Menu
 

Generelt

Mandarin - flere hele og 2 halve

Hvis der findes frugt, der er som skabt til at tage med i vuggestuen, børnehaven, skolen ja og på arbejde, så er det mandarin og clementin. Men hvad er egentlig forskellen på de to frugter?

Clementiner er sorter af mandarin. Omvendt betyder det ikke, at en mandarin nødvendigvis er en clementin, da der findes et hav af andre mandarinsorter, der ikke betegnes clementin. Der findes dog mange, der tror, at clementin er en helt anden frugt. Derfor har den fået sin egen omtale.

Mandariner kan have forskellige former, farver og smag. Langt de fleste er lette at skrælle i forhold til andre citrusfrugter, men der findes dog enkelte sorter, hvor det tager lidt længere tid og skrællen virker lidt sej.

Mandarin - 2 hele og 4 halve

Formen hos mandarin er hos de fleste en fladtrykt, men næsten rund frugt. Men formen kan også være næsten kuglerund. Sorten Nova/Clemenvilla/Suntina Skiller sig lidt ud ved somme tider at have en lille 'næse'. Denne sort er ikke helt ren mandarin, idet dens forældre er henholdsvis grapefrugt og clementin. Den burde derfor høre under tangelo i omtale, men af en eller anden grund regnes den af systematikere for at høre under almindelig mandarin.

Farven af en umoden frugt er mørkegrøn. Ved modenhed skifter frugten i troperne til mat lysegrøn, gulgrøn eller gul. De frugter, vi normalt køber herhjemme, bliver til gengæld fra orangegul til mørk orange i farven. En frugt kan variere fra 3 cm til 8 cm i diameteren.

Mandarin - hånd med frugt
Mandarin - hånd med frugt
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …
Mandarin - 4 gulgrønne
Mandarin - 4 gulgrønne
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …
Mandarin - 8 hele

Overfladen er jævn, men svagt nopret på grund af nogle små sække med citrusolie. Overfladen er fra naturens side halvblank, men frugterne skinner ofte flot på grund af overfladebehandling i pakkeriet (citrashine). Skrællen kan have en tykkelse på 2-4 mm.

Mandarin - 3 hele og 2 halve

Indeni ligger frugtkødet i 9-14 segmenter med en gul til orange farve. Mellem skræl og frugtkød ligger et svampet hvidt væv, kaldet albedo. Denne albedo går også som en hvid streng i centrum på langs af frugten. Hvis frugten skæres over på tværs, kommer en halvdel til at ligne et cykelhjul. Hvert segment holdes sammen af et gennemsigtigt fast væv. Indeni segmentet (en båd) ligger saften i aflange 'sække' af et ligeledes gennemsigtigt væv. Hvert segment kan indeholde et til flere frø eller slet ingen. Antallet af frø i mandariner varierer blandt sorterne mellem 0 og 25.

Smagen i mandariner er som regel både syrlig og sød med en aroma, der er velkendt hos citrusfrugter. Mandariner indeholder dog så meget sukker, at det syrlige tit bliver undertrykt, så smagen bliver mere rund eller fyldig i forhold til de fleste citrusfrugter. Det er som regel kun i starten af sæsonen, at mandariner kan være syrlige (oktober og november).

Mandarin er først og fremmest en fortræffelig frisk frugt. Den kan nydes alene eller blandes i frugtsalat. Skiver af en kerneløs mandarin kan ligesom appelsinstykker bruges som spiselig pynt på smørrebrød og varme retter. Segmenterne (bådene) er den spiselige del af frugten. Skrællen er som hovedregel overfladebehandlet som forebyggelse imod råd. Når mandarinen skal skrælles, er det derfor bedre at bruge neglene fremfor at bide i skrællen. Det hvide svampede væv mellem skræl og både bør også undgås, da det forringer smagen en del.

Frugten har et højt indhold af A-vitamin og C-vitamin (ca. 40 mg pr. 100 g) plus ca. 12 andre vitaminer i mindre omfang. Desuden et betydeligt indhold af mineralerne fosfor, jern og kalium.

Den søde smag stammer fra rørsukker, druesukker og frugtsukker. Det syrlige kommer fra vinsyre, citronsyre og æblesyre.

 

Historisk

 

Historie

Mandarin - træ mod blå himmel

Der findes forskere, der hælder til den opfattelse, at appelsinen er en krydsning mellem mandarin og pomelo. Hvis dette er tilfældet, så må der have været mandariner, før der var appelsiner. Men der bliver sandsynligvis aldrig rejst faderskabssag hverken overfor mandarin eller pomelo. Det er heller ikke sikkert, at forskerne nogensinde finder ud af, hvem der er de rigtige 'forældre' til appelsinen. Det er dog ganske sikkert, at vi herhjemme kendte appelsinen længe før vi stiftede bekendtskab med de formodede forældre.

Man kan roligt sige, at mandarin i naturen stammer fra Asien. Lige præcist hvorhenne, det er straks sværere at sige. Man mener, træet stammer fra det nordøstlige Indien eller det sydvestlige Kina, men plantens tilstedeværelse i Sydøstasien tyder på, at planten kan have haft et bredt udbredelsesområde i Asien fra starten.

Mandariner er sandsynligvis blevet dyrket i flere tusinde år i Kina. De første beretninger om frugten stammer fra Kina omkring år 1200 f.Kr.

Omkring 950 e.Kr. var mandariner dyrket i store dele af det sydlige Japan. Omtrent 400 år før var nogle frø bragt til Japan fra Wenzhow i Kina. Disse mandariner havde i 1500-tallet udviklet sig til de berømte satsuma-mandariner, som vi i dag sætter tænderne i med største velbehag.

Sir Abraham Hume importerede i 1805 to mandarinsorter til England. Det blev startskuddet til, at mandarinen fik sin store udbredelse i resten af verden. Træer fra England blev sendt til Malta i Middelhavet og derefter til Italien. Man antager, at middelhavsmandarinen udviklede sig fra disse træer kort tid derefter i Italien.

Det er først i 1900-tallet, at mandarinen for alvor er slået igennem på verdensplan. Mange af se nævnte sorter (under navn) er uhyre populære i begrænsede områder. Længe troede man nemlig ikke, at mandariner kunne holde til en længere transport. Hver varietet har en relativt kort sæson. Derfor har avlsarbejdet især været koncentreret om at udvikle nye sorter, der kunne forlænge sæsonen, men selvfølgelig også at de smagte godt.

For ganske få årtier fik vi så øje på den lille mandarin, der er så let at pille. Det engelske begreb 'easy peeler' blev forbundet med frugten. De fleste børn (og endda mange unge forældre) har i børnehaven og skolen haft mandariner med som en god og nem frugt. Populariteten gik så hurtigt, at mange appelsinplantager er blevet ryddet til fordel for dyrkningen af mandariner.

Men dommen har været hård fra især os nordeuropæere: Vi vil have mandariner uden kerner (frø)!

Mange mandarinsorter er kun blevet eksporteret hertil ganske få gange, fordi de indeholder frø. Derfor har clementinerne vundet et stort marked blandt mandarinerne, fordi de næsten aldrig har kerner. Det fik den marokkanske Kong Hassan II til at beordre mandarinsorten Wilking udryddet i Marokko i midten af 1970'erne. Pollen fra denne sort giver nemlig mange frø i de omkringstående sorter af mandarin selv clementiner!

Der findes dog mandariner (udover clementiner), der sjældent får frø. Det er især gruppen af satsuma mandariner. I Japan har man efterhånden udviklet så mange tidlige og sene sorter af satsuma, at man kombineret med dyrkning i drivhuse har mandariner året rundt.

Dyrkning af mandarin foregår i stort set alle tropiske og subtropiske lande. Vi importerer hovedsageligt mandariner fra middelhavslandene.

 

Historien bag navnet

Der findes en del navneforvirring indenfor denne frugt eller snarere denne gruppe af frugter.

Navnet mandarin følger det engelske, mandarin, det tyske, Mandarine, og det franske, mandarinier samt talrige sprog, hvor man kan regne ud, at det er den frugt, man taler om.

På flere sprog hedder frugten også tangerine, fordi frugten historisk på et tidspunkt kom forbi Tanger i Marokko. Men undertiden dækker navnet kun en del af den gruppe af frugter, man kalder mandariner og andre gange dækker navnet dem alle sammen.

Der er også en tendens til at bruge navnet mandarin om alle citrusfrugter, der er lette at pille. Nogle 'mandariner' er opstået ved naturlig eller kunstig krydsning med en eller flere citrusarter og derved ikke helt 'rene' mandariner, mens andre er krydsninger mellem mandarinsorter indbyrdes eller mutationer.

Clementiner er specielle sorter af mandarin og burde egentlig omtales her. Men de fleste vil nok opfatte clementinen som en anden slags frugt. Derfor har den fået sin egen omtale.

Der har været mange forsøg på at inddele de forskellige varieteter af mandarin i grupper. Nogle mener, at der er tale om flere forskellige arter, mens andre skelner mellem forskellige varieteter af Citrus reticulata.

Forhåbentlig uden at skabe alt for megen forvirring, skal her nævnes de 4 vigtigste grupper af mandariner, som altså af nogle betragtes som 4 arter:

Almindelig mandarin (Citrus reticulata). Hertil hører sorter som Beauty, Cravo, Dancy, Ellendale, Encore, Fairchild, Fortune, Fremont, Imperial, Kara, Kinnow, Kiyomi, Lee, Malaquina, Malvasio, Michal, Nova, Osceola, Palazzelli, Pixie, Ponkan, Robinson, Sunburst, Tankan, Wilking og alle sorterne af clementin (se under clementin).

Mediterranean mandarin (middelhavsmandarin) (Citrus deliciosa). Her er der tale om ganske få sorter, der dog har forskellige navne i mange lande som: Avana di Palermo/Paterno, Bodrum, Comun, Chino, Thorny, Willowleaf.

Satsuma mandarin (Citrus unshiu). Hertil hører sorter som Aoshima, Clausellina, Hayashi, Juman, Miho, Miyagawa, Nankan, Okitsu, Owari, Planellina, Satsuma/Unshiu Mikan og Sugiyama.

King mandarin (Citrus nobilis). Denne store mandarin, kaldet King, er i nyere tid bestemt som en krydsning mellem appelsin og mandarin (kaldet en tangor).

Den førstnævnte gruppe, almindelig mandarin, er dog ikke helt så almindelig, som navnet antyder. Mange af de nævnte sorter/varieteter er opstået ved krydsning mellem forskellige sorter endda også mellem sorter fra de 3 andre grupper. Krydsningerne er opstået naturligt eller som et forsøg på at forbedre en sort.

Det gør det absolut ikke lettere at få et overblik over citrusfrugterne, at der også kan være blandet andre citrusfrugter ind i avlsarbejdet. Det giver naturligvis nye og spændende frugter, men gør samtidig overgangen mellem de forskellige grupper af citrusfrugt til en tæt tåge.

Nogle af disse frugter, der 'hverken er fugl eller fisk', men alligevel har forbindelse til mandarinen, har fået sin egen omtale under: Tangor og tangelo. Her findes nogle citrusfrugter, der er blevet rimeligt populære i Europa under navne som minneola, mandor, temple, topaz og ugli.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Mandarin - træer

Planten af mandarin er et 4-6 m højt, stedsegrønt træ. I plantager bliver det dog sjældent mere end 2-4 m højt, da det ellers ville være svært at plukke de øverste frugter. De spredte blade er lyst olivengrønne og svagt skinnende, hvorimod unge blade er lysere og blanke. Bladenes størrelse varierer fra 3-13 cm i længden og 2-5 cm i bredden. Det er kun de nederste blade på træet, der er store. Størstedelen er ganske små blade, der ofte bukker sig i et V fra den længdegående bladnerve i centrum. Formen er elliptisk eller lancetformet. Modsat stilkenden ender bladet i en spids. Hos citrusfrugterne er der 2 vinger på bladstilken og torne på grenene (især på de nederste grene). Hos mandarin er vingerne på den 1-2 cm lange bladstilk smalle og næsten utydelige. Tornene er fåtallige, men lumske, fordi de dukker op helt uberegneligt (1-2 cm lange) mellem de små blade.

Mandarin - træer med orange frugter

Mandarin er et tæt træ med mange mindre blade. Satsuma mandariner får grene, der buer mere nedad end andre typer af mandarin.

Frøplanter udvikler en meget lang pælerod, der gør planten velegnet til at vokse på tørre steder med vand i undergrunden. Pæleroden kan blive hele 4 m lang, men stopper, når den når et vandholdigt lag. Undervejs deler pæleroden sig. Herpå dannes et rodnet med få rodhår. Næringsoptagelsen (især fosfor) foregår i symbiose med svampe (mycorrhiza), der vokser inde i rødderne og sender tråde ud. Men mandarintræer er oftest podet over på en anden citrusplante. Podede træer har som regel et rodnet, der går nærmere overfladen.

De smukke og velduftende hvide blomster sidder enkeltvis eller i små klaser på grenene.

Mandarin - frugt mod blå himmel

Botanisk set er frugten et bær. Hos nogle få sorter af mandarin sidder der en ekstra 'frugt' i spidsen ligesom hos navel-appelsin. I virkeligheden er det en ekstra krans af frugtblade.

 

Produkt: Konservering

Mandarin - konservesfabrik ovenfra

I Spanien og Japan konserveres der store mængder af mandarinstykker. Begge steder bruges sorter af satsuma mandariner, fordi segmenterne ikke indeholder frø. I Japan er produktionen gået kraftigt ned de seneste år, fordi man her kan få friske frugter hele året. I Spanien er der foreløbig kun en mindre nedgang i produktionen.

Konserveret mandarin har ikke helt de friske frugters syrlighed, men de kan købes hele året og så passer de fint til f.eks. osteanretninger og salater.

På fabrikken ankommer hele tiden lastbiler med mandariner i store kasser. Disse kasser tømmes ud på transportbånd, så de kan rulle ind til konservering. Først skal frugterne sorteres efter størrelse, da store frugter har større segmenter end små frugter. Derefter skal frugterne vaskes og skrællen fjernes. Det sørger en maskine for i første omgang. det er dog ikke alle frugter, der får fjernet skrællen i maskinen. Derfor ruller de endnu hele frugter forbi nogle rækker af damer, der efterser frugterne. Hver gang, der er en frugt med skræl, bliver den taget og skrællen bliver pillet af.

Mandarin - ankomst
Mandarin - ankomst
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …
Mandarin - kalibrering
Mandarin - kalibrering
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …
Mandarin - maskine
Mandarin - maskine
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …
Mandarin - blå damer
Mandarin - blå damer
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …
Mandarin - 'gul' maskine

Nu skal segmenterne skilles ad. Det foregår igen med en speciel maskine, der 'rusker' frugterne rundt i vand, indtil segmenterne er revet løs uden at være gået i stykker.

Segmenterne fortsætter nu videre, men stadig i vand. På denne måde sies trævler fra albedo'en fra segmenterne, så det kun er rene frugtstykker, der havner i dåsen. Segmenterne passerer derefter en sorteringsmaskine, hvorved man sikrer, at segmenter med samme størrelse havner det samme sted. De havner så på et transportbånd, hvor segmenternes størrelse er nogenlunde ens.

Mandarin - frugtstykker i vand
Mandarin - frugtstykker i vand
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …
Mandarin - metalriller
Mandarin - metalriller
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …

Det er dog ikke alle segmenter, der er hele. Derfor står der et nyt hold damer ved de forskellige segmentstørrelsers transportbånd og sorterer segmenter, der er gået i stykker eller bare har den forkerte størrelse. De godkendte segmenter ruller derefter videre og havner direkte ned i en dåse. Her står en person og fjerner en dåse, så snart, den er fyldt op. Samtidig skynder personen sig at sætte en ny tom dåse på pladsen.

Mandarin - 3 blå damer
Mandarin - 3 blå damer
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …
Mandarin - frugter havner i dåser
Mandarin - frugter havner i dåser
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …
Mandarin - dame vejer

Derefter skal dåserne vejes, så der er lige store mængder frugt i hver dåse. Det sker rent manuelt af et hold damer. For mange segmenter i en dåse tages af, indtil dåsen har den rette vægt. Disse stykker puttes så i dåser, hvor vægten er for lille.

Nu påfyldes dåserne væske, hvorefter de bliver konserveret. Først udsættes de for varme, så luften i dåserne bobler ud. Dernæst påsætter en maskine låg på dåserne. Til sidst sker selve konserveringen. Det sker i en såkaldt autoklav, hvor dåserne bliver opvarmet under tryk i en kortere periode. Hvis konserveringen varer alt for længe, vil smagen og alle vitaminerne gå tabt.

Mandarin - hvid maskine og damp
Mandarin - hvid maskine og damp
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …
Mandarin - autoklav
Mandarin - autoklav
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …

Nu mangler dåserne i princippet kun at få klistret en seddel med firmaets varemærke på. Men først skal dåserne køle ned og kvaliteten tjekkes. De metalskinnende dåser har forskellige størrelser og kan indeholde segmenter af forskellig størrelse. Derfor har dåserne farvestriber på sig som en kode, der fortæller pakkeholdet om indholdet i dåserne.

Mandarin - piger i hvidt
Mandarin - piger i hvidt
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …
Mandarin - dåser
Mandarin - dåser
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …

Nu sættes dåserne på lager til afkøling. Under hele forløbet er der jævnlig laboratoriekontrol af produktet. Dette sker også efter at dåserne har været på lager.

Mandarin - truck og dåser
Mandarin - truck og dåser
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …
Mandarin - laboratorie
Mandarin - laboratorie
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …

Mange forskellige forhandlere af mandarinkonserves får fremstillet deres produkt på den samme fabrik. Derfor har fabrikken ofte et stort rum med vidt forskellige mærkater til at påklistre dåserne.

Mærkaterne bliver klistret på dåserne af en speciel maskine.

 

Produkt: Juice

Mandarin - glas med koncentrat

Juice af mandarin er ikke et produkt, som man lige umiddelbart nikker genkendende til. Det skyldes i høj grad, at denne slags juice ofte tilsættes andre slags juice som et blandingsprodukt. USA og Japan har længe været de førende producenter af koncentratet, men andre lande har også en mindre produktion. I Japan bruger man satsuma mandariner. I USA bruger man hovedsageligt en mandarinsort, kaldet Dancy, som de samtidig kalder en tangerin. Tangerinjuice er en anelse mere orange, men det er stadig mandarin. I det hele taget er juice af mandarin mere orange i farven end appelsinjuice.

Juice af mandarin har en tendens til at tabe smag, men det giver en dejlig rund og fyldig smag til blandingsprodukter.

Mandarinjuice tilsættes ofte appelsinjuice i starten af sæsonen for at give appelsinjuicen en mere fyldig smag og en kraftigere farve. I USA er det tilladt at mandarin udgør op til 10% af appelsinjuice.

På fabrikken opbevares frugterne i første omgang udenfor fabrikken i store lagre, indtil de bliver sendt ind til presning. De opbevares over jorden, så fugt og råd ikke fordærver frugterne.

Fremgangsmåden kan på en mere enkel måde illustreres således. Først ruller appelsinerne ind ad et transportbånd for at blive sorteret efter størrelse. Derefter bliver frugterne vasket rene for snavs og dårlige frugter sorteres fra. Hver mandarin ruller så hen til en presse, der har nøjagtig dens størrelse. Pressen (kaldet en extractor) kan have forskellig udformning. De mest simple fungerer som rækker af 'citronpressere', hvorpå halve frugter maskinelt bliver presset. De mest avancerede kan nok bedst beskrives som to hænder med fingre (godt nok af metal!). 'Hænderne' føres samlet hen mod mandarinen. De borer sig ind gennem skrællen. Så snart, de når ind til frugtkødet, deler de sig og føres ud omkring hver sin halvdel af frugtkødet, indtil de 'holder kuglen af frugtkødt imellem hænderne'. På denne måde er skrællen blevet vristet fra frugtkødet. Derefter 'foldes hænderne', hvorved saften bliver presset ud. Hele denne proces foregår i løbet af et par sekunder eller hurtigere. Det er derfor vigtigt, at 'hænderne' er justeret korrekt til den rigtige størrelse af frugt.

Saften løber nu ad rør hen til afdelingen, hvor saften skal koncentreres. Ofte bliver saften først centrifugeret, så der er en passende mængde af pulp i saften.

Sagt på en simpel måde, bliver saften nu inddampet under opvarmning til et tyktflydende koncentrat. Det foregår i et hav af rør og tanke, men i løbet af ganske få minutter. Opvarmningen må ikke foregå ved for høje temperaturer ret længe, da smag og vitaminer ellers ville gå tabt. Til sidst steriliseres koncentratet, inden det afkøles og til sidst nedfryses. Koncentratet hældes ned i store poser af plastik eller aluminium, der igen ligger inde i en beskyttende container. Det kan være en trækasse, men er som regel en metaltønde, der ligner en olietønde.

Til sidst bliver containeren forseglet og derefter sat på lager ('frysehus'), indtil koncentratet skal sendes videre til Europa. Under sejladsen er containerne også nedfrosset.

Næsten alt juicekoncentrat til Europa havner i Rotterdam (Holland). Her findes store lagre, hvor koncentraterne fortsat holdes nedkølet indtil de bliver solgt videre til juicefabrikanterne i Europa. Nogle få store firmaer har specialiseret sig i at sælge koncentraterne videre til juicefabrikanterne. Her bliver koncentrat af mandarinjuice og tangerinjuice ofte blandet sammen med andre koncentrater. I USA, hvor produktionen stort set startede, blandede man i starten juice af mandarin og tangerin med appelsin eller grapefrugt. Dette gjorde, at den samlede juice blev mere rund eller fyldig i smagen, fordi mandarinerne ikke helt har appelsinens syrlighed eller grapefrugtens bitterhed i smagen. Nu om dage kan man finde juice af mandarin og tangerin i de forskellige udgaver af tropefrugt-juice.

Hos juicefabrikanten bliver koncentratet så igen påfyldt vand, så juicen har et vandindhold, der svarer til friskpresset frugtsaft.

Et eller andet sted i dette forløb bliver juicen tilsat C-vitamin, der delvist går tabt under opvarmningen.

 

Produkt: Foder

På fabrikker, der fremstiller mandarinjuice eller konserverer mandarinstykker, bliver der en masse organisk materiale tilovers fra produktionen. Det er især skrællen, men også det hvide kød mellem segmenterne af frugtkød samt en del pulp. Dette bliver til sidst inddampet og presset sammen til foderpiller. Disse bliver solgt videre til fabrikker, der fremstiller forskellige former for dyrefoder. Foderpillerne i sig selv smager aldeles forfærdeligt og må blandes sammen med andet mad.

 

Produkt: Olie

Skrællen på mandarin indeholder en olie, der anvendes i parfumeindustrien samt som smagsstof i likør.

 

Produkt: Pektin

Pektin er et organisk geleringsmiddel, der får eksempelvis marmelade til at størkne bedre. Det udvindes industrielt bl.a. af mandarinskrællernes hvide lag.

 

Produkt: medicin

Skrællen bruges i kinesisk urtemedicin mod brystsmerter, forstoppelse og malaria.

 

Klima og vækst

 

Klima

I tidens løb er der udviklet mange forskellige sorter af mandarin. De er tilpasset forskellige klimatyper, således at der vokser mandariner i både subtropisk og tropisk klima. Generelt vokser mandariner dog bedst i subtropisk klima, hvor der er udprægede årstider. Sammenlignet med mange citrusarter, er mandarin dog en plante, der har stor udbredelse også i troperne.

Der findes sorter, der kan trives i det fugtige tropiske lavland. Det er især king mandariner og satsuma mandariner, mens mange sorter vil foretrække en tørtid på 3-4 måneder. Afhængig af sort trives de dog fint i højder op til 600-1.300 meter over havet, hvor der er mere køligt og mere udpræget en tørtid.

Forvildede citrustræer trives fint i lysninger og langs floder i regnskove, hvor jordbunden er fugtig, men luften ikke alt for fugtig. træer, der vokser i skygge får dog næsten ingen frugter. Derfor dyrkes mandariner i plantagerne altid i fuld sol.

Nogle mandarintræer kan tåle let frost, men træets vækst stopper ved temperaturer under 13°C. Det samme sker, når temperaturen overstiger 38°C. De optimale dagtemperaturer ligger på 25-30°C. Middelhavsmandarinen og satsuma mandariner regnes for meget hårdføre planter. Mens middelhavsmandarinen kun kan trives i et middelhavsklima med kolde vintre og en lang tør sommer, giver satsuma sorterne lige så gode frugter ved Middelhavet, som i de fugtige somre i Japan.

Alle citrustræer kræver 120-160 mm regn i de varme måneder. Kunstvanding er derfor næsten altid nødvendigt i plantager. Mandarintræer er følsomme overfor blæst og plantagerne bliver derfor beplantet med læhegn.

 

Vækst

Mandarin - potteplante

Mandarin kan både formeres ved frø og podning, men frøplanter skal først gennemgå en ungdomsperiode på op til 8 år (ved frø), før planterne blomstrer. Podede planter blomstrer derimod i en alder af 2-3 år. Der finde i øvrigt også mange sorter, der slet ikke får frø (kerner).

I en kerne vil der ofte være flere kim. Det kaldes for polyembryoni og betyder for mandarin, at der ofte dukker 2-3 planter op, hver gang man sår ét frø. To af planterne vil ofte have samme arvemateriale som moderplanten og vil derfor kunne give den samme sort. Den tredje vil så være et resultat af bestøvningen, hvorved man ikke kan vide, hvordan frugten til sin tid bliver. Men denne, kaldet zygoten, vil ofte være undertrykt af de to andre kim og bliver sjældent til noget. Frøene skal helst sås direkte fra frugten, da de ikke må tørre ud. Hos clementiner, der også er mandariner, er der tale om monoembryoni (et kim). Her kan frøet ikke bruges i formeringen, medmindre man leder efter nye sorter.

Mandarin - små planter i drivhus

Der er dog utallige plantesygdomme, der hærger mandarintræer. Derfor podes mandariner næsten altid over på en modstandsdygtig citrusplante, der samtidig passer til stedets klima og jordbundsforhold. Ydermere behøver man ikke at vente 8-10 år, før de første frugter dukker op. Frøformering bruges derfor næsten udelukkende, når en sort skal 'renses' for plantesygdomme. Det er især virus, der ved podning bliver ført fra moderplanten over i den nye plante.

Podeplanten kan udover at beskytte imod visse plantesygdomme også påvirke plantens og frugtens form samt frugtens smag. Det er især tilfældet blandt mandariner, hvor mange citrustræer (der ellers bruges til andre citrusfrugter) slet ikke kan anvendes. Dårlig smag i frugten og revner i skrællen er typiske resultater af forkert podetræ.

Den mest anvendte form for podning kaldes for okulering. Lige over hvert blad sidder et lille hak. Dette kan senere udvikle sig til en ny gren. Ved citrusplanter starter man derfor med at fjerne bladene fra en kvist og derefter skære sådan et hak ud. En lille strimmel af barken skal også skæres med.

En podeplante skal være ca. 8 mm tyk og have brun bark, hvis podningen skal lykkes. Nu skæres en tilsvarende strimmel af podeplanten, der så skal erstattes med podningen. Man kan også skære et kors i barken, krænge barken lidt ud og så indsætte strimmelen. Når den tynde strimmel er sat fast, bindes der bånd rundt om den tynde stamme over og under knoppen. Derved tvinges podeplanten til at tage imod dette fremmedlegeme.

I tropernes lavland, hvor der ofte er et vandspejl tæt ved overfladen, bruges ofte stiklinger eller air layering i formeringen. Det giver et rodnet, der går tæt ved overfladen.

Mandarin - frugter og træer

Mandarintræer plantes ud i en afstand af 3 X 5 m eller 4 X 6 m. Det giver normalt 15-25 m² pr. træ. I Sydøstasien plantes træerne ud i en endnu større afstand (5-6 m). Planterne kommes i et hul, der er 30-50 cm på alle led. I bunden lægges en god portion gødning. Hullet fyldes op med jord, der rager ca. 10 cm over jordens overflade. Det gøres for at være sikker på, at rødderne er dækket, når jorden synker sammen. Hver plante skal have ca. 10 l vand om ugen.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Mandarin - blomst

I princippet kan citrustræer blomstre ca. 5 gange om året, fordi træet har vækstperioder af 4-6 ugers varighed. Dette sker dog kun i tropernes lavland. Herved kan blomster hænge i nærheden af frugter med forskellig størrelse. I subtroperne sker blomstringen om foråret, hvor den er sat i gang af store mængder regne samt kulde.

De smukke hvide blomster sidder enkeltvis eller i klaser på nye skud ved basis af et blad. En mandarinblomst bliver ca. 2,5 cm i diameter. Blomsten er 5-tallig, det vil sige at antallet af støvdragere og bæger- og kronblade er delelige med 5. Som hos de andre citrusfrugter er de 5 kronblade hvide. De 20-25 støvdragere er også hvide, men ender ligesom frugtanlægget i en orange kugle. Blomsten er tvekønnet og udsender en behagelig duft. Hos satsuma sorterne har blomsterne sterilt pollen.

Middelhavsmandarinen og mange af dens hybrider har en tendens til en ekstra blomstring, når små frugter er ved at udvikles. Den næste gruppe af frugter bliver større, men er af dårlig kvalitet. Der er i tidens løb udviklet mange metoder for at forhindre denne ekstra blomstring.

I plantager med mandarin har man ofte forskellige sorter for at sikre, at der udvikles nok frugter.

Efter bestøvning går der 7-8 måneder, før frugterne er klar til høst afhængig af sort og voksested. I Thailand går der dog omkring 10 måneder og for king mandarinen går der et helt år.

 

Pasning

Mandarin - bål

Mandarin og andre citrustræer kræver megen pasning. Planten kræver meget vand og der må jævnligt kunstvandes. Plantagerne ligger derfor ofte i nærheden af et vandløb eller en dæmning, hvorfra der kan pumpes vand hen til plantagen (ofte via store rørledninger). Alle citrustræer har også brug for store mængder af kunstgødning. Det afsløres lynhurtigt som farveskift på bladene, hvis bare et enkelt mineral mangler. Til gengæld går der lang tid, før bladet får sin normale farve igen, efter tilsætning af gødning.

Planten har oceaner af fjender som bakterier, virus, svampe og insekter. Angreb fra disse i jordbunden kan man til dels forebygge ved at vælge en podeplante, der er modstandsdygtig overfor de lokale skadedyr. I troperne bukker mange træer under for disse angreb. Her findes der mindst 60 forskellige typer af virusangreb og sygdomme må her bekæmpes med sprøjtemidler. I subtroperne har man efterhånden fået kontrol med disse angreb ved streng kontrol med avlsarbejdet. Selv en podekniv kan nemlig være smittebærer i flere måneder efter brug.

Hvis en plantage er kraftigt angrebet af sygdomme, må plantedele eller hele træer brændes, så sygdommene ikke breder sig.

Under hele opvæksten og efter høst bliver træet beskåret. Derved får træet solide grene til at bære frugterne på, træet bliver holdt i en højde, der er nem at høste i og så får træet en jævn og afrundet form. Men hvert mandarintræ har sin egen måde at vokse på, som beskæreren må følge. Dette giver ekstra arbejde.

 

Høst og pakning

 

Høst

Mandarin - blå kasser

Når en podet plante er mellem 2,5 og 3,5 år gammel kan de første frugter høstes.

En mandarin eftermodner ikke, da den ikke indeholder stivelse som så mange andre frugter. Frugten er derfor allerbedst, lige når den bliver høstet. Det kan dog være svært at finde det korrekte tidspunkt at høste frugten på. Man skulle tro at farveskiftet fra grøn til gul eller orange var indikatoren for høst, men det holder ikke helt stik. Dette skift er nemlig temperaturbestemt. Den orange farve dukker frem, når temperaturen har været under 18°C i flere timer. Frugterne kan endda blive grønne igen, mens de hænger på træet, hvis der kommer et par dage med høje temperaturer igen. I troperne bliver mandarner derfor sjældent orange. Ved modenhed skifter farven normalt fra mørk grøn til lys grøn. Nogle får gule felter eller bliver helt gule, men flotte orange bliver de ikke. Ved 20°C og 100% RF kan man dog få en lys orange farve frem på frugter, der er for grønne til eksport. Det gør man ofte ved de tidligste sorter af mandariner i middelhavsområdet. Vi nordboere har svært ved at forestille os, at grønne mandariner kan være modne.

Mandarin - frugt og grene
Mandarin - frugt og grene
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …
Mandarin - 1 orange frugt
Mandarin - 1 orange frugt
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …

Modenhed bestemmes ofte ud fra saftens indhold af sukker og syre. Syreindholdet begynder at dale kraftigt lige før modning. Hvis man lader frugterne hænge for længe og blive overmodne, forsvinder syrligheden, hvorved frugterne bliver alt for søde i smagen. Samtidig har mandariner en tendens til at skindet puffer op og løsriver sig fra segmenterne af frugtkød indeni.

Man høster normalt mandariner med en speciel tang. De kan ikke plukkes, som tilfældet er for nogle citrusfrugter, da skrællen ellers kan blive rykket i stykker.

I plantager, hvor træerne er høje, må man bruge en stige til de øverste frugter. Høstarbejderen bruger ofte en skuldersæk til at komme frugterne i. Bunden af sækken kan så løsnes, når frugterne skal hældes over i kasser.

Når dagens høst er overstået, køres kasserne med mandariner over til pakkehallen i en lastbil eller traktor.

Den årlige ydelse er meget afhængig af klima. I troperne kan den ligge på 5 t pr. ha, hvorimod den f.eks. i subtroperne er på mindst 25 t pr. ha.

 

Pakning

Mandarin - pakning set ovenfra

Pakningen af mandariner foregår både i større og mindre pakkehaller. Mange steder har avlerne slået sig sammen i et kooperativ om pakning og eksport. Ellers er der tale om store firmaer, der opkøber frugter fra forskellige avlere, for derefter at sælge dem videre under deres navn.

Inden selve pakningen begynder, bliver høsten vejet. Kasserne bliver forsynet med navnet på avleren, vægten af mandarinerne og kvaliteten af frugterne.

Pakningen af mandariner er i det store og hele den samme som for alle citrusfrugter. Mange pakkehaller er da også beregnet til at kunne pakke forskellige citrusfrugter. I Sydeuropa går udviklingen klart i retning af, at maskiner hele tiden overtager flere og flere funktioner i pakningen. I de mest moderne pakkehaller er der masser af maskiner og næsten ingen mennesker.

I første omgang skal frugterne hældes ud på transportbånd, der fører dem hen til et bassin. I starten af sæsonen er der dog mange mandariner, der ikke har fået den velkendte farve, selvom de er modne. Det skyldes, at temperaturen stadig er for høj i det tidlige efterår til, at frugterne får et tydeligt farveskift. Disse frugter sorteres derfor fra inden vask og sendes til et lagerrum, hvor de ved 20°C og høj fugtighed efterhånden bliver orangegule.

Mandarin - 2 mænd + frugter
Mandarin - 2 mænd + frugter
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …
Mandarin - dame sorterer
Mandarin - dame sorterer
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …
Mandarin - lagerrum
Mandarin - lagerrum
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …

I varmt vand og sæbe bliver mandarinerne nu vaskede. Nogle steder spules frugterne bare med vand fra dyser. Derefter skal frugterne poleres. Det foregår ved, at frugterne ruller over et ujævnt lag (ofte skumgummi), hvorved frugterne hele tiden triller rundt. Derefter tørres frugterne ved at passere store ventilatorer. På dette tidspunkt får størstedelen af alle citrusfrugter sprøjtet et beskyttende lag på sig. Dette består som regel af et lag voks, der indeholder en svag gift (thiabendazol). Laget skal beskytte imod rådangreb.

Mandarin - frugter vaskes
Mandarin - frugter vaskes
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …
Mandarin - ventilatorer
Mandarin - ventilatorer
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …
Mandarin - sprøjte
Mandarin - sprøjte
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …

Undervejs passerer mandarinerne et hold damer, der kontrollerer frugterne og sorterer de dårlige eksemplarer fra.

Mandarin - 2 damer sorterer
Mandarin - 2 damer sorterer
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …
Mandarin - hænder sorterer
Mandarin - hænder sorterer
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …
Mandarin - kalibrering

Derefter skal frugterne kalibreres, det vil sige sorteres efter størrelse. Det sker ved, at frugterne ruller ud på hver sin vægtskål, da størrelse og vægt hænger sammen. Vægtskålene passerer hen over flere transportbånd, der hver for sig er beregnet til en bestemt størrelse af mandariner. Når frugten er ud for transportbåndet med netop dens størrelse, tipper vægtskålen, så mandarinen ruller ud på dette bånd. Der sker dog også sortering efter størrelse i nogle pakkerier.

Ved disse transportbånd kan der stå damer og komme mandarinerne i store kasser. Derefter sendes de videre til vejning, så der er den samme vægt i alle kasserne. Disse mandariner sælges stykvis i butikkerne. De fleste mandariner kommer dog i net. Dette styres også af en vægt. En bestemt mængde frugt triller ind i et rør, der er omgivet af plastnet. Her sørger maskiner for at lukke nettet og sætte etiketter på. I et net er der som regel 1 kilo mandariner.

Mandarin - dame pakker
Mandarin - dame pakker
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …
Mandarin - dame vejer
Mandarin - dame vejer
Navn: Mandarin Latinsk navn: Citrus reticulata …
Mandarin - etikettering

I nogle lande eller hos store firmaer får mandarinerne klistret en lille etikette på sig inden pakningen. Det sker mange steder med en helt speciel 'etikettemaskine'. Det er især mandariner fra Spanien og Marokko, der får en etikette på.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Mandarin - pakning foran lastbil

Størstedelen af mandarinerne kommer hertil fra Middelhavsområdet med lastbil. Frugterne kan ved korrekt opbevaring holde sig i lang tid. Fra lande som Marokko og Israel sejles frugterne det første stykke over Middelhavet i køleskibe eller containerskibe til de store havne som f.eks. Marseille. De kan dog også blive sejlet længere mod nord, eller endda helt til Danmark.

Vi får undertiden også mandariner fra fjernere egne som Sydafrika, Argentina, Uruguay eller USA (Florida). Disse frugter bliver også sejlet til Europa med køle- eller containerskibe og køres evt. det sidste stykke vej med lastbil.

De ankommer ofte til de store havne i Antwerpen, Rotterdam og Hamborg. Hos producenten og under transporten opbevares mandariner ofte ved 0-4°C. På denne måde kan frugterne holde sig friske i op til 10-12 uger.

 

Opbevaring

Mandariner indeholder ikke stivelse i frugtkødet og kan derfor ikke eftermodne. Det betyder, at frugten er allermest frisk (moden) på det tidspunkt, hvor den bliver høstet. Hos producenten kan frugterne være opbevaret i flere uger ved 0-4°C eller eventuelt 7-8°C.

Ved 6-8°C (og 85-90% RF) kan frugten holde sig i op til 6 uger efter ankomsten. Fra plukning er holdbarheden dog lidt længere og varierer mellem sorterne fra 8 til 12 uger ved korrekt opbevaring.

Ved stuetemperatur er holdbarheden kun omkring 1 uge. Som forbruger er det dog ikke værd at satse på en længere holdbarhed end en uge, da frugterne kan have været opbevaret længe undervejs.