Menu
 

Generelt

Lime - 2 gulgrønne frugter + 4 …

Tropernes citron kunne denne frugt passende kaldes, da den dyrkes alle de steder, hvor det er for varmt for citronen. Først kendte vi den fra bartenderens flasker på hylden eller som en skive i en avanceret cocktail. Nu ligger frugten jævnligt i butikkerne, men den behøver ikke nødvendigvis at komme fra et tropisk land.

Lime - mange forskellige hele og …

Flere blondiner har i tidens løb udtalt, at de på trods af udseendet ikke er dumme. Om dette virkelig er sandt, skal ikke diskuteres her. Men faktum er, at frugten lime er moden, selvom den er grøn. Derved udskiller lime, sweetie og til dels også pomelo sig fra de fleste andre gule til orangerøde citrusfrugter, vi ser på hylderne herhjemme. At der så findes findes modne grønne appelsiner, mandariner m.m. i den tropiske verden, er en helt anden sag. Der findes små 'limefrugter' med navne som calamondin, calamansi eller musk lime. Her anvendes saften nogenlunde på samme måde som mere almindelig lime. Så kan man også især i Asien støde på en grøn lime med en meget ujævn overflade, kafirlime. Her anvendes saften ikke, men derimod skræl og blade. Disse frugter er omtalt under rudefamilien.

Lime er en forholdsvis ny frugt på hylderne. Derfor kan det måske virke lidt forstyrrende, at der findes flere arter med titlen lime. Sådan er det generelt med eksotiske frugter: Der findes uendelig mange af dem og det er jo egentlig fascinerende, at der venter så mange nye smagsoplevelser ude i fremtiden!

Lime - 4 hele frugter

Den lime, man finder i butikkerne, er normalt 4-5 cm i diameter. Frugtstørrelsen varierer dog fra 3 til 6 cm. Formen varierer mellem kuglerund, ægformet og pæreformet. Ved ankomsten er frugten som regel mørkegrøn og halvblank. Ved modenhed er frugten lidt lysere grøn og næsten skinnende blank. Senere kan frugten nå at få gule felter eller endda blive gul. Når frugten er gul, betegnes den som overmoden og så har den en ringe smag.

Overfladen er, af en citrusfrugt at være, meget jævn. Den kan være næsten helt glat, men er ofte en smule nopret. Overfladen er fra naturens side halvblank til blank. Det skyldes sjældent overfladebehandling i pakkeriet (citrashine). Med mindre det er deklareret (EU-bestemmelse), kan man roligt anvende den rensede skræl. Skrællen kan have en tykkelse på 1-3 mm.

Indeni en lime ligger frugtkødet i 10-12 (oftest 10) segmenter med en grøngul farve. Mellem skræl og frugtkød ligger et svampet hvidt væv, kaldet albedo. Denne albedo går også som en hvid streng i centrum på langs af frugten. Centrum kan dog være delvis hul. Hvis frugten skæres over på tværs, kommer en halvdel til at ligne et cykelhjul. Hvert segment holdes sammen af et gennemsigtigt fast væv. Indeni segmentet (en båd) ligger saften i aflange 'sække' af et ligeledes gennemsigtigt væv. Hvert segment kan indeholde et til flere frø eller slet ingen. Den type lime, som vi kan købe, kaldes for Persian, Tahiti eller Bearss Lime. Den indeholder yderst sjældent frø. I troperne dyrkes en anden art, kaldet West Indian, Mexican eller Key Lime. Den indeholder til gengæld ofte 15 frø (kerner) eller mere. Men smag og anvendelse i husholdningen er nogenlunde den samme. Der findes dog sorter til eksport af sidstnævnte, der kun indeholder 5-6 frø.

Lime - 2 hele + 2 halve
Lime - 2 hele + 2 halve
Navn: Lime Latinsk navn: Citrus aurantifolia …
Lime - 2 hele grønne + 4 halve
Lime - 2 hele grønne + 4 halve
Navn: Lime Latinsk navn: Citrus aurantifolia …

Det er svært at adskille segmenterne fra skrællen, men det er dog uden betydning, da man ikke spiser segmenterne.

Smagen af lime er som regel kraftigt syrlig med en aroma, der er velkendt hos citrusfrugter. Smagen bør sammenlignes med citron, da frugterne nærmest kan erstatte hinanden i anvendelse. Her anses smagen i lime som blødere, rundere og væsentligt mere aromatisk. Der findes dog en gruppe af limefrugter, kaldet sød lime, der nærmest ikke indeholder syre og derved kommer til at virke søde på grund af et svagt sukkerindhold. De søde frugter eksporteres yderst sjældent, hvis de da overhovedet eksporteres.

Folk, der kender limesmagen fra drinks, bliver ofte overraskede over, at saften fra en frisk lime smager helt anderledes. Det skyldes, at fremstillingen af f.eks. det velkendte mærke Rose´s Lime Juice foregår på en speciel måde, hvor bl.a. smagen af skrællen indgår.

Lime - citron og lime

Den friske frugt kan dog anvendes helt parallelt med citron. I det store og hele kan man sikkert tage enhver opskrift med citron og erstatte citronen med lime. Det vil give smagen en svag drejning i retning af noget 'eksotisk'. Limeskiver i stedet for citronskiver vil også give en ret et specielt pift både i smag og synsindtryk. De anvendes ofte i drinks, men kan fint erstatte citronskiver på mad. Hvis man synes, at smagen er for syrlig, kan skiverne lagres lidt i en sukkerlage.

Det er ikke det friske frugtkød, man spiser. Det er saften, der anvendes og der er masser af saft i en frugt. Selvom lime kun er halvt så stor som en citron, så får man omtrent lige meget saft ud af dem begge.

Saften i segmenterne (bådene) er den 'spiselige' del af frugten. Frugterne kan halveres og presses til saft i en citronpresse. Det er den mest almindelige måde. Man kan selvfølgelig også presse saften ud af den halve frugt i hånden, men det er sværere at få alt saften presset ud. Hvis man roder lidt rundt mellem segmenterne med en gaffel, kan man dog punktere de sidste saftsække. En anden metode er at rulle den hele frugt, mens man presser let, før saften presses ud.

Saften af et par limefrugter, rørt sammen med vand og sukker, kan forandre en uudholdelig varm sommerdag til en af de bedste dage i hele året.

Frugtstykker i en frugtsalat er en dårlig idé. De er simpelthen for syrlige. Et par dråber limesaft oveni en frugtsalat med overvejende søde frugter giver derimod et herligt pift. Det syrlige fremhæver derved smagen i de andre frugter. I troperne bruger man ofte en halv lime til at drysse saft ovenpå papaya. Limesaft og papaya hænger i troperne ligeså tæt sammen som sennep og ketchup gør i en hotdog. I troperne er det også normalt at drysse saften på avocado.

Reven skal kan bruges som krydderi i bagværk og varme retter.

Saften kan kommes i is, kager, småkager, desserter, dressing, suppe, sovs osv.. Kogning ødelægger limesaftens fine grønne eller gulgrønne farve.

For vegetarer er limesaft en herlig ting, fordi et par dråber i den varme ret giver den kraft, som kødet ellers ville have givet.

I det asiatiske og mexicanske køkken er lime en meget brugt ingrediens i mange varmt krydrede retter. Her bruges enten den friske saft eller lime i form af pickles og sovs.

I Mellemøsten anvendes tørrede og malede frugter som et krydderi.

Frugten har et højt indhold af C-vitamin (29-46 mg pr. 100 g) plus et højt indhold af B-vitaminer. Desuden et betydeligt indhold af mineralerne fosfor, jern og kalcium. Den ægte lime (C. Aurantifolia) indeholder mere af vitaminer og mineraler end den mest eksporterede, C. latifolia.

Lime kan indeholde op til 6-7% citronsyre. Indholdet kan endda undertiden være højere end i citron.

Man skal være opmærksom på, at indholdet af C-vitamin går tabt ved opvarmning.

Aromaen i lime skyldes mindst 34 forskellige organiske bestanddele med nogle højst indviklede navne.

 

Historisk

 

Historie

Lime - dame ved kurve

Lime menes i naturen at stamme fra enten det nordlige Indien og tilstødende dele af Myanmar (Burma) eller i den nordligste del af Sydøstasien. Den mest 'sande' lime ifølge eksperterne, Citrus aurantifolia, er kendt under navnene Mexican, West Indian eller Key Lime (sidstnævnte efter Florida Key's). Den, mener flere, stammer fra Malaysia. Den anden lime, Citrus latifolia, går under navnene Tahiti, Persian eller Bearss Lime. Den er ikke helt så 'sand', fordi man mener den muligvis er en hybrid mellem den 'sande' lime og så cedrat (Citrus medica).

Den førstnævnte lime kom sandsynligvis til Middelhavsområdet i 1200-tallet uden det store ståhej. Spanierne (Colombus) bragte den så videre til Amerika omkring starten af 1500-tallet. I Mellemamerika og Caribien blev der taget godt imod den nye frugt og planten har flere steder forvildet sig. Dens navne hentyder derfor til de steder, hvor frugten især blev dyrket, da den skulle have navn.

Den anden lime stammer hverken fra Tahiti eller Persien (Iran), som navnene ellers skulle antyde. Faktisk så dyrkes denne lime slet ikke de to steder. Det gør den anden til gengæld … Denne lime har muligvis vandret en besynderlig vej til USA omkring 1850, hvor den seriøse dyrkning startede. Vejen kan have gået fra Persien til Middelhavsområdet og videre til Brasilien og Australien (1829), hvorefter den fortsatte til Tahiti for til sidst at ende i San Fransisco (USA).

Den første rigtige opmærksomhed omkrig lime følger helt citronens store gennembrud på menukortet, der kom i midten af det 18. Århundrede.

Skørbug var på dette tidspunkt en velkendt og frygtet sygdom blandt søfolk. Man mente, at skørbug, der i værste fald kan medføre døden, var forårsaget af en infektion. En skibslæge i den britiske flåde, James Lind, udførte på dette tidspunkt nogle berømte forsøg med kostsammensætning på åbent hav.

Baseret på disse forsøg, udgav han i 1753: 'Treatise of the Scurvy' (afhandling om skørbug). Heri beviste han, at skørbug skyldtes mangelen på et 'væsentligt element' i kosten. Dette element har man senere kredset ind til at være C-vitamin.

Citronens og limes høje indhold af C-vitamin, kombineret med frugternes gode holdbarhed, gjorde dem velegnede til lange sejladser. Citron og lime har siden den tid været faste ingredienser i kosten på længerevarende sørejser. Det er sikkert på grund af dette, at de to frugter er så nært knyttet sammen med fisk og skaldyr, der jo er noget af det eneste friskfangede, man kan få på en havsejlads.

Engelske søfolk blev fra den tid og endda til i dag kaldt for limeys. Det antyder, at det i hvert fald ikke kun var citroner, der blev medbragt på flådens sejladser.

Produktionen af limejuice kørte faktisk parallelt med citronjuice i starten af juicens historie omkring ca. 1856 i USA. Men omkring 1880 blev mange plantager med lime i Californien erstattet med citron. Efter 1. Verdenskrig blomstrede en juiceindustri frem i Florida. Omkring 1949 fik produktionen i Florida endnu et skub på grund af befolkningens accept af produktet limeade (læskedrik af limesaft, sukker og vand).

I Europa har bartenderes brug af lime juice gjort os opmærksomme på frugtens eksistens, selvom saftens smag adskiller sig fra saften i den friske frugt. Det er først i de senere år, at vi har kunnet købe de friske grønne 'kugler' i butikkerne.

I al ubemærkethed har latinamerikanere og asiater har en mangeårig tradition med at bruge lime i mad- og drikkevarer.

Produktionen af den sande lime er høj i de fleste tropiske lande (især Asien og Latinamerika). Den går dog næsten udelukkende til at forsyne hjemmemarkedet. På grund af saftindustrien er der en stor produktion af denne type i Florida, Mexico og Caribien. Dyrkningen er også stor i hele Mellemamerika, Egypten, Iran og Ghana. Der findes en begrænset eksport af frugten fra Colombia, Ecuador og Peru. I disse lande findes også en saftindustri samt limeolieproduktion og tørring af skræl til fremstilling af pektin m.m.

Den 'usande' Persian lime er så eksportfrugten. Den er større og indeholder sjældent frø. Eksport finder sted fra Brasilien, Colombia, Costa Rica, Ecuador, Peru, Venezuela, Honduras, Mexico, Florida (USA), Caribien, Sydafrika og Australien. Ved Middelhavet findes en mindre produktion i Israel og en endnu mindre i Spanien.

 

Historien bag navnet

Navnet lime følger det engelske, lime. På fransk hedder frugten udover lime acide også limettier. Det sidste går næsten igen i det tyske navn, Limette. I ældre dansk litteratur hed frugten limet og det var måske et bedre navn for frugten. For på engelsk findes der hele tre ting med navnet lime. For det første er der frugten lime. For det andet er der lindetræet, der jo ikke har ret meget med frugttræet at gøre udover ligeledes at være et træ. For det tredje hedder kalk på engelsk lime - og kalk er jo kemisk set det modsatte af denne syrlige frugt.

Men på kasserne med frugt står der lime. Det er det internationale handelsnavn for frugten og så er der absolut ingen grund til at lave om på det dansk-engelske navn. Det er da noget lettere at udtale end frugtens navn i Cambodia, krôôch chhmaa muul (sådan!). Lime udtales såmænd bare laim.

Navnet siges at stamme fra limah, som araberne navngav frugten.

Som nævnt i indledningen er lime ikke bare én ting, men mange forskellige sorter eller arter. Man inddeler normalt lime i 2 grupper, de sure og de søde limefrugter.

Sur lime er først og fremmest de 2 frugter, der er omtalt her. De er til gengæld begge kendt under 3 forskellige navne. Key Lime, West Indian Lime eller Mexican Lime (Citrus aurantifolia) dyrkes i troperne, mens Persian Lime, Tahiti eller Bearss Lime (Citrus latifolia) både vokser i troperne og subtroperne. Det er absolut ikke alle botanikere, der betragter den sidstnævnte som en selvstændig art med den latinske benævnelse latifolia. Den omtales mest som en hybrid under aurantifolia. Efterhånden er man begyndt at tale om eksportfrugter af den tropiske lime med bl. følgende sortsnavne: Bicolor, Meyer og Sutil. De øvrige sure 'limefrugter' Kabosu, kafirlime, Sudachi og Yusu er omtalt under rudefamilien.

Sød lime består af 2 frugter: Indian/Palestinian sweet lime og Tunisian/Mediterranean sweet limetta. De er også omtalt under rudefamilien.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Planten af lime er et op til 5 m højt, stedsegrønt træ. I plantager bliver det dog sjældent mere end 3-4 m højt, da det ellers ville være svært at plukke de øverste frugter. De spredte blade er lyst olivengrønne og svagt skinnende, hvorimod unge blade er mere blanke. Bladenes størrelse varierer fra 4-8 cm i længden og 2-5 cm i bredden. De kan være lettere krøllede i kanten. Formen er aflang elliptisk eller oval. Hos citrusfrugterne er der 2 vinger på bladstilken og torne på grenene (især på de nederste grene). Hos lime er vingerne på den 0,5-1 cm lange bladstilk noget smalle. På limetræet er der mange torne. De sidder i bladfæsterne. De er korte, stive og skarpe. Denne beskrivelse passer mest til den ægte lime, Citrus aurantifolia.

Lime - plantage
Lime - plantage
Navn: Lime Latinsk navn: Citrus aurantifolia …

De frugter, vi køber herhjemme, vokser på generelt større træer, med større og mørkere grønne blade. Samtidig er træerne af disse Persian lime (Citrus latifolia) næsten tornløse.

Frøplanter udvikler en meget lang pælerod, der gør planten velegnet til at vokse på tørre steder med vand i undergrunden. Pæleroden kan blive hele 4 m lang, men stopper, når den når et vandholdigt lag. Undervejs deler pæleroden sig. Herpå dannes et rodnet med få rodhår. Næringsoptagelsen (især fosfor) foregår i symbiose med svampe (mycorrhiza), der vokser inde i rødderne og sender tråde ud.

Podede træer har som regel et rodnet, der går nærmere overfladen.

De smukke og velduftende hvide blomster sidder enkeltvis eller i små klaser på grenene.

Lime - grøn frugt i sol

Botanisk set er frugten et bær.

 

Produkt: Konserves

Lime - limes i glas

Et firma i Colombia fremstiller skiver af lime, konserveret i sukkerlage. Frugtstykkerne smager dejligt forfriskende.

I Malaysia konserveres hele frugter i saltvand og vineddike. De serveres som en appetitvækker tilsat sukker efter at være blevet stegt i olie.

Lime - lime pickle

Den indiske madkultur er præget af kraftigt smagende krydderier. Derfor syltes limes ofte med karry og/eller chilipeber. Et populært produkt er lime pickle.

 

Produkt: Juice

Citronsaft på flaske eller i en lille plastcitron (til at presse) er et produkt, vi alle kender. At man også kan få limesaft på glas og i plast (ofte med en grøn farve og med form som en limefrugt) er foreløbig næsten gået vores næser forbi. Produktet har efterhånden i mange år haft en stigende popularitet i USA og Canada, men har aldrig rigtig slået igennem i Europa. Nu fremstilles limesaft dog ligesom citronsaft i Italien og produktet kan fås herhjemme.

Lime - juice i plast og flaske
Lime - juice i plast og flaske
Navn: Lime Latinsk navn: Citrus aurantifolia …
Lime - citron- og limesaft
Lime - citron- og limesaft
Navn: Lime Latinsk navn: Citrus aurantifolia …
Lime - plastlime
Lime - plastlime
Navn: Lime Latinsk navn: Citrus aurantifolia …

En del limesaft bliver fremstillet efter samme princip som citronsaft. Først bliver limefrugterne grundigt vaskede. Alle dårlige frugter sorteres fra. Det skyldes, at både svampe og bakterier kan ødelægge saften. Derefter sorteres de efter størrelse til pressemaskinerne. Ofte bliver de sorteret endnu en gang inden presning.

En pressemaskine halverer for det meste frugterne inden presning. Derefter presses saften ud af den halve limefrugt. Man kan opfatte maskinen som flere rækker af de velkendte citronpressere fra køkkenet, sat på en tromle. Maskinen, der kaldes en extractor, kan dog klare betydeligt flere frugter end selv de bedste kokke.

Når saften er presset ud, filtrerer man straks frø og pulp fra. Dette er nemlig farligt for saftens kvalitet. Nu skal saften eventuelt centrifugeres for at fjerne yderligere pulp og citronolie. Olien er havnet i saften under overskæringen og presningen.

Nu bliver saften pasteuriseret ved 77-90°C i ganske kort tid. Noget limesaft tilsættes sukker, mens får lov til at forblive limesaft som en slags alternativ til citronsaft. Uden inddampning til koncentrat kaldes denne saft for singlestrength juice. Under en opbevaring ved 2°C kan dette produkt hyolde en uændret god smag i op til 15 måneder. Ved 27°C er holdbarheden dog begrænset til 4,5 måned.

Noget saft bliver lavet til koncentrat. Det er en form for inddampning, hvor vandet så senere kan tilsættes igen på en helt anden fabrik. Koncentratet bliver hurtigt kølet ned til -18°C og opbevares som regel i tromler. Limesaft taber dog næsten helt sin smag under koncentreringen (opvarmningen). Dette klares ved at tilsætte koncentratet limepuré.

Koncentratet kan være tilsat store mængder sukker, hvis det skal bruges til fremstillingen af limeade. Dette produkt kender vi heller ikke alt for godt. Limeade er læskedrik baseret på limesaft og sukker, hvorimod det mere velkendte limonade fremstilles af citronsaft og sukker og igen orangeade af appelsinsaft og sukker.

Saften af lime har dog også sin helt egen verden, som både adskiller sig fra juice af andre citrusfrugter og anden slags frugtjuice. Key Lime (West Indian Lime eller Mexican Lime) har gennemsnitlig en diameter på 2,5 cm. Det er derfor svært at halvere frugten og presse saften ud, som tilfældet er med den væsentlig større Persian Lime og andre citrusfrugter. Derfor har man fra starten af presset hele Key Limefrugter i en rullepresse eller skruepresse. Denne produktion foregår på et par øer i Caribien og giver den specielle limejuice, som bartendere anvender i drinks.

Den pressede saft bliver derefter screenet, d.v.s. større partikler fjernes ved filtre eller centrifugering. Saften pumpes nu over på trætønder, hvor den lagres i op til 30 dage. Normalt ville en sådan saft begynde at gære. Men på grund af et højt syreindhold, et lavt sukkerindhold og tilstedeværelsen af limeolie fra skrællen, finder der ingen gæring sted. I løbet af de ca. 30 dage flyder olien ovenpå, mens pulpen lægger sig som slam på bunden. Det mellemste klare lag tages nu ud og kommes på nye tønder efter en ny filtrering. Tønderne, der er tilsat konserveringsmiddel, bliver ofte eksporteret til England, hvor saften fyldes på flasker. Smagen af denne saft beskrives af mange som muggen. Man kan også kalde den for svagt snerpende. I hvert fald adskiller den sig væsentligt fra smagen af frisk limesaft, der i høj grad minder om en mild og mere aromatisk citronsaft.

Lime - juice i glas og karton

Limejuice blandes i nogle tilfælde sammen med juice af andre frugter. Her vil lime ofte smage tydeligt igennem.

I det sydlige Florida (USA) fremstilles et produkt kaldet 'Old Sour'. Det er gæret limesaft tilsat salt. Det siges at forbedre smagen i kødretter, skaldyr og salatdressing.

 

Produkt: Tørret frugt

Man kan få hele tørrede limefrugter. Disse bruges i retter for at give en ekstra kraftig smag. Frugterne vejer ikke ret meget, da det meste af en frisk frugt jo er vand. Man kan også købe de tørrede frugter i knust form. det anvendes som krydderi. Det er især i Lilleasien og Mellemamerika, at de tørrede frugter anvendes i madlavningen.

Lime - sorte frugter i sæk
Lime - sorte frugter i sæk
Navn: Lime Latinsk navn: Citrus aurantifolia …
Lime - mørkt krydderi i sæk
Lime - mørkt krydderi i sæk
Navn: Lime Latinsk navn: Citrus aurantifolia …
 

Produkt: Olie og essens

Skrællen på lime indeholder en olie, der kan anvendes til mange forskellige formål på grund af sin duft og aroma. Det kan være til fødevareindustrien som smag i kager, sodavand, likører eller te. Olien anvendes dog først og fremmest til kosmetik, eau de toilette, sæbe og parfume. Duften af lime får selv det mest beskidte til at virke renere.

Olien udvindes på juicefabrikkerne ved at centrifugere skrællerne ved en bestemt hastighed. Af blomsterne udvindes også olie ved destillation eller koldpresning.

Hvis olien påsmøres huden, bør man undgå solbadning og solarie i 24 timer, da olien er lysfølsom og kan forårsage hudirritation.

 

Produkt: Medicin

På grund af frugternes høje indhold af C-vitamin, kombineret med en rimelig lang holdbarhed, har lime i tidens løb været medbragt på sørejser som forebyggelse imod skørbug. Lime betragtes som god for det almene velbefindende og som forebyggelse imod forkølelse.

Frugt og blade bruges medicinsk på mange måder. Ofte er brugen forbundet med overtro, idet mange tror, at lime kan fordrive onde ånder.

 

Klima og vækst

 

Klima

Den sande lime (aurantifolia) er en tropisk plante, der trives i lavlandet og op til 1.000 meters højde eller mere. Den eksporterede lime er mere hårdfør. Den trives i samme områder, men dyrkes især i højderne i troperne samt i varmere subtropisk klima.

Generelt kan man sige, at lime dyrkes der, hvor der er for varmt for citronen.

Lime er ganske modstandsdygtig overfor tørke, men frugtkvaliteten forbedres ved kunstvanding i tørtiden.

 

Vækst

Lime formeres ofte ved frø. Dette bruges især i Egypten, Mexico og Indien og gælder for den ægte lime, der jo får mange frø.

I en kerne vil der ofte være flere kim. Det kaldes for polyembryoni og betyder for lime, at der ofte dukker 2-3 planter op, hver gang man sår ét frø. To af planterne vil ofte have samme arvemateriale som moderplanten og vil derfor kunne give den samme type frugt. Den tredje kan så være et resultat af bestøvningen, hvorved man ikke kan vide, hvordan frugten til sin tid bliver. Men denne, kaldet zygoten, vil ofte være undertrykt af de to andre kim og bliver sjældent til noget. Frøene skal helst sås direkte fra frugten, da de ikke må tørre ud.

Men frøplanter skal først gennemgå en ungdomsperiode på ca. 5 år, før planterne blomstrer og sætter frugt. Derfor bruger man ofte podning hos citrustræer til at forkorte denne cyklus. Det sker dog sjældent hos lime. Man har prøvet med forskellige citrustræer som podeplanter med modstandsdygtighed overfor plantesygdomme, men resultaterne har ikke været særlig tilfredsstillende. I stedet bruges teknikken, air layering, hyppigt i formeringen. Det bruges især hos den lime, vi køber (Persian lime), da den jo sjældent sætter frø. Samtidig blomstrer disse planter og sætter frugt tidligere end podede planter. Allerede andet år kan de give mange frugter. Disse fjernes dog i plantagerne, hvor man venter til det tredje år, så planten bedre kan udvikle sig.

Ved air layering binder man en pose med pottemuld omkring en gren og venter indtil grenen har slået rødder inde i planten. Ved lime er denne pottemuld hyppigt kokosstøv, der bliver til overs fra produktionen af kokosfibre. Grenen klippes nu af ind mod stammen og kommes derefter i potter i 2-4 uger inden udplantning.

Limetræer plantes ofte ud i en afstand af 5-6 m. Det giver normalt 200-400 planter pr. ha. De kommes i et hul, der er 30-50 cm på alle led. I bunden lægges en god portion gødning. Hullet fyldes op med jord, der rager ca. 10 cm over jordens overflade. Det gøres for at være sikker på, at rødderne er dækket, når jorden synker sammen. Hver plante skal have op til 10 l vand om ugen. Lime er ganske tolerant overfor mange jordbundstyper, også dårlige og tunge jorde, men jorden skal være drænet, så træet ikke står i vand for længe.

Hver frugt har brug for 45-50 blade for at kunne vokse ud til normal størrelse.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Lime - hvide blomster

I princippet kan citrustræer blomstre ca. 5 gange om året, fordi træet har vækstperioder af 4-6 ugers varighed. Dette sker dog kun i tropernes lavland. Her er lime noget af det nærmeste, man kommer på dette system.

Lime - grøn frugt og blomster

Limetræer har ry for at blomstre året rundt. Herved er det ikke ualmindeligt, at blomsterne sidder i nærheden af frugter med forskellig størrelse. I troperne er der altid en kort pause med færre frugter i løbet af et år. Det kan foregå efter en længere tørtid, hvor man kan fremprovokere en blomstring med kunstvanding i en periode efterfulgt af et stop på 3 uger. En kølig periode kan også fremtvinge en tidlig modning af frugterne, mens en våd regntid kan give en dårlig blomstring. I subtropiske lande får træerne som regel kun en høst om året. På den nordlige halvkugle sker det omkring august-september. Her betragtes lime som den tidlige citrusfrugt, fordi de fleste andre først modnes i perioden november-april.

De smukke hvide blomster sidder enkeltvis eller i klaser på nye skud (1-7 blomster). Når blomsterne sidder i klaser, er den øverste blomst størst. Den åbner sig også først. Derefter åbner den nederste blomst sig, hvorefter blomstringen foregår nedefra og opefter. Blomsterknopperne kan være hvide (aurantifolia) eller røde.

En blomst bliver ca. 2 cm i diameter. Blomsten kaldes 5-tallig, det vil sige at antallet af støvdragere og bæger- og kronblade er delelige med 5. Som hos de andre citrusfrugter er de 4-6 kronblade hvide. Et kronblad bliver 8-12 mm lang og er ofte krøllet. De mindst 20 støvdragere er også hvide, men ender ligesom frugtanlægget i en (lidt mindre) gullig kugle. Blomsten er tvekønnet og udsender en behagelig duft (for de fleste).

Efter bestøvning går der 5,5-6 måneder, før frugterne er klar til høst afhængig af voksested.

 

Pasning

Planten har sine fjender som bakterier, virus og insekter. Tristeza virus er en af dem, men den mest alvorlige er bakterien Xanthomonas campestris. Den spredes via regn og trænger ind i den mindste rift i plantedelene. Slutresultatet er, at træets liv forkortes. Derfor må man holde en streng hygiejne i plantagen ved at fjerne inficerede grene.

I troperne sprøjter man ofte planterne med kobber i begyndelsen af en regntid mod bakterien.

Andre fjender, som borende insekter, har man forsøgt at fjerne med insekticider. Dette er man dog gået bort fra, da det har vist sig, at andre fjender af træet så blomstrede op eftersom deres fjender nu var dræbt af giften! Samtidig kunne de fleste borende insekter overleve sprøjtningen, da de levede beskyttet inde i planten …

Derfor kan man i mange tilfælde betragte dyrkningen af lime som noget, der snerper hen i retning af økologisk selvom det slet ikke har været tilsigtet fra ejeren.

Et limetræ bliver ofte meget tæt i toppen. Konkurrence mellem grenene forårsager ofte at mange grene går til. Derfor må der jævnligt tyndes ud mellem grenene.

I tørtiden kunstvandes der i plantagerne. Hvis man vil provokere en blomstring frem i denne tid, standser man kunstvandingen i ca. 3 uger. Når vandingen genoptages, vil det starte dannelse af nye skud med efterfølgende blomstring.

 

Høst og pakning

 

Høst

Lime - 3 kurve

Når en plante i plantager er omkring 3 år gammel kan de første frugter høstes.

En lime eftermodner ikke, da den ikke indeholder stivelse som så mange andre frugter. Det er kun lige i starten af frugtens udvikling, at der findes en anelse stivelse i frugten. Frugten er derfor allerbedst, lige når den bliver høstet. Det kan dog være svært at finde det korrekte tidspunkt at høste frugten på. Man skulle tro at farveskiftet fra grøn til gul var indikatoren for høst, men det bruger man ikke. Lime er moden et stykke tid før den bliver gul. Det sker, når frugten skifter farve fra mørkegrøn med halvblank overflade til lysere grøn med jævn blank overflade. Lime har ikke så lang en holdbarhed som citron. Det skyldes, at skrællen er meget tyndere. Skrællens vandindhold fordamper derved hurtigere, hvorefter nedbrydningen hurtigt tager fat. Skrællen bliver ganske enkelt mørk og helt usælgelig.

Man høster normalt lime til eksport med en speciel tang. De kan også plukkes, men det skal gøres med en speciel håndbevægelse, da skrællen ellers kan blive rykket i stykker. I de fleste plantager med lime til frisk frugt har høstarbejderen en spand med. Når spanden er fyldt op, må han bære den hen til et samlingssted, hvor frugterne hældes over i kasser.

I plantager, hvor træerne er høje, må man bruge en stige til de øverste frugter. Her bruger høstarbejderen ofte en skuldersæk til at komme frugterne i. Bunden af sækken kan så løsnes, når frugterne skal hældes over i kasser.

Når dagens høst er overstået, køres kasserne med lime over til pakkehallen i en lastbil eller traktor.

Den årlige ydelse ligger i troperne på 2,5 t pr. ha. I Indien forventes et træ at bære 600-1.500 frugter om året. Et godt træ giver ca. 130 kilo frugt om året. Derfor skulle den årlige ydelse godt kunne ligge på 20-30 t.

 

Pakning

Lime - frugter i papkasse

Pakningen af lime foregår i pakkehaller. Pakningen er ofte meget enkel. Frugterne bliver vasket og poleret (eventuelt ved at frugterne ruller over ujævnt skumgummi). Nu bliver alt for modne frugter samt dårlige eksemplarer sorteret fra.

Derefter sorteres de efter størrelse. I moderne pakkehaller løber frugterne ud på vægtskåle, der tipper frugten af, når den er ud for pakningen af netop dens størrelse (vægt). Frugterne pakkes ofte i store kasser, hvor frugterne ligger i flere lag. Lime kan godt tåle disse tryk, da frugten er rimelig robust. Persian lime eksporteres ofte i kasser med 2-5 kilo frugt. det giver 36-75 frugter pr. kasse. Aurantifolia eksporteres i større kasser med 10, 15 eller 20 kilo frugt i hver kasse.

Lime sælges ofte stykvis, men nogle importfirmaer har senere deres egen pakning af frugterne. I disse tilfælde kommes 3-4 frugter i en bakke og overtrækkes med plastfolie.

Man har gjort mange forsøg med at forlænge frugternes holdbarhed. De er blevet opbevaret i fugtig sand, men hverken dette, kølig opbevaring eller voksbehandling har givet nogen succes. Derfor må frugterne foreløbig sendes afsted hurtigt inden nedbrydningen træder ind. Dette er en stor fordel for os forbrugere, idet skrællen derved er ganske ufarlig. Inden brug skal man dog lige se på deklarationen om frugterne evt. er overfladebehandlet.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Størstedelen af limefrugterne kommer hertil med fly eller skib. Frugterne har ikke så lang en holdbarhed som citron.

 

Opbevaring

Lime indeholder ikke stivelse i frugtkødet og kan derfor ikke eftermodne. Det betyder, at frugten er allermest frisk (moden) på det tidspunkt, hvor den bliver høstet.

Ved 8-10°C (og 90% RF) er holdbarheden i alt 6-8 uger. Presset saft kan opbevares ganske længe i køleskab.

Ved stuetemperatur er holdbarheden kort især på grund af udtørring.