Myrobalan (Amla)
Phyllanthus emblica eller Emblica officinalis
På lokale markeder i Asien kan man af og til møde de små myrobalan-frugter. Umiddelbart er de ikke særlig indbydende. De er snerpende sure og hårde som stearin. Det er da heller ikke en frugt, som spises frisk. Derimod bruges den til marmelade eller pickles. Myrobalan er fuld af C-vitaminer og derfor er den så sur. Frugterne siges at være gavnlige mod leverbetændelse og dysenteri. Bark og blade bruges til at farve silkestof. Myrobalan er en rigtig regnskovsplante. Endnu eksporteres den ikke.
Myrobalan er en lille frugt, som højst sandsynligt aldrig vil dukke op herhjemme. Men er man på en rejse i Asien, vil den undertiden dukke op på det lokale marked.
Frugten er næsten rund med en diameter på 2-3 cm. Farven er lysegrøn, gul eller brungul med et svagt grønligt skær. Mange frugter har brune pletter eller felter på overfladen.
På langs af frugten kan man lige ane 6 streger. Frugten er hård også i moden tilstand. Skindet er glat og lidt voksagtigt.
Efter et bid i det seje frugtkød mister man hurtigt lysten til at spise frugten frisk. Smagen er syrlig på grund af et ekstremt højt indhold af C-vitamin, men også lidt snerpende på grund af garvesyren, tannin.
I centrum af frugten ligger kernen. Den virker næsten som tømret fast i frugtkødet. Kernen er bemærkelsesværdig, idet den rummer indtil flere frø. På langs af den glatte lysebrune kerne går der nogle skarpe riller. Efter længere tids tørke flækker kernen langs rillerne, så de små sorte frø bliver kastet lidt væk fra hinanden.
Indiske befolkningsgrupper koger frugten på mange måder til marmelade, pickles osv. I Thailand gør man det samme med andre krydderier.Det hele skulle efter sigende smage aldeles fantastisk.
Myrobalan er meget vitaminrig. Indholdet af C-vitamin er på hele 1,5 g pr. 100 g!
Om Generelt
Fakta
- Navn:
- Myrobalan (Amla)
- Latinsk navn:
- Phyllanthus emblica eller Emblica officinalis
- Familie:
- vortemælkfamilien
- Form:
- Rund
- Størrelse i cm:
- 0-5
- Farve:
- Ydre: Gul, brun, grøn.
Indre: Gul, brun - Overflade:
- Mønster
- Konsistens:
- Hård, fast, tør
- Smag:
- Syrlig
- Forarbejdning:
- Kogt
- Produkter:
- Marmelade
- Andet:
- Medicin, farve, pickles
Historie
Myrobalan stammer i naturen fra Asien. Det er ikke nemt at sige præcist hvorfra, da det findes vildtvoksende mange steder. Frugten har været kendt af mennesket meget længe. Selv på det gamle sprog sanskrit har frugten et navn, melaka.
Træerne vokser nu overalt i landene omkring det Indiske Ocean, men frugten er ikke så udbredt som slægtningen, Star Gooseberry.
Der er dog ikke tale om egentlige plantager. Myrobalan er en frugt, der ofte indsamles fra vildtvoksende træer.
Historien bag navnet
Allerede i 1937 havde frugten det danske navn grå myrobalan, da frugten har en navnebror, myrobalan (Prunus cerasifera) fra rosenfamilien. Denne plante bliver ofte brugt som podningsplante for blommer og fersken.
Det er dog ret misvisende at kalde frugten for grå myrobalan, da frugten i moden tilstand er gul og ikke grå.
Grøn myrobalan eller cermai (Phyllanthus distichus) er en lignende frugt, der virker som en mellemting mellem myrobalan og slægtningen Star Gooseberry. Frugten er grøn i moden tilstand og har Star Gooseberry's stjerneform, men ender i en spids.
Botanisk set er frugten en stenfrugt.
Produkt: Marmelade
Det har længe været en tradition i dyrkningslandene at koge frugterne med sukker, så der fremstilles marmelade. Stilken fjernes inden kogning. Kerner fjernes eventuelt efter kogning.
Klima
Planten stammer fra tropiske egne, hvor den trives både i det fugtige lavland, i halvørken og op til 1.250 m over havets overflade.
Vækst
Myrobalan formeres næsten udelukkende ved frø. Frøene ligger inde i stenen (kernen), der flækker efter længere tids tørke.
Det er dog også muligt at formere ved podning eller rodskud i tilfælde af et ekstra godt træ.
Træet kan vokse i mange forskellige typer af jord.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
