Pulasan

Pulasan er en spændende frugt, der sagtens kunne eksporteres på lige fod med de andre medlemmer af denne plantefamilie: Litchi, rambutan og longan.

Den minder mest om rambutan i smag og udseende. De mange hår på skallen af rambutan er her skiftet ud med nogle kortere og kraftigere "horn', der dog kan blive indtil 1,5 cm lange. Dette får frugten til at virke mere robust end en rambutan. Mange i Sydøstasien mener, at frugtsmagen er en anelse bedre end hos rambutan.

Frugten er ellipseformet eller fladtrykt rund. Den bliver 4-6,5 cm lang og 2,5-5 cm bred. Frugternes farve kan variere fra lys rød til purpurrød eller endda sort.

Skallen kan let pilles af. Frugtkødet er geléagtigt eller glasagtigt hvidt med en krydret frisk smag, der både er sød og en anelse syrlig. Det omgiver et frø, der ikke bør spises. Nogle frugter har slet ingen frø.

Den friske frugt smager fortrinligt og passer fint sammen med andre frugter, ost, ris, fisk og fjerkræ.

Det er dog en frugt, der i høj grad kan nydes i sig selv.

Planten har været dyrket i mange år. Indtil nu er pulasan dog ikke blevet spredt andet end til nabolandene i Sydøstasien. Det skyldes nok især de store krav, planten stiller til voksestedet og pasningen ligesom de andre asiatiske medlemmer af plantefamilien.

Man har i tidens løb fremavlet mange typer af pulasan, der varierer i farve og smag. Den bedste frugt siges at komme fra Vest Java omkring byen Bogor. Her trives planten bedst i 200-400 meters højde over havets overflade. Selve frugtkødet bliver her mere gulligt end normalt for pulasan og for den sags skyld rambutan.

Pulasans udbredelse er foreløbig Indien (Assam), Burma, Indonesien, Malaysia, Thailand og Filippinerne.

I naturen kan træet blive op til 20 meter højt. I plantagerne beskæres træet, så det ikke bliver mere end 5 meter højt. Det stedsegrønne træ vokser meget langsomt.

Bladene er sammensatte og består af 1-7 småblade. Bladstilken bliver indtil 11 cm lang. Småbladene bliver 4-20 cm lange og 2-11 cm brede. Træet får nye blade to gange om året.

Botanisk set er det, vi spiser hos frugten pulasan, en opsvulmet frø-kappe.

Derfor bruger man ofte podning eller air layering, når der skal laves nye planter.

Nye planter skal helst vokse op under skygge.

I naturen vokser pulasan især i skove tropisk lavland nær ved flodbredder. Planten trives dog ikke i sumpede områder.

De bedste jordbundstyper er sand- og lerjord.

De tvekønnede blomster er små og hvide. Der findes også hantræer (kun hanblomster). I det hele taget kræves der næsten altid krydsbestøvning, da pollen fra tvekønnede træer sjældent er særlig levedygtigt.

Blomsterne mangler kronblade og har 5-8 støvdragere. Bestøvningen foretages af insekter (især bier). Blomsterstandene sidder for enden af grenene og rager ofte ud som små toppe.

Det tilrådes derfor at spise frugten indenfor en uge efter plukning, da familiens frugter har en kort holdbarhed.