Menu
• Indhold

Langsat og duku (Duku langsat)

Lansium domesticum



2 klaser med frugter

Lidt triste ser de ud, langsat-frugterne, med matte, brungule skind. Men indeni gemmer sig en oplevelse i særklasse. Frugten er sød, let syrlig og har en dejlig aroma. Langsat og duku dyrkes i Sydøstasien, hvor de regnes blandt de bedste frugter. De spises friske som dessert. I nogle af frugterne finder man grønne, små frø. Lokalt bruger man dem mod feber og tarmsygdomme. Det siges, at langsat-frø smager så grimt, at selv bændelorm forsvinder, når de udsættes for dem.

 

Generelt

Langsat og duku (Duku langsat) …

Her er der i bogstaveligste forstand tale om, at mundheldet 'skindet bedrager' passer. For inde bag den oftest lidt triste overflade, gemmer der sig en velsmag i absolut topklasse!

Man skelner mellem 3 typer: Langsat, duku og så duku langsat. den sidstnævnte virker som en mellemting mellem de to andre. De har dog alle tre det samme botaniske navn, Lansium domesticum.

På træet hænger frugterne i klaser og de sælges ofte som sådan. Frugten af duku er altid rund, mens langsat og duku langsat både kan være runde og ovale. Størrelsen varierer: Langsat bliver 2,5-3 cm, duku 2,5-5 cm og duku langsat 2-4 cm.

Langsat og duku (Duku langsat) …

Overfladen af skindet er mat og lidt ru og læderagtig. Farven varierer fra lyst brungul (langsat) til mørkere brungul.

Skindet åbnes bedst ved at trykke to fingre let på stedet, hvor frugterne har hængt fast på stilken.

Derefter kan det let trækkes af. Skindet er tyndt og sejt hos langsat og indeholder til forskel fra de to andre en mælkesaft, der ikke er skadelig, men godt kan irritere. Hos duku er skindet tykt (op til 6 mm) og let at skrælle.

Indeni er frugtkødet delt op i 5 segmenter. I hvert segment kan der være et grønt frø, der smager meget bittert og ikke bør spises med. Det klæber sig fast til frugtkødet og man gør klogest i at lade være med at bide alt frugtkød af. Der findes dog frugter helt uden frø eller bare en grøn antydning af et frø. Der er ofte forskel på segmenternes størrelse. Jo større et segment er, desto større er sandsynligheden for, at der er et frø deri. Der er normalt 1-3 frø i frugterne.

Frugtkødet er hvidt og nærmest gennemsigtigt. hos duku kan frugtkødet dog undertiden være lyserødt.

Hvor frøet smager forfærdeligt, så smager frugtkødet til gengæld aldeles fortræffeligt især hos duku og duku langsat.

Smagen er sød og kun en anelse syrlig med en dejlig aroma. Hos langsat kan smagen dog variere fra sød til sur.

I Sydøstasien spises frugterne næsten udelukkende frisk og ofte som afslutning på et måltid. Her regnes de (ligesom durian og mangostan) som de absolut bedste frugter.

Når en frugt har så god en smag, når den nydes frisk (især duku), så virker det næsten også som en forbrydelse at blande den sammen med andre frugter eller konservere den. Alligevel bliver frugterne i mindre omfang syltet i sirup eller konserveret. Dette er nok mest for at have frugterne udenfor sæsonen.

Frugterne kan evt. blendes til en forfriskende saftdrik. I frugtsalater passer frugterne godt sammen med syrlige frugter.

 

Historisk

 

Historie

Langsat og duku (Duku langsat) …

I naturen stammer træerne fra Malaysia, Filippinerne og Java (Indonesien). For længe siden er de blevet spredt ud til nabolandene især Myanmar (Burma) og Thailand. Det er dog planter, der udelukkende vokser i Sydøstasien.

Langsat og duku (Duku langsat) …

I dette område er de til gengæld uhyre populære. I sommermånederne og lidt omkring jul kan vi ny købe duku, der sælges i asiatiske specialforretninger. Langsat kan købes sidst på sommeren. Frugterne kommer fra Thailand.

 

Historien bag navnet

Uanset om der er tale om langsat, duku eller duku langsat, så er det latinske navn det samme. Selvom der er tale om asiatiske navne på frugterne, så udtales de ens på alle sprog. Ved langsat ligger trykket på sidste stavelse.

Herhjemme kan man især i sommertiden købe duku i asiatiske butikker. Her går frugten tit under det thailandske navn for frugten, Long gong. Udtalen følger ikke altid denne stavemåde. Ofte udtales dette rong kong (hvor der rulles lidt på r'et).

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Langsat og duku (Duku langsat) …

Ligesom frugterne hos de tre varianter er lidt forskellige, så er der også variation i træernes form og størrelse.

Langsat og duku (Duku langsat) …

Træet af langsat bliver 10-20 meter højt. Det har en lodret stamme med oprette grene. Trækronen er ikke særlig regelmæssig, men alligevel afrundet.

Langsat og duku (Duku langsat) …

Hos duku og duku langsat kan træet blive hele 30 meter højt med trækronen meget mere symmetrisk.

Fælles for dem alle er, at den grå bark let løsnes fra stammen og grenene. Den bliver derved marmoreret og har orange furer. Stammen bliver op til 75 cm i diameter. Bladene er sammensatte og består af 6-9 småblade. Både blade og småblade sidder enkeltvis. Et blad bliver 30-50 cm lang. Småbladene er elliptiske med en længde på 9-21 cm og 5-10 cm i bredden. Bladene varierer fra papiragtige til læderagtige. De kan skinne eller være klædt med hår.

Langsat og duku (Duku langsat) …
Langsat og duku (Duku langsat) - blade set nedefra
Navn: Langsat og duku (Duku langsat) Latinsk …
Langsat og duku (Duku langsat) …
Langsat og duku (Duku langsat) - blade i sol
Navn: Langsat og duku (Duku langsat) Latinsk …

Frugterne hænger i klaser direkte på stammen og grene. Træerne holdes derfor ofte nede i højden (5-10 m), så træet får flere sidegrene i plukkehøjde. Hos langsat tvinger man samtidig grenene til at gå mere vandret.

Langsat og duku (Duku langsat) …

Antallet af frugter i klaserne er forskellige hos de tre typer: Langsat 6-60, duku 4-12 og duku langsat 5-25 frugter.

 

Produkt: Frø

De meget bitre frø bør absolut ikke spises med, da de smager forfærdeligt. Men frøene bruges i Sydøstasien til at sænke feber med.

Det siges også, at frøene er gode til at fordrive orm i tarmsystemet med. Det lyder meget logisk, da selv en bændelorm eller spoleorm vel må synes, at frøene smager forfærdeligt!

 

Produkt: Ved

Veddet af langsat og duku er lysebrunt. Det bruges til at lave postkasser af samt skafter til værktøj.

 

Produkt: Medicin

Tørrede skaller af langsat brændes i Indonesien og på Filippinerne for at fordrive malariamyg. Røgen af de brændte skaller har en behagelig aroma (for mennesker). Skallerne indeholder stoffet oleoresin, der bruges imod diarré.

Pulveriseret bark fra langsat træer bruges lokalt til at behandle dysenteri med og lægges som omslag mod skorpionbid (uha!).

 

Produkt: Konserves

Der fremstilles en mindre mængde konserves af frugterne. Produktet er så vidt vides ikke dukket op herhjemme.

 

Klima og vækst

 

Klima

Planten vokser i et varmt og tropisk klima. Der er tale om en rigtig regnskovsplante, der trives godt blandt andre træer. Træet vokser bedst der, hvor rambutan også trives, men træet kan dog tåle temperaturer ned

 

Vækst

Langsat og duku (Duku langsat) …

Træerne kan formeres ved frø. Arvemassen er den samme som moderplanten. Men der går 10-15 år, før planten sætter frugt. Samtidig er spireevnen ringe i de fleste af frøene. Alligevel er det meget almindeligt at bruge frøene.

Ved at pode en gren over på et andet træ, går der 'kun' 5-9 år, før der kommer frugt. Podning anbefales ofte. Udover frøplanter, er der sandsynligvis kun 3 arter fra slægten Dysoxylum, der kan bruges som podeplanter.

Den bedste teknik til formering er nok air layering, hvor der kun går 2-4 år. En plasticpose med jord bindes omkring en gren på en plante med gode frugter. Efter et stykke tid har grenen slået rødder inde i posen og grenen klippes af ind mod stammen, hvorefter det nye træ kan plantes ud. Mange planter går dog til, når de klippes fra moderplanten. Selvsåede frøplanter under træerne bliver derfor flittigt brugt i formeringen.

Nye planter plantes ud i sandet jord (eller en blanding af sand- og lerjord). Hvis vandspejlet er højt, må der laves dræn, da træet ikke kan tåle at vokse i vand. De kommes i et hul, der er ca. 60 X 60 cm. I hullet er der en blanding af op til 5 kilo hønsegødning, lidt kunstgødning og muldjord. Træerne tåler ikke sandjord nær kysterne eller kalkjord. I det hele taget skal jordbunden helst være let sur.

Langsat og duku (Duku langsat) …

Træerne plantes ud i en afstand af 6-12 meter mellem planterne. De kan tåle at stå frit, men vokser bedst i skygge, især mens planterne er små. Langsat og duku er derfor planter, der er velegnede til intercropping. Det betyder, at der dyrkes forskellige afgrøder mellem hinanden på det samme areal. Banan, kokos, durian og rambutan er træer, som de små planter hyppigt bliver plantet imellem. Afhængig af de andre afgrøder, står der normalt 50-150 træer i en sådan plantage.

De første 2-3 år efter udplantning skal planterne helst vokse i skygge.

I løbet af de første 3 år efter udplantning, bliver hovedstammen skåret ned et par gange, så der dannes nogle stærke sidegrene. Da frugterne hænger i klaser på kraftige grene, er det vigtigt, at der er mange af dem.

Samtidig bliver træet ikke helt så højt og derfor lettere at høste.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Træet har en tendens til at blomstre to gange om året. Duku-langsat kan tåle at have 2 afgrøder om året, hvorimod de to andre typer helst kun skal have en enkelt afgrøde. Blomstringen sættes normalt i gang af en tørtid. Blomsterne tager omkring 7 uger om at udvikle sig.

Blomsterstandene er mangeblomstrede klaser, der sidder enkeltvis eller i grupper på 2-10. Hver klase er 10-30 cm lang. Blomsterne er tvekønnede, men da blomsternes pollen er sterilt og ofte slet ikke produceres, vokser frugterne ud uden bestøvning. Det betyder, at arvemassen i frøene er identisk med moderplanten.

Blomstens bæger er grøngult. Kronbladene er kødede, ovale og hvide eller bleggule med en længde på 2-3 mm og 4-5 mm i bredden.

 

Pasning

Det er nok at luge omkring yngre træer et par gange om året. Kunstvanding er ikke nødvendigt, da træerne kun trives i regnfulde områder. det anbefales at dække jorden til med halm eller strå omkring stammen.

Det er ikke specielt nødvendigt at kunstgøde omkring træerne, da de vokser meget langsomt og giver et moderat antal frugter.

Der findes nogle insekter, mider og svampe, der angriber træet, men angrebene kan begrænses ved, at de angrebne grene skæres af og brændes. Fugle og flagermus elsker frugterne ligesom mennesket. Dette kan undgås ved at dække træet ind med nylonnet, mens træet har frugter.

Hovedstammen beskæres ofte for at få træet til at lave sidegrene.

 

Høst og pakning

 

Høst

Langsat og duku (Duku langsat) …

Der går 3-4 måneder fra blomstring til frugterne er modne. Modningen kan ses ved, at frugterne skifter farve fra grøn til brungul eller grågul.

Frugterne høstes som regel ved, at en person kravler rundt på træet og skærer klaserne af med en kniv eller en beskæresaks.

Det er vigtigt, at næste hold af blomster ikke bliver beskadiget (hvis der er blomster). De sidder som regel tæt ved klasen med modne frugter. Man anbefaler derfor, at frugterne høstes med en stige. Derved trædes der heller ikke på blomsterknopper, der er sværere at få øje på. Frugterne i en klase modner som regel samtidigt, men det gælder ikke klaserne på træet. Et træ bliver derfor høstet i 4-5 omgange.

Frugterne vil ofte flække, hvis der kommer meget regn efter en periode med tørt vejr. For at undgå dette, bliver frugterne normalt høstet om morgenen til hen på formiddagen. Derved kommer der heller ikke så mange sorte pletter på frugterne.

Selvom høstsæsonen er kort pr. træ, så bliver markederne suppleret med frugter i ca. 4 måneder i Thailand og Filippinerne til 8 måneder på den Malajiske Halvø.

Et godt træ kan give op til 300 kilo frugt om året. Det er dog mere normalt med 40-150 kilo om året. Ydelsen er afhængig af afstand mellem træerne og sort. Den ligger på 2,5-5,6 t pr. hektar om året.

Den største høst af frugter ligger i vores sommermåneder. Omkring jul er der så igen en mindre høst.

 

Pakning

Langsat og duku (Duku langsat) …

Under pakningen skal især langsat behandles varsomt, da frugterne let beskadiges. De bliver naturligt brune 4-5 dage efter høst. Frugter til eksport pakkes ind, så de ikke har mulighed for at trille rundt. De eksporteres ofte i klaser og pakkes i små bakker overtrukket med plastfolie.

Langsat og duku (Duku langsat) …

Frugter til det lokale marked bliver ofte sorteret efter størrelse og solgt i kurve med papir eller bananblade indeni.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Da langsat og duku har en kort holdbarhed og kun kommer hertil i små mængder, kommer de hertil med luftfragt (air cargo).

 

Opbevaring

Der foreligger kun få oplysninger om opbevaringen, men det tilrådes at spise frugterne i løbet af 3-5 dage.

Mørke prikker og pletter på skindet er helt normalt. Helt oversåede frugter bør dog undgås.

Ved 15°C (85-90% RF) er det muligt at opbevare frugterne i 1-2 uger.