Menu
• Indhold

Nektarin

Prunus persica var. laevis



4 hele + 2 halve

Nektarinen menes at være en mutation af ferskenen, som har været dyrket i Kina i mange tusinde år. Nektarinen smager kraftigere, den er fastere i kødet og er efterhånden mere populær end ferskenen. De nektariner, der kommer til Danmark stammer bl.a. fra Italien. En køretur på Po sletten i april er et smukt syn med de mange blomstrende frugttræer. Nektariner er meget modtagelige for plantesygdomme. Derfor sprøjtes de - og det tilrådes, at man vasker dem godt, inden man spiser dem.

 

Generelt

Nektarin - 4 hele + 2 halve

I løbet af de sidste 20-25 år er fersken efterhånden blevet en hverdagsfrugt herhjemme i sommermånederne.

Nektarin - fersken og nektarin …

I kølvandet af fersken er nektarinen for nylig dukket op. Nektarin betragtes som en variant af fersken med glat skind i forhold til den dunede fersken.

Nektarin er en 5-9 cm stor frugt med en form, der varierer fra kuglerund til oval (æggeformet). Man kan dog være heldig at støde på eksemplarer i Sydeuropa, der kan blive op til 11-12 cm i diameteren og med en fantastisk aroma.

Fra stilkenden til blomsterenden går en fure og ligesom halverer frugten langs den ene side.

Frugtens farve varierer fra skiftevis orange og rød til mørkerød. Ofte har frugten røde kinder, især på den side, der har fået mest sol.

Frugtkødet har en hvid, gul eller orange farve. Det er så saftigt, at man ofte må holde frugten lidt fra sig mens man bider, for ikke at få saften på tøjet. Smagen har den typiske ferskenaroma og en tilpas snert af sødme og syrlighed. Generelt kan man dog sige, at nektarin har en anelse mere fast frugtkød og lidt kraftigere aroma og syrlighed end fersken. Men vi kender nok alle skuffelsen over at have købt en bakke med flotte nektariner, der viser sig at være kedelige i smagen. Det skyldes, at frugter til eksport må plukkes mens de stadig er lidt umodne for at kunne holde til den lange transport. Det er svært at finde det rette tidspunkt for plukning. De bedste, men også dyreste, er de større nektariner, der sælges stykvis fra kasser. De har haft de bedste vækstbetingelser. Har man derimod fået fat i rigtigt gode eksemplarer, så kan man vist roligt sige, at alle slags ferskner smager af én mere. En himmerigsmundfuld vil andre måske kalde det. Netop derfor virker en bakke med kedelige frugter så skuffende.

Nektarin - halv frugt
Nektarin - halv frugt
Navn: Nektarin Latinsk navn: Prunus persica …
Nektarin - 3 hele + 2 halve
Nektarin - 3 hele + 2 halve
Navn: Nektarin Latinsk navn: Prunus persica …

Fersken og nektarin taber heldigvis ikke så meget aroma under eftermodningen som abrikos.

I midten af frugten er der en oval og hård sten med et frø indeni. Stenen, der er kraftig rynket eller furet (som en labyrint), har en gulbrun eller rød farve. Hos nogle sorter slipper stenen let frugtkødet, mens den hos andre virker som klistret fast til frugtkødet.

Stenen bør absolut ikke spises med, men frøet kan anvendes i industrien til fremstilling af olie samt som erstatning for mandler.

Nektariner bør først og fremmest nydes friske. De er som skabt til det på grund af den fuldendte smag og saftighed. Frugten bør skylles før den spises, hvis skindet også skal fortæres.

Friske frugter med fast frugtkød er også fortræffelige i alskens frugtsalater eller som sundt sukker på havregryn og andre morgenmadsprodukter.

De kan også blendes til en pulp, der er god at blande sammen med appelsinsaft, pæresaft eller andet (f.eks. hvidvin).

Hvis frugterne er lidt kedelige i smagen kan de også laves til grød, marmelade og lignende.

Frugten har et rimeligt indhold af C-vitamin (10 mg pr. 100 g), A-vitamin, E-vitamin, niacin, B1- og B2-vitamin. Desuden et højt indhold af mineralerne fosfor, jern, kalium og kalcium.

Frugten virker lettere afførende og vanddrivende.

 

Historisk

 

Historie

Nektarin - mand plukker

Nektarin og andre slags fersken stammer med al sandsynlighed fra Kina. Træet findes kun vildtvoksende her. Frugterne fra vilde træer er små og har en fin aroma, men træerne virker forkrøblede i forhold til de fine træer, der dyrkes. Nektarin anses for at være en mutation af fersken. Der er ingen optegnelser for, hvornår denne mutation er sket, så nektarin må regnes for at have den samme historie som almindelig fersken et langt stykke op i historien.

I Kina har frugten været dyrket i flere årtusinder. Det er nogenlunde sikkert, at den blev dyrket her allerede i år 2000 f.Kr., altså for ca. 4.000 år siden. Der opstod i Kina efterhånden en kult omkring frugten, der symboliserede udødelighed. I 1973 udgravede man liget af en kinesisk adelskvinde, der var pakket ind i en slags kinesisk mumie bestående af syv kister pakket ind i hinanden (hver kiste et nummer større). Hun var så velbevaret, at man kunne konstatere melonkerner i fordøjelsessystemet.

Havde man spurgt kineserne på den tid (år 125 f.Kr.), hvorfor hun var så velbevaret, ville de have svaret, at det skyldes den skål med ferskner, der stod ved siden af mumien.

Det tog lang tid, før træet nåede frem til Europa. Man mener, at fersken, ligesom abrikos, har bredt sig langs de gamle karavaneruter. Mange antager, at grækerne må have stiftet bekendtskab med frugten i Persien på Alexander den Store's tid (300 f.Kr.), men der er så vidt vides ikke skrevet noget om det.

Eksperterne mener, at frugterne dukkede op i Rom i det første århundrede efter Kristi Fødsel. Første gang den blev nævnt, var en beretning om Malum persicum (persisk æble), som romerne havde plantet i Egypten og på Rhodos (Grækenland). Romerne fik fremavlet 3-4 sorter af fersken, men ingen af dem er omtalt som glatskindet eller under navnet nektarin.

De blev i hvert fald altid omtalt som dyre frugter, fordi de var svære at dyrke i Italien og måtte importeres fra Persien. Men romerne berettede også om, at man dyrkede ferskner længere nordpå i Gallien. Frankrig var sandsynligvis landet, hvor man forsøgte mest ihærdigt at forædle frugten. Indtil omkring var fersken stadig en lille frugt uden den store velsmag. Ludvig 14. var personen, der først reklamerede for frugten og derved gjorde adelen opmærksom på, hvad man også 'burde' spise.

Fersken blev indført til England i 1562. Frugten blev bragt til Amerika af både spanierne og englænderne.

Frugten blev hurtigt meget populær blandt indianerne og det blev USA, der fik fremavlet de bedste sorter.

De sorter, der dyrkes i Europa (og andre steder) nu om dage, stammer hovedsagelig fra USA.

I dag produceres de samme steder som andre slags fersken bl.a. i USA, Spanien, Italien, Frankrig, Grækenland, Nord- og Sydafrika, Australien, Argentina, Brasilien og Chile.

Nektarin - mand løfter bakke

Fra maj til september får vi friske nektariner fra Sydeuropa. Resten af året i mindre omfang fra især Sydamerika.

Nektarin er på få år blevet meget populær i Europa og har taget store markedsandele fra den almindelige fersken.

Ofte er producenterne dog de samme. Der er helt klart en tendens til, at plantager med udtjente ferskentræer bliver plantet om med nektarin.

 

Historien bag navnet

Navnet nektarin kommer fra nektar, der hentyder til frugtens saftighed, velsmag og sødme. Navnet staves ofte med c (nectarin) i stedet for k.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Nektarin - blå dame og træ

Det 6,5-7 meter høje træ er løvfældende. I naturen bliver træet bredkronet og meget smukt. Men det er et sjældent syn.

Nektarin - 2 kasser og 2 rækker …

I plantagerne i Sydeuropa bliver træet holdt nede i en højde af 3-4 meter. Det skyldes, at de øverste grene bliver klippet af, så det er lettere at komme til at plukke frugterne. Samtidig dyrkes træerne ofte i espalier på lange rækker.

Til haveejerne herhjemme anbefales det altid at dyrke planten som espalier opad en sydvendt mur.

Men det er nu en skam, for træet er smukkere, når det står mere frit. Man skal blot sørge for, at træet står i læ og lunt. Det anbefales af mange at dækker blomsterne til med plast eller lærred, mens der er risiko for nattefrost. Nektarin er sværere at dyrke i Danmark end almindelig fersken.

Stammen er mørk brun og skinnende (som det kendes fra bl.a. kirsebær og birk). Nye skud er rødlige.

De smukt grønne blade er lange og smalle (lancetformede). Bladene er spidse og mere eller mindre savtakkede i kanten. De smukke lyserøde blomster på ca. 3 cm i diameteren sidder tæt ind til grenene på en kort stilk. Blomster og frugt sidder på grene, der blev dannet det forrige år. Disse et-årige skud kan i vintertiden kendes på, at der sidder tre knopper side om side. Knoppen i midten kaldes vegetativ, da den kan danne et nyt skud (næste års frugtgren). Sideknopperne er blomsterknopper med oftest kun én blomst i hver knop. Der er ingen synlige forskelle på træet af fersken og nektarin, andet end frugterne.

De glatskindet frugter er skiftevis orange og røde med røde 'kinder' på den side, der har fået sol. Der findes også frugter, der er kraftigt røde. Botanisk kaldes frugten for en stenfrugt.

Nektarin betragtes som en mutation af fersken. Det ser ud til, at det er et bestemt gen, der giver dominans for det lodne skind hos fersken. Ved mutation, der er ganske almindeligt i naturens verden, er den genetiske 'fejl', nektarinen, så opstået. Der findes dog også den mulighed, at en fersken er blevet krydsbestøvet med eksempelvis blomme. Fersken og blomme er nært beslægtede og det virker slet ikke usandsynligt, at en krydsning ville resultere i nektarinen.

 

Klima og vækst

 

Klima

Planten stammer fra subtropiske eller mildt tempererede egne. I princippet kan træet også dyrkes i

Danmark, men træet blomstrer tidligt og er meget ømtålelig overfor frost efter blomstring.

Træet har brug for en kølig hvileperiode på mindst to måneder, hvor træet smider bladene. Træet kan tåle temperaturer på ned til -28°C i en kortere periode.

Til gengæld klarer træet også den stegende hede og tørre sommer i subtroperne, hvis blot der kunstvandes, mens frugterne dannes.

Generelt kan man sige, at et godt vindistrikt også er godt til dyrkning af nektarin. Den absolutte nordgrænse for dyrkningen er Danmark.

 

Vækst

Nektarin - mand ses gennem hul

Træet kan formeres ved frø, men variationen i kvalitet og smag er stor. Derfor formeres gode sorter ofte ved podning. Frugttræer bliver ofte podet over på et træ af en anden art. Men hos fersken og nektarin anbefales det ofte at pode på små ferskentræer, der er sået (af frø). Man kan dog også bruge stiklinger fra grene, der bærer masser af frugt.

Træet vokser bedst i kalkrig sand- eller lerjord, der er løs, varm og fugtig. Nektarin og fersken er ofte plantet side om side i plantagerne.

For nektarintræet er det vigtigt, at rødderne kommer så tæt til overfladen som muligt. Derfor placerer man undertiden fliser eller andet under rødderne ved udplantningen for at få rødderne til at brede sig udad.

I store plantager plantes træerne oftest i espalier. I lange rækker på 50-100 meter placeres træerne med et par meters mellemrum. Langs rækken går der et par wirer, som de bedste grene bliver tvunget til at vokse hen ad. Afstanden mellem rækkerne er 2-3 meter, så en speciel høstmaskine kan køre der. Grene, der i bunden breder sig ud mellem rækkerne, bliver klippet af. Efterhånden som træerne vokser op, bliver rækkerne til høje hække.

I tørre områder går der ofte vandslanger langs rækkerne af træer i plantagen. Tæt ved stammerne står der så en lille sprinkler, der fordeler vand ud til rodsystemet. Mens frugterne udvikler sig, bliver der kunstvandet på denne måde.

Planter fra frø giver frugt efter 3-4 år, mens podede planter godt kan give tidligere.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Nektarin - blomster mod blå himmel

For dem, der synes at et blomstrende japansk kirsebærtræ er et smukt syn, vil en køretur på Po

Sletten i Norditalien i begyndelsen af april være et fantastisk syn. Blomsterne på nektarin- og almindelige ferskentræer ligner blomsterne fra denne slægtning. De har samme lyserøde farve.

Der er blot ikke helt så mange af dem. Blomsterne sidder enkeltvis eller to sammen tæt ind til grenene på en kort stilk.

Bier og andre insekter bestøver blomsterne.

Nektarin - gruppe af blomster

Først når blomstringen er i gang, begynder bladene at folde sig ud.

I Danmark kan man også dyrke nektarin. Men blomsterne kommer så tidligt, at der nogle år ikke rigtigt er insekter til at bestøve dem. Her er det fornuftigt at håndbestøve blomsterne, hvis man vil have frugter. En anden ulempe er, at blomst og frugt er meget ømtålelige overfor frost, hvilket er typisk om natten i det danske forår. I de år, hvor nattefrosten ikke er for streng, blæsten ikke for hård og solen skinner om sommeren (tjah, det sker da somme tider …), så kan man få fantastiske nektariner fra egen have, der nogenlunde er på højde med de frugter, man kan købe i Sydeuropa.

Nektarintræet har en tendens til at udvikle flere frugter, end træet kan bære. Det klarer træet dog nogenlunde selv. 4-6 uger efter bestøvningen tynder træet selv ud i antallet af frugter. Vil man have en høst af store frugter, må der dog tyndes ekstra ud. Hvor der er udviklet to frugter ved siden af hinanden, fjernes den ene. Det er bedst, hvis der er 7-8 centimeters afstand,mellem frugterne på en gren.

Frugtanlægget indeholder to æg, men det er næsten altid kun det ene, der bestøves og udvikles. Derfor er frugten altid lidt større i den ene side.

 

Pasning

Nektarin - grøn traktor

Når først et træ har fået fat, har træet en god evne til at tilpasse sig omgivelserne. En del af pasningen foregår derfor mens der plantes ud. Marken skal rengøres for ukrudt, de små planter får gødning og godt med vand.

Senere klippes grenene af i toppen, så træet mere bliver en busk end et højt træ, hvor det er svært at nå de øverste frugter. En stor del af arbejdet består i at tilpasse træerne til espalier.

Ved podede træer opstår der tit det problem, at pode-træet i en årrække bliver ved med at sende sine egne grene af sted. Derfor skal yngre træer jævnligt efterses for disse grene, der skal klippes bort, da de tager næsten alt kraft fra resten af træet.

Nektarintræet er dog modtagelig for mange plantesygdomme som bakterier, svampe og virus. Ferrskenblære- syge er velkendt af haveejere herhjemme. Den forårsages af svampen Taphrina deformans der giver røde og forkrøblede blade.

Nektarin - økologiske bakker

Derfor sprøjtes der jævnligt i mange plantager. Der dyrkes dog også økologiske nektariner, men ydelsen er her noget lavere samtidig med, at træet så er endnu mere arbejdskrævende. Også i den økologiske dyrkning sprøjtes der, men væskerne er organiske (eksempelvis afkog af urter).

På træerne i plantager hænger der ofte små hvide plastikhylstre, der skal forhindre skadedyrene i at brede sig.

Alligevel består en stor del af efterårsarbejdet i at afbrænde grene (endda træer), der er blevet ramt af sygdom.

Efter høst bliver alle grene, der har båret frugt skåret af lige over det nye vegetative skud, der giver næste års frugt.

 

Høst og pakning

 

Høst

Nektarin - dame med hat smiler …

Når træerne er 5-6 år gamle begynder de at give rigtig mange frugter. Træets levetid er dog mange steder kort. Nogle steder skal marken plantes om allerede efter 8-10 år, men andre steder sker det først efter ca. 20 år.

Nektarin - dame smiler til dig

De modne frugter kan plukkes i hånden ligesom slægtningene blomme og abrikos. Blomsterne sidder direkte på ældre grene og har ikke en særlig stor stilk. Denne stilk vokser sig heller ikke større, mens frugterne udvikler sig, så det ser nærmest ud til, at frugterne er klistret fast på grenen.

Høstarbejderen går oftest rundt med en spand til at lægge frugterne i. Når spanden er fyldt op, hældes frugterne direkte i store trækasser. Dette gøres meget forsigtigt, da fersken er meget følsom overfor stød. Frugterne højere oppe må tages med en stige.

Nektarin - høstmaskine

I større plantager bruger man en speciel høstmaskine, der kan minde lidt om en smal mejetærsker.

Nektarin - mand plukker

Det er dog ikke maskinen, der gør arbejdet. Den er nærmere en kørende platform mellem rækkerne, hvor 3-4 høstarbejdere kan plukke frugterne på begge sider af rækken i forskellige højder.

Frugterne til eksport høstes før de er helt modne og stadig hårde. Derved forlænges holdbarheden og frugterne kan bedre tåle strabadserne under transporten.

Nektarin bliver som regel sendt til pakning i store kasser, der kan rumme flere hundrede kilo frugt. De samme kasser bruges også til høst af almindelig fersken, kiwi, æbler, pærer og blommer.

Nektarin - kasser med frugt
Nektarin - kasser med frugt
Navn: Nektarin Latinsk navn: Prunus persica …
Nektarin - frugter i kasse
Nektarin - frugter i kasse
Navn: Nektarin Latinsk navn: Prunus persica …
 

Pakning

Nektarin - dame med stor ørering

Pakning af nektarin foregår oftest i gigantiske pakkehaller. Oftest er der tale om et kooperativ, hvor mange ferskenavlere, små og store, er fælles om pakning og eksport.

De store kasser med nektarin bliver kørt hen til en speciel maskine, der læsser frugterne af.

Nektarin - grøn børste

Først skal frugterne vaskes. Det foregår ofte i et stort bassin med vand. Skindet på nektarin er ikke så sart som på fersken. Derfor bliver frugterne ofte skrubbet med en børste undervejs.

Derefter bliver frugterne lufttørret ved, at frugterne ruller på et transportbånd forbi nogle kraftige ventilatorer.

Nektarin - stor, stor dame

Senere ruller alle nektariner forbi damer, der sorterer dårlige eksemplarer fra.

Nektarin - kalibrering

Som næsten alt frugt fra syden, skal frugterne derefter kalibreres, det vil sige sorteres efter størrelse. Det foregår dog næsten altid efter vægt, da vægt og størrelse som regel følges ad. Hver frugt ruller fra transportbåndet ud på sin egen vægtskål. Disse vægtskåle passerer hen over flere transportbånd, ved hvilke der pakkes i bestemte størrelser. Når en vægtskål er ud for den rigtige bane, tipper den frugten ned derpå.

Nektarin - damer i blåt

Langs hvert transportbånd stå damerne og pakker frugterne med samme vægt. De pakkes ofte i forskellige kasser afhængig af frugternes størrelse og kvalitet.

Nektarin - dame med gule handsker

Store og flotte nektariner kommes i træ- eller papkasser, hvor der som regel er små skåle i underlaget til hver frugt.

Nektarin - frugt i bakker

De mindste frugter er dem, vi oftest ser herhjemme. De pakkes i bakker med 1 kilo frugt i hver. I en speciel afdeling af hallen løber disse mindre frugter op ad et transportbånd. For enden bliver frugterne sendt videre, hver gang der er et kilo, hvorefter frugterne triller ned i en bakke.

Nektarin - damer i lyseblåt

Inden bakken pakkes ind i et plastiknet, bliver den efterset. Frugterne skal ligge ordentligt i bakken.

Til sidst ruller bakken ind i et langt rør, der virker som en tunnel omgivet af plastiknettet. Når bakken kommer ud af røret, klippes nettet af bag den og hæftes sammen v.h.a. varme. En maskine pakker så bakkerne i papkasser.

Nektarin - rødt rør
Nektarin - rødt rør
Navn: Nektarin Latinsk navn: Prunus persica …
Nektarin - rør
Nektarin - rør
Navn: Nektarin Latinsk navn: Prunus persica …
Nektarin - maskinpakning
Nektarin - maskinpakning
Navn: Nektarin Latinsk navn: Prunus persica …

Inden frugterne bliver sendt af sted med lastbil, skal de køles ned til en temperatur på ca. 2°C, så de ikke eftermodner alt for meget under transporten. På grund af den korte holdbarhed står frugterne dog ikke særlig lang tid på lager.

Nektarin - lager
Nektarin - lager
Navn: Nektarin Latinsk navn: Prunus persica …
Nektarin - frugt køres ind i lastbil
Nektarin - frugt køres ind i lastbil
Navn: Nektarin Latinsk navn: Prunus persica …
 

Transport og opbevaring

 

Transport

Nektarin - 2 lastbiler

Nektariner fra Sydeuropa kommer hertil med lastbil. Fra Chile og Sydafrika sendes frugterne dog med luftfragt (air cargo). Frugterne er meget ømtålelige overfor tryk og stød.

 

Opbevaring

Ved 0°C (og 95-100% RF) kan frugten holde sig i 3 uger efter høst.

Ved 2-4°C (og 90-95% RF), der nogenlunde, men ikke helt svarer til en plastpose i køleskabet, kan frugten holde sig i højst en uge.

Ved stuetemperatur er holdbarheden kun et par dage.

Frugterne er meget sarte overfor tryk og stød.