Menu
 

Generelt

Frugternes konge, som mango kaldes, er den næst vigtigste frugt i troperne efter banan. Derfor kan det måske undre, at man først de senere år har set frugten på hylderne herhjemme. Det skyldes dog frugtens korte holdbarhed. Først med nutidens effektive transportmetoder er det lykkedes at få denne 'superfrugt' til Europa. Af en eller anden grund, er der mange, der tager lidt afstand fra mango, første gang de smager den. Til dette er der kun et råd: Prøv igen og igen! En vis Euell Gibbons har engang skrevet om folk, der ikke bryder sig om mango: 'Jeg kan have medlidenhed med den slags mennesker, men min respekt får de næppe'. Mere tydeligt kan det vel ikke udtrykkes. Det skal dog tilføjes, at der findes over tusind sorter og typer af mango, nogle rent elendige og andre en himmelsk fryd. Har man blot én gang smagt af den sidste gruppe, er ens hjerte for evigt tabt til denne lækkerbisken!

Frugten varierer meget i størrelse og udseende. Alligevel er den let at kende. Formen kan være rund (æble- mango), oval, pære- eller nyreformet. De fleste er mest nyreformede med en buet spids. En umoden frugt er altid grøn, men en moden frugt kan også være grøn, gulgrøn, orangegul, rødgrøn, rød eller violet plus diverse kombinationer af disse farver. Importerede frugter er som regel gule eller rødkindede. Størrelsen på disse frugter varierer mellem 5-10 cm i bredden og 10-18 cm i længden med en gennemsnitlig vægt på 300 g.

Mango - 2 gulgrønne frugter
Mango - 2 gulgrønne frugter
Navn: Mango Latinsk navn: Mangifera indica …
Mango - 1 hel rød frugt
Mango - 1 hel rød frugt
Navn: Mango Latinsk navn: Mangifera indica …

I dyrkningslandene er variationen endnu større (100 g til 2 kilo). Her kan frugterne blive 30 cm lange!

Indeni er frugterne mere ens. Frugtkødet er lysere eller mørkere orangegult. Det omgiver en stor, flad og noget trævlet kerne. Frugtkødet er blødt og saftigt i alle eksportfrugterne og næsten uden trævler. I troperne kan man støde på typer med mange trævler, der siges at kunne fremkalde allergi hos nogle mennesker. Det læderagtige skind og stenen spises ikke med. Man bør endda undgå at slikke på skindets yderside.

Mango - 2 halve gule frugter
Mango - 2 halve gule frugter
Navn: Mango Latinsk navn: Mangifera indica …
Mango - sten
Mango - sten
Navn: Mango Latinsk navn: Mangifera indica …

Mange mennesker har beskrevet smagen som ferskenagtig, første gang de har smagt frugten. For kendere virker dette lidt underligt, for mango smager af mango. Frugten har en aroma, der virker noget parfumeret.

Mange beskriver den som lidt terpentin-agtig - hvem i alverden kunne få den tåbelige idé at smage på terpentin? Aromaen i mango er fantastisk god og skulle den smage i retning af terpentin, så er det kun hos dårlige sorter, der ikke eksporteres eller også er der tale om en anden art fra slægten Mangifera.

En god mango er både syrlig og sød. Umodne mangoer har et højere indhold af C-vitamin og er derfor mere syrlige. Det gælder derfor om at nyde frugten inden den bliver alt for moden. Ved modenhed forstås, at frugten giver efter for et let tryk og begynder at udsende en karakteristisk duft af mango.

Mango - frugt skæres op

Mango kan spises på et hav af forskellige måder. Nummer et er absolut den friske frugt. Skindet kan skæres af i strimler med en skarp kniv. Derefter kan frugten spises ind til den trævlede sten, eller man kan skære frugtstykker af. Det kræver nogen forsigtighed, da saften ikke må komme på tøjet. Det er næsten umuligt at vaske pletterne af.

En traditionel måde er at dele frugten i tre dele. Man skærer langs den bredeste side af frugten ca. 1 cm fra centrum.

Derved får man en flad bred sten i det midterste stykke samt 2 både med frugtkød. Frugtkødet i det midterste stykke kan med øvelse spises, men bør ikke serveres. Frugtkødet kan 'gnaves' af stenen, hvis man først skærer skindet over og derefter trækker skindet af.

Frugtkødet i bådene kan graves ud med en teske. Man kan også skære ned i frugtkødet på langs og tværs. Derved deles det ind i små tern. Herefter kan man 'brække' skindet om, så ternene stritter udad og bliver lette at skære af.

Mangostykker smager fantastisk alene. De smager lige så fantastiske i frugtsalat og med flødeskum. Mange køler frugten lidt ned i køleskabet kort før servering.

Mango passer fint sammen med sukker, vanille og fløde, men også sammen med karry. Man kan også blende frugtkødet til en pulp, der med vand eller mælk/fløde kan fryses til mangois. Pulpen kan også blandes med andre slags frugtsaft til juice eller drinks.

I troperne spiser man umodne frugter og andre sorter sammen med salt, karry, chili, kanel eller andre krydderier. På gaden kan man ofte købe mangostrimler, man kan dyppe i stedets favoritblanding af krydderier, som følger med.

I Asien laves til mange retter en speciel mangosovs. Frugten kan også laves til chutney eller pickles. Her koger man også umodne frugter og nye bladskud og spiser det som en grøntsag.

Frugten har et højt indhold af C-vitamin (14-62 mg pr. 100 g) og B-vitaminer. Blandt samtlige frugter har mango det højeste indhold af A-vitamin. Indholdet er halvt så stort som i gulerødder, men er langt mere let tilgængeligt end i gulerødder, der har stærke cellevægge.

Desuden et højt indhold af mineralerne fosfor, jern og kalcium. Frugten betragtes derfor som en vigtig del af kosten i mange tropiske lande.

 

Historisk

 

Historie

Mango - borg med mango

Man anslår, at planten stammer fra et område, der strækker sig fra Himalayabjergenes forbjerge i det østlige Indien til bjergegnene i Myanmar (Burma). Man kender nemlig ikke vildformen.

Planten har været dyrket af inderne i 4.000 år, hvorfra den er nævnt i det oldindiske skriftsprog sanskrit. Derfor kan den måske endda være dyrket i 6.000 år eller endnu længere tid! Mango er dybt forbundet med den hinduistiske religion. Det samme er tilfældet med buddhismen, for det siges, at Buddha fik sin visdom, da han sov under et mangotræ. I dag er mangoen nationalfrugten i Indien og det er der uden tvivl mange, der synes er et godt valg!

Allerede omkring år 500 e.Kr. var planten spredt ud over store dele af Asien. Omkring år 1.000 e.Kr. kom den til Afrikas østkyst med persiske købmænd.

Der findes godt nok folk, der mener at kunne genkende en mango på et af vægmalerierne fra Pompei, men det er i hvert fald ikke en frugt, der har gjort indtryk på romerne. Vi europæere fik sandsynligvis først chancen for at kende frugtens eksistens, da en Broder Jordanus skrev om frugten i 1328.

I 1600-tallet bragte portugiserne mango til Vestafrika og Sydamerika (især Brasilien). Nogenlunde samtidig bragte spanierne frøplanter fra deres koloni Filippinerne til Mexico. Omkring 1740 kom den til Australien og Caribien.

Planten blev bragt til Florida (USA) omkring 1825, hvor man forædlede videre på indiske sorter. Det resulterede i, at man her startede den første industrielle produktion af mangochutney. Det kunne forsyne resten af USA med mango, da frugten kun kan trives i Florida og Hawaii.

Den største dyrkning af mango finder stadig sted i Indien, men planten vokser nu i alle tropiske lande.

Mange lande satser på at kunne eksportere mango og antallet af plantager vokser konstant. Samtidig har mange varmere subtropiske lande fulgt med. Ved Middelhavet er det især Israel og Spanien, der dyrker mango med salg for øje.

For få år siden var mango en sjældenhed på hylderne herhjemme. Vi kendte faktisk kun navnet fra mangochutney, som vi slet ikke kunne forbinde med en lækker frugt. I kraft af den forøgede rejseaktivitet, mangojuice i tropisk frugtjuice og mere effektive transportmetoder, er dette forandret. Nu kan vi næsten hele året købe mango i butikkerne fra vidt forskellige lande.

Af eksportlande til os kan nævnes: Brasilien, Colombia, Elfenbenskysten, Indien, Israel, Kenya, Mali, Mexico, Spanien, Sydafrika og Thailand.

Mango - mand høster mango i Spanien
Mango - mand høster mango i Spanien
Navn: Mango Latinsk navn: Mangifera indica …
Mango - marked, dame vejer frugt
Mango - marked, dame vejer frugt
Navn: Mango Latinsk navn: Mangifera indica …

Mangotræet i sig selv kan også have en lang historie bag sig. Et enkelt eksempel kan være et træ, der blev plantet på Mauritius i 1856. Det trives stadig og giver undertiden frugter. I Indien står der træer, der er endnu ældre. Produktionen af frugt går dog normalt nedad, når træet når en alder af ca. 40 år. I plantager er det derfor tid til at plante arealet om.

 

Historien bag navnet

Mango er et internationalt navn for frugten. Godt nok hedder den manguier på fransk og manga (spansk) eller mangga på nogle andre sprog, men mango vil altid kunne bruges. Når ordet på spansk ender på a, betyder det, at der er tale om et hunkønsord. Dette er spøgefuldt blevet forklaret på følgende måde: Manga er moderen til mangoerne. En ekstra stor mango kaldes på spansk for mangas. Dette er en flertalsbetegnelse og betyder: mangoer. 'Frugternes konge' er et tilnavn, som mango har fået. Dette tilnavn har ananas også fået en enkelt gang, selvom ananas normalt regnes som 'frugternes dronning'. Mango har ingen forbindelse til en anden frugt, mangostan altså lige bortset fra, at de begge er fortræffelige frugter.

Mango er også lidt hånligt blevet kaldt 'badekarsfrugt'. Det hentyder til, at frugten kan være svær at spise uden at få saften på hænder og tøj, hvorfor nogle mener, at det er bedst at spise frugten på badeværelset.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Planten af mango er et 10-45 m højt stedsegrønt træ. Stammens diameter bliver 60-120 cm. Barken er gråbrun med revner eller furer på langs af stammen. Kronen er tæt og kuppelformet. Det store træ giver en pragtfuld skygge under den bagende varme middagssol. Buddha brugte ofte træet til at meditere under.

Mango - træ mod blå himmel
Mango - træ mod blå himmel
Navn: Mango Latinsk navn: Mangifera indica …
Mango - træ på mark
Mango - træ på mark
Navn: Mango Latinsk navn: Mangifera indica …

Træet har en pælerod, der ofte går 2,5-5 m ned i jorden. Roden vokser indtil den har fundet et fugtigt lag i undergrunden. På denne måde kan træet bedre modstå tørke. Samtidig danner træet med alderen luftrødder.

I nyere plantager holdes træet dog nede i en højde af 4-6 meter. Det gør høstarbejdet meget lettere og plantesygdomme er lettere at kontrollere.

Mango - grøn frugt og blade

Bladene er skinnende grønne, aflange og en anelse læderagtige. Form og størrelse varierer meget. De er som regel elliptiske eller lancetformede med en længde på 8-40 cm og en bredde på 2-10 cm. Bladets nerver (ribber) træder tydeligt frem. De er lysere og rager lidt ud, både på over- og undersiden. Nye skud er ofte rødlige. De hænger lidt i starten, men retter sig opad med alderen. Bladene sidder, som arrangeret i en spiral omkring grenen.

Mango - træ med blomster

Særlig smukt er træet i blomstringstiden, hvor de talrige blomsterstande nærmest giver træet paryk på.

Hver enkelt blomst i blomsterstanden er meget lille, men der er uendeligt mange af dem og hver blomsterstand kan blive 60 cm i længden.

Mango - røde frugter

Botanisk set er frugten en stenfrugt. Udvoksede frugter hænger enkeltvis eller i små grupper på lange stilke overalt i træets krone.

 

Produkt: Mangochutney

Mango - glas med mangochutney

Mangochutney hører til de allerførste industrielle produkter indenfor frugtkonserves. Længe har formålet været at bevare frugten efter at sæsonen var overstået. Selvom den første produktion fandt sted i USA, så ligger hovedvægten af produktionen nu om dage i frugtens 'hjemland', Indien. Der er en del hemmelig- hedskræmmeri omkring produktion og opskrifter, men produktet er mest baseret på umodne mangoer, der er faste og lettere at bearbejde. Ingefær er en væsentlig del af smagen, hvilket forklarer, hvorfor produktet smager så meget anderledes end friske frugter.

Der produceres også en del chutney i Storbritanien. Denne produktion er baseret på tørrede mangostykker, der først skal blødes op.

Det er mindre kendt herhjemme, at der også fremstilles en mangopickle.

 

Produkt: Konserves

Mango - 1 konservesdåse

Efterhånden kan man jævnligt købe mangostykker på dåse herhjemme. En stor del af disse forsyninger kommer fra Thailand, men konserverede mangostykker fremstilles i flere lande og fås også på glas. Her bruges også faste (lidt umodne) frugter. Ellers ville frugterne ikke kunne bearbejdes. Processen er nogenlunde den samme som for konserveret fersken. Inden konservering fjernes skind og sten.

 

Produkt: Tørret frugt

En anden måde at konservere frugten på, er at tørre frugten ind og så male frugtkødet til en slags mel eller tørpulver, kaldet amchur. Dette pulver tilsættes bl.a. sovs i asiatiske retter, kager og undertiden chutney.

Mango - tørrede mangostrimler

Soltørret eller ovntørret frugt er i de senere år blevet populært. Derfor tørres der også en mindre del mango som en slags sundt slik.

Som slik laves også en slags pasta i firkantede tern.

 

Produkt: Juice

Den tropiske smag i juice og drinks tilskrives ofte passionsfrugt. Den er dog ligeså tydelig hos bl.a. ananas, guava og mango. Mange slags blandet frugtjuice indeholder også mangojuice eller pulp. Produktionen af især pulp, der kan fortyndes med vand til juice, foregår især i Indien endda ofte på de samme fabriker, som fremstiller mangochutney. Der produceres dog også juice og pulp i større eller mindre omfang i andre tropiske lande (f.eks. Kenya, Sri Lanka og Thailand). I mange lande kan man købe ren mangojuice, hvilket er en ganske herlig drik. Den fås både på dåse og i karton.

Mango - mangopulp
Mango - mangopulp
Navn: Mango Latinsk navn: Mangifera indica …
Mango - 2 dåser
Mango - 2 dåser
Navn: Mango Latinsk navn: Mangifera indica …

Pulpen tilsættes et hav af produkter i fødevareindustrien. En meget vigtig del er mangois, der er uhyre populær i mange lande. Smagen af mango findes i bl.a. bolsjer og yoghurt. Smagen er også velkendt i mangote.

 

Produkt: Medicin

Et udtræk af bark, stamme, blade og umodne frugter har vist sig at have en antibiotisk effekt. Afkog af frøet samt tørrede blade og bark bruges medicinsk, hvis en sammensnerpende effekt ønskes.

 

Produkt: Farvestof

Hvis man fodrer kvæg med ældre mangoblade, kan der af urinen udvindes et stof, der især tidligere gav ekstra flotte farver i oliemaling. Det lyder måske ikke så lækkert. Ikke desto mindre er folk villige til at betale skyhøje priser for et maleri af Rembrandt og andre store kunstnere. Ældre blade er dog så giftige, at køerne til sidst dør af denne kost.

 

Produkt: Frø

Mango - frø

Frøet inde i kernen kan spises. Det sker mest i Indien i tilfælde af hungersnød. Frøet virker sammensnerpende, hvis det ikke koges, ristes eller ligger i vand først. Som et biprodukt i industrien, fremstilles der også kvæg- og kyllingefoder af kernen.

 

Produkt: Tømmer

Veddet af store mangotræer giver et hårdt tømmer, der er let at arbejde med. Det skal dog overfladebehandles, hvis det bruges udendørs. Der kan laves en udmærket trækul af veddet. Det bruges endvidere til at dyrke svampe på.

 

Klima og vækst

 

Klima

Mango - bakker med små træer i …

Planten stammer fra tropiske egne. Men man mener faktisk, at den oprindeligt stammer fra bjergegne, hvor der er et subtropisk klima. I troperne vokser den fint i indtil 1.200 meter over havets overflade. Man fraråder dog at anlægge plantager over 600 meters højde. Ikke desto mindre dyrkes der f.eks. fantastiske mangoer i thailandske plantager over denne højde.

Mango - træ med blomster

Træet skal have en tørtid på mindst 3 måneder. Derfor trives planten ikke alt for godt nær ved Ækvator, hvor der som regel er for fugtigt. Generelt kan man sige, at mango trives fra halvfugtigt tropisk klima til subtropisk halvørken. Dette gør Indien og Sahel-området i Afrika til ideelle steder for dyrkning.

Regnmængden svinger fra 750 mm til 2.500 mm om året afhængig af jordbund og stedets klima i øvrigt.

Temperaturen skal gennemsnitligt være mindst 21°C og helst 24-27°C. Frost dræber unge træer, men ældre træer kan tåle lidt frost mens de er i dvale. Modsat taber træet blade og frugter ved alt for høje temperaturer. Ved temperaturer over 42°C siger man, at træet kan få solstik eller hedeslag.

 

Vækst

Mango - folk i plantage

Mango kan formeres ved frø, men det er en kompliceret affære. Der findes flere hundrede forskellige sorter af mango med vidt forskellige egenskaber. Derfor kan der være stor risiko for, at man får nogle helt andre frugter, end man ønskede sig.

De mange sorter kan inddeles i 2 grupper. En stor gruppe får en sten, hvor der kun er et kim inde i frøet.

Her kender man kun moderplantens gode egenskaber (som man jo lige har spist!). Men ved bestøvningen kan faderens egenskaber påvirke den næste generation, frøet. Man kan ende med en ny 'super-mango', men erfaringen siger desværre ofte, at man får en mango med en terpentin-agtig smag og mange trævler.

Den anden gruppe får et frø med flere kim (polyembryoni). Det vil sige, at hvis man sår et frø, så kan der skyde indtil 5 planter op ved siden af hinanden. Det komplicerede ligger så i, at en af disse planter kan være befrugtet (zygoten). Den kan, ligesom for den anden gruppe, have gode eller dårlige egenskaber.

De andre planter er slet ikke befrugtede. De har derfor samme egenskaber som moderplanten og har en tendens til at undertrykke det befrugtede kim. I formeringen fjerner man derfor de svagest af planterne og lader den bedste gro.

Det tager dog 5-7 år, før frøplanter sætter frugt. Ved podning kommer frugterne som regel, når planten er 4 år gammel. Nu om dage bruger man derfor næsten udelukkende podning i formeringen. Bortset fra Indien, hvor der findes en lang tradition med podning, hvor en podekvist bindes langs podeplanten, så er det okulering (podning), der bruges til plantagerne.

Alligevel skal frøene sås, da der bruges frøplanter som podeplanter. Her er det klogest at bruge frø med polyembryoni, da de giver mere ensartede planter i plantagen. Frøene har en kort spiringsevne og bør sås kort tid efter at de er taget ud af frugten. Først bliver frøene dog skyllet rene. Spiringen går hurtigere, hvis frøets hårde skal fjernes. Indeni er frøet stadig beskyttet af et papiragtigt væv.

Efter 1-2 års arbejde med spiring og podning, er planterne klar til at blive plantet ud. Da der er tale om store træer, plantes de ud i en afstand af 8-12 m. Afstanden er afhængig af stedets klima og jordbund.

Mango - mange planter under blåt …
Mango - mange planter under blåt net
Navn: Mango Latinsk navn: Mangifera indica …
Mango - planter på række
Mango - planter på række
Navn: Mango Latinsk navn: Mangifera indica …

Planten bliver ofte beskåret i toppen, når stammen er over en meter høj. Derved fordeles stammen ud på 3 udvalgte grene.

Ældre træer har brug for en hvileperiode, hvor træet nærmest går i dvale og samler kræfter. Dette gælder ikke i ungdomsårene, hvor planten næsten konstant er i kraftig vækst. Allerede efter et par år kan der dukke blomsterstande op på planterne, men de bliver ofte fjernet for ikke at tage kraften fra væksten.

Mango - flere træer

På Stillehavsøerne er man vilde med mango, men træerne har ofte svært ved at trives på grund af jævnlig nedbør. Til gengæld vokser træerne enormt hurtigt og frodigt. Det skyldes, at træerne ikke skal bruge kræfter på at sætte frugt.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Mango - top mod blå himmel

Som så mange andre ting ved mangotræet, er blomstringen også et forvirrende kapitel for sig selv.

I princippet kan træet blomstre og sætte frugt året rundt. Men blomstringen, hvor smuk den end måtte være, kan skade høsten ligeså meget, som den gavner.

Ved fuld blomstring kan træet være oversået med røde eller gulgrønne blomsterstande, der har en længde af 10-60 cm. Hver blomsterstand består af omkring 1.000 små gulgrønne blomster med en diameter på 5-8 mm. Blomsterne er fem-tallige, med 5 bægerblade, 5 kronblade og 5 støvdragere, hvoraf kun én er frugtbar. Man betragter størstedelen af blomsterne som han-blomster, fordi støvvejen som regel er ufrugtbar.

Under gunstige forhold kan alle blomster være tvekønnede, men det afhænger af type, klima og vejrforhold.

Blomsterne bestøves som regel af fluer og små insekter fremfor bier.

Mango - top tæt på

Blomstringen kan betragtes som en form for grenvækst, hvor det nye stykke udvikler sig til en blomsterstand i stedet for gren og blade. Forskellige faktorer kan sætte denne udvikling i gang. Som hovedregel kan man sige, at det i troperne er en tørtid. Derved kan blomstringen her optræde 2 gange om året. I subtroperne sker blomstringen i vintermånederne. Forinden skal træet have været i dvale i mindst 2 måneder. Ellers kan denne omformning af grenens vækst ikke finde sted.

Mango - træ med blomster

Det er dog så uendeligt få blomster, der udvikler sig til en moden frugt. Det er anslået, at kun 1 ud af 1.000 frugtbare blomster, når så langt. I princippet er hver blomst et 'grenskud', der kræver sit af træet. Det tager så megen 'kraft' fra træet, at mange træer kun giver frugt hver andet år, selvom de blomstrer hvert år. Man taler derfor om år med frugt (on-year) og år uden frugt (off-year).

Det tager blomsterstanden 25-30 dage at udvikle sig frem til fuld blomstring.

 

Pasning

Mangotræet har temmelig mange fjender. Bare blandt små svampe kendes der 26 forskellige, der angriber skud, blomster og frugter. I plantager kan man ikke leve med disse angreb. Det er ganske normalt, at man i en plantage sprøjter hele træet med forskellige bekæmpelsesmidler med 14-15 dages mellemrum. Vil man derfor gerne have en økologisk mango, må man sandsynligvis tage til troperne og lede efter små boder på de lokale markeder eller snakke godt med haveejere.

Mango - mand hælder i tank
Mango - mand hælder i tank
Navn: Mango Latinsk navn: Mangifera indica …
Mango - træer sprøjtes
Mango - træer sprøjtes
Navn: Mango Latinsk navn: Mangifera indica …
Mango - 1 frugt med dråber

Men selvom skindet har modtaget mange giftsprøjt, så beskyttes frugtkødet indeni af det faste skind, der alligevel under ingen omstændigheder skal spises med.

Mango - vandslange ved træ

Mens planterne er små, skal der ofte luges i en ring omkring dem, så ukrudtet ikke tager vand og næring fra planterne. Da små planter næsten har en konstant vækst, skal der helst kunstvandes i tørre perioder. Dette hæmmer samtidig for tidlig blomstring, der jo udløses af en længere tids tørke. I denne periode er det også klogt at dyrke grøntsager, ananas, papaya eller banan i den store afstand mellem planterne. Det kaldes for intercropping.

På denne måde kan arealet alligevel give afgrøder i de første år, hvor træerne jo ingen frugter giver.

Efterhånden som træerne vokser, giver de mere og mere skygge. Til sidst kan de andre planter ikke vokse på grund af skyggen, men så slipper man samtidig for at luge.

Mango - frugt i papir

Der er også arbejde med at beskære træerne til den ønskede form. Frugtfluer lægger ofte æg i modnende frugter, så larverne kan leve af frugtkødet. Derfor vælger nogle ejere at pakke hver frugt ind i papir eller plast, så frugt- fluer og andre skadedyr ikke kan komme til dem. Dette kræver dog en ekstra arbejdsindsats.

Det vanskelige træ reagerer også kraftigt, hvis der mangler et mineral i jordbunden som f.eks. zink.

 

Høst og pakning

 

Høst

Mango - mand i hvid skjorte høster

Når planten er 4 år gammel kan de første frugter høstes. Derefter giver planten frugt i ca. 40 år, hvorefter arealet plantes om.

I plantager med mango til eksport dyrker man ofte flere forskellige sorter. Mange træer giver kun frugt hvert andet år. Dette kan udlignes lidt ved at have forskellige typer. Samtidig har sorterne lidt forskellige blomstrings- og især modningstider (3-5 måneder). Derved kan høstsæsonen også forlænges.

I moderne plantager er træerne sjældent mere end 4 m høje. Her er frugterne rimeligt lette at høste. De højeste kan nås med en stige eller fra et køretøj, beregnet til høst. Ved høje træer bruger man en såkaldt 'mangoplukker'.

Det kan være en simpel, lang bambuspæl med en løkke i spidsen. Så gælder det om at få løkken ført op forbi frugten, til man når den lange stilk over frugten. Dernæst så trækker man stangen mod sig og håber på, at frugten bliver rykket af. Mange frugter bliver dog slået i stykker på denne måde og må 'desværre' spises med det samme.

En mere moderne mangoplukker er en stang, hvor der i spidsen er et net med en kniv i kanten. Når man så trækker stangen til sig, skærer kniven stilken over, hvorefter frugten falder ned i nettet. Efter at have stået i 5-10 minutter med sådan en 5-6 m lang stang med udstrakte arme, opdager man med al tydelighed, hvor forfærdelig hårdt dette arbejde kan være.

Frugter fra lavere træer klippes ofte af med en tang et stykke over frugten (ca. 5 mm). Saften fra stængelen kan være meget irriterende på huden.

Mango - hånd plukker

For uvidende er det totalt umuligt at finde ud af, hvornår frugterne er modne. Umodne frugter er grønne, men der findes også sorter, der bliver ved med at være grønne, når de er modne. Ved høje træer høstes frugterne, når de første modne frugter er faldet ned af sig selv.

Mango - kasse med frugt

Eksportfrugter høstes, mens de stadig er faste i frugtkødet. Frugter til det lokale marked lidt senere. Hvis frugterne får lov til at modne helt færdig på træet, bliver frugtkødet mere glasagtigt og lidt kedelig i smagen.

Når frugterne er høstet, lægges de i kasser. De skal helst ikke ligge i flere lag, da det let kan ødelægge skindet.

Man skal helst undgå at udsætte høstede frugter for solskin, da det sætter gang i en nedbrydelsesproces. Ganske få minutter i solen er nok til at starte processen. Det er samtidig bedst at høste frugterne om morgenen, da frugter til eksport helst skal nedkøles hurtigt til 12-15°C.

Mango - bil med kasser

Et godt træ giver i gennemsnit 400-600 frugter om året. Ydelsen pr. ha er meget afhængig af voksested og især afstand mellem planterne. I troperne betragtes 10 t pr. ha om året som flot, hvorimod ydelsen kan ligge på op til 30 t i subtroperne.

Det er ikke ualmindeligt, at et stort træ, der ikke har givet frugter i nogle år, pludselig leverer 10.000 frugter på en høst!

 

Pakning

Når mangofrugter skal pakkes, bliver de først inddelt efter størrelse. Mange steder bliver frugterne pudset med en klud, for at få skidt og støv væk. Hvis frugterne har været pakket ind i plast eller papir under opvæksten, er dette sjældent nødvendigt. Ofte bliver frugterne dyppet ned i varmt vand i nogle minutter. Dette gøres for at forhindre svampesygdommen anthracnose i at brede sig på overfladen. Det viser sig som sorte pletter på skindet.

Mango - 3 damer pakker
Mango - 3 damer pakker
Navn: Mango Latinsk navn: Mangifera indica …
Mango - frugter i kasser
Mango - frugter i kasser
Navn: Mango Latinsk navn: Mangifera indica …
Mango - mand slæber kasser
Mango - mand slæber kasser
Navn: Mango Latinsk navn: Mangifera indica …
Mango - sorte pletter
Mango - sorte pletter
Navn: Mango Latinsk navn: Mangifera indica …

Egentlig skader det slet ikke frugtkødet, men det ser ikke så pænt ud i butikken. Nogle eksportører dypper i stedet frugterne i fungicider, der slår svampen ihjel.

Mango - frugt drypper

Frugtstilken bliver nu klippet eller skåret næsten af. På dette tidspunkt løber der en saft ud af stilken, som helst ikke skal dryppe ned på pakkefolkene eller de andre frugter. Denne saft er meget irriterende for huden. Derfor er det vigtigt, at kunden ikke får denne ubehagelige overraskelse. Samtidig kan stilken punktere de andre frugter.

Frugterne står derefter til afdrypning et stykke tid, hvor frugterne står i kasser med stilkenden vendende nedad.

Mango - mand spænder

Ofte spændes kasserne fast med en rem, så frugterne ikke kan trille rundt under transporten.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Mango - 2 mand løfter kasser i …

Da mango har en kort holdbarhed, kommer den næsten kun hertil med luftfragt (air cargo). Mango høstes før de er helt modne og eftermodner under transporten. Derfor skal de sælges ret hurtigt efter ankomsten.

Mange frugter havner først i Holland eller Tyskland, hvorfra de sendes videre med lastbil.

 

Opbevaring

Ved 10-16°C (og 85-90% RF) kan frugten holde sig i 2-3 uger efter ankomsten.

Ved stuetemperatur er holdbarheden kun nogle få dage. Når mango giver efter for et let tryk, er den moden og bør spises hurtigst muligt.

Mango får køleskader ved temperaturer under 8°C.