Menu
• Indhold

Netmeloner (netmelon og galia)

Cucumis melo var. reticulatus



2 hele og 4 halve

Mennesket har dyrket meloner i tusinder af år. De vilde, bitre meloner er nu forædlet til søde, aromatiske frugter. Netmeloner har et mønster, der ofte dækker hele skallen. Det dannes, fordi melonerne vokser så hurtigt, at skindet ikke rigtig kan følge med. Nettet er en slags ar. Melonen klarer sig bedst i tørre, varme egne, men de dyrkes også i danske drivhuse. Der findes mange typer af net-meloner. En af dem er galia-melonen, som er fremavlet i Israel. Den er lidt mildere i smagen end netmelon.

 

Generelt

Netmeloner (netmelon og galia) …

Til gruppen netmeloner blandt de ægte meloner hører bl.a. netmelon og galia melon.

Udseendet varierer meget og mange gange kan det være næsten umuligt at se om det er netmeloner eller cantaloup meloner også selvom cantaloup melonerne tilhører en anden gruppe af de ægte meloner.

Cantaloup meloner har som tommelfingerregel en kugleform, hvor netmelon er mere oval.

Nøjagtig det samme gælder, når man skal skelne mellem galia meloner og andre netmeloner. Galia har nemlig noget cantaloup melon i sine gener og har den samme kugleform.

Galia melonen har en gulbrun (sjældnere grønlig) skal med et fint netvæv, der normalt dækker hele overfladen. Ribberne på langs af frugten er næsten ikke til at få øje på. Det saftige frugtkød indeni er lysegrønt eller gulgrønt med en sød melonsmag.

Netmeloner (netmelon og galia) …
Netmeloner (netmelon og galia) - 2 hele frugter
Navn: Netmeloner (netmelon og galia) Latinsk …
Netmeloner (netmelon og galia) …
Netmeloner (netmelon og galia) - 1 hel og 2 halve
Navn: Netmeloner (netmelon og galia) Latinsk …
Netmeloner (netmelon og galia) …

Den almindelige netmelon er i virkeligheden et hav af forskellige sorter. Derfor varierer udseendet meget. Den kan være grøn, gulgrøn, gul, grågul eller orangegul. Der kan være tydelige længdestriber, med gul eller grøn farve, men længdestriberne kan også være næsten væk. Netmønsteret kan være fint, næsten hvidt, eller ru og gulbrunt.

Netmeloner (netmelon og galia) …

Indeni er det bløde frugtkød abrikosfarvet, gul/orange eller laksefarvet. I centrum af frugten er der et hulrum fyldt op med frø, der er hægtet på et blødt væv. Ved halvering af frugten kan frø og væv skrabes bort med en ske. Frø og skal bør ikke spises med.

Smagen er sød. Netmelon har en kraftigere melonsmag end galia melonen.

Vandindholdet er over 90%, hvilket gør melonerne til en god tørstslukker i de varme sommermåneder.

Som frisk frugt nydes de som regel ved, at frugten skæres i både på langs af frugten. Det er også blevet moderne at grave små melonkugler ud med en ske eller teske. Der er endda fremstillet en speciel kugleformer til at stikke melonkuglerne ud med. Smagen træder allerbedst frem, hvis frugten er afkølet. Man kan også eksperimentere ved at tilsætte lidt hvidvin, citron eller sukker. Som dessert kan frugtkødet eventuelt marineres i portvin eller cognac.

Melonerne kan (som næsten alle frugter) kombineres med utallige frugter i frugtsalat. De passer også fint sammen med alt røget kød og fisk eller krabbekød. Når meloner spises sammen med krydrede retter, kan man fint drysse dem med peber.

Frugterne har et rimeligt indhold af A-vitamin og C-vitamin samt kalium.

Melonstykker egner sig ikke til frysning.

 

Historisk

 

Historie

Netmeloner (netmelon og galia) …

Hvor de ægte meloner stammer fra, hersker der nogen usikkerhed. Nogle mener, det må være i Asien, nærmere bestemt i Lilleasien eller Indien. Herfra stammer de første tegn på en kultur af meloner. Andre mener, det må være Afrika, hvor der findes et stort antal vilde meloner. De fleste typer af vild melon har en meget bitter smag. Alligevel må der have været nogle typer, som mennesker har kunnet lide at dyrke, hvorefter mange års dyrkning har frem- avlet melontyper uden den bitre smag.

Første gang man overhovedet hører om melon i litteraturen er i et summerisk heltedigt, hvor helten spiser en melon.

I oversættelsen tyder det på, at der er tale om en cassia melon, der hører under samme gruppe som vor tids honning- melon. Det er også berettet, at der blev dyrket meloner i haverne i den gamle bibelske by Ur omkring år 2.100 f.Kr.

På gamle assyriske relieffer er der afbildet melonlignende frugter og i en gammel assyrisk liste over urter, er melon også nævnt. Dette kan understrege mistanken om, at melonen oprindeligt stammer fra Lilleasien.

Der findes dog også eksperter, der hævder, at der findes meloner på nogle egyptiske vægmalerier fra år 2.400 f. Kr.

I bibelen nævnes israelitternes tid i Egypten som tiden, hvor man kunne spise agurker og meloner.

Det menes, at grækerne dyrkede meloner omkring år 200 f. Kr. På samme tid er der beretninger fra Kina om, at man der holdt meget af melonkerner. Det understreges af, at man i 1973 udgravede liget af en kinesisk adelskvinde. Hun var pakket ind i en kinesisk mumie bestående af 7 æsker af stigende størrelse. Det velbevarede lig, der er dateret til år 125 f. Kr., havde melonkerner i hele fordøjelsessystemet.

Romerne havde for vane at importere meloner fra besiddelserne i Lilleasien, så noget tyder på, at melonen forsvandt fra Europa med Romerrigets fald. Med maurernes (arabernes) erobring af store dele af Spanien, dukkede planten op i Andalusien i 700-tallet.

I 1400- og 1500-tallet skete der en eksplosiv udvikling for melonens vedkommende. Franske konger og adelsfolk blev helt vilde med meloner. Det er kun i Sydfrankrig, at meloner kan vokse i det fri. I resten af landet måtte frugten dyrkes under glas. Når fine folk spiste sammen, var der dynger af meloner på bordene. Derved skete der for melonen det, der er sket for utallige andre kulinariske ting: Hvad der er fint for den franske adel, er fint i resten af Europa.

Utallige melontyper er blevet fremavlet. Mange er forsvundet i tidens løb og er blevet erstattet med nye. Melonen er dog stadig en plante der er tilpasset stepper og halvørken. I Nordeuropa kom meloner i starten udelukkende fra væksthuse og mistbænke. I de senere år er lastvognstransporten dog blevet så effektiv, at det næsten har udkonkurreret drivhusdyrkningen i Nordeuropa. Klimaet ved Middelhavet passer godt til dyrkningen af meloner. Der dyrkes dog stadig en del netmeloner i drivhus i Danmark. Når sæsonen i Sydeuropa ebber ud, er de danske meloner ved at modne færdig og forlænger derved den samlede sæson for netmelon.

Galia melonen er en nyere variant af netmelonen. Den er fremavlet i Israel som en F1-hybrid. Frøene købes fra Israel, men melonen dyrkes i mange sydeuropæiske lande. Den har i de senere år erobret en stor del af den gamle netmelons marked. Stamfaderen til galia er bl.a. en tidligere kendt melontype fra Israel, ogen melonen. Siden galia's fremkomst er ogen melonen nærmest forsvundet fra jordens overflade.

Netmeloner (netmelon og galia) …
Netmeloner (netmelon og galia) - mand i blåt sorterer
Navn: Netmeloner (netmelon og galia) Latinsk …
Netmeloner (netmelon og galia) …
Netmeloner (netmelon og galia) - mand i blåt pakker
Navn: Netmeloner (netmelon og galia) Latinsk …

I troperne dyrkes andre varianter af netmeloner under fællesnavnet Musk Melon eller Rock Melon. Også her er der ofte tale om F1-hybrider. I Asien kommer frøene ofte fra Taiwan. Hvor cantaloup meloner mest dyrkes i Europa, så dyrkes netmeloner overalt i troperne og subtroperne.

Netmeloner (netmelon og galia) …
Netmeloner (netmelon og galia) - hvide meloner i net
Navn: Netmeloner (netmelon og galia) Latinsk …
Netmeloner (netmelon og galia) …
Netmeloner (netmelon og galia) - smilende sælger
Navn: Netmeloner (netmelon og galia) Latinsk …
 

Historien bag navnet

Netmeloner (netmelon og galia) …

Navnet netmelon hentyder til det netagtige mønster, der ofte dækker hele skallen. Nettet dannes fordi melonerne vokser så hurtigt, at skindet ikke rigtig kan følge med. Nettet er en slags ar.

Netmeloner (netmelon og galia) …

Galia er navnet på en netmelon, der er fremavlet i Israel. Man kunne fristes til at tro, at galia er en forkortelse af Galilæa.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

eller cantaloup meloner også selvom cantaloup melonerne tilhører en anden gruppe af de ægte meloner.

Cantaloup meloner har som tommelfingerregel en kugleform, hvor netmelon er mere oval.

Nøjagtig det samme gælder, når man skal skelne mellem galia meloner og andre netmeloner. Galia har nemlig noget cantaloup melon i sine gener og har den samme kugleform.

Galia melonen har en gulbrun (sjældnere grønlig) skal med et fint netvæv, der normalt dækker hele overfladen. Ribberne på langs af frugten er næsten ikke til at få øje på. Det saftige frugtkød indeni er lysegrønt eller gulgrønt med en sød melonsmag.

Netmeloner (netmelon og galia) …
Netmeloner (netmelon og galia) - 2 hele frugter
Navn: Netmeloner (netmelon og galia) Latinsk …
Netmeloner (netmelon og galia) …
Netmeloner (netmelon og galia) - 1 hel og 2 halve
Navn: Netmeloner (netmelon og galia) Latinsk …
Netmeloner (netmelon og galia) …

Den almindelige netmelon er i virkeligheden et hav af forskellige sorter. Derfor varierer udseendet meget. Den kan være grøn, gulgrøn, gul, grågul eller orangegul. Der kan være tydelige længdestriber, med gul eller grøn farve, men længdestriberne kan også være næsten væk. Netmønsteret kan være fint, næsten hvidt, eller ru og gulbrunt.

Netmeloner (netmelon og galia) …

Indeni er det bløde frugtkød abrikosfarvet, gul/orange eller laksefarvet. I centrum af frugten er der et hulrum fyldt op med frø, der er hægtet på et blødt væv. Ved halvering af frugten kan frø og væv skrabes bort med en ske. Frø og skal bør ikke spises med.

Smagen er sød. Netmelon har en kraftigere melonsmag end galia melonen.

Vandindholdet er over 90%, hvilket gør melonerne til en god tørstslukker i de varme sommermåneder.

Som frisk frugt nydes de som regel ved, at frugten skæres i både på langs af frugten. Det er også blevet moderne at grave små melonkugler ud med en ske eller teske. Der er endda fremstillet en speciel kugleformer til at stikke melonkuglerne ud med. Smagen træder allerbedst frem, hvis frugten er afkølet. Man kan også eksperimentere ved at tilsætte lidt hvidvin, citron eller sukker. Som dessert kan frugtkødet eventuelt marineres i portvin eller cognac.

Melonerne kan (som næsten alle frugter) kombineres med utallige frugter i frugtsalat. De passer også fint sammen med alt røget kød og fisk eller krabbekød. Når meloner spises sammen med krydrede retter, kan man fint drysse dem med peber.

Frugterne har et rimeligt indhold af A-vitamin og C-vitamin samt kalium.

Melonstykker egner sig ikke til frysning.

 

Klima og vækst

 

Klima

Netmeloner (netmelon og galia) …

Planten er tilpasset et liv i ørken, halvørken eller steppe. Jorden skal helst være fugtig, mens luften skal være tør og solrig. Når mennesket dyrker en sådan plante, vil det automatisk betyde, at man må kunstvande de fleste steder. I Middelhavsområdet er klimaet perfekt til dyrkning med kunstvanding. Klimaet er subtropisk med en lang tør sommer. Udplantningen sker i vintermånederne eller det tidlige forår, hvor jorden stadig er fugtig. Derefter følger en periode med masser af sol.

Mange meloner dyrkes også i troperne på steder med en tørtid. Her udplantes der også i slutningen af regntiden.

I troperne dyrkes meloner ofte et stykke oppe i højderne, hvor klimaet er en anelse mere subtropisk.

 

Vækst

Netmeloner (netmelon og galia) …

Meloner til eksport bliver altid sået af frø, der er købt ved en frø-producent. Planterne er ofte en F1-hybrid.

Det betyder, at forældrene har forskellige arveanlæg, der kombineret giver de specielle egenskaber, som man ønsker for den næste generation (F1-generationen). Men den næste generation kan rumme en masse skjulte egenskaber i generne, der er helt uden for kontrol, når de krydses med andre meloner. Frøene fra de høstede meloner er derfor ikke anvendelige til næste såning. Frugtavlerne ønsker naturligvis at få en melon- høst med ensartede frugter - og det kan kun lade sig gøre ved at købe frøene.

Inden frøene sås, bliver de lagt i vand i et halvt døgn. Derefter er det klogt at lade dem ligge endnu 12 timer i en fugtig klud. Det fremmer spiringsevnen.

Netmeloner (netmelon og galia) …

Frøene bliver sået i en afstand af ca. 1,5-2 meter i en rig og porøs jord. Der bliver ofte lavet dræningsgrøfter på langs af marken, der herved bliver til en masse bølgede rækker. Frøene kan sås direkte i marken, men ofte bliver de sået i små plasticsække eller potter med to frø i hver. Efter 7-9 dage er frøene spirede og har to fuldt åbne blade. De kan nu tages ud af sækken/potten og plantes ud. Den svageste plante sorteres fra.

For at sikre, at frugterne udvikler en ensartet størrelse, bliver 'stammen' klippet over efter det femte blad.

På denne stamme udvikler der sig ranker (som på vinplanten og passionsfrugt). Tre af disse får lov til at udvikle sig. Hver af rankerne bliver så også klippet af efter ca. 13 blade.

Rankerne kan udvikle rødder, hvis de kommer i god kontakt med jorden. Derfor bruger man ofte den teknik, at man ca. 1 m fra stammen hælder lidt jord på rankerne, så de på dette punkt udvikler rødder. Det sikrer, at der kommer vand og næring ud til alle frugterne. Man kan sige at selve hovedstammen bliver aflastet.

Det er dog vigtigt, at ranker og blade får fuld sol. Rødderne skal have godt med vand, mens resten skal vokse tørt og lyst.

Meloner er nært beslægtet med agurk. Denne plante kender vi fra drivhus, hvor planten ikke får lov til at kravle langs jorden, men bliver bundet op. Det samme kan man gøre med meloner. Planten udvikler spiraliserede grene, der kan hægte sig fast. Men de er ikke kraftige nok til at kunne holde frugterne. Derfor skal de ligesom agurk bindes op i snore eller støttepinde. Denne teknik bruges i drivhuse af plast eller glas, så arealet udnyttes maksimalt.

Netmeloner (netmelon og galia) …

Dyrkning af meloner i drivhuse finder også sted langs Middelhavet. Derved kan man dyrke meloner lidt tidligere på året i forhold til meloner på friland og derved forlænge sæsonen. Kvaliteten er dog altid bedst i fuld sol.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Netmeloner (netmelon og galia) …

Planten udvikler sig ret hurtigt og efter kort tid dukker de første gule blomster op. Der findes typer af meloner, hvor blomsterne er tvekønnede. Mest normalt er det dog, at der på planten er hanblomster på en lang stilk og hunblomster på en kort. Hanblomster udvikler sig før hunblomsterne. Blomsterne er altid gule uanset type faktisk så findes der kun gule eller orange blomster i hele denne plantefamilie.

Planten vil fortsætte med at blomstre indtil den dør. Derfor kan man på planten se både blomster og store og små frugter.

 

Pasning

I plantagen skal jorden helst gødes og luges ret ofte, da planten er hurtigtvoksende og ret næringskrævende.

Marken skal luges ca. hver anden uge og som nævnt er det vigtigt at holde jorden fugtig ved kunstvanding.

Jorden må dog aldrig være fyldt med vand ret længe.

Jorden tilsættes jævnligt superfosfat og kalk.

Ukrudtet fjernes ofte ved sprøjtning. Der findes ikke rigtig økologisk dyrkning af meloner endnu.

Ellers består pasningen af marken mest omkring udplantningen. Her skal jorden være fri for ukrudt og jordvoldene/ dræningsgrøfterne skal laves.

I troperne, hvor der er mange skadedyr, er det nødvendigt at foretage rotation. Det betyder, at man ikke kan dyrke den samme afgrøde på jorden efter høst.

 

Høst og pakning

 

Høst

Netmeloner (netmelon og galia) …

Der er stor forskel på, hvor lang tid der går, før meloner er modne. Det kan ske allerede 45 dage efter udplant- ning, men der kan også gå op til 4 måneder afhængig af sort og voksested.

Når et hold netmeloner er modne, går høst-holdet først marken igennem og finder de modne frugter.

Som et sikkert tegn på, at frugten er moden, afsnøres frugtens stilk automatisk. Derved forhindrer planten yderligere næringstilførsel til en moden frugt. Samtidig kan man ved disse meloner tjekke modenheden, da frugten giver efter ved et let tryk i stilkenden. De modne meloner lægges så lidt til side, så de senere kan samles op.

På større dyrkningsarealer ruller et langt transportbånd (der går på tværs af marken) derefter langs med marken. Langs transportbåndet har høstarbejderne så hver sin jordvold med meloner at se til. Meloner og kurve med meloner lægges derefter op på transportbåndet, der ruller ud til siden. Ved enden står mænd og løfter melonerne videre op på et traktorlad eller en lastbil, hvorefter frugterne køres til pakkestationen.

Netmeloner (netmelon og galia) …
Netmeloner (netmelon og galia) - 'høstmaskine'
Navn: Netmeloner (netmelon og galia) Latinsk …
Netmeloner (netmelon og galia) …
Netmeloner (netmelon og galia) - mænd løfter
Navn: Netmeloner (netmelon og galia) Latinsk …
 

Pakning

Netmeloner (netmelon og galia) …

Pakningen af netmeloner i Sydeuropa foregår ofte i gigantiske pakkehaller, hvor der også pakkes andre sorter af meloner. Traktorer og lastbiler kommer hele tiden kørende med et læs meloner.

Ved ankomsten skal læsset først vejes. Derefter bliver størrelsen af melonerne og deres kvalitet bestemt. Leverandøren får så en seddel med disse oplysninger med hjem, da de er afgørende for, hvilken pris, der skal betales for melonerne.

Truckførere sørger for at bringe kasserne med meloner til vejning og videre i pakkehallen.

Netmeloner (netmelon og galia) …

Kasserne føres til pakning af en speciel maskine, der tager kasserne enkeltvis. En anden maskine tipper kassernes indhold af meloner ud på transportbåndene.

Netmeloner (netmelon og galia) …

Derefter skal melonerne renses og pudses. Det foregår også maskinelt. Enten hældes frugterne i et kar med vand eller også oversprøjtes de med vand fra dyser. Poleringen foregår som regel ved, at frugterne ruller over et ujævnt transportbånd belagt med skumgummi. For netmeloner foregår behandlingen delvist skånsomt. Det skyldes, at frugterne kan være ret bløde og ikke tåler stød.

Netmeloner (netmelon og galia) …

De rensede frugter bliver derefter efterset for fejl. Det kan være brune pletter eller revner i skallen. Dårlige eksemplarer sorteres naturligvis fra.

Netmeloner (netmelon og galia) …

Nu ruller melonerne videre langs transportbånd for at blive sorteret efter størrelse, d.v.s. det er faktisk efter vægt, men størrelse og vægt hænger jo sammen. Et transportbånd med vægtskåle ruller hen over andre transportbånd, der går på tværs. Når en melon er ud for det transportbånd, der modtager netop dens størrelse, sænker vægtskålen sig og melonen triller videre på dette transportbånd.

Netmeloner (netmelon og galia) …

Langs hvert af disse transportbånd, hvor melonerne har samme størrelse, står der damer og pakker melonerne i papkasser. Kasserne kan godt have forskelligt udseende alt efter, hvilken kunde, de skal sendes til. Samtidig bliver meloner stadig sorteret af damerne i forskellige kategorier af modenhed og kvalitet.

Netmeloner (netmelon og galia) …

I bunden af emballagen lægges et stykke karton, der er formet, så hver melon har sin egen skål at ligge i. Derved forhindres det, at de sarte meloner ruller rundt i kassen under transporten.

Netmeloner (netmelon og galia) …

Til sidst bliver kasserne samlet på paller og hæftet sammen med plast eller snore, så de ikke falder ned under transporten. Nu skal melonerne ind i et kølerum, hvor de køles ned til ca. 8°C. det er den temperatur, melonerne skal have, når de skal transporteres med lastbil.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Netmeloner (netmelon og galia) …

I forhold til honningmeloner har netmeloner en ret kort holdbarhed. Fra Sydeuropa foregå al transport dog med lastbil. Derfor gælder det om at få sendt melonerne af sted hurtigst muligt.

 

Opbevaring

Ved 6-9°C (og 85-90% RF) kan frugten holde sig i 10-14 dage efter ankomsten.

Ved stuetemperatur er holdbarheden maksimalt 6 dage.

Meloner eftermodner ikke og har det største sukkerindhold, lige når de høstes.

Melonstykker opbevares bedst i køleskab ved 5°C.