Pitanga

I troperne er pitanga en velkendt frugt. Den dyrkes i mange lande, men sjældent i plantager. Planten dyrkes mere for den ornamentale værdi end for frugtens skyld, men derfor kan frugten da udmærket spises.

Pitanga er en stenfrugt på 2,5-4 cm i tværsnit. Formen er oval eller fladtrykt rund. Kendetegnende er de 7-8 dybe riller, der går på langs af frugten og får den til at minde om en rød luftballon. Andre har sammenlignet den med en turban. I spidsen af den modne frugt sidder de udtørrede bægerblade tilbage.

Overfladen er blank, men voksagtig og ujævn.

Den umodne frugt er lys grøn. Ved modenhed skifter farven til orangegul over rød og mørkerød til næsten sort.

Nogle gange går farveskiftet over hele spektret, det vil sige, at jo mere mørk frugten er, desto mere moden er den. Variationen blandt frugterne er dog så stor, at en frugt også kan være moden, når den er orangegul.

Den hyppigste farve for en moden frugt er postkasserød.

Variationen i farver afspejler også variationen i smag. Lyse frugter er mildere (og bedre) i smagen end kraftigt røde frugter, der er meget syrlige.

Frugtkødets farve indeni er som regel orangegult. I frugtkødet ligger der enten 1 rund kerne eller 2 halvrunde kerner (halvmåneformede). De er giftige og må absolut ikke spises med.

Pitanga - 2 hele + 1 åbnet
Navn: Pitanga Latinsk navn: Eugenia uniflora …

Pitanga - 2 hele + 2 åbnede
Navn: Pitanga Latinsk navn: Eugenia uniflora …

Frugtkødet er saftigt, blødt og smelter på tungen. Smagen er i de fleste tilfælde tilpas syrlig og ganske behagelig. Aromaen er ikke så tydelig som hos frugtens sydamerikanske slægtninge.

Frugten kan spises frisk fra hånden, kommes i frugtsalat eller laves til saft, puré, marmelade, gelé osv.

Det er også muligt at lave krydret chutney af frugterne eller sylte dem i salt og eddike.

Inden frugterne koges, er det vigtigt, at stenene fjernes, da de ved kogning giver en harpiksagtig smag til frugtkødet.

Det hele kan tilsættes desserter som kager (fyld), is, creme og yoghurt. Til drinks er begrebet 'Pitanga Cocktail' internationalt kendt.

Halverede frugter, hvor stenen tages ud, kan bruges til pynt på desserter som is og kager.

Frugten har et højt indhold af C-vitamin (20-30 mg pr. 100 g). Desuden et højt indhold af mineralerne jern og kalcium.

For længe siden er pitanga i hvert fald blevet spredt ud over hele Latinamerika. Allerede i 1500-tallet bragte portugiserne planten fra deres sydamerikanske koloni (Brasilien) til andre tropiske og subtropiske lande. Frugten skulle også have nået Kina ganske tidligt.

Den mest seriøse dyrkning altså for frugtens skyld finder sted i Brasilien. Derefter kommer

Indien og Sri Lanka. Men busken er en populær haveplante og hækplante næsten overalt i troperne.

Derfor kan man støde på frugten på de lokale markeder ved næsten alle de populære eksotiske rejsemål.

I Sydøstasien er planten dog stadig ret sjælden. Her er udbredelsen størst i Indonesien (Java), den Malajiske Halvø og på Filippinerne.

Måske skyldes det, at pitanga i plantager og haver bliver kraftigt beskåret, så planten bliver buskagtig og højst 2-4 meter høj. Det er en ganske pyntelig busk og man kan nok nærmest sige, at planten dyrkes lidt mere på grund af sin pynteværdi end for frugternes skyld.

Busken får mange grene, der kan skyde næsten lodret opad fra hovedstammen tæt ved jordens overflade. De kan undertiden være ret krogede. Bruges planten som hækplante, udvikles der mange grene og hækken bliver ganske tæt.

Bladene er modsatte, små og skinnende. De er grønne til mørkegrønne, men rødlige når de er nye. Længden er 2,5-6 cm og bredden 1,5-3 cm. I køligt og tørt vejr bliver bladene røde.

Pitanga - orangegul frugt og blade
Navn: Pitanga Latinsk navn: Eugenia uniflora …

Pitanga - frugter og rødlige blade
Navn: Pitanga Latinsk navn: Eugenia uniflora …

Botanisk set kaldes frugten for en stenfrugt.

Barken er rig på garvesyre (tannin) og bruges til at garve læder.

Når planten er 2-3 år gammel, kommer de første blomster og senere frugterne. Der kan dog gå 5-6 år, da mange frøplanter vokser langsomt. Det er dog muligt at pode planterne eller formere dem ved air layering.

Busken er ikke en rigtig plantageplante. Den er meget populær som prydplante i haven, som samtidig giver mange frugter. Mange steder benyttes den endda som hækplante. Pitanga vokser i næsten alle slags jordbundstyper

Selvom der altså ikke er tale om dyrkning i plantager, så er det enorme mængder af pitanga, der dyrkes i troperne. I de få plantager, der findes, plantes pitanga ud i en afstand af 3-4 m. Man kan også dyrke dem i hække med en afstand 5 m, hvor afstanden mellem planterne i hækken er 1-2 m.

Planterne giver flest frugter, hvis de ikke bliver beskåret i mange år. Frugtdannelsen fremmes ved tilsætning af gødning og kunstvanding er en fordel, mens frugterne udvikles.

De små cremehvide og duftende blomster har mange støvdragere (50-60), men slet ikke så mange som de fleste af dens slægtninge. De bliver ca. 1 cm i diameter og sidder i grupper på 1-4 ved basis af bladstilke og dukker især op på grene fra forrige sæson. Støvdragerne bliver 7-11 mm lange.

Botanisk set er blomsten oversædig.

Fra bestøvning går der kun 3 uger før frugterne er modne.

Frugten tiltrækker frugtfluer, skjoldlus og larver, men skadedyrene er ikke en alvorlig trussel imod planten. Det er sjældent, at svampe, bakterier og virus skaber problemer for planten.

Gødning fremmer plantens frugtdannelse og kunstvanding (mens frugterne dannes) er en fordel.

Da frugterne modnes på forskellige tidspunkter, plukkes de modne frugter med hånden. frugterne skal helst plukkes, når de er helt modne, da de ellers kan have en harpiksagtig smag. I plantager plukkes frugterne en eller to gange om dagen. Der er ikke tale om høst til eksport, men om plukning til eget forbrug. Hvis der er overskydende frugter, går langt de fleste frugter til det lokale marked.

I Israel kan en plante give 11 kilo frugt om året. I Indien er ydelsen nede på 3-4 kilo.