Menu
 

Generelt

Minikiwi (Arguta) - 3 hele + 7 …

Sidst på sommeren og først på efteråret kan der pludselig ligge minikiwi på hylderne. Så gælder det om at slå til, for sæsonen er ikke så lang for frugterne og det er holdbarheden heller ikke. Men de er delikate og regnes af mange for at være lidt bedre end almindelige kiwifrugter og de er i de flestes øjne en god anbefaling! De små frugter ken endda dyrkes i haven, hvor de pynter nymalede såvel som udslidte læhegn.

Minikiwi (Arguta) - bakke med frugter

De fleste kender udmærket godt udseendet af en kiwi. Det er en lille afrundet cylinderformet frugt med små brunlige hår, der giver en filtet overflade. Minikiwi er, som navnet antyder mindre og så har de ingen hår.Den bliver 1,5-3 cm lang, hvorimod diameteren er 1-2 cm. I den ene ende kan man se rester af den visne blomst, hvis frugterne dyrkes i haven. Ved pakning forsvinder de ofte. Form og størrelse varierer meget hos eksportfrugterne. De kan ligne aflange stikkelsbær (cylinderformede) eller små runde æbler.

Farven på skindet varierer. Hos eksportfrugter er farven lyst grågrøn. Nogle sorter har en mørkere grøn farve. De kan endda være nærmest gennemsigtigt mørkegrønne. Skindet kan være glat og blank eller mat og rynket.

Skæres frugten over på tværs, kan man tydeligt genkende kiwifrugten. Yderst er frugtkødet lysegrønt til mørkegrønt. I centrum er det ofte cremehvidt. Fra centrum og ud i det grønne frugtkød går fine lyse strenge. På grænsen mellem den hvide midte og det grønne ligger de mange mørkebrune til sorte frø. De ligger pænt pakket ind mellem de lyse stråler i frugtkødet. Nogle gange kan frugtkødet være geléagtigt og mørkegrønt, hvorved overgangene kan være svære at få øje på. Det gælder især frugter fra haven.

Minikiwi (Arguta) - 4 hele + 6 …
Minikiwi (Arguta) - 4 hele + 6 halve
Navn: Minikiwi (Arguta) Latinsk navn: Actinidia …
Minikiwi (Arguta) - 2 hele + 2 …
Minikiwi (Arguta) - 2 hele + 2 halve
Navn: Minikiwi (Arguta) Latinsk navn: Actinidia …

Frugtkødet er blødt og meget saftigt. Hele frugten, bortset fra stilken, spises med. I modsætning til den store grønne kiwi er skindet nemlig behageligt.

Smagen er behageligt sød og svagt syrlig med en tydelig kiwiaroma. Man kan vel nærmest kalde den en blød og mild kiwi.

Umodne frugter kan udmærket spises. De er en anelse mere syrlige. En moden frugt giver efter for et let tryk. Man skal dog ikke presse for hårdt, da frugterne er blødere og sartere end store kiwifrugter.

Minikiwi bør først og fremmest nydes frisk. Den er et mellemmåltid i sig selv. Store (men stadig små!) frugter kan eventuelt skæres ud i skiver på tværs. Derved fremkommer miniatureskiver med det pyntelige kiwimønster.

Miknikiwi kan bruges på nøjagtig samme måde som store kiwifrugter. De er endda specielt egnede til marmelade, gelé, kompot og chutney.

Frugterne har sikkert et højt næringsindhold på linie med gul og grøn kiwi.

 

Historisk

 

Historie

Minikiwi (Arguta) - 3 hele + 4 …

Minikiwi stammer i naturen fra Kina, hvor den er nævnt i gamle historiebøger allerede i 770 e.Kr. Det er jo ganske længe siden, ja faktisk næsten 800 år før den almindelige kiwi blev nævnt. Men denne plante udgjorde en del af vegetationen i tertiærtiden for små 69-3 millioner år siden og så må man jo indrømme, at det tog menneskeheden temmelig lang tid at få nævnt planten!

Det var den berømte russiske planteforsker og arvebiolog Ivan Mitjurin (1855-1935), der omkring det forrige århundredeskifte arbejdede med at udvikle nye sorter af denne plante. Han ledte efter frugtgivende planter, der kunne klare den hårde russiske vinter. Det lykkedes ham at fremstille over 300 nye træ- og busksorter, hvoraf nogle få var minikiwier. Ganske store arealer er derfor beplantet med minikiwi i Rusland. Mitjurin arbejdede i øvrigt tæt sammen med en ligeså berømt amerikansk planteforsker, Luther Burbank. Mærkværdigt nok har vi ikke fulgt efter i Nordeuropa med en decideret dyrkning. Nogle har en minikiwi voksende i haven, men så er det også sagt.

I Tyskland har man lanceret hjemligt dyrkede frugter under navnet Bayernkiwi. Foreløbig er det dog kun Italien, der kan siges at have en egentlig eksport af frugterne. Denne produktion foregår i Norditalien. New Zealand, der må siges at have gjort hele 'kiwifamilien' kendt, har lige lanceret gul kiwi. Her taler man i skrivende stund også om arguta. Der har været forslag om at kalde minikiwi for Kiwi Berry, men det hele virker lidt tys-tys. Så måske er der noget under opsejling med minikiwi og det ville slet ikke være så tosset!

 

Historien bag navnet

Navnet minikiwi er fremkommet som et dansk mundheld. Der er tale om en lille frugt med samme smag og familie som almindelig kiwi og så må frugten da hedde minikiwi. Rundt omkring har frugten dog også andre navne. Amerikanerne kalder den for babykiwi. Mere almindeligt er det at kalde frugten efter dens botaniske navn, så navnene arguta, arguta kiwifruit og kiwi arguta fremkommer.

I litteraturen er plantens botaniske navn Actinidia chinensis. Der vil dog især i fremtiden være mulighed for, at frugter under navnet minikiwi også kan være arter som den i familien omtalte Actinidia kolomikta.

Der findes forskellige sorter af minikiwi. Herhjemme kan man i planteskoler købe sorten Issai. De kendteste dyrkede sorter hedder Frugtbar Actinidia, Tidligt moden Actinidia og Sent modnende Actinidia. Disse sorter er skabt i Rusland af den berømte planteforsker Ivan Mitjurin. Navnene er oversat til dansk og hentyder til, hvornår de modnes på året. Han fremavlede også en sort ved navn Klara Zetkin. I Japan dyrkes en stor sød frugt ved navn Kokuwa. Fra slægtningen kolomikta fremavlede Mitjurin sorten Mitjurins Ananas Actinidia, der som navnet antyder har ananassmag.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Minikiwi (Arguta) - planter

Kiwiplanten er en løvfældende slyngende busk, der dyrkes i en eller anden form for espalier. Den opnår derfor en maksimal højde af 2-3 m. I naturen kan planten blive meget højere, hvis den har noget at vokse opad. Naturlige planter har dog ofte mere karakter af en busk end en klatreplante. Grenene beskæres ligesom vinplanter hvert år. En gren kan dog blive flere meter i løbet af en sæson. Som bønneplanter snor stamme og sidegrene sig omkring stænger og tråde. Kiwiplanter snor sig altid mod venstre. Der er stor forskel mellem de forskellige sorter. Hos nogle er grenene tynde stilke og bladene små, mens andre med tiden kan danne en decideret stamme. Grene og stamme er ofte mørkebrune.

Bladene er undertiden svagt hjerteformede, men er ellers elliptiske. De har en længde på 4-8 cm og en bredde på 2-4 cm. Bladstilken er bleggul til lysegrøn. De første blade på unge planter er lysegrønne. Senere bliver bladene mere olivengrønne. Undersiden er mat med tydelige bladribber. Oversiden er nere glat og læderagtig. Bladene har en tendens til at folde sig sammen langs bladets midterribbe.

I planteskoler kan man købe tvekønnede planter med selvbestøvning. De dyrkede sorter i plantager består dog nogle steder af hanplanter og hunplanter. Hanplanternes funktion er udelukkende at bestøve de frugtgivende hunplanter.

Minikiwi (Arguta) - 2 frugter + …

Botanisk set er frugten et bær.

 

Klima og vækst

 

Klima

Planten stammer fra subtropisk til tempereret klima. Planten tåler ekstrem frost, mens den i vinterperioden er i dvale og har smidt bladene. Her kan planten klare temperaturer ned til -30°C nogle endda -40°C. Bladene tåler derimod ikke frost i samme grad. Knopperne med grene skyder dog 2 gange om foråret. Hvis den første knopskydning bliver beskadiget af frost, kommer planten sig og sender en ny omgang grene ud. Disse vil dog sjældent resultere i det samme antal frugter.

I vækstperioden kræver planten en del nedbør. Dette kan justeres ved kunstvanding.

 

Vækst

Minikiwi (Arguta) - espalier

Ved formering af minikiwi kan man godt bruge frø. Det er på denne måde de forskellige sorter er opstået. Det er dog en langsommelig proces, hvis man ønsker at se frugter på planten. Man skal absolut ikke regne med, at arvematerialet er identisk med frugten, de er taget fra. Planterne udviser en stor variation, hvilket frugterne i øvrigt gør på et og samme træ. De små frø pilles ud af frugten, skylles og lægges til tørre. Mens de er i frugtkødet er de bløde. Ved tørring bliver de hårde. Når frøene skal sås, er det klogt lige at lægge dem i fryseren for en kort stund. Det sætter gang i spiringen.

I plantager dyrker man planter med ens egenskaber. Her benytter man sig af en mere enkel måde at formere planterne på. Om efteråret, når planterne har smidt bladene, klipper man grene af planten. De kan have en længde på 20-30 cm. De stikkes i plantemuld og begynder hurtigt at slå rødder. Det kaldes for vegetativ formering, da arvemassen i de nye planter er identisk med moderplanten.

Der er stor variation i udplantningen. Man lader altid planten slynge sig langs pinde eller wirer i en eller anden form for espalier. Planterne sættes i rækker, der som regel går i retning fra nord til syd. Derved opnås maksimal udnyttelse af sollys og varme. Rækkerne kommer efterhånden til at ligne lange hække. Mellem rækkerne er der ofte 4-5 m. Planterne breder sig og det skal være muligt at bevæge sig rundt mellem rækkerne.

En række kan bestå af 2 endestolper med en højde af ca. 2 m, hvorimellem der går 3-4 wirer med ca. 50 centimeters afstand. I rækken kan afstanden mellem planterne typisk være 2-3 m. På denne måde kan sidegrene skyde ud langs wirerne til begge sider.

Man kan også i en højde af 1,5 m eller mere have en tværbjælke på stolpen, så stolpen kommer til at ligne et T. Her lader man så de fleste wirer gå oppe langs tværbjælken. Stolpe og bjælke kan selvfølgelig også være lavet af metal. kiwiplanterne og taget er grene, blade og frugter. På denne måde kan man gå på kryds og tværs i plantagen og plukke frugterne i 'taget'.

Med jævne mellemrum plantes der en hanplante. Den giver ikke frugt, men skal bruges til bestøvningen. Der findes dog også selvbestøvende sorter.

Jordbunden i en plantage skal være sur. Det vil sige at pH-værdien skal være 7 eller derunder. Den optimale pH-værdi ligger på 4,5-5,5. Hvis værdien kommer derunder, må man tilsætte jorden lidt kalk. Hvis den kommer over 7, kan dette ses øjeblikkeligt på bladene, der bliver gullige. Så må jordbunden tilsættes f.eks sphagnum.

De første 2 år får planten mere eller mindre lov til at vokse op uden beskæring. Nogle gange må man hjælpe grenene til at vokse i den retning man ønkser. Fra det tredje år må man i gang med to beskæringer om året. Ellers vil sidegrene og planter filtre sig ind i hinanden i et uoverskueligt virvar. Stammen og frugterne skal have lys og luft for at udvikle sig. Der skal dog være blade til at beskytte frugten mod solskolning, som kan ses på nogle frugter som mørke pletter.

Stiklingerne begynder at blomstre og give frugt allerede det første år. Planten giver dog først rigtig godt, når den er 3-5 år gammel.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Blomstringen starter, når stiklingen er 1-2 år gammel. Hen på foråret skyder de første grene med blade ud fra stængelen. På disse grene vil der så komme små lyse knopper. Dette er blomsterknopperne. De tager nogen tid om at udvikle sig og blomstrer først omkring maj eller juni måned.

Blomsterne er hvide har en behagelig duft. De minder om små kiwiblomster, men der er mange flere af dem.

 

Pasning

Planterne af minikiwi er ikke så sarte som store kiwiplanter. Sorten Klara Zetkin er modstandsdygtig overfor svampeangreb. De tåler bedre blæsten, men bør dog plantes i nogenlunde læ.

Larver og andre insekter elsker at gnaske i plantens blade. Dette skal kontrolleres, da et stort bladtab begrænser antallet af gode frugter.

Det vigtigste arbejde er beskæring. Ellers vil planterne filtres ind i hinanden. Beskæringe foretages bedst, når planten er i dvale.

 

Høst og pakning

 

Høst

Frugterne af minikiwi udvikler sig tidligere end store kiwifrugter. Nogle sorter er modne i august, mens andre modnes i september.

Man kan mærke på frugterne, når de er modne. Så mærker de bløde. Eksportfrugterne har en grågrøn farve ved modenhed. Andre sorter er mere mørkegrønne og en anelse glasklare. Nogle steder klippes stilken med, da frugterne er mere skrøbelige end store kiwifrugter.

De lægges forsigtigt i spande eller kureve og sendes derefter til pakning. Antallet af frugter pr. træ er højere for minikiwi end for de større kiwifrugter. Vægtmæssigt er udbyttet dog lige omvendt.

 

Pakning

Minikiwi (Arguta) - bakke af plast …

Pakningen af minikiwi minder en del om pakning af jordbær. Frugterne kommes i plastbakker og vejes, så der er den samme mængde frugt i bakkerne. Dernæst sættes bakkerne i større papkasser, der stables på paller.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Minikiwi kommer hertil fra Italien i lastbil. Hvis fjernere egne begynder at eksportere, vil man sandsynligvis bruge lufttransport.

 

Opbevaring

De små frugter har ikke så lang en holdbarhed som gul og grøn kiwi. Det anbefales derfor at nyde frugterne i løbet af et par dage.