Menu
• Indhold

Mangostan

Garcinia mangostana



3 hele + 1 åben frugt

Mangostan hører til blandt de bedste af de eksotiske frugter. Derfor kaldes den "Frugternes dronning". Smagen er som en blanding af jordbær, vindrue, abrikos, appelsin, ananas og fersken. Mangostan er en rigtig regnskovsplante, og svær at dyrke i plantager. Når træet er plantet, må man vente 15 år, før de første frugter kan høstes. Det er en dyr frugt også i Sydøstasien, hvor den stammer fra. Den søde mangostan spises frisk og bruges til desserter og kødretter - og i husapoteket mod diarré og feber.

 

Generelt

Mangostan er en næsten kuglerund frugt på størrelse med en stor tomat eller en lille appelsin. Den er ca. 4-7 cm i diameteren. I Sydøstasien kan frugten dog blive op til 10 cm. Frugten flader en anelse ud i begge ender. I stilk-enden sidder, foruden stilken, fire buede bægerblade. Jo grønnere de er, desto friskere er frugten. Farven på skallen kan variere fra brun over rødbrun til mørk purpurfarvet. På markeder i troperne kan der være pletter på skallen. Det er en naturlig mælkesaft, der nromalt fjernes ved eksportfrugter.

Mangostan - 3 hele + 1 åben frugt
Mangostan - 3 hele + 1 åben frugt
Navn: Mangostan Latinsk navn: Garcinia mangostana …
Mangostan - pyramide af frugt
Mangostan - pyramide af frugt
Navn: Mangostan Latinsk navn: Garcinia mangostana …

I den anden ende af frugten sidder spidsen af støvfanget tilbage og danner et stjerneformet eller blomster- agtigt mønster bestående af 4-8 støvfang. Det pudsige er, at antallet svarer til antallet af frugtstykker inde i frugten.

Mangostan - åben frugt

Skallen er læderagtig, næsten træagtig, og indtil 9 mm tyk. Det kan lade sig gøre at trykke sig ind til frugtkødet med fingrene. Men den bedste og mest pyntelige måde er, at skære frugten over langs 'ækvator' af frugten og så trække de to låg fra hinanden. Derved kommer de snehvide eller elfenbenshvide segmenter til at ligge smukt i det ene låg. Man skal lige være opmærksom på, at der kan løbe lidt purpurfarvet saft ud af skallen, når den skæres over. Hvis det kommer på tøjet, er det næsten ikke til at få af.

Første gang man står med en mangostan i hånden, kan den måske godt minde lidt om en mislykket og slidt tennisbold. Men lige så snart man opdager farvespillet indeni, forandres frugten til en højst pyntelig ting til ethvert bord. Og dertil kommer selve smagsoplevelsen af det saftige og kødede frugtkød.

De hvide frugtstykker eller segmenter kan let pilles ud med en teske eller fingrene. De største segmenter har et frø indeni sig. De mindre har intet frø eller et svagt udviklet frø. Antallet af frø varierer mellem 0 og 3. Under alle omstændigheder spises hele segmentet med eller uden frø. Hvis segmenterne er hvide uden alt for meget brunt frugtkød, er der tale om noget nær den fuldendte frugtsmag. Det er en frugt som muligvis alle mennesker kan lide!

Smagen er en tilpas afstemt blanding af syrlighed og sødme plus en let krydret smag. Når folk har forsøgt at beskrive smagen, er frugterne ananas, jordbær, vindrue, abrikos, fersken og appelsin blevet nævnt. Hvis det hele skal passe, må man vel nærmest sige, at frugten smager som en frugtsalat. Men frisk og god, det er den.

Mangostan er først og fremmest en frugt, der bør nydes frisk og let afkølet. Der er endog mennesker, der mener, at det grænser sig til blasfemi at spise frugten sammen med andet, da frugtsmagen er så fuldendt i sig selv.

Frugten har dog talrige anvendelsesmuligheder, hvis man blot er opmærksom på, at frugtsmagen forsvinder under opvarmning. Mangostan passer godt til kager og desserter, hvor segmenterne lægges (ligesom kiwi) som pynt. Den er fin til alle kødretter og stærkt krydrede sovse, hvor smagen afstemmes af frugtstykkerne.

Frugtkødet kan også hakkes i småstykker (evt. i blender) og kommes i creme, budding eller is.

Indholdet af vitaminer er kun moderat. Der findes en del C- vitamin (66 mg pr. 100 g), A- og B-vitaminer samt mineralerne calcium, fosfor og jern.

Det spiselige frugtkød er ligesom hos f.eks. rambutan en opsvulmet frøkappe. Forskellen ligger i, at frøet hos mangostan faktisk slet ikke er et frø i normal forstand, da det ikke er dannet ved bestøvning

Mangostan - frugter i båd

I Sydøstasien spises mangostan ofte sammen med durian. Smagen skal efter sigende neutralisere 'varmen' i durian. Så hvis man har et brændende ønske om at kunne lide durian, så er det da et forsøg værd.

Da mangostan høstes når den er moden, behøver man aldrig at være i tvivl om modenheden.

 

Historisk

 

Historie

Mangostan - både med frugt

Mangostan stammer i naturen fra Sunda Øerne og den Malajiske Halvø. I dette område har frugten været værdsat og dyrket i flere århundreder. Træet stiller store krav til voksested og klima. Samtidig er den vanskelig at flytte på grund af frøets korte spiringsevne.

Man kender ikke til vildtvoksende træer, men træet ligner meget 2 vilde arter, Garcinia hombroniana og G. malaccensis. Der er spekulationer om, at mangostan er en hybrid af disse 2 arter (en såkaldt allotetraploid hybrid!). Hvis det er tilfældet, stammer mangostan med bestemthed fra den Malajiske Halvø, da de 2 arter kun findes her.

På trods af mange forsøg på at udplante mangostan i mange andre tropiske egne, er spredningen foregået yderst langsomt. Planten kom til Sri Lanka omkring 1800. Den dyrkes nu i alle sydøstasiatiske lande (Cambodia, Filippinerne, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar (Burma) og Thailand).

I disse år kommer de første frugter i en plantage i Elfenbenskysten. Ellers findes der næsten kun spredte træer i Brasilien, Syd Indien, Australien (Queensland), Mellemamerika og Caribien.

Mangostan - ung frugt

Dette hænger meget sammen med, at det kan tage op til 15 år før de første frugter dukker frem efter udplantning. At have en plantage med mangostan er altså en langsigtet og noget usikker investering.

For få år siden havde mangostan ry for at være en frugt, der ikke egnede sig til transport. Det er der vendt op og ned på med flytransport af eksotisk frugt. Nu støder man heldigvis ofte på den herlige frugt i butikkerne herhjemme.

 

Historien bag navnet

Mangostan kunne godt lyde til at have meget tilfælles med frugten mango. Men det har den ikke udover at de begge er tropiske frugter, der hænger på træer og så det, at de begge hører til i den absolutte topklasse, når der tales om velsmagende frugt. Det danske navn følger det engelske Mangosteen og det tyske Mangostane. På malajisk og indonesisk (hvor frugten kommer fra) hedder frugten manggis. Dette navn kan man undertiden støde på i ældre dansk litteratur.

Ellers har mangostan fået tilnavnet 'Frugternes dronning'. Dette royale tilnavn passer fint sammen med rygtet om, at mangostan var den tidligere engelske Dronning Victoria's yndlingsfrugt.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Mangostan - træ

Mangostan er et stedsegrønt træ, der bliver 6-25 meter højt. Normalstørrelsen ligger omkring 10-15 meter.

Kronen er tæt og pyramideformet. Faktisk er det sjældent, at man får øje på træet, før man er helt henne og kan se frugterne. Det skyldes, at træet står alene blandt mange andre slags træer som i en skov.

De store blade er glatte og læderagtige. Botanisk set er de modsatte (som f.eks. blade fra elmetræet) og lanset- formede eller elliptiske. De bliver 15-25 cm lange og 7-13 cm brede. På oversiden er de olivengrønne, mens de på undersiden er gulgrønne. På begge sider kan man tydeligt se den centale bladnerve, der er lysere grøn. Alle plantedele på træet afgiver en gulbrun mælkesaft, der også kan ses på frugterne i troperne, men dog bliver fjernet før frugterne eksporteres.

Mangostan - blade og blomsterknop
Mangostan - blade og blomsterknop
Navn: Mangostan Latinsk navn: Garcinia mangostana …
Mangostan - blade og grønne frugter
Mangostan - blade og grønne frugter
Navn: Mangostan Latinsk navn: Garcinia mangostana …

Botanisk set er frugten et bær. Det, vi spiser, kaldes en opsvulmet frøkappe.

 

Produkt: Konserves

Undertiden dukker der en smule konserveret mangostan op på hylderne herhjemme. Da frugten har to sæsoner, vil mange gerne nyde frugten i mellemtiden. Denne konserves er mest beregnet på hjemme- markedet, men har heller ikke der haft den store succes. Hele segmenter eller småstykker bliver kort opvarmet og konserveret i sirup. Men smagen er næsten gået tabt under opvarmningen.

 

Produkt: Skal, medicin og farve

Skallen har en bitter saft, der indeholder ca. 10% tannin (garvesyre). Den bør absolut ikke spises. Men i Sydøstasien laves et afkog af skallen, der efter sigende virker mod diarré og sænker feber. Tanninen bruges til at garve læder.

Farven i skallen er vanskelig at fjerne, hvis den kommer på tøjet. Netop derfor bruges skallerne til naturfarvning af stof og fibre. Det giver en sort farve.

 

Produkt: Ved

Veddet af mangostan er en efterspurgt vare. Det mørkerøde ved er hårdt og stærkt. Det bruges i Sydøstasien til at stampe ris samt til finere snedkerarbejde.

 

Klima og vækst

 

Klima

Træet er en rigtig tropisk regnskovsplante, der samtidig er tilpasset monsunens påvirkning af klimaet i Asien. Den trives bedst, hvis der er minimum 100 mm regn hver måned, men kan dog tåle en eller to måneder, hvor nedbørsmængden kun er ca. 60 mm. Træet vokser bedst i det varme og fugtige lavland, hvor antallet af frugter og kvaliteten er størst. Planten kan dog vokse op til 1.000 meters højde nær Ækvator.

Fugtigheden ser ud til at være en anelse vigtigere end temperaturen. Ved temperaturer under 20°C er væksten langsom. Temperaturen må samtidig ikke overstige 38-40°C. Blade og frugter er meget følsomme overfor direkte sol.

 

Vækst

Mangostan - ung frugt

Mangostan formeres ved frø eller stiklinger. Så vidt vides har man foreløbig kun fundet hun-træer, det vil sige træer med hunblomster. 'Frøene' har nøjagtig det samme genetiske materiale som moderplanten.

Der er derfor ingen forskel i arvematerielet uanset om der bruges frø eller stiklinger.

Tidligere brugte man kun frø til formeringen. Men der går 6-8 år før de første frugter dukker op. Dette er vel at mærke i træets hjemstavn på den Malajiske Halvø. Andre steder kan der gå 15 år og hvis for- holdene ikke er helt optimale, kan der endda gå 25 år, inden frugterne kommer. Derfor har der været en livlig forskning i forsøget på at få frugter tidligere. Når man bruger frø til formering, bruger man kun stor frø på 1-2 g. Ellers er sandsynligheden stor for, at planten går til i løbet af det første år.

Nyere forskning har vist at ældre planter kan deles til stiklinger. Endvidere kan grenstykker podes over på små planter fra slægten Garcinia (samme slægt). Derved kan ventetiden, indtil frugterne kommer, forkortes med 2-3 år.

Da mangostan er en rigtig regnskovsplante, skal de små planter under alle omstændigheder vokse i skygge.

I de få plantager, der foreløbig er, plantes de ud i en afstand af 6-10 meter. Her er det normalt, at planterne beskyttes af grene fra kokospalmen, der er sat i jorden rundt omkring planten.

Det er langt mere normalt at plante mangostan ud i en plantage eller stor frugthave, hvor planten kan skyde op i skyggen af andre store frugttræer som f.eks. rambutan og durian.

Det langsomt voksende træ tager et år om at vokse fra spiret frø til en højde af 30 cm. I denne højde kan planten udplantes. Podede planter skal være ca. 3 år, før de plantes ud. De små planter kommes i et hul, der er ca. 60 cm både i dybde og bredde. Hullet fyldes op med muldjord blandet med 5 kg tør kogødning og ½ kg rå- fosfat. Planterne skal i lang tid vandes både rigeligt og jævnligt. Når planterne først har fået fat, er det ikke så betydningsfuldt, hvilken jordtype, der er udenfor hullet. Mangostan trives i mange forskellige typer af jordbund.

En plantageejer kan naturligvis ikke vente så mange år, før vedkommende får udbytte af sin investering.

Derfor plantes jorden mellem de små træer til med afgrøder, der giver et hurtigt udbytte. Det kan f.eks. være forskellige pebre, meloner eller papaya. Det kaldes intercropping. Der skal dog være frit omkring de små træer, så planterne ikke konkurrerer om vand og næring.

Et mangostantræ kan blive meget gammelt.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Mangostan - 2 blomster

I heldigste fald dukker de første blomster op, når træet er 3 år gammelt. Det sker kun for podede planter.

Da alle træerne er hun-træer, d.v.s. kun har hun-blomster, vokser frugten ud uden at være blevet bestøvet.

Dette er lidt specielt, men sker for nogle tropiske planter som f.eks. banan og ananas. Men endnu mere specielt er det, at der alligevel næsten altid er et par 'frø' i frugten. Normalt dannes der jo kun frø, når hunblomsten modtager pollen fra han-blomsten. Dette 'problem' løser hun-blomsten ved at cellevæv i frugten selv danner 'frø'. Disse 'frø' har så den specielle egenskab, at de er en nøjagtig kopi af moder- planten. Man taler derfor heller ikke om forskellige sorter eller varianter af mangostan, da alle træer i princippet burde stamme fra det samme træ. Der er dog identificeret over 200 forskelligheder blandt mangostantræer og deres frugter så på et eller andet tidspunkt må der have været nogle han-træer.

Blomsternes farve har oftest et rosa skær over sig, men de kan også være gulgrønne eller næsten hvide. Blomstringen sker ved, at de fire bægerblade åbner sig, så 4 kronblade og det spæde støvfang kommer til syne. Bægerbladene kan også ses på den købte frugt i stilk-enden. Blomsterne dukker for enden af ældre skud. Blomstringen sættes i gang af en kort tørtid.

Mangostan - blomst set nedefra
Mangostan - blomst set nedefra
Navn: Mangostan Latinsk navn: Garcinia mangostana …
Mangostan - hvid blomst
Mangostan - hvid blomst
Navn: Mangostan Latinsk navn: Garcinia mangostana …

Frøene beholder kun spiringsevnen i få dage.

En blomst tager ca. 25 dage om at udvikle sig. Derefter går der 100-120 dage, før frugterne kan høstes.

 

Pasning

Mangostan er forbavsende modstandsdygtig overfor skadedyr. Det skyldes højst sandsynligt den gulbrune mælkesaft, der findes i hele planten. Man kan derfor være nogenlunde sikker på at få et produkt, der snerper hen i retning af at være økologisk.

Der findes en svamp, der kan angribe både stamme og grene. Men den bekæmpes ved at fjerne og brænde de angrebne dele af træet. Aber og egern kan lokalt give en plantageejer grå hår.

Ellers foregår pasningen ved, at jorden omkring træet med jævne mellemrum bliver luget.

Dyrkning udenfor det sydøstasiatiske område, hvis der ikke er jævnlig nedbør og høj luftfugtighed, kræver kunstvanding i tørre perioder.

 

Høst og pakning

 

Høst

Frugterne skal behandles varsomt under høsten og transporten. Skallen er tyk og ser robust ud. Men det snehvide frugtkød indeni tager let skade af selv små stød. Hvor skallen er blevet presset ind mod frugt- kødet, bliver dette brunt og kan få en dårlig smag. Desværre er ikke alle importører og/eller butiksansatte opmærksomme på det herhjemme. Skaderne kan ikke konstateres på ydersiden man kan vel nærmest sige, at skindet bedrager. Høstfolkene, eksportørerne osv. er dog opmærksomme på dette og giver frugterne en skånsom behandling.

Mangostan - dreng i træ
Mangostan - dreng i træ
Navn: Mangostan Latinsk navn: Garcinia mangostana …
Mangostan - dame plukker
Mangostan - dame plukker
Navn: Mangostan Latinsk navn: Garcinia mangostana …

Frugterne modnes ikke samtidigt. Det sker over en periode på 6-12 uger. Derfor skal træerne efterses for modne frugter hver anden eller tredje dag. Modne frugter falder ofte selv ned fra træet og tager tit skade ved faldet. Det gælder derfor om at høste frugterne, inden dette sker. Et fald fra 20 centimeters højde skader frugten!

Mangostan - frugter i kurv

Alle frugter, der på en eller anden måde kan nås med hænderne, bliver håndplukkede. De allerøverste frugter bliver høstet med en speciel kløvet bambusstang, der har et lille 'net' til at gribe frugten i, når den plukkes. Alle frugter lægges forsigtigt i en flettet bastkurv.

Træet af mangostan blomstrer og giver frugt to gange om året. 2.000 frugter pr. træ om året er noget, der sjældent sker og kun i et godt høstår. Selv 200 frugter pr. træ pr. år er et godt udbytte. Til sammenligning giver et rambutantræ ofte 200 kilo! om året. Derfor er mangostan en ret dyr frugt selv i fattige lande.

Frugterne bliver derfor vejet grundigt, inden de forlader plantagen eller haven for at blive solgt på det lokale marked eller til eksportøren.

Mangostan bliver høstet når de er modne, da de ikke eftermodner (eller højst eftermodner en anelse).

Frugten er moden, når den skifter farve fra lys grøn til brun eller mørk violet.

Mangostan - grøn frugt
Mangostan - grøn frugt
Navn: Mangostan Latinsk navn: Garcinia mangostana …
Mangostan - 2 brune frugter
Mangostan - 2 brune frugter
Navn: Mangostan Latinsk navn: Garcinia mangostana …

Da mangostan bliver dyrket i hele Sydøstasien og Ækvator skærer midt igennem området, bliver de to høstsæsoner forskellige henholdsvis nord og syd for Ækvator. Som hovedregel får vi dog de største mængder af mangostan omkring jul og sommer.

Den årlige ydelse pr. ha ligger på ca. 4,5 t.

 

Pakning

Plantager med mangostan er sjældent ret store. Ofte er der tale om frugtplantager i stedet. Eksportøren opkøber ofte mangostan på større markeder, eller også har vedkommende mange faste leverandører.

Mangostan - 2 damer og 1 mand
Mangostan - 2 damer og 1 mand
Navn: Mangostan Latinsk navn: Garcinia mangostana …
Mangostan - dame på marked
Mangostan - dame på marked
Navn: Mangostan Latinsk navn: Garcinia mangostana …

Frugterne har tit gulbrune pletter af en mælkesaft. Det er helt naturligt, men sælger ikke så godt. De bliver derfor fjernet med en klud eller skrabet væk. Hvis frugterne for en tid skal på lager, bliver de kølet ned til ca. 5°C. Det forlænger holdbarheden.

Under hele pakningen bliver frugterne behandlet varsomt, så frugterne ikke triller rundt og får stød. Dette ville resultere i brune pletter på frugtkødet.

Mangostan - pakning under hus
Mangostan - pakning under hus
Navn: Mangostan Latinsk navn: Garcinia mangostana …
Mangostan - 2 damer og kurv
Mangostan - 2 damer og kurv
Navn: Mangostan Latinsk navn: Garcinia mangostana …

Indpakningen kan se meget forskellig ud. Men der er altid sørget for, at frugterne ikke kan rulle rundt selv i store kasser. Undertiden bliver mangostan pakket i små bakker med 4-6 frugter overdækket med plastfolie (som en bakke tomater).

Mangostan - kasse med frugter
Mangostan - kasse med frugter
Navn: Mangostan Latinsk navn: Garcinia mangostana …
Mangostan - dame med pose
Mangostan - dame med pose
Navn: Mangostan Latinsk navn: Garcinia mangostana …

Ved pakning i bakker er der den samme vægt i alle bakker. Derfor bliver damerne ved med at lægge frugter op på bakken indtil de 4 eller 6 frugter passer i vægt. Så bliver de overtrukket med plastfolie. De små bakker pakkes så i en større kasse. For hvert lag af bakker fores der med filt eller papirstrimler, så bakkerne ikke trimler rundt under transporten.

Mangostan - dame vejer
Mangostan - dame vejer
Navn: Mangostan Latinsk navn: Garcinia mangostana …
Mangostan - plastfolie
Mangostan - plastfolie
Navn: Mangostan Latinsk navn: Garcinia mangostana …
Mangostan - filt i kasse
Mangostan - filt i kasse
Navn: Mangostan Latinsk navn: Garcinia mangostana …
 

Transport og opbevaring

 

Transport

Mangostan - 3 personer + bil

Da mangostan har en kort holdbarhed, kommer den kun hertil med luftfragt (air cargo). Da skallen på frugten udgør en stor del af frugtens vægt, bliver prisen forholdsvis stor for frugtkødet.

 

Opbevaring

Ved 4-6°C (og 85-95% RF) kan frugten holde sig i op til 7 uger efter ankomsten. I en plasticpose i køleskabet kan frugten holde sig i ca. 3 uger.

Ved stuetemperatur er holdbarheden kun ca. 5 dage. Opbevaring i køleskab er langt bedre.