Menu
• Indhold

Lulo

Solanum quitoense



4 hele + overskårne

Lulo-frugten var i 1939 med på verdens-udstillingen i New York. Den eksotiske, friske lulo blev kendt og berømt som "Den gyldne frugt fra Andesbjergene". Saften er lige så delikat som den friske frugt. I Colombia omtales den som en kongelig drik. Frugten er også populær i is, yoghurt og marmelade. Luloplanten kræver megen pasning. Der arbejdes på at fremavle mere robuste sorter. Frugten er sart, og det er kun små mængder, der kommer til Europa. Er man heldig at få fat på en af dem, bør den skrælles. Skindet er let giftigt.

 

Generelt

Lulo er en orangegul frugt, der i form minder meget om sin slægtning, tomat. Størrelsen varierer fra 2 til 8 cm i diameter. I handelen har de normalt størrelse som en lille tomat (5-6 cm).

Lulo - 4 hele + overskårne
Lulo - 4 hele + overskårne
Navn: Lulo Latinsk navn: Solanum quitoense …
Lulo - store blade
Lulo - store blade
Navn: Lulo Latinsk navn: Solanum quitoense …
Lulo - frugter på hvid baggrund

En umoden lulo er grøn og når den dukker op i butikken skifter farven ofte mellem grøn og orangegul rundt på frugten. I troperne er der små fine, brune hår på skindet. Men disse er fjernet, før frugterne bliver eksporteret til os.

Lulo - 4 hele frugter

Skindet er mat og føles ru. Det er lettere giftigt og bør ikke spises med. Skindet har også en tendens til at fremskynde at frugtkødet bliver mørkt, hvis det kommer med i blenderen.

Lulo - overskårne frugter

Indeni er frugten delt op i fire kamre, hvor talrige bløde frø ligger i en grøn, geléagtig og saftig frugtmasse. Selvom frugten ligner en krydsning mellem en tomat og en appelsin, så smager frugten hverken af det ene eller det andet. Lige så snart, man har skåret frugten over i to dele, stiger en behagelig aromatisk krydret duft op i næseborene. Duften går igen i den lækre smag, der øjeblikkelig fortæller, at denne frugt er eksotisk.

Det første smagsindtryk, man får, er syrligt, men også en anelse sødt. Det skyldes frugtens høje indhold af cirtonsyre. Derefter dukker en pragtfuld smag frem med mange smagsnuancer. Denne eksotiske aroma er forsøgt beskrevet som en perfekt smagskombination af ananas, guava og cherimoya. Allerbedst er smagen, hvis man i samme mundfuld også får noget af det tynde lag med, som ligger lige under skindet. De små gullige frø spises med (ligesom tomat).

Lulo er en nydelse, hvis den skæres over i to dele og spises med en teske. I Latinamerika har der længe været tradition for at bruge saften i drinks (cocktails), saftevand, vand, mælk og is. Mange steder er saften lige så populær for dem, som appelsinsaft er for os. I Colombia kaldes saften for: 'En kongelig drik'.

Lulo kan med fordel blandes i is, creme, sorbet og yoghurt samt andre syrnede mælkeprodukter.

Der kan desuden fremstilles en fortræffelig marmelade af lulo.

Frugten indeholder ca. 65 mg C-vitamin pr. 100g samt en del Provitamin-A og forskellige B- vitaminer. Af mineraler findes en del calcium, fosfor og jern.

 

Historisk

 

Historie

Lulo - silhuet af plante

Lulo stammer oprindelig fra dalene oppe i de høje Andesbjerge i det nordlige Sydamerika, nærmere bestemt i Peru, Ecuador og Colombia. Derfra har den for længe siden bredt sig langs Andesbjergene.

Udenfor Latinamerika blev den så vidt vides først kendt i 1939, da Ecuador bragte frugten med på Verdensudstillingen i New York. Derefter blev den kendt som: 'Den gyldne frugt fra Andesbjergene'.

Frugten er nu spredt ud over bjergegnene i troperne og enkelte steder i subtroperne. Men den største produktion finder stadig sted i Latinamerika i landene Peru, Ecuador, Colombia, Panamá, Costa Rica og Guatemala.

Pizzakæden Pizza Hut har i længere tid haft en drik med lulo på menukortet. Det har på kort tid sikret frugten en verdensberømmelse.

 

Historien bag navnet

Der foreligger ingen oplysninger om, hvorfor frugten kaldes lulo. Det er navnet, som frugten markedsføres under og som den ofte kaldes i Colombia. Men i Latinamerika kaldes den normalt for naranjilla. Det betyder 'lille appelsin'. På flere sprog kaldes lulo også for Quito orange. Navnet hentyder til Ecuadors hovedstad,

Quito samt til farven på frugtens lighed med en appelsin.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Lulo - plante med store blade

Lulo er en stedsegrøn flerårig staude (busk), der kan blive indtil 3 meter høj. Planten er kraftig og træagtig.

De imponerende takkede, grønne blade kan blive hele 60 cm lange og 45 cm brede. De kar en elliptisk eller oval form. Nye blade i toppen er i starten lila. Hele planten er fyldt med torne og strittende hår, der kan minde om nåle. Jo yngre plantedelene er, desto flere violette hår.

Lulo - store blade
Lulo - store blade
Navn: Lulo Latinsk navn: Solanum quitoense …
Lulo - blade med lila skær
Lulo - blade med lila skær
Navn: Lulo Latinsk navn: Solanum quitoense …
Lulo - stængel med torne + blomst
Lulo - stængel med torne + blomst
Navn: Lulo Latinsk navn: Solanum quitoense …
Lulo - lys frugt

Selv frugten er behåret. Hårene fjernes dog inden salg.

Botanisk set kaldes frugten et bær.

 

Klima og vækst

 

Klima

Lulo trives bedst i tropiske egne, hvor planten vokser i højder mellem 800 og 2.000 meter over havets overflade. Det allerbedste område er fugtige bjergdale nær ækvator i 1.300-2.300 meters højde.

Lulo - plante i drivhus

Planten kræver fugtigt klima hele året rundt (minimum 1.500 mm). Derfor dyrkes den ofte i drivhus uden for områderne.

Den optimale temperatur ligger på 17-19°C. Lulo tåler ikke temperaturer over 30°C.

 

Vækst

Lulo - plante i sol

Lulo formeres ved de små frø (ca. 2 mm). Frøene har let ved at spire og planten vokser hurtigt op.

Det er næsten nødvendigt at grave dræningsgrøfter omkring planten, så overskydende vand kan løbe bort. Frøene sås sjældent direkte i jorden. De sås i stedet i små potter i næringsrig jord. Når planterne så er blevet 10-15 cm høje, plantes de ud i nyt næringsrig jord i en afstand af 2-2,5 m. Hvis der er tørtid i området, skal planterne kunstvandes næsten hver dag.

Nogle steder er der så mange nematoder (rundorme) i jorden, at det er nødvendigt at pode denne plante over på en modstandsdygtig plante.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Lulo - blomster

Når planten er ca. 1 meter høj, dukker de første blomster op.

Blomsterne sidder i grupper (1-10 blomster) på stammen eller i forgreninger. De store hvide blomster med gult støvfang har fem hvide kronblade. De velduftende blomster er selvbestøvende. Hver gruppe af blomster giver 1-6 frugter, der sjældent bliver modne på samme tid.

Lulo - blomster i centrum af billede
Lulo - blomster i centrum af billede
Navn: Lulo Latinsk navn: Solanum quitoense …
Lulo - blomstergruppe ved lyst …
Lulo - blomstergruppe ved lyst grønt blad
Navn: Lulo Latinsk navn: Solanum quitoense …
 

Pasning

En luloplante kræver ret meget pasning. Planten er næringskrævende og jorden skal derfor være næringsrig.

Da planten samtidig er hurtigvoksende, er det ofte nødvendigt at flytte planten over i nyt næringsrigt jord.

Planten er endvidere følsom over for en lang række af skadedyr. Især har planten svært ved at modstå nematoder (rundorm) i jorden. Planterne skal derfor flyttes hvert andet år. Samtidig kan man ikke benytte den gamle plads til dyrkning af lulo i længere tid på grund af nematoderne i jorden.

En måde at undgå dette på, er at pode planten over på en stængel af Solanum macranthum, der er en nær slægtning til lulo og modstandsdygtig over for nematoder. Men det er ret arbejdskrævende.

Lulo har også svært ved at modstå virus og svamp. Derfor forskes der meget i at fremavle sorter, der har større modstandskraft. Forskningen drejer sig også om at få løst problemet med plantens følsomhed over for tryk. Lulo er med rette spået en stor fremtid og løses disse problemer, kan den få stor økonomisk betydning for producentlandene til stor glæde for os!

 

Høst og pakning

 

Høst

Fra udplantning går der mellem seks måneder og et år før de første frugter kan høstes. Lulo'er er meget følsomme over for transport og bliver derfor høstet mens de er umodne og derved hårde. Frugten kan høstes ved, at man vrider frugten af. Frugterne modnes ikke samtidigt. Planterne skal derfor efterses over en længere periode for høstmodne frugter.

Lulo - frugter på plante
Lulo - frugter på plante
Navn: Lulo Latinsk navn: Solanum quitoense …
Lulo - 4 frugter
Lulo - 4 frugter
Navn: Lulo Latinsk navn: Solanum quitoense …
Lulo - 1 brun frugt
Lulo - 1 brun frugt
Navn: Lulo Latinsk navn: Solanum quitoense …

Man høster i marken i 2 år, hvorefter marken plantes om.

Den årlige ydelse ligger på 1-2 t pr. ha.

 

Pakning

Efter høsten skal de hvide hår på frugten fjernes. Det gøres ved at frugterne rystes rundt i en sigte eller si.

Lulo - kasse med frugt
Lulo - kasse med frugt
Navn: Lulo Latinsk navn: Solanum quitoense …
Lulo - 3 frugter på plante
Lulo - 3 frugter på plante
Navn: Lulo Latinsk navn: Solanum quitoense …

Derefter poleres frugterne med en bomuldsklud. Frugterne pakkes i små hårde papkasser, der kan tåle at blive stablet. Indeni er papkassen foret med papirstrimler eller andet, der beskytter frugterne og forhindrer dem i at trille rundt. Der er ca. 20 frugter i hver kasse.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Lulo er endnu ikke blevet særlig kendt i Nordeuropa. Der er meget små mængder, der overhovedet kommer til Europa. Frugterne har det problem, at de er meget følsomme over for tryk. Det udsættes de for under flytransporten. Samtidig er holdbarheden kort, hvorfor de kun kan komme hertil med fly (air cargo).

 

Opbevaring

Det er svært at sige noget nøjagtigt om frugtens holdbarhed, da den er afhængig af, hvor godt frugterne klarede transporten.

Holdbarheden er maksimalt 1 uge ved stuetemperatur.

I køleskab eller helst lidt koldere kan den holde sig i op til en måned.

Selv om frugten ser ud til at være for gammel, kan frugtkødet indeni dog stadig smage godt.

Frugten har den bedste smag, lige når frugten bliver helt orangegul.