Menu
 

Generelt

Limequat - mange frugter

Vi mennesker elsker noget specielt, men alligevel velkendt. Grunden til, at vi ikke rigtig kender limequat endnu, skyldes nok, at vi endnu ikke rigtig ved, hvad der er specielt ved limequat. Frugten skal opfattes som en miniudgave af lime, en specialitet. Men det er selve limefrugten jo i øjeblikket, en specialitet. derfor kommer der nok til at gå et stykke tid, før vi tager denne 'nye' frugt til os.

Lettere er det gået for kumquat at blive lanceret som en miniudgave af appelsin, en specialitet, fordi appelsin er mere velkendt end lime herhjemme og i hele Europa. Men faktisk har kumquat en langt større tilknytning til limequat end appelsin. Kumquats er nemlig, sammen med lime, forældre til limequat.

Den limequat, man finder i butikkerne, er en mellemting mellem kuglerund og aflang oval. Den er 2,5-4 cm lang og 2-3 cm i diameter. Farven varierer mellem grøn, gulgrøn og citrongul. Det skyldes, at frugten normalt høstes lige når farveskiftet fra grøn til gul indtræder. Overfladen er, af en citrusfrugt at være, meget jævn. Den er næsten helt glat. Skrællen kan have en tykkelse på 1-3 mm.

Limequat - 1 hel + 1 halv

Indeni en limequat ligger frugtkødet i 7-9 segmenter med en lysegul farve. Mellem skræl og frugtkød ligger et svampet hvidt væv, kaldet albedo. Denne albedo går også som en hvidlig streng i centrum på langs af frugten.

Hvis frugten skæres over på tværs, kommer en halvdel til at ligne et cykelhjul. Hvert segment holdes sammen af et gennemsigtigt fast væv. Indeni segmentet (en båd) ligger saften i aflange 'sække' af et ligeledes gennemsigtigt væv. Hvert segment kan indeholde et til flere frø eller slet ingen. En limequat rummer fra 5 (Lakeland) til 8 (Eustis) frø.

Det er svært at adskille segmenterne fra skrællen, men det er dog uden betydning, da man kan spise begge dele. Skrællen er ligesom kumquat sød og mild og så er den ikke overfladebehandlet.

Smagen af kumquat er som regel krydret syrlig med en aroma, der er velkendt hos citrusfrugter. Skrællen, der jo spises med, er meget sød i forhold til andre citrusfrugters, bortset fra kumquat. Den ophæver til dels det syrlige saft i segmenterne. Dog er der mere saft i limequat end i kumquat, hvilket gør frugten mere syrlig end denne. Frøene kan spises med, men bør i nogle tilfælde vælges fra. Aromaen forstærkes af at citrusolien i skrællen jo spises med. Det giver en samlet smagsoplevelse, der nok må beskrives som let bittersød og krydret syrlig.

Limequats anvendes ofte i drinks, hvor man ellers ville have brugt lime. Her kan man skære 2/3 ned i frugten på langs og dernæst sætte frugten fast på glassets kant som en slags klemme.

Man kan også skære frugten ud i små 'appelsinskiver', der i drikke vil flyde ovenpå. Frøene fjernes inden brug. Kommes skiverne i fryseren, kan de frosne skiver anvendes som isterninger. Hvis man synes, at smagen er for syrlig, kan skiverne lagres (eller koges) lidt i en sukkerlage.

Hvis man kommer hele frugter i en blender (efter at frøene er fjernet), kan der laves en speciel juice, der virker forfriskende og fyldig. Den kan fortyndes med vand og tilsættes lidt sukker til en lækker saft. Juicen kan også bruges ufortyndet i en ekstra fyldig sur-sødsovs.

Generelt er frugten tiltænkt som en lille lime. Frugten kan bruges på samme måde som lime og for den sags skyld også citron. Ligesom lime giver frugtens saft nemlig et eksotisk pift i retter, hvor man normalt bruger citron. Limequat har dog den mulighed, at man også spiser skrællen med, der jo er bitter hos de to andre. hele frugter kan derfor kommes i drinks og andre drikkevarer.

Frugten indeholder store mængder pektin, der gør den velegnet til kompot, marmelade og gelé.

Citrongule frugter har en behagelig syrlig, men fyldig smag. Disse frugter kan spises ligesom kumquat med skræl og det hele.

Frugten har et højt indhold af C-vitamin (minimum 36 mg pr. 100 g). Desuden et betydeligt indhold af mineralerne fosfor, jern og kalium.

 

Historisk

 

Historie

Limequat - 5 frugter

Limequats historie er ganske kort hvis man da ikke medtager historien for dens to forældre, lime og kumquat. Frugten er nemlig blevet til som et resultat af en krydsning mellem de to frugter. Resultatet kom frem i Florida (USA) i 1909. Hybriden blev lavet af W. T. Swingle, der har haft stor betydning for kendskabet til citrusfrugterne.

Frugten er en krydsning mellem den ægte lime (Citrus aurantifolia) og så den runde kumquat (Fortunella margarita). Det har resulteret i to sorter, Eustis og Lakeland, der er lidt forskellige. Den ægte lime er også blevet krydset med den ovale kumquat (Fortunella japonica). Resultatet af denne krydsning er sorten Tavares, der sjældent dyrkes.

Siden da er planten blevet spredt ud i store dele af verden. Det er sjældent at frugten dyrkes i store mængder, men man kan stort set støde på planten i næsten alle tropiske og subtropiske landl. Det skyldes ikke mindst plantens pynteværdi. Planten er nemlig ligesom kumquat plantet i mange haver som en prydplante, der samtidig giver frugter.

På træerne bliver de modne frugter citrongule og er derfor lige så smukke som de orangegule kumquats, der dog er langt mere udbredte i haver.

I 198'erne blev tilværelsen forandret for limequat. Dengang begyndte man at eksportere frugterne til Europa fra Israel.

Frugterne høstes grønne, fordi de skal anvendes på samme måde som de større limefrrugter. Siden er USA, Italien og Sydafrika også begyndt at være leveringsdygtige i frugten.

 

Historien bag navnet

Navnet limequat er meget internationalt. Det hedder frugten på engelsk, tysk, spansk ja endda på fransk! I fransktalende lande går frugten dog ofte under navnet p'tit chinois. Det betyder 'lille kineser' og er noget værre vås. Frugten kommer nemlig ikke fra Kina, men derimod fra USA. I Danmark skal vi dog ikke føle os for hellige, da vi jo bruger ordet kineser om fyrværkeri.

Selv på mere fremmedartede sprog kan man ofte genkende ordlyden af limequat i udtalen. At navnet så bliver udtalt lidt forskelligt ude i verden, spiller ikke den store rolle. Mange har en tendens til at udtale navnet som limkwot. I Danmark er der f.eks. frit valg, om man udtaler navnet som laimkwot eller laimkwat.

Limequat er sammensat ud fra navnene på de to forældre: lime og kumquat.

Den latinske betegnelse, Citrus aurantifolia X Fortunella margarita, fortæller, at der er tale om en hybrid mellem de to arter lime og kumquat. Limequat er altså ikke en selvstændig art.

Arterne i slægten Fortunella er blevet brugt hyppigt i forsøget på at fremavle nye typer af citrusfrugt. Det skyldes både deres miniform, men især også planternes modstandsdygtighed overfor kulde. Foreløbig er det blevet til orangequat (appelsin krydset med kumquat) og citrangequat (appelsin krydset med Poncirus og kumquat). Disse har dog endnu ikke slået igennem på markedet, men vi kan forvente mange nye frugter i den stil ude i fremtiden.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Planten af limequat er et op til 2,5 m højt, stedsegrønt træ. Nye grene rækker ud fra stammen som geometriske vinkler. Efterhånden som de bliver ældre, begynder de dog at bue nedad på grund af vægten af frugt og sidegrene.

Limequat - træ
Limequat - træ
Navn: Limequat Latinsk navn: Citrus aurantifolia …
Limequat - 1 frugt + grene
Limequat - 1 frugt + grene
Navn: Limequat Latinsk navn: Citrus aurantifolia …
Limequat - lysegrønne blade

De spredte, lancetformede blade er olivengrønne og matte til svagt skinnende, hvorimod unge blade er halvblanke. Bladenes størrelse varierer fra 3-10 cm i længden og 2-5 cm i bredden (omkring midten). De kan være lettere takkede i kanten. Undersiden af bladet er lysere.

Hos citrusfrugterne er der 2 vinger på bladstilken og torne på grenene (især på de nederste grene). Hos limequat er vingerne på den 0,3-1 cm lange bladstilk meget smalle og ofte næsten usynlige. I nogle bladfæster sidder der små torne (ca. 0,5 cm lange). De er tynde og ganske stikkende.

De smukke og velduftende hvide blomster sidder enkeltvis eller i små klaser på grenene.

Limequat - flere frugter

Botanisk set er frugten et bær.

 

Produkt: Konserves

Limequat - marmelade i glas

Der findes en mindre industri, der konserverer limequats til marmelade. Pektinindholdet er så høj i frugten, at marmelade let størkner. Marmeladen betragtes som en delikatesse og kan minde lidt om orangemarmelade med pomerans tilsat limesaft.

 

Klima og vækst

 

Klima

Limequat hører hjemme i køligt subtropisk eller varmt tempereret klima. Dyrkning i troperne sker i højlandet, hvor klimaet er subtropisk.

Frugten kan dyrkes fra Ækvator og indtil 30. breddegrad. Det er et stort område for en citrusfrugt. I Danmark vil chancen for at få et rimeligt resultat ved dyrkning i drivhus eller vinterhave være ganske gode.

Planten går i dvale i vinterperioden. Her standser al vækst. Til gengæld er planten meget modstandsdygtig overfor kulde i forhold til de større citrusfrugter. Planten kan tåle temperaturer ned til -15°C og store temperaturudsving. Det kan de små frugter dog ikke i samme grad.

I vækstperioden for blade, blomster og frugt (forår til efterår) har planten brug for 1.100-1.500 mm regn. Den optimale temperatur bør i denne periode ligge på 26-37°C. Derfor vil der ofte være brug for at kunstvande.

 

Vækst

Limequat - nyt skud og torne

Limequat formeres ved podning. Podeplanten er ofte en anden citrusplante kaldet Poncirus trifoliata, der giver modstandsdygtighed overfor visse plantesygdomme. I andre tilfælde har man benyttet pomerans (Citrus aurantium) og grapefrugt som podeplante. Det er også muligt at formere ved hjælp af air layering, hvor en gren bliver omviklet af en plasticpose med fugtig pottemuld. Når grenen har slået rødder inde i posen, bliver grenen klippet over ind mod stammen. Den nye plante kan nu plantes ud efter et par uger i en potte.

Limequattræer plantes ofte ud i en afstand af 2-4 m. Træerne kommes i et hul, der er 30-50 cm på alle led. I bunden lægges en god portion gødning. Hullet fyldes op med jord, der rager ca. 10 cm over jordens overflade. Det gøres for at være sikker på, at rødderne er dækket, når jorden synker sammen. Hver plante skal have op til 10 l vand om ugen.

Jorden skal være godt drænet, så træet ikke står i vand for længe. Limequat tåler nemlig hverken tørke eller for meget vand. I Israel dyrkes planterne derfor i et ganske tørt område, hvor der så kunstvandes. Derved kan man kontrollere vandmængden. I det hele taget dyrkes limequat på samme måde som kumquat. Der er dog den lille forskel på planterne, at limequat har en lidt kortere tid i dvale.

Det er vigtigt at der gødes et stykke tid før planterne kommer ud af dvalen og begynder at vokse. Vækst, blomstring og frugtdannelse foregår over en kort periode. Derfor skal næringsstofferne være tilstede, for at sikre en god frugtkvalitet.

Hver frugt har brug for 45-50 blade for at kunne vokse ud til normal størrelse.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Limequat - hvid blomst

Limequat adskiller sig fra de fleste andre citrustræer ved at have én lang periode i dvale. Træerne blomstrer senere end familiemedlemmerne, bortset fra kumquat.

De smukke hvide blomster sidder enkeltvis eller i klaser med ganske få blomster. Blomsterne sidder lige over bladfæstet. De udvikler sig kun på nye skud.

Limequat - blomst + knopper

En blomst bliver ca. 1,5-2 cm i diameter. Blomsten kaldes 5-tallig, det vil sige at antallet af støvdragere og bæger- og kronblade er delelige med 5. Som hos de andre citrusfrugter er de 5 kronblade hvide. De er svagt krøllede ligesom limeblomster. De ca. 20 støvdragere er også hvide. Frugtanlægget ender i en gullig kugle. Blomsten er tvekønnet og udsender en sødlig duft.

Efter bestøvning går der omkring 4-5 måneder, før frugterne er klar til høst afhængig af voksested.

 

Pasning

Limequat har ligesom de fleste citrustræer mange fjender. Det er både virus, bakterier og svampe.

I god tid før væksten genoptages (efter dvalen), skal der klippes grene af. Det sikrer mange frugter af en god kvalitet. Allerede i forbindelse med høsten, beskæres de bærende grene. Ofte skæres de endda helt væk.

I en tørtid kunstvandes der i plantagerne.

 

Høst og pakning

 

Høst

Limequat - kasser med frugt

Når en plante i plantager er omkring 3 år gammel kan de første frugter høstes.

En limequat eftermodner ikke alverden meget, da den ikke indeholder stivelse som så mange andre frugter. Det er kun lige i starten af frugtens udvikling, at der findes en anelse stivelse i frugten. Frugten er derfor allerbedst, lige når den bliver høstet. Det kan dog være svært at finde det korrekte tidspunkt at høste frugten på. Man skulle tro at farveskiftet fra grøn til gul var indikatoren for høst, men det bruger man ikke altid. Forholdet mellem syrlighed og sukkerindhold er også medbestemmende. Da frugten ofte sælges som en minilime, bliver den høstet, når den er grøn og kun lige har fået et gulligt skær. Frugten er moden på dette tidspunkt og er meget syrlig. Efterhånden vil en del af syrligheden forsvinde. Det sker i takt med, at frugten bliver gul.

Limequat - gulgrønne frugter
Limequat - gulgrønne frugter
Navn: Limequat Latinsk navn: Citrus aurantifolia …
Limequat - gule frugter
Limequat - gule frugter
Navn: Limequat Latinsk navn: Citrus aurantifolia …

Man høster normalt limequat til eksport med en lille tang. De kan også plukkes, men det skal gøres med en speciel håndbevægelse, da skrællen ellers kan blive rykket i stykker. I de fleste plantager limequat har høstarbejderen en spand med. Når spanden er fyldt op, må han bære den hen til et samlingssted, hvor frugterne hældes over i kasser.

Når dagens høst er overstået, køres kasserne med limequat over til pakkehallen i en lastbil eller traktor.

Så vidt vides findes der ingen oplysninger om den årlige ydelse, men træerne bærer mange frugter.

 

Pakning

Limequat - mand pakker

Pakningen af limequat foregår i pakkehaller. Frugterne ankommer til hallen i store kasser, der kan rumme flere hundrede kilo.

Pakningen er ofte meget enkel. Først hældes frugterne hen mod et transportbånd. Derfra glider frugterne i en jævn strøm hen imod rensningen. Frugterne bliver vasket og poleret (eventuelt ved at frugterne ruller over ujævnt skumgummi). Derefter bliver de tørret ved at passere store ventilatorer. Nu bliver alt for modne frugter samt dårlige eksemplarer sorteret fra.

Limequat - mand hælder
Limequat - mand hælder
Navn: Limequat Latinsk navn: Citrus aurantifolia …
Limequat - transportbånd med frugter
Limequat - transportbånd med frugter
Navn: Limequat Latinsk navn: Citrus aurantifolia …
Limequat - frugter ruller
Limequat - frugter ruller
Navn: Limequat Latinsk navn: Citrus aurantifolia …
Limequat - sortering
Limequat - sortering
Navn: Limequat Latinsk navn: Citrus aurantifolia …
Limequat - mand pakker

Limequat sorteres sjældent efter vægt eller størrelse. De er ganske enkelt for små til at det kan betale sig. Frugterne pakkes ofte i små kasser, hvor frugterne alligevel ligger i flere lag. Limequat kan ikke tåle disse tryk, når frugten er citrongul. Derfor er det en fordel, at frugterne høstes mens de er grønne og mere faste. Pakningen foregår ved, at en mængde frugt hældes i de små kasser. En anden person vejer derefter kassen og sørger for, at der er lige meget frugt i hver kasse.

Limequat - rød dame

Kasserne læsses nu på paller og er klar til eksport.

Kumquat sælges ofte stykvis, men nogle importfirmaer har senere deres egen pakning af frugterne. I disse tilfælde kommes 4-10 frugter i en bakke, der overtrækkes med plastfolie.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Størstedelen af frugterne kommer hertil med fly (air cargo). Hver frugt har så lav en vægt, at transporten let kan betale sig. Holdbarheden er samtidig kort, hvorved andre former for transport er for langsomme.

 

Opbevaring

Limequat indeholder ikke ret meget stivelse i frugtkødet og kan derfor ikke eftermodne væsentligt. Det betyder, at frugten er allermest frisk (moden) på det tidspunkt, hvor den bliver høstet. Der findes, så vidt vides, ingen oplysninger om holdbarheden af limequats. Hvis frugten skal bruges som en lime, bør den anvendes hurtigst muligt.

Ved 10-12°C (og 90% RF) er holdbarheden i alt 2 uger. Hvis frugten begynder at smuldre, når der trykkes let på den, er den for gammel.

Ved stuetemperatur er holdbarheden endnu kortere.