nephelium lappasium …
Rambutan - rambutan og ananas
Rambutan - rambutan og ananas
Navn: Rambutan Latinsk navn: Nephelium lappasium …
Rambutan - dame vejer

Inden dåserne bliver fyldt op med væske, bliver hver dåse vejet. Der skal være den samme mængde frugt i hver dåse. På fabrikken kan der være 3 eller 4 forskellige størrelser af dåser.

Rambutan - dame påfylder

Derefter påfyldes dåserne en væske. Den kan variere meget alt efter, hvem der skal sælge produktet.

Er saften sødet med sukker, kaldes den som regel let eller kraftig sirup (afhængig af sukker- mængden).

Rambutan - dame ved fyldte dåser

Inden låget kommer på dåsen, passerer dåsen store mængder af damp. Det får luften til at boble ud af dåsen og tager livet af de fleste små svampe og bakterier, der ellers kunne have gjort produktet dårligt. Så fyldes dåserne helt op med kogende vand, hvorefter en maskine sætter låget på.

Nu skal konservesdåserne igen udsættes for varme. I store ovne bliver dåsernes indhold kogt under tryk. Det gøres for at sikre, at alle mikroorganismer er slået ihjel. Det kaldes autoklavering.

Opvarmningen skal dog ikke vare for længe, da frugtsmagen ellers forandres.

Til sidst skal dåserne stå til afkøling og derefter i karantæne i ca. 14 dage. Derved kan fabrikken nå at tjekke, om der er noget galt med produktet, inden det sendes på markedet.

Fabrikkerne i Thailand har deres eget varemærke trykt på konservesdåserne. Men en importør kan også få sit mærke limet på blanke dåser og selv bestemme, hvilken type saft, frugten skal ligge i.

Rambutan fås også som frugtcocktail som regel sammen med ananas, papaya og vindruer.

 

Produkt: Frø

Hvis frøet ristes, er det spiseligt. Det smager dog noget bittert og har en narkotisk virkning.

Der kan dog også fremstilles den såkaldte rambutan-talg af kernerne. Det er et fast fedtstof, der minder om kakaosmør. Den spiselige talg kan også bruges til fremstilling af stearinlys og sæbe.

Frøet indeholder 30-43% fedt. Det har en speciel sammensætning og bliver til en velduftende gul olie efter opvarmning.

 

Produkt: Ved

Det røde, rødhvide eller brune ved er hårdt og tungt. Det har en tendens til at flække under tørring. Det bruges til almindelige byggeformål.

 

Produkt: Medicin

Frugtkødet siges at være sammensnerpende og virker gavnlig for fordøjelsen samtidig med at det fordriver orm i tarmsystemet.

Et udtræk af rødderne bruges til at nedsætte feber. Barken indeholder sammensnerpende stoffer, der bruges imod sygdomme i tungen … Frøet har et barklignende væv, der kan hænge fast i frugtkødet. Det indeholder ligesom andre plantedele et giftigt stof, saponin. Det har forårsaget dødsfald ved indtagelse af for store mængder. Alligevel tørres det på Java (Indonesien) og bruges som medicin.

 

Produkt: Farve

Unge skud bruges til at give silke en grøn farve. Blade og mudder giver en sort farve.

Det barklignende væv omkring frøet giver sammen med garvesyre (tannin) fra andre planter en sort farve til silke.

 

Klima og vækst

 

Klima

 

Vækst

Rambutan - mange frugter på træ

En stor del af de rambutanfrugter, vi får at se, stammer fra Thailand. Indonesien er også en stor leverandør.

Når en plantage skal plantes til med rambutan, eller et nyt stykke land tages i brug, kan man godt bruge frøplanter. Men planter fra frø bliver ofte meget høje med en stor trækrone. Derfor bliver de plantet ud i en afstand af 12 meter mellem træerne. Frøene har en kort levetid og bliver sået straks efter, at de er taget ud af frugtkødet og vasket. De første 2 måneder efter spiring, vokser frøplanterne under skygge. De plantes først ud i marken, når de er ca. et år gamle. Frøplanter giver frugter efter 5-6 år.

Man benytter sig dog oftest af vegetativ formering (den samme arvemasse som moder-træet). Det sker ved at man poder små frøplanter af rambutan med en ung kvist fra et godt træ. En meget brugt form for podning er okulation, hvor kun en knop podes over. Her klippes kvisten af 14 dage før podningen for at fremprovokere knopdannelse. Podede træer blomstrer og sætter frugt, allerede når de er 2-4 år gamle.

En anden metode er, at binde en plasticpose med fugtigt muld omkring en god gren. Det kaldes for air layering. Når grenen har slået rødder i mulden, klippes den af ind mod stammen og plantes ud. Selvom metoden bruges af mange haveejere, så er der et stort tab ved udplantning. Selv ved andre formeringsmetoder er tabet stort. Af 100 spirede frø er det kun halvdelen, der kan bruges som podeplanter. Når de podede planter er klar til udplantning, er der kun ca. 25 planter tilbage.

Rambutan - små planter

De små nye træer, der er formeret vegetativt, er mindre end frøplanter og minder mere om en tæt busk. Samtidig får de som nævnt hurtigere frugt end frøplanter. Disse træer kan plantes ud i en afstand af 5-7 meter mellem hvert træ.

Da der er så stor forskel i afstanden mellem planterne i plantager med rambutan, svinger antallet af træer pr. ha mellem 100 og 300 træer.

Træet af rambutan trives i mange jordbundstyper. Det anbefales dog, at jordbunden er dyb og veldrænet. Sandmuld eller lermuld er bedst.

Rambutan yder bedst i en alder af 8-10 år.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Blomsterne er hvide, hvidgrønne eller gulgrønne. De sidder på stilke, der skyder ud for enden af træets sidegrene. Der er mange af de små blomster i en blomsterstand. Omkring blomstring ser træet ud til at have paryk på. Træet kan blomstre og sætte frugt to gange om året. Der findes enkønnede træer (hantræer) og tvekønnede træer. Hos de tvekønnede træer er enten hanblomsterne eller hunblomsterne undertrykte, så de kommer til at fungere som han- eller huntræer. Blomsterne er dog så små, at det både kræver en lup og en ekspert for at finde ud af hvad der er hvad.

Rambutan - gren med lyse blomster
Rambutan - gren med lyse blomster
Navn: Rambutan Latinsk navn: Nephelium lappasium …
Rambutan - stilke med blomster
Rambutan - stilke med blomster
Navn: Rambutan Latinsk navn: Nephelium lappasium …

Blomstringen er ikke let at blive klog på, hverken for plantageejere eller eksperter. Hovedsæsonen for frugterne i et område kan svinge 2 måneder fra år til år. Samtidig kan træet pludselig begynde at blomstre helt udenfor sæson.

Når blomsterne er bestøvede, vokser den lille frugt ud. Lige fra starten har de små frugter det velkendte udseende med de lange trævler. I vækstperioden er frugterne lysegrønne.

Frugten er moden efter 15-18 uger, normalt 110 dage.

 

Pasning

Det er vigtigt at jordbunden altid holdes fugtig og har rigeligt med organisk materiale. Samtidig er det vigtigt, at ukrudt holdes nede omkring træet, så ukrudtet ikke tager vandet og næringen. For meget vand omkring frugtdannelsen, resulterer dog i dårlige frugter. Det anbefales derfor at jordbunden dækkes med halm, strå og eventuelt andet organisk materiale omkring træet, så ukrudt kan holdes væk samtidig med at fugtigheden bevares.

Efter høsten beskæres træet ofte for at stimulere væksten i de særlige frugtbærende grene.

I Thailand behandles træerne ofte med svovl, for at forhindre dannelsen af meldug (Oidium nephelii) under blomstring og frugtdannelse.

Der findes talrige biller og larver, der angriber unge skud og blomsterstande, men der gøres ikke noget for at forhindre dette. Frugtfluer angriber kun overmodne frugter og er derfor ingen trussel for plantagen.

Rambutan er en plante, der ikke fjerner ret mange næringsstoffer fra jorden. Den kræver derfor næsten ingen tilsætning af gødning.

 

Høst og pakning

 

Høst

Rambutan - kurve med frugter

Det er et smukt syn, når rambutan-frugterne er modne. Alle frugterne på et træ modnes nogenlunde samtidigt. Der findes dog mange forskellige sorter (varieteter) af rambutan. Derfor må nogle plantageejere høste i plantagen 2-3 gange om ugen i en periode på 2-8 uger. Frugterne hænger i klaser på lange stilke. De kan godt minde lidt om små tennisbolde med hår. Når "boldene' skifter farve fra grønne til gule og røde, er det tid til at høste.

Et godt træ kan let bære 200 kilo frugt. Det er mange frugter, når hver frugt kun vejer lidt over 20 gram. Derfor er 4-5 personer ikke for lidt til at høste et helt træ.

Rambutan - plast bredes ud

Folkene starter med at lægge et stykke plast eller lærred under træet, så frugterne ikke bliver væk, når de bliver smidt ned.

Træet bliver høstet på tre måder. Alle de klaser, der kan nås fra jorden bliver klippet af med en tang. Klaserne på ydergrenene længere oppe bliver skåret eller rykket ned med en ca. 3 meter lang høst-stang. For at nå toppen af træet inde ved stammen, må folkene bruge stige og kravle rundt på de øverste store grene.

Rambutan - dame med lys hat
Rambutan - dame med lys hat
Navn: Rambutan Latinsk navn: Nephelium lappasium …
Rambutan - dame med stang
Rambutan - dame med stang
Navn: Rambutan Latinsk navn: Nephelium lappasium …
Rambutan - dame i træ
Rambutan - dame i træ
Navn: Rambutan Latinsk navn: Nephelium lappasium …

Nede på lærredet samler en eller to personer klaserne sammen. Med en tang klipper de frugterne fra stilkene og lader dem dumpe ned i store kurve. Når en kurv er fyldt op, presses der lidt på frugterne. Derved hægtes frugterne sammen på grund af de krusede hår - nærmest som en velkro-lukning. Det gør dem lette at transportere, uanset om de skal til det lokale marked, eller de skal videre ad hullede veje.

Rambutan - mand i blåt
Rambutan - mand i blåt
Navn: Rambutan Latinsk navn: Nephelium lappasium …
Rambutan - 4 kurve + 2 mennesker
Rambutan - 4 kurve + 2 mennesker
Navn: Rambutan Latinsk navn: Nephelium lappasium …
Rambutan - dame med hat + mand
Rambutan - dame med hat + mand
Navn: Rambutan Latinsk navn: Nephelium lappasium …

Pakningen af rambutan foregår i nærheden af lufthavnen. Eksportøren af rambutan dyrker ikke selv frugterne. De er købt på markeder eller hos faste leverandører.

Rambutan - bil + 2 mennesker

Da rambutan har en kort holdbarhed, skal frugterne til eksport sendes af sted hurtigt efter at de er blevet købt.

Den årlige ydelse pr. ha svinger mellem 2 t og 20 t.

 

Pakning

Rambutan - bil + 2 mennesker

Da rambutan har en kort holdbarhed, skal frugterne til eksport sendes af sted hurtigt efter at de er blevet købt.

Den årlige ydelse pr. ha. svinger mellem 2 t og 20 t.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Rambutan - 3 kasser

På grund af den korte holdbarhed, kommer rambutan næsten udelukkende hertil som luftfragt.

Almindeligvis lander flyet i Tyskland eller Holland. Derfra transporteres frugten videre med lastbil sammen med andre eksotiske varer.

 

Opbevaring

Rambutan angribes let af råd og skimmelsvampe. Undgå derfor at købe frugter, der er brune eller sorte.

Ved 10° C (og 90-95% RF) kan rambutan holdes frisk i 1-2 uger.

I et svaleskab kan den opbevares i 3-5 dage.

Ved stuetemperatur er holdbarheden kun 2-3 dage.

For nylig har forskning vist, at opbevaring ved 5-10°C kombineret med overfladebehandling imod svampe forlænger skallens levetid i flere uger. Rambutan kan derfor være overfladebehandlet på linie med æbler, bananer og citrusfrugter. Det er dog sandsynligvis ufarligt, da man alligevel aldrig ville sætte tænderne i den uspiselige skræl.