Menu
• Indhold

Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt)

Passiflora edulis edulis



Den violette passionsfrugt syner ikke af meget. Derfor bliver man glædeligt overrasket, når man skærer frugten over. Indholdet er et geleagtigt frugtkød, der smager sødt og eksotisk. Det kan bl.a. bruges til en drik, der er som skabt til en varm sommerdag på terrassen. I handelen kaldes denne frugt lige så ofte maracuja og grenadil. I flere hundrede år har indianerne dyrket og forædlet disse frugter. I dag dyrkes purpurgrenadil både i Sydamerika og Afrika. Den anvendes til juice, likør og bruges bl.a. i drinks og is.

 

Generelt

Purpurgrenadil eller violet passionsfrugt, som den også kaldes, er en 4-8 cm rund eller oval (ægformet) frugt. Normalstørrelsen i butikkerne ligger omkring 4-5 cm i diameter. Purpurgrenadil er den passionsfrugt, vi oftest ja næsten udelukkende ser i butikkerne herhjemme.

Farven og overfladen varierer alt efter, hvor moden frugten er. Efter høst og under transport er den svagt purpurfarvet med en voksagtig blank overflade. Derefter bliver den kraftigt purpurrød med samme overflade.

Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …

En moden frugt er grønbrun eller violet. Kort derefter skrumper overfladen og bliver ujævn. Den bulede overflade fortæller, at frugtkødet indeni er modent og klar til at blive spist eller drukket. Om overfladen er jævn eller ej, er ligegyldigt, blot må frugten ikke være alt for brun og indtørret.

Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …

Skæres frugten over i to halvdele, findes der en hinde med hvidt væv under skallen, der er ca. 0,5 cm i tykkelsen. Selv om overfladen på ydersiden ikke altid er violet, så vil man i det hvide væv kunne se en mørk rød saft, der er løbet ud. Væsken kan i farven minde om rødvin.

Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …

Inderst findes så selve frugtkødet, der er grøngult eller rødgult og består indtil 200 bær samlet i et kernehus.

Hvert bær har et sort frø, der kan spises med. Det er dog selve frøkappen, der er svulmet op og geleagtig, som giver denne fantastiske tropiske smag.

Purpurgrenadil er både sød og syrlig i smagen. Samtidig har den passionsfrugternes fantastiske aroma. Bærrene fra de overskårne frugter kan let graves ud med en teske og spises. De kan blandes i en frugtsalat. Frøene spises med og bidrager med en del protein. Bærrene kan også kommes i lagkager eller på en marengsbund med fløde.

De passer også fint sammen med ost, kylling (hønsesalat) og svinekød.

Det er dog mest almindeligt at blende bærrene til saft. Her sies frøene fra, da de ellers virker som forstyrrende grums i drikken. Det er vigtigt ikke at blende så længe, at frøene bliver helt knuste, da det vil ødelægge den flotte farve. Den orangegule saft kan så nydes afkølet eller blandet sammen med andre frugtsafter af f.eks. ananas, guava og appelsin. Passionsfrugtsaft er som skabt til terrassen i sommermånederne.

Resten af året, hvor frugten også fås, må man så lukke øjnene og drømme om sommer eller en tropisk strand.

Saften kan også blandes i en longdrink, den kan kommes i creme, yoghurt og is. Et af de seneste påhit er at lave mælkedrik med passionsfrugt. Variationsmulighederne er næsten uendelige, da smagen er så karakteristisk.

Purpurgrenadil indeholder en del C-vitamin, niacin og B2-vitamin. Af mineraler findes især jern og kalium.

Til en liter juice skal der bruges ca. 50 frugter. En anelse citronsaft forstærker smagen. Den samme effekt har vanille og fløde, når saften bruges på anden måde.

Frugten egner sig ikke til nedfrysning.

 

Historisk

 

Historie

Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …

Både maracuja og purpurgrenadil stammer i naturen fra det sydlige Brasilien. Man antager at indianerne i Sydamerika i flere hundrede år har dyrket og forædlet disse passionsfrugter.

Den gule variant, der er en mutation af purpurgrenadil, viste sig mere kraftig i smagen, når der skulle laves saftdrikke. I løbet af det 20. Århundrede er saften hele tiden blevet mere og mere populær. Det skyldes, at saften nærmest er identisk med folks opfattelse af, hvad en smag fra troperne er for noget. Allerede før Anden Verdenskrig var der en ret betydelig produktion af maracujajuice på Hawaii især beregnet til USA's hjemme- marked.

Likøren Maracuja fra Brasilien er nok det produkt, der har reklameret mest for frugten. Brasilien har længe været førende i produktionen af maracujajuice. Men da det er blevet meget moderne i juiceindustrien, at lave blending (her forstået som blanding af forskellige slags juice), er der efterhånden plantet maracuja og/eller purpurgrenadil overalt i den tropiske verden, hvor der er produktion af juice. I de senere år har det så igen smittet af på salget af den friske frugt. Først har der været en lokal produktion i troperne til restauranter o.l., der har fremstillet deres egne drikkevarer. Derefter har lokalbefolkningen gjort det samme. Samtidig kan man i troperne se folk på gaden stå og suge frugtkødet op.

Med dette for øje, har leverandørerne til juiceindustrien for 10-15 år siden forsøgt at eksportere de friske frugter til os. Det har været en stadig stigende succes, således at vi i dag næsten altid kan købe 'passionsfrugt' og selv suge frugtkødet op eller lave vores egen saftblanding.

Især i Afrika har man forsøgt at kombinere dyrkning af passionsfrugt til juice med salget af den friske frugt. Det er landene Kenya, Zimbabwe og Sydafrika, der efterhånden forsyner store dele af Nordeuropa med passionsfrugt.

Her er det især purpurgrenadil, der er satset på. Den er mere sødlig i smagen, men har stadig en kraftig aroma.

Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …

Purpurgrenadil er udbredt i store dele af det tropiske højland samt mange subtropiske egne. Produktion til eksport foregår især i Sydafrika og Østafrika. New Zealand og Australien har også en stor produktion, men de kommer sandsynligvis ikke til Nordeuropa.

 

Historien bag navnet

I handelen betegnes denne frugt lige så ofte som passionsfrugt, maracuja eller grenadil. Det skyldes, at alle ordene er navnet på denne families frugter på forskellige sprog.

Navnet purpurgrenadil går igen i mange landes betegnelse for frugten (engelsk: purple granadilla og Purpurgranadilla på tysk). Det hentyder til, at skrællen på frugten ved modning bliver purpurrød.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …

Purpurgrenadil er en flerårig klatreplante ligesom vi kender fra klematis og kaprifolie, eller i frugtverdenen fra vinplanten. Fra selve 'stammen', der kan blive lidt træagtig, skyder der sidegrene eller lianer ud til siden. Disse lianer kan blive helt op til 15 m lange (normalt 3-10 m). Lianerne hægter sig fast til omgivelserne ved hjælp af klatretråde, der kan ses på planten som små spiraler. Dette udnyttes i plantagerne ved at lade lianerne vokse langs wirer.

Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …

De mørkegrønne blade har 3 flige. Unge blade er dog hele. Et blad bliver 10-15 cm lang og 12-25 cm bred.

Botanisk set er frugten et bær.

 

Produkt: Juice

Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …

Maracuja er frugten, hvoraf man fremstiller likøren maracuja. Det var Brasilien, der startede produktionen af denne drik. Da saften senere har fundet anvendelse i mange produkter på grund af sin eksotiske smag, er det stadig Brasilien, der producerer de største mængder saft.

Efterhånden er der dog mange producenter, der fremstiller tropisk frugtjuice (eller hvad det nu kaldes).

Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …

Purpurgrenadil har den fordel frem for maracuja, at den også er sød i smagen. Det udnyttes især i Afrika, hvor frugten både udnyttes som frisk frugt og til fødevareindustrien, især til juicefremstilling. Her er det ofte overskudsproduktionen samt frugter med en mindre pæn skal, der bliver brugt.

Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …

Efter ankomsten, bliver frugterne først renset. Derefter flækkes skallen i en maskine, der derefter 'graver' frugtkødet ud. De små kugler af frugtkød omgiver hver et fladt frø. Pulpen bliver adskilt fra frøet ved centrifugering.

I Kenya fremstilles der juice, der ikke først er blevet koncentreret og derefter påfyldt vand. Det kaldes single strength juice. Aroma og smag går ofte tabt ved opvarmning. Derfor bruger man mange steder nedfrysning under konserveringen.

Mere normalt er det dog, at fabrikken koncentrerer saften ved at inddampe den, så ca. 40% af vandet fordamper.

Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …

Koncentratet eksporteres så til juicefabrikker i eksempelvis Europa, der så påfylder vandet igen.

På danske juicekartoner står der oftest passionsfrugt. Det navn klinger åbenbart bedre i forbrugernes ører.

 

Produkt: Smag

Saften har talrige anvendelsesmuligheder i fødevareindustrien på grund af den eksotiske aroma.

Det kan være i drinks, is, yoghurt og andre syrnede mælkeprodukter eller færdiglavede kager og desserter.

 

Produkt: Foder og gelé

Da skallen udgør ca. 50% af frugtens vægt, bliver der en stor mængde affald, når der fremstilles juice. Derfor er der forsket en del i at udnytte dette affald. Man har bl.a. fundet ud af, at skallen indeholder store mængder pektin. Pektiner danner i varmt vand en opløsning, der størkner ved afkøling. Stoffet udvindes industrielt til fremstilling af geleringsmidler, der igen bruges til frugtgelé og syltetøj.

Samtidig indeholder skallen store mængder kulhydrat og en del protein, der gør det muligt at fremstille dyre- foder ud af skallen, endda af en god kvalitet. Oven i købet er skallen godt tør i forvejen, så der ikke skal bruges så meget varme under indtørringen. Dette er en fordel, når der skal laves foderpiller.

Der kan også laves en fin ensilage ved at lade knuste skaller gære i siloer. Ensilage bruges som kvægfoder.

 

Produkt: Olie

Frøene bliver også tilovers under juicefremstillingen. De indeholder ca. 10% protein og 20% spiselig olie. Denne olie kan presses ud af frøene og skulle have en fin sammensætning af fedtstoffer neget lignende olie fra bomuldsfrø.

Der er bl.a. et højt indhold af linolsyre, der er en vigtig bestanddel i en god kostsammensætning.

 

Klima og vækst

 

Klima

Sammenligner man de to varianter maracuja og purpurgrenadil, så er purpurgrenadil mere tilpasset det tropiske højland. Planten vokser fint i 1.200-2.000 meters højde i troperne og trives i varmere fugtigt subtropisk klima. Purpurgrenadil har brug for minimum 900 mm regn om året, hvis nedbøren er jævnt fordelt over hele året. Derfor må plantagen ofte kunstvandes. Hvis man vil have blomst og frugt i tørtiden, må man under alle omstændigheder kunstvande. Purpurgrenadil tåler kortvarig kulde, men danner eksempelvis ikke blomster under 1.000 meters højde i troperne.

Hvis temperaturen er under 20°C bliver pollen fra purpurgrenadil sterilt. Til gengæld er temperaturer over ca. 30°C skadelige, da det stimulerer plantens vækst på bekostning af blomstring og derved frugtdannelse.

 

Vækst

Purpurgrenadil kan formeres på flere forskellige måder. Man kan bruge frøene, men planten er ikke særlig modstandskraftig overfor skadedyr i jordbunden som f.eks. nematoder (rundorme).

Derfor poder man ofte små stykker af purpurgrenadil over på små planter af dens nære slægtning, gul passionsfrugt (maracuja). Den har en langt større modstandskraft. Når purpurgrenadil så er begyndt at vokse på sin værtsplante, klippes hovedstammen fra gul passionsfrugt væk over den podede plante og standses derved i sin vækst. På den største plantage i Kenya laver man således ca. 200.000 planter om året.

De små planter tages ud af poserne og kommes i et hul, der er ca. 30 cm både i dybden og bredden.

Hullet fyldes godt ud med muldjord iblandet organisk gødning eller ½ kilo superfosfat.

Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …

Da planterne er lianer, skal de have noget at kravle op og hen ad. Det gøres med pæle, hvor imellem der spændes galvaniserede wirer. Der er mange forskellige systemer at spænde trådene ud på. En almindelig måde er, at sætte pælene på rækker, der er ca. 100 m lange. Ved hver pæl plantes der 2-3 små planter.

Mellem rækkerne er der en afstand på ca. 3 m.

Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …

Denne afstand har der også længe været mellem pælene langs rækken, men nyere undersøgelser har vist, at der bliver en større ydelse pr. plante plus større frugter, hvis afstanden kun er ca. 1,2 m pr. plante i rækken.

Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …

Her får hver plante sin egen snor at vokse op ad.

Pælene er lige under 2 m høje. Langs rækken spændes nu 2-3 wirer, den øverste wire langs toppen af pælene, den næste ca. 50 cm længere nede ad pælene, trukket gennem borede huller og evt. endnu en wire 50 cm lavere.

En anden metode er at lade en stolpe gå på tværs i toppen af pælen, hvorved pælerækken fra enden af får form som et T. Ved at spænde wirerne langs tværbjælkerne kommer rækken mere til at ligne et tørrestativ med to snore. Når lianerne så er udvoksede langs trådene, kan man gå under en slags halvtag og høste frugterne. Et dobbelt T bliver også brugt, hvorved der bliver 4 wirer.

Endelig kan man spænde wirer på kryds og tværs mellem pælene i ca. 2 meters højde, således at man virkelig har fornemmelsen af at gå under et tag af passionsfrugter. Denne teknik bruges meget i Andesbjergene, hvor terrænet er meget kuperet.

Når man planter passionsfrugter i rækker, går rækkerne som regel i øst-vestlig retning. Så sikres en maksimal indstråling fra solen.

Uanset hvilken metode, der benyttes til opsætning af wirer, så skal lianerne hjælpes til at vokse i den rigtige retning. Ellers ville planterne hurtigt flette sig ind i hinanden. Opbinding er en krævende del af arbejdet.

Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …
Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) - dame på stige
Navn: Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …
Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …
Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) - dame i top
Navn: Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …

Passionsfrugter vokser bedst i jord, der har en pH-værdi på 6.0 eller lidt højere. Den kan kaldes en surbundsplante, der dog behøver en del kalk.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …

Planten giver frugt allerede når den er ca. et år gammel. Blomsten har form som passionsblomsten i vindueskarmen.

Bæger- og kronblade er også hvide (eller lidt violette). Men i centrum er blomsten violet til mørkerød. Blomsten bliver 7,5-10 cm i diameter.

Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …

Blomsterne bliver bestøvet af bier og insekter. Purpurgrenadil har lettere ved at blive bestøvet end andre typer af passionsfrugt. Det skyldes, at frugtanlæggene ikke er så lange som hos de andre. Derved kræves der ikke så stort et insekt for at kunne berøre både støvdragere og grifler. Samtidig er blomsten selvbestøvende, det vil sige, at insektet ikke behøver at bringe pollen fra andre blomster til støvfanget.

Det tager blomsterne 40-46 dage at udvikle sig fra knop frem til bestøvning. Det meste af dagen er blomsterne tillukkede. De åbner sig først sidst på eftermiddagen omkring skumringstid. Efter bestøvning går der 60-90 dage, før frugterne er modne.

Når en lian har blomstret og givet frugt (op til 20 frugter), bliver den klippet af ved grundstammen, da den ikke vil yde mere. Ret hurtigt skyder der dog en ny lian ud og giver den næste omgang frugt. Blomstring og høst foregår hele året rundt. Der er dog en tendens til, at planterne har to hovedsæsoner, hvoraf den ene passer fint sammen med vores sommer. I subtropisk klima er der to tydelige sæsoner i løbet af året.

Antallet af frø i frugten afspejler, hvor godt blomsten er blevet bestøvet. Det kan ikke ses udenpå frugten.

Man må dog aldrig mistænke plantageejerne for bevidst at være ligeglade med bestøvningen. De får nemlig betalt efter vægt det vil sige jo flere frø (og derved frugtkød), jo flere penge.

 

Pasning

Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …

Det siger sig selv, at en plante, der skal føres ud ad pæle og wirer, kræver megen pasning. Oven i købet skal lianer, der har båret frugt skæres af bagefter og den nye lian føres ud af en wire.

Mellem planterne bliver der jævnligt luget. Ellers vil ukrudt tage næring og vand fra planterne. Men samtidig ville det være svært at finde modne frugter, der er faldet ned på jorden. En måde at begrænse ukrudtet på og samtidig dæmpe faldet for frugterne er at strø halm ud på jorden.

Purpurgrenadil er ikke så modstandsdygtig over for plantesygdomme som varianten maracuja. Det er især sygdomme, som planten får via jordbunden. Nematoder (rundorme) findes i enorme mængder i jordbunden og svækker planten. Derfor bliver purpurgrenadil ofte podet over på en grundstamme af maracuja. Andre steder bekæmpes sygdommene ved hjælp af sprøjtemidler.

I Afrika, hvor der dyrkes meget purpurgrenadil, er der kommet en lille, sort flue til plantagerne fra en anden verdensdel. Den er blevet en plage, da dens larve lever inde i plantens blade. Her spiser den sig vej gennem bladet til den er flyvefærdig. Dette svækker planten, men larven angriber ikke selve frugten.

Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …
Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) - fingre ved blad
Navn: Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …
Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …
Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) - blad med gange
Navn: Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …
 

Høst og pakning

 

Høst

Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …

Der går som regel et år, før planten er vokset stor og kraftig nok til at kunne give frugter. Der går dog endnu et år før ydelsen rigtig er høj. Frugter til juiceindustrien og det lokale marked får lov til at modne færdig på planten. Her foregår høsten ved, at man indsamler de modne frugter, der er faldet ned fra planten ca. hver anden dag. Tendensen går mere og mere i retning af, at man høster ved at indsamle nedfaldne frugter i stedet for at plukke dem umodne.

Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …

Umodne frugter er grønne. Ved modenhed bliver de purpurfarvede.

Ydelsen i en plantage med purpurgrenadil ligger på 10-15 tons pr. hektar pr. år. Ved forbedrede dyrkningsmetoder er man dog kommet helt op på 60 tons pr. hektar i Kenya.

 

Pakning

Foreløbig er det ikke de store mængder af purpurgrenadil, der kommer på vore hylder. Vi ser den dog efterhånden jævnligt i supermarkederne. Når der står passionsfrugt på skiltet, så er det næsten altid purpurgrenadil (eller violet passionsfrugt, som den også kaldes).

Når frugterne ankommer til pakkestationen, er de ofte noget beskidte på grund af fugt og støv. Derfor står der damer og renser frugterne med en klud. Skallen har et beskyttende vokslag.

Alligevel bliver frugterne undertiden dyppet i et ekstra lag voks og evt. fungicider. Voksen skal få skrællen til at holde i længere tid og forhindre, at den skrumper ind for tidligt. Fungiciderne skal forhindre svampeangreb.

Det er dog efterhånden ret sjældent, at frugterne får anden behandling end en gang pudsning.

Skrællen beskytter frugterne godt mod strabadserne under transporten. Purpurgrenadil pakkes ofte i kasser, hvor frugterne ligger ovenpå hinanden som f.eks. appelsiner.

Purpurgrenadil (Violet passionsfrugt) …

De kan dog også pakkes i små bakker med 4-5 frugter i hver. Et plastfolie holder frugterne på plads. Bakkerne lægges så til sidst i en større kasse.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Da purpurgrenadil kun sælges i små mængder, kommer den kun hertil med luftfragt (air cargo). Frugterne høstes når de er helt modne og stadig er svagt violette. De eftermodner lidt under transporten samt i butikkerne. Frugterne er noget sarte over for lufttransport.

 

Opbevaring

Ved 5-10°C (og 85-95% RF) kan frugten holde sig i 2-4 uger efter ankomsten. I et svaleskab kan frugten holde sig i ca. 2 uger.

Ved stuetemperatur er holdbarheden kun 3-5 dage.

Purpurgrenadil egner sig ikke til nedfrysning.

Frugter til eksport som frisk frugt høstes efterhånden modne med en violet farve.

Et par uger efter høst afgiver frugten en del vand således, at overfladen skrumper og bliver ujævn.

Det er helt naturligt og kan tages som et tegn på, at nu har frugten fået sin fulde aroma. Hvis skallen derimod virker tør og frugten let, er frugten tørret for meget ud og bør ikke købes.