Oksehjerte (Bullock's heart)

Oksehjerte deler på en måde skæbne med mirabellen herhjemme. Begge frugter er ikke nær så værdsatte som deres respektive slægtning. Der er stor forskel i frugtkvaliteten og så har frugterne mange steder forvildet sig i naturen.

Oksehjerte er rund eller oftere hjerteformet med en diameter på 8-16 cm. Vægten kan variere fra 100 g til 1,2 kilo. Jævnt fordelt over hele frugten er overfladen netagtigt delt ind i skæl, der kan beskrives som ujævne seks-kanter. Hvert felt er i virkeligheden en frugt i sig selv. Det vi opfatter som én frugt, er nemlig mange småfrugter, der er smeltet sammen til det, der botanisk kaldes en flerfoldsfrugt. En umoden frugt er mat grøn. Ved modenhed skifter farven mere til gulbrun eller rødbrun. Ved modenhed bliver skællene mindre markante.

Indeni er frugtkødet cremehvidt eller gråbrunt. Hvis frugten skæres over i 2 halvdele på langs, kan man tydeligere se frugtens hjerteform. Frugtkødet omgiver talrige sorte frø, der let slipper frugtkødet.

Oksehjerte (Bullock's heart) - 2 halve hvide
Navn: Oksehjerte (Bullock s heart) Latinsk …

Oksehjerte (Bullock's heart) - 2 halve tæt på
Navn: Oksehjerte (Bullock s heart) Latinsk …

Skind og frø bør absolut ikke spises med. Frøene er ret giftige, men der sker ikke noget, hvis de sluges hele. Det er dog ikke noget, man skal lade komme an på en prøve. Spis ikke frøene!

I centrum af frugten fra stilkenden til midten ligger et trævlet lag (blomsterstandsaksen), der nok bør undgås.

Frugtkødet har en aroma, der kan minde om pære. Den regnes af mange som en skuffelse, sammenlignet med de andre annoner, cherimoya, tornet corosol og sukkeræble. Som regel mangler den både sødme og syrlighed. Der findes dog også sødlige frugter, men stadig med en svag aroma.

Frugten kan spises frisk eller presses i gennem en si til saft.

Saften kan bruges som aroma i alskens desserter, især flødeis (icecream) og budding. Der kan laves fine mælkedrikke eller saftdrikke, hvis smagen justeres med sukker eller citronsaft.

Oksehjerte betragtes som en frugt, der er rig på vitaminer.

Amerika og derfra videre ud i den tropiske verden. Under de varme himmelstrøg har planten forvildet sig, så man kan støde på 'vilde' træer de mest mærkelige steder. Frugtens store udbredelse kan slet ikke leve op til dens popularitet, men frugten er meget næringsrig og så anvendes forskellige plantedele til diverse formål. Samtidig foregår der livlige forsøg med at krydse oksehjerte med andre annoner så måske starter der en helt ny historie for frugten lige nu.

Frugten har dog mange, mange andre navne.

På engelsk kaldes frugten undertiden også for custardapple men det er noget rod, da krydsningen, atemoya, samt sukkeræble også bliver kaldt dette.

Bladene er store, aflange og smalle. De matte, grønne blade har røde bladnerver, hvilket kan give bladet et brunligt skær.

Træet er løvfældende og taber bladene i forbindelse med en tørtid. Træet kan stå uden blade i flere måneder i en slags dvale.

Botanisk set kaldes frugten for en flerfoldsfrugt.

Modsat er der på Sri Lanka en udbredt overtro, der siger, at frugten kan forårsage spedalskhed. Det gavner ikke ligefrem frugtens popularitet.

Plantens naturlige vokseområde ligger i 500-1.000 meters højde.

Oksehjerte trives bedst i varme og høj fugtighed, men er ikke så lidt hårdfør. Planten kan lige nøjagtig vokse i et varmere subtropisk klima, men kan klare nattefrost ned til ca. -2°C.

Planten kræver en del vand (ca. 1.200 mm om året).

I områder med en længere tørtid skal planten vokse i læ for at begrænse fordampning fra jorden.

Frøformering er dog den mest anvendte metode. Det skyldes især, at interessen for denne frugt ikke er særlig stor sammenlignet med dens familiemedlemmer.

Afstanden mellem planterne i en plantage er som regel 4-6 meter. Planterne kan vokse i mange typer af jord. De vokser fint i let sur jord og helt neutral jord.

Det er vigtigt, at de små planter får skygge under opvæksten. Erfaringen har vist, at det kan betale sig at holde jordbunden fugtig i hele vækstperioden fra blomstring til frugterne er modne.

Blomsterne sidder enkeltvis eller i grupper.

Støvfanget kan ikke modtage pollen mens støvdragerne har pollen. Inde bag kronbladene sidder talrige støvdragere og frugtknuder. Der er derfor ikke tale om én frugt, men derimod mange frugter, der efter bestøvning smelter sammen til det, vi opfatter som én frugt. Det kaldes en flerfoldsfrugt. Hver enkelt frugt kan til sidst kun kendes på ydersiden af 'frugten' som et bulet felt.

Hvis man vil være nogenlunde sikker på at få mange og jævne frugter, så må man håndbestøve og krydsbestøve.

Der findes en lille bille (Nitidulida), der efter 2-3 besøg i blomsten kan bestøve frugten effektivt.

Noget tyder på, at luftfugtigheden også spiller en rolle for bestøvningens succes.

Ved små planter lægger man derfor et beskyttende lag halm eller andet for at forhindre alt for meget fordampning i tørre perioder.

I princippet kan træet blomstre hele året. Dette kan derved kontrolleres ved at tilpasse træets vækst til en regntid. Det gøres ved at beskære træet eller pille bladene af.

Det er også nødvendigt at kunstvande i en længere regnløs tid især mens træ eller frugter er i vækst.

Samtidig bliver der ofte kunstgødet.

Både træ og frugt har forskellige fjender. Det skal dog understreges, at de fleste ikke kan bekæmpes med sprøjtegifte. I nogle områder kan det være nødvendigt at pakke hver frugt ind i en plastik- eller papirpose.

Det er dog noget arbejdskrævende.

Frugterne høstes før de er helt modne og stadig faste. En frugt betragtes som moden, når farven mellem felterne (småfrugterne) bliver en anelse lysere og farven generelt skifter fra mat grøn til lys gråbrun eller rødbrun. grøn. Samtidig bliver skællet fra hver småfrugt mindre markant, da den jævnes noget ud.

Da frugterne ikke modnes på samme tid, bliver de høstmodne frugter valgt ud. Høstperioden kan godt strække sig over et par måneder, hvor man med jævne mellemrum må gå en runde og høste de modne frugter. De skæres som regel af træet med en kniv. Bladstilken på oksehjerte kan blive et par cm tyk.

Frugterne lægges forsigtigt i en kurv eller andet, der er foret i bunden. Et godt træ giver 45 kilo frugt om året.

Frugterne høstes før de er helt modne og eftermodner under transporten. Derfor skal de sælges straks efter ankomsten.

Fra høst til modenhed går der kun 2-5 dage. Frugten er moden, når den mærkes blød.

En moden frugt kan opbevares i 2-3 uger ved 12-15°C (od 85-90% RF)

Oksehjerte må aldrig lægges i køleskabet. Saften kan til gengæld nedfryses.