Menu
• Indhold

Papaya (Melontræ)

Carica papaya



enkelt frugt

Da Columbus kom til de Vestindiske øer, blev han præsenteret for nogle søde, milde frugter, som indianerne kaldte apapay, englefrugter. Nu kaldes de papaya, og hører til de vigtigste frugter i Latinamerika i dag. Papaya spises friske eller til desserter. Men i troperne anvendes de også på mange andre måder. Hvis man fx skal koge en sej, gammel høne, svøber man den i papaya-blade. Kødet bliver blødt som smør, fordi planten indeholder papain. Mælkesaften papain betyder, at papaya bruges i stor stil i industrien.

 

Generelt

Papaya (Melontræ) - enkelt frugt

Den, der kommer til troperne for første gang, kan faktisk ikke undgå at smage papaya. Det virker som om, at et grundkursus i tropisk frugtsalat består af lige dele banan, ananas og papaya. Ofte får man det serveret allerede i flyet. Grunden til dette er selvfølgelig, at alle tre frugter kan fås hele året og så smager de ganske fortræffeligt sammen. Ellers vil man støde på papaya til morgenmaden. Oven på det laksefarvede frugtkød ligger et stykke lime, så man kan dryppe saften på efter behag. Den palmeagtige plante med papaya'erne hængende som 'kokosnødder' vil de fleste også få set i de tropiske haver og erindringen om denne frugt vil for mange knyttes til mindet om den første store oplevelsestur.

Papaya (Melontræ) - grønne frugter …

Nærmest i kontrast til dette har der i nogle år ligget nogle små 'dimser', der er lidt større end en pære på hylderne i den eksotiske afdeling herhjemme til noget, der ligner ågerpris. Heldigvis ser det nu ud til, at kvaliteten bliver bedre, så man i det mindste får noget for pengene.

Papaya (Melontræ) - marked

I troperne kan papaya variere meget i form og størrelse. Den kan være næsten kugleformet, men er som regel aflang. Normalstørrelsen er her 20-35 cm i længden og 10-15 cm i diameteren. Skindet er en anelse glat og læderagtig og grøn i farven når den er umoden. Ved modenhed skifter farven til gul eller orange. Normalt høstes frugten, når frugten er lidt mere grøn end gul.

Papaya (Melontræ) - dame skærer

Skæres frugten over på langs, ligger der i hulrummet i midten 100-1.000 sorte geléagtige kugler, der er lidt større end peberkorn. Det er frøene, der kan spises med, men for mange har en skrap smag nogen- lunde som karse. Frugtkødets farve kan variere fra gult over orange eller laksefarvet til rødt.

Smagen er der delte meninger om, hvilket kan skyldes den store variation hos frugterne. Den er beskrevet som melonagtig, hindbæragtig eller abrikosagtig. Melonsmagen ligger nok nærmest, da papaya kun er sød og ikke syrlig. Den gode papayasmag træder derfor bedre frem, hvis man drypper citronsaft eller bedre, limesaft på frugten. Nogle foretrækker at drysse sukker på samtidig.

I troperne bruges kogte, umodne frugter som en grønsag. Udenpå er sådanne papaya'er helt grønne og indeni er frugtkødet lyst med helt hvide frø. De anvendes og smager på samme måde som en squash.

Da umodne frugter især indeholder store mængder af papain, der indeholder et proteinspaltende enzym, kan det eksempelvis mørne kød og virke fremmende for fordøjelsen.

Problemet med papaya og eksport er, at man som hovedregel skal spise papaya samme dag, som den er høstet eller kort tid derefter.

De små papaya'er, vi jævnligt ser på hylderne, kan i bedste fald smage virkelig godt. Desværre har der i en årrække været en tendens til, at man på grund af den lange transporttid har høstet disse frugter mens de er umodne og helt grønne. På dette tidspunkt vil de aldrig kunne eftermodne og vil derfor kun egne sig til at blive kogt herhjemme som en meget dyr grønsag! Vil man være sikker på at få en god frugt, skal papaya i butikken mindst være halvt gul eller orange. På det sidste er man begyndt at høste frugterne, når de er modne og frugten giver efter ved et let tryk. Disse frugter har en kort holdbarhed, men smager virkelig godt. Hvis man ser en gul eller orange papaya i butikken og ikke ønsker at købe den, bør man af respekt for butikken og køberen lade være med at trykke på den, da den er meget sart. 'Vores' papaya hedder hawaiian papaya eller solo. Den er på størrelse med en pære og vejer 4-500 gram, hvorimod en papaya i troperne godt kan blive 80 cm lang og veje 9 kilo! (og koste mindre!). Den har som regel orange eller laksefarvet frugtkød og en masse sorte frø i midten. Frøene bør skrabes ud, men kan spises med.

Papaya (Melontræ) - masser af frugt
Papaya (Melontræ) - masser af frugt
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - frugter i kurv
Papaya (Melontræ) - frugter i kurv
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - 2 halve
Papaya (Melontræ) - 2 halve
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - halv tæt på
Papaya (Melontræ) - halv tæt på
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - tallerken med …

Anvendelsesmulighederne er utallige. Man kan halvere frugten og skrælle skindet af. Frugtskiverne kan skæres i tern og spises naturel eller tilsættes alle slags frugter. Skiver kan serveres sammen med syltede grøntsager eller røget fisk og kød. Man kan lave saft eller mos og evt. bruge det i marmelade eller is osv. osv. På grund af indholdet af papain er det dog ikke muligt at anvende papaya sammen med geleringsmidler som f.eks. husblas, da stoffet papayotin vil forhindre, at desserten nogensinde vil størkne.

Fødevareindustrien har lavet utallige produkter, hvor papaya indgår som konserves, frossen eller tørret frugt.

Samtidig er der tale om en meget næringsrig frugt. Den har et højt indhold af A-vitamin, B2-vitamin og op til 70 mg C-vitamin pr. 100g. En frugt består af ca. 90% vand.

På grund af det store indhold af proteinspaltende enzym især i umoden papaya, bør man undgå at få noget af den hvide mælkesaft i øjnene.

Papayatern kan nedfryses.

 

Historisk

 

Historie

Papaya (Melontræ) - marked

Papaya blev første gang omtalt i Columbus' dagbog. Hans rejser førte ham netop til de områder, planten oprindeligt stammer fra, Caribien og Mellemamerika. Men allerede i det første årtusinde efter Kristi Fødsel havde indianerne spredt frugten til Peru. I Nazca og Chimu har man nemlig fundet krukker og andet, som pottemagerne har formet efter papayaen.

Kort tid efter, at spanierne dukkede op i Caribien, dukkede England, Frankrig, Holland og Portugal op og koloniserede hele Latinamerika. Da landene samtidig havde kolonier eller handelsinteresser i Østen, blev frø bragt med dertil på sejladserne. Allerede i 1800-tallet var planten spredt ud over hele det tropiske område.

Hidtil har papaya haft størst betydning for befolkningen i Asien og selvfølgelig Latinamerika. I Afrika er papaya sandsynligvis dukket op samtidig med slavehandelen, men har større betydning som grøntsag end som frugt (da den umodne frugt mørner kød).

I sit hjemsted, Latinamerika, er papaya den næstvigtigste frugt efter banan. Herhjemme bliver frugten stadig mere og mere kendt, selvom det nok mere er navnet og frugten som konserves eller tørret, vi kender. Men mange rejsende vil også forbinde papaya med et behageligt minde om troperne.

 

Historien bag navnet

Navnet papaya siges at stamme fra apapay, som indianerne kaldte frugten, da Columbus kom til de Vest- indiske Øer, der skulle betyde englefrugt. På engelsk hedder frugten også Papaw eller Pawpaw. Parallelt med navnet papaya hedder frugten og planten også melontræ på de forskellige sprog, på grund af ligheden med meloner (der dog hænger på træer). Men papaya er i hvert fald det almindeligste handelsnavn måske lige med undtagelse af Cuba, hvor papaya er et slangord for kvindens kønsorgan. Her hedder frugten i stedet fruta bomba (håndgranat-frugt).

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Papaya (Melontræ) - plante

Papayaplanten er et 4,5-6 meter højt 'træ'. Den kaldes ofte et træ, mens botanikere beskriver den som en stor træ-agtig urt. Det skyldes meget dens særprægede udseende og det, at veddet er meget blødt. Stammen er ugrenet og hul. I toppen af stammen sidder de store håndfligede blade og lige under hænger de melonagtige frugter. 'Træet' skyder hele tiden opad med nye blade samtidig med, at de nederste falder af. Når et blad er faldet af, efterlader det et trekantet ar på stammen. Mønsteret på stammen af arrene samt den brede krone i toppen får træet til at minde om en palme.

Formeringsmønsteret er et forvirrende kapitel for sig selv. Der findes nemlig både han- og huntræer. Men ikke nok med det. Der findes nemlig også tve-kønnede træer eller noget midt imellem. Plus det specielle, at hantræer kan skifte køn og blive til huntræer og omvendt.

Ser man på træet fra oven, spredes de store blade ud til alle sider fra stammen. Imellem bladene sidder hun- blomsterne. Nedenunder er der dannet små frugter. Jo længere, man kommer ned ad stammen, desto større bliver ringen af grønne frugter, da de nederste frugter jo er ældst.

Papaya (Melontræ) - plante med …
Papaya (Melontræ) - plante med frugter
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - blomster på …
Papaya (Melontræ) - blomster på stammen
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …

Træerne, der leverer de så papaya'er, er ofte meget høje. Mange gange kan det være svært at nå op til frugterne.

Papaya (Melontræ) - høje træer …
Papaya (Melontræ) - høje træer i plantage
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - top med frugter
Papaya (Melontræ) - top med frugter
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …

Botanisk set er frugten et bær.

 

Produkt: Konserves

Produktionen af papaya som konserves er efterhånden blevet meget stor. Alligevel ser man ikke konservesdåser, hvor der står papaya på, i handelen. Det skyldes, at papaya ikke sælges som et produkt i sig selv, men i stedet er en vigtig del af produktet tropisk frugt cocktail eller tropisk frugtsalat. Papaya har den store fordel, at der kan leveres frugt til fabrikken hele året rundt. Samtidig kan frugtkødet både have en rødlig og en gul farve. Derved kan papaya-tern i sig selv give en farvemæssig variation og kunne i princippet være nok til en frugtsalat. Men papaya har ikke nok smag til at kunne gøre dette produkt lækkert nok. Derfor fungerer produktet bedst sammen med frugtstykker med en mere udpræget tropisk smag som banan, ananas og guava.

Papaya (Melontræ) - damer, der …
Papaya (Melontræ) - damer, der snitter frugt
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - røde og gule …
Papaya (Melontræ) - røde og gule tern
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …

Normalt forringes frugtsmagen noget, når frugten bliver opvarmet. Men det opvejes for papayas vedkommende ved, at frugterne til konservering er modnet færdig på planten. Derved har de en bedre smag end de fleste af de frugter, vi kan købe friske.

Ved ankomsten til fabrikken bliver frugterne først vasket og dårlige dele af frugten bliver skåret fra. Derefter står en række af damer ved borde eller et transportbånd og halverer frugterne.

Papaya (Melontræ) - dame i hvidt
Papaya (Melontræ) - dame i hvidt
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - damer i hvidt
Papaya (Melontræ) - damer i hvidt
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …

Når frøene er skrabet ud af hulrummet med en ske, skal skindet skæres eller skrælles af, ligesom med en kartoffel.

Papaya (Melontræ) - ske skraber
Papaya (Melontræ) - ske skraber
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - gul handske …
Papaya (Melontræ) - gul handske skræller
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …

Derved fås to både af frugtkød. De sendes videre til damer, der skærer stykkerne over på langs og tværs, til frugten er delt op i små tern.

Papaya (Melontræ) - 2 blå damer
Papaya (Melontræ) - 2 blå damer
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - gule handsker …
Papaya (Melontræ) - gule handsker skærer
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - kar

Nu bliver ternene hældt i et kar med vand. Derved bliver ternene skyllet rene. Men vandet kan også være tilsat kalcium eller kalium. Det konserverer og går frugtkødet mere fast inden det bliver opvarmet (og nemt kan synke sammen). Kalcium og kalium er mineraler, kroppen har brug for. Så der er ikke tale om skadelige stoffer.

Papaya (Melontræ) - hvide damer …

Dernæst tages ternene op med en si og sendes videre hen til damer, der fordeler den rette mængde af røde og gule tern sammen med andre frugtstykker ned i dåserne.

Til sidst tilsættes frugtstykkerne en sirup eller frugtsaft, inden låget sættes på og frugtsalaten konserveres som andet frugt.

 

Produkt: Papain

Ligesom i naturgummitræet, indeholder papayaplanten også en latex-agtig mælkesaft. Den kaldes papain.

Den størknede mælkesaft anvendes i fremstillingen af tyggegummi. Men endnu vigtigere er det protein- spaltende enzym, papayotin, der findes i saften. Mennesket udskiller selv i mavesækken stoffet pepsin, der spalter madens protein til de vigtige aminosyrer. Papayotin har den samme virkning og kan derfor hjælpe folk, der har fordøjelsesbesvær.

Papain findes i alle plantens dele, men især i de umodne frugter. Der findes store plantager rundt om i verden, hvis hovedformål er at producere papain. Man ridser i skindet på de umodne frugter, så saften løber ud og kan høstes som naturgummi. Når frugterne modnes, kan de stadig spises, selvom de ikke er så pæne på overfladen.

Saften løber hurtigt ud og indsamles med det samme i en kop. Saften bliver tørret i varmluftovne ved 30-55°C eller soltørret på glasplader. Den størknede grå masse bliver derefter smuldret til mel.

Produktionen af papain går hovedsageligt til fødevareindustrien, da det meget effektivt mørner kød. Selv gammelt sejt kød bliver blødt som smør, når det udsættes for lidt papayotin. Stoffet bliver derfor flittigt brugt under fremstillingen af kødpålæg. Medicinsk bliver det også brugt mod hærdede muskler.

I troperne kan man på grund af varmen ikke lade kødet hænge og blive mørt. Det ville rådne. Derfor svøbes kødet ofte i papayablade, når det koges. Allerede ved 70-80°C begynder kødet at falde fra knoglerne. Den samme effekt kan opnås ved at koge kødet sammen med små stykker umoden papaya.

 

Produkt: Marmelade

Papaya (Melontræ) - marmelade med …

På trods af, at stoffet papain ødelægger geleringsmidler, så fremstilles der en anelse marmelade med papaya.

Det kan være papayastykker tilsat vanille eller papaya sammen med andre frugter som f.eks. passionsfrugt. Frugtstykkerne kan også syltes i en sukkerlage.

 

Produkt: Tørret frugt

Tørret papaya er blevet et vigtigt produkt. Det kendes herhjemme fra morgenmadsprodukter som f.eks. müsli eller i de såkaldte tropeblandinger med forskellige tørrede frugtstykker og evt. nødder. En fabrik i Thailand lancerer også tørret papaya, dyppet i sukker og pakket ind plast som et sundt bolsje eller karamel. Der laves også en slags pasta med sukker.

Papaya (Melontræ) - tørret frugt
Papaya (Melontræ) - tørret frugt
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - tern i plast
Papaya (Melontræ) - tern i plast
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …

Processen er den samme som for papayatern til konserves. Men ternene dyppes ofte i en væske, der indeholder svovl (ligesom mange tørrede abrikoser og svesker), inden de tørres i store varmluft-ovne ved ca. 60°C. Derved bevares en stor del af vitaminerne. Svovlen eller sulfaten er et konserveringsmiddel.

Papaya (Melontræ) - tørret frugt …

Fra Cameroun kan man dog også få økologiske tørrede frugter.

På øen Puerto Rico fermenteres (gæres) frugterne inden kandisering. Det gøres på samme måde som for sukat. Først ligger frugterne til fermentering i saltvand (14% salt) i ca. 40 dage. Så tages de op, hvorefter skindet skæres af med en slags kartoffelskræller. De bliver dernæst skyllet i vand. Disse skiver af frugtkød sendes derefter til kandisering i Holland.

Papaya (Melontræ) - vandkar
Papaya (Melontræ) - vandkar
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - mand skovler
Papaya (Melontræ) - mand skovler
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - damer skræller
Papaya (Melontræ) - damer skræller
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - hænder skræller
Papaya (Melontræ) - hænder skræller
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
 

Produkt: Juice

Papaya (Melontræ) - orange saft …

Et nyere produkt er papayajuice. Det fremstilles af pulpen, der laves til koncentrat ved opvarmning. Saften kan indgå i de forskellige typer af tropefrugtjuice, der er på markedet. Hvis saften står alene, vil smagen være for flad. Juice af papaya vil helt sikkert virke gavnlig på fordøjelsen.

 

Produkt: Grøn papaya

Herhjemme kan man i asiatiske specialbutikker købe umodne papaya'er. De udgør en væsentlig del af det asiatiske køkken, fordi de mørner kød. Hver frugt bliver pakket i plastfolie. Derefter kommes de i kasser, beregnet til flytransport.

Papaya (Melontræ) - grønne frugter …
Papaya (Melontræ) - grønne frugter i plast
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - dame pakker …
Papaya (Melontræ) - dame pakker frugt i plast
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - dame pakker
Papaya (Melontræ) - dame pakker
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
 

Klima og vækst

 

Klima

Planten stammer fra tropiske egne, men vokser i dag i alle tropiske og subtropiske lande. Alligevel stiller planten krav til klimaet. I troperne vokser planten godt i indtil 1.500 meters højde. I subtroperne trives planten mellem 32° nord og 32° syd, hvor der er frostfrit. Under -1°C dør planten. Der skal dog helst være mindst 18°C i den koldeste måned, hvis frugterne skal smage godt. Den optimale temperatur for planten ligger nok mellem 25°C og 38°C.

Frugterne modnes bedst i fuld sollys samtidig med, at planten kræver en del vand. Nedbørsmængden bør helst ligge mellem 1.200 og 2.000 mm regn om året, jævnt fordelt over hele året. Det er derfor nødvendigt med kunstvanding i områder med en længere tørtid.

 

Vækst

Papaya (Melontræ) - mark med planter

Normalt regner man jackfrugt for at være verdens største spisefrugt. Men i Venezuela dyrkes der faktisk papaya'er, der kan blive indtil 1,5 meter lange. De kaldes lechosas, der nok bedst kan oversættes til 'mælkefyldte', på grund af det store indhold af mælkesaft. Godt nok er de ikke så tykke som en jackfrugt, men størrelsen står i hvert fald i skærende kontrast til de små frugter på størrelse med en pære, vi i nogle år har kunnet købe i supermarkederne.

Har man blot én gang været i troperne og smagt en lækker papaya, vil disse små kedelige tingester være en stor skuffelse. Det forsøger man i øjeblikket at råde bod på endda på to forskellige måder.

I Mexico har man længe transporteret de store gode papaya'er til USA med lastbil. De er meget ivrige efter at kunne eksportere frugterne til Europa. De kedelige små frugter bliver nu også høstet, når de er modnet færdige og de smager af rigtig papaya!

Der kan være mange grunde til at dyrke papaya: eget forbrug i haven, produktion af papain, konserves og selvfølgelig frisk frugt. Alle plantagerne ligner dog hinanden og princippet for dyrkningen er næsten altid den samme.

Papaya (Melontræ) - dræn omkring …

Når en plantage med papaya anlægges, foregår det som regel altid på et fladt areal. Hvis det regner meget i perioder af året, laves der dræn omkring planterne.

Formeringen foregår næsten udelukkende ved frøene, der jo findes rigelige mængder af i frugterne. Den bedste jordtype er et dybt lag muldjord eller lermuld. Hvert frø har et gelatinelag omkring sig, der først skal fjernes ved at gnide frøene med en klud. Frøene skal derefter tørres (ikke soltørres).

Papaya (Melontræ) - små planter

For hver plante, der ønskes, bruges der 5-6 frø. Disse kan sås i små polybags eller små potter, der i starten stilles i skygge. Når frøene er blevet til små spirede planter på nogle få cm, skal de gradvist vænnes til sollyset, inden de plantes ud på marken. I troperne bliver de 5-6 frø dog ofte sået direkte på marken med en pind ved sig. Afstanden mellem planterne skal være 2-3 meter, med mindre der benyttes maskiner i produktionen.

Det store antal af frø til en plante skyldes at der findes flere forskellige typer af køn blandt planterne, hankøn og hunkøn samt noget midt imellem. En evt. udplantning af planter fra polybags eller potter sker efter 3-6 uger. I alle tilfælde lader man 3-4 af de bedste planter fra hver såning vokse op indtil de begynder at blomstre. Først der kan man bestemme, hvilket køn planterne har, og derefter vælge den ene plante ud, som skal bære frugterne.

De frugter, vi ser i handelen, stammer fra hermafrodit-planter. Denne type af papaya kaldes blandt eksportørerne for Hawaiian Papaya, da denne type, der også hedder 'solo', blev fremavlet på Hawaii.

Papaya (Melontræ) - afrikaner ved …
Papaya (Melontræ) - afrikaner ved små papayaer
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - top mod blå …
Papaya (Melontræ) - top mod blå himmel
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …

Det har taget mange generationer af indavl at fremavle (eller forædle) denne type papaya. Man har endnu ikke fundet en vildtvoksende papaya. Men mange planter er blevet spredt i naturen via frø fra haver og plantager. Hvis sådanne planter vokser nær en plantage, kan de skabe megen forstyrrelse i avlsarbejdet.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Blomstringen starter, når planten er 10-12 måneder gammel. Den træagtige urt blomstrer derefter året rundt de næste 3-4 år. Faktisk så kan den give frugt i længere tid. Men ydelsen bliver mindre og planten bliver efterhånden så stor, at det ikke kan betale sig at have arbejdere til at kravle rundt på stiger for at høste den ringe mængde frugt. Blomsterne dukker op på selve stammen. Der er lige plads til dem mellem de store blade. Hunblomster er størst (3-5 cm). De sidder alene eller i små grupper. Selve frugtknuden er 2-3 cm lang og de fem støvfang har form som en vifte. Hanblomster har 10 støvdragere. De hænger sammen i store blomsterstande. Sådan er det, når der er tale om hantræer og huntræer. Hvis planten er tvekønnet, har hanblomsterne enten 5 eller 10 støvdragere.

Papaya (Melontræ) - hunblomster …
Papaya (Melontræ) - hunblomster på stamme
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - hunblomster …
Papaya (Melontræ) - hunblomster på stamme
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - hanblomster …
Papaya (Melontræ) - hanblomster på stilke
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - hanblomster …
Papaya (Melontræ) - hanblomster i sol
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - bi i blomst

Man mener, at vinden er den vigtigste bestøver. Muligvis spiller bier og natsommerfugle også en rolle.

Det tager fra fire til seks måneder, før frugten er moden. Botanisk set kaldes frugten for et bær.

 

Pasning

Papaya (Melontræ) - stamme med …

I plantagen skal jorden helst gødes og luges ret ofte, da planten er hurtigtvoksende og ret næringskrævende.

Papaya har brug for mere kvælstof og fosfor end normalt i en plantage. Derfor er det normalt, at der gødes med superfosfat. Hvis plantagen leverer frugter til konserves, accepteres frugter ikke med et højt nitratindhold. Det gør gødskningen problematisk, da der hele tiden kommer frugt og planten derved også konstant har brug for kvælstof (nitrat).

De bedste frugter og den bedste smag får man, hvis papaya vokser i fuld sol hele tiden samtidig med, at nedbørsmængden er minimum 100 mm om måneden. De to ting hænger ikke rigtig sammen. Derfor er en god papaya plantage ofte et menneskeskabt miljø i et solrigt område, hvor der kunstvandes.

Planten har mange rødder tæt ved overfladen. De er meget sårbare og lugning ved planten er derfor farligt for planten. Derfor bør planten dækkes med et beskyttende lag halm eller andet omkring stammen, der forhindrer at ukrudtet kan vokse der. Rundorme (nematoder) og svampe kan også skade rødderne. Derfor er det vigtigt at dyrke andre afgrøder på arealet med jævne mellemrum, hvis sprøjtning skal undgås.

Papaya (Melontræ) - dårligt blad

Selve planten har også mange fjender som f.eks. svampe, virus og mider. Mange plantager må derfor sprøjte i plantagen med forskellige bekæmpelsesmidler, hvilket er dyrt og kræver meget arbejde.

En plante yder kun godt i 3-4 år. Derefter må plantagen plantes om. Nogle gange bruger man den teknik, at de gamle planter bliver skåret ned til ca. 30 cm over jorden. Efter nogle uger kommer der en masse nye skud, hvoraf det bedste skud vælges ud og bliver den nye 'unge' plante. Disse planter er dog meget følsomme overfor skadedyr.

 

Høst og pakning

 

Høst

Papayahøst i en plantage er som regel et samarbejde mellem to: manden, der høster og så bæreren. Da der altid vil være modne frugter i en plantage, bliver der jævnligt høstet. Papaya til eksport bliver ikke høstet, når frugten er modnet færdig. Ellers ville frugterne være rådne, når de når ud i butikkerne. Derfor har plantagerne mænd, der er trænet i at kunne se og mærke på frugten, om den er klar til eksport. Med sig har manden 2-3 bærere, der har en kurv på ryggen til frugterne. Så går det ellers for fuld fart rundt i plantagen. Når manden har fundet en frugt, vrides frugten rundt, indtil den slipper stammen. Andre steder benyttes en kniv eller tang til at høste med.

Papaya (Melontræ) - mand lægger …
Papaya (Melontræ) - mand lægger frugt i kurv
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - mand med grøn …
Papaya (Melontræ) - mand med grøn kasket
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - mand med kurv …
Papaya (Melontræ) - mand med kurv på ryg
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …

Papaya'en pakkes derefter ind i papir. Det er for at beskytte den mod stød, men også for at beskytte arbejderne mod den hvide mælkesaft, papain, der løber ud, når frugten slipper planten. Egentlig bør høstarbejdet foregå med handsker og endda beskyttelsesbriller, da papain kan give svære ætsninger på kroppen. Men at rende rundt med sådan noget i den stegende hede er ikke lige sagen for mange arbejdere.

Papaya (Melontræ) - 2 mænd med …

Når kurven er fyldt op, smutter bæreren af sted med frugterne, mens en ny bærer tager over.

I plantagen vrimler det med frugtfluer, der venter på, at frugterne bliver modne, så de kan lægge æg i dem. Larverne vil så æde løs af det dejlige frugtkød. Derfor er det vigtigt at fjerne frugter, der er helt modne, så de ikke leverer en ny sværm af frugtfluer. Hvis der allerede er larver i frugten, er det bedst at brænde frugten. Ellers havner de modne frugter i maven på arbejderne.

 

Pakning

Da papaya er en frugt, der helst skal spises med det samme, bliver frugterne ofte pakket ude i marken. Når bærerne kommer hen med deres fyldte kurve, skal alle frugterne pakkes ud af papiret igen. Derefter bliver de ofte behandlet, så frugtfluerne ikke når at lægge æg. Det kan gøres ved at udsætte frugterne for varm damp, eller ved at dyppe frugterne i en væske. Denne væske kan indeholde etylen dibromid, der dræber frugtfluer, men kan også indeholde et middel, der dræber svampe. Frugterne er ret fugtige, når de sendes af sted og vil derfor let kunne rådne, hvis svampen får for godt fat. Skindet på en papaya bør i forvejen ikke spises og her er altså endnu en grund til ikke at gøre det.

Papaya (Melontræ) - mand og kasser
Papaya (Melontræ) - mand og kasser
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - 2 mænd + kurv …
Papaya (Melontræ) - 2 mænd + kurv + balje
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - rød handske …
Papaya (Melontræ) - rød handske + grøn frugt
Navn: Papaya (Melontræ) Latinsk navn: Carica …
Papaya (Melontræ) - gul T-shirt

Derefter kommes frugterne i kasser alt efter hvilken størrelse, frugterne har. Ofte pakkes hver frugt igen ind i et stykke papir som beskyttelse imod stød. Som regel vendes frugterne med stilk-enden nedad. Derved kan papainen løbe nedad og væk fra de andre frugter, hvis der er noget tilbage af saften.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Papaya (Melontræ) - kasser med …

Da papaya har en kort holdbarhed, kommer den kun hertil med luftfragt (air cargo). Frugterne høstes før de er helt modne og eftermodner under transporten. Derfor skal de sælges ret hurtigt efter ankomsten.

Under modningen udskiller papaya store mængder af stoffet etylen. Dette stof sætter gang i modningen af frugterne ved siden af og forstærker modningsprocessen undervejs. Hvis en papaya derfor stadig er grøn, når den ligger i butikken, er den plukket for tidligt og vil aldrig kunne blive moden.

 

Opbevaring

Ved 10-15°C (og 85-95% RF) kan frugten holde sig i maksimalt 2 uger efter ankomsten. I en

Plasticpose i et svaleskab kan frugten holde sig i op til en uge.

Ved stuetemperatur er holdbarheden kun 1-2 dage.

Papayatern kan nedfryses.