Menu
 

Generelt

Kumquat - 2 hele + 4 halve

Kumquat betyder 'gylden appelsin' på kinesisk. Navnet har altså intet med vaskekumme eller et skvat at gøre. Dværgcitron og dværgpomerans er blot to af de navne, som potteplanten har fået herhjemme. Flere har nemlig haft den pyntelige plante i stuen eller vinterhaven måske endda uden at vide, at frugterne er spiselige. Slår man citron og pomerans sammen, kommer man faktisk ret tæt på smagsoplevelsen af denne frugt. Og sætter man dværg foran, så passer det jo fint til denne lille citrusfrugt, der vejer 5-20 g (typisk 10-12 g).

Hvis man er i de varme lande og ser et kumquattræ, så skal man prøve at plukke en orangegul frugt i toppen af planten. De er nemlig specielt lækre. Man kan næsten sige, at de smelter på tungen. I butikken herhjemme kan man selvfølgelig ikke vide, hvor frugten har siddet. Alligevel bør man dog lige give den lille frugt et par chancer og spise hele frugten, med skræl og hele molevitten. Folk kan se meget skeptiske ud den første gang de forsigtigt sætter tænderne i frugten. Der er en mistro til, at man virkelig kan spise det hele det kan man jo ikke med de andre citrusfrugter. Men det er altså rigtigt. Frugten er ikke overfladebehandlet og det hele skal spises!

Kumquat - 1 hel + 1 halv

Den kumquat, man finder i butikkerne, er normalt aflangt oval. Den kaldes da også for oval kumquat. Det er den mest dyrkede i eksportlandene. Den er 2,5-4 cm lang og 2-3 cm i diameter. Der kan dog også dukke en næsten rund kumquat op, der ofte er en anelse mindre. Der findes dog glidende overgange mellem de to arter, så det nærmest er umuligt at skelne.

Farven varierer som appelsin mellem gul, gyldent gul og orangegul. Overfladen er, af en citrusfrugt at være, meget jævn. Den er næsten helt glat, men ser ud til at være punkteret af orangerøde pletter. Skrællen kan have en tykkelse på 1-3 mm.

Kumquat - 4 halve

Indeni en oval kumquat ligger frugtkødet i 4-5 segmenter med en gyldent gul farve. Mellem skræl og frugtkød ligger et svampet lysegult væv, kaldet albedo. Denne albedo går også som en hvidlig streng i centrum på langs af frugten.

Kumquat - 5 frø

Hvis frugten skæres over på tværs, kommer en halvdel til at ligne et cykelhjul. Hvert segment holdes sammen af et gennemsigtigt fast væv. Indeni segmentet (en båd) ligger saften i aflange 'sække' af et ligeledes gennemsigtigt væv. Hvert segment kan indeholde et til flere frø eller slet ingen. En oval kumquat rummer fra 2 til 5 frø.

Den runde kumquat er en anelse mørkere end oval kumquat. Den består af 4-7 segmenter og indeholder typisk 3-6 frø.

Det er svært at adskille segmenterne fra skrællen, men det er dog uden betydning, da man spiser begge dele.

Smagen af kumquat er som regel krydret syrlig med en aroma, der er velkendt hos citrusfrugter. Skrællen, der jo spises med, er meget sød i forhold til andre citrusfrugters. Den ophæver til dels det syrlige saft i segmenterne. Frøene kan spises med, men bør i nogle tilfælde vælges fra. Aromaen forstærkes af at citrusolien i skrællen jo spises med. Det giver en samlet smagsoplevelse, der nok må beskrives som bittersød og syrlig.

Kumquats anvendes ofte i drinks. Her kan man skære 2/3 ned i frugten på langs og dernæst sætte frugten fast på glassets kant som en slags klemme.

Man kan også skære frugten ud i små 'appelsinskiver', der i drikke vil flyde ovenpå. Frøene fjernes inden brug. Kommes skiverne i fryseren, kan de frosne skiver anvendes som isterninger. Hvis man synes, at smagen er for syrlig, kan skiverne lagres (eller koges) lidt i en sukkerlage.

Frugtstykker i en frugtsalat er en dårlig idé. De er som regel for syrlige. Små skiver i frugtsalaten ser derimod festligt ud. De passer fint sammen med sødlige frugter som f.eks. banan. Jordbær, ananas, kiwi, appelsin, æble og pære er også blevet foreslået.

Skiverne af kumquats kan kommes i kager, muffins, småkager, desserter, creme, sovs osv.. Fløde, vanille, kanel, rom og sukker er elementer, der hver for sig eller kombineret passer godt til kumquat. Derfor serveres kumquat ofte som tilbehør til is. Omvendt passer smagen af kumquat godt til syrnede mælkeprodukter. Det skal dog siges, at kumquatsmagen generelt virker mere tiltalende på voksnes ganer end på børnenes.

Kumquat - kandiseret frugt

Hele kumquats kan syltes i sirup og hældes ovenpå en dessert eller kage. Dette produkt kan købes i specialbutikker ligesom kandiseret kumquat.

Kumquat er ikke ligefrem en stor frugt. Alligevel findes der opskrifter med fyldte kumquats. Pulpen fra segmenterne kan her blandes sammen med et fyld af banan og/eller marcipan.

Friske kumquats bruges meget på finere madsteder. Det skyldes sikkert lige så meget frugtens dekorative værdi. Frugten lægges ofte sammen med vildt- og fjerkræretter (især and) samt kolde anretninger. Mange finder, at kumquat og lammekød smagsmæssigt passer bedst sammen, når der tales om almindeligt kød. Frugtmos bælandet i fars giver en righoldig smag.

Hvis man kommer hele frugter i en blender (efter at frøene er fjernet), kan der laves en speciel juice, der virker forfriskende og fyldig. Den kan fortyndes med vand og tilsættes lidt sukker til en lækker saft. Juicen kan også bruges ufortyndet i en ekstra fyldig sur-sødsovs.

Frugten indeholder store mængder pektin, der gør den velegnet til kompot, marmelade og gelé.

I Asien laver man chutney af frugten. Denne mere krydrede side af frugten kan også udnyttes ved at lave pickles af kumquats eller servere dem sammen med grøn salat (+ evt. grapefrugt).

I USA serveres frugterne ofte på kviste med 2-3 blade og 2-3 frugter. Ved juletid hænges en sådan kvist på døren som pynt. Her hænger man også frugterne på juletræet som pænt og sundt julepynt.

Frugten har et højt indhold af C-vitamin (36 mg pr. 100 g). Desuden et betydeligt indhold af mineralerne fosfor, jern og kalium. Besynderligt nok er indholdet af C-vitamin højere i bladene end i frugten.

 

Historisk

 

Historie

Kumquat - træ med kyst i baggrunden

Kumquat stammer i naturen fra det sydlige Kina og muligvis Indokina. Vilde planter kendes ikke.

Selvom kumquat er en ganske ny frugt herhjemme, så er det faktisk en ef de første citrusfrugter, der blev nævnt i litteraturen. Allerede 1.500 f.Kr. skrev kineseren I Yin: 'Øst for bjerget Ch'i, hvor hyttesangeren bor, vokser de søde kumquats'.

I 1600-tallet vidste europæerne, at planten eksisterede. Her kom frugten nemlig ind i det engelske ordforråd under navnet cam-quit. Det skyldes sandsynligvis, at den berømte portugisiske opdagelsesrejsende, Alvarus Semedus, havde beskrevet frugten på denne tid. Det var dog først i 1846 at planten kom til Europa. Englænderen Robert Fortune indsamlede planter til Royal Botanical Gardens for London Horticultural Society.

Siden da er planten blevet spredt ud i store dele af verden. Det er sjældent at frugten dyrkes i store mængder, men man kan stort set støde på planten i ethvert subtropisk land. Det skyldes mindst lige så meget plantens pynteværdi. Kumquat er plantet i mange haver som en prydplante, der samtidig giver frugter. Det var da også som potteplante, at vi første gang så den herhjemme. Endnu i dag er kumquat mest udbredt i Asien og Sydøstasien, hvor der tilsammen er mindst 5 typer/arter af kumquat. Frugterne produceres især i Kina og Japan.

Vi får de største mængder kumquats fra Israel, hvor man har dyrket frugten siden starten af 1900-tallet. Men mange lande udbyder begrænsede mængder kumquats, så frugten er tilgængelig hele året. Kumquats til eksport dyrkes især i Israel, Australien, Brasilien, Florida og Californien (USA), Sydafrika, Øst Afrika, Marokko og i mindre omfang fra Italien, Spanien og Frankrig (Korsika og den Franske Riviera).

 

Historien bag navnet

Navnet kumquat er meget internationalt. Det hedder frugten på engelsk, tysk, spansk ja selv på fransk! Franskmændene har ellers en tendens til at erstatte alle fremmedord med et franskklingende ord. Selv på mere fremmedartede sprog kan man ofte genkende ordlyden af kumquat i udtalen. At navnet så bliver udtalt lidt forskelligt ude i verden, kan vel ikke komme bag på nogen. I Danmark er der f.eks. frit valg, om man udtaler navnet som kumkvat, komkwot eller kamkwat.

Kumquat stammer fra det kam kwat (kanton kinesisk) eller kyem kywit (peking kinesisk).Det betyder 'gylden appelsin'.

Som potteplante har den også navne som miniappelsin, dværgappelsin og stueappelsin. Disse navne dækker dog lige så ofte over kalamondin (Citrofortunella microcarpa). Navnene bliver da også mere og mere erstattet med frugternes rigtige navne, efterhånden som navnet kumquat er gledet ind i folks bevidsthed.

Planten hed først Citrus japonica på latin. Det navn fik planten før europæerne overhovet havde set den. Da planteindsamleren for Royal Botanic Gardens i England, Robert Fortune, så i 1846 bragte eksemplarer med hjem, blev botanikere enige om, at planten adskilte sig fra slægten Citrus. Botanikerne (taxonomerne) var så rundhåndede, at de opkaldte denne nye slægt, Fortunella, efter Robert Fortune (hvilken rigdom og lykke for Fortune!).

Man taler dog om hele 5 varianter af begrebet kumquat. Den frugt, vi normalt ser i handelen, kaldes for oval kumquat eller Nagami og har den latinske betegnelse Fortunella margarita. Man kan dog også støde på rund kumquat eller Marumi med den latinske betegnelse Fortunella japonica.

I Japan og det sydlige Kina dyrkes en tredje variant kaldet stor rund kumquat eller Meiwa. Den har sit eget artsnavn, Fortunella crassifolia, men anses for at være en hybrid mellem den runde og den ovale kumquat.

På den Malajiske Halvø kan man støde på Malayan Kumquat (Fortunella polyandra). Her sælges den opskårede frugt som en specialitet under det malajiske navn limau pagar. Der er dog tale om en hækplante eller en busk i vejkanten.

Hong Kong Kumquat eller Golden Bean (Fortunella hindsii) stammer fra Kina, men dyrkes både i Kina og japan på grund af frugterne, der dog kun er 1-2 cm i diameter.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Kumquat - træ

Planten af kumquat er et op til 2-4 m højt, stedsegrønt træ. Der findes eksempler på endnu højere træer, men i plantager bliver det dog sjældent mere end 3 m højt. Ellers ville være svært at plukke de øverste frugter. Som potteplante bliver kumquat sjældent over 1 m høj. Nye grene rækker ud fra stammen som geometriske vinkler. Efterhånden som de bliver ældre, begynder de dog at bue nedad på grund af vægten af frugt og sidegrene.

De spredte, lancetformede blade er mørkegrønne og svagt skinnende, hvorimod unge blade er mere blanke. Bladenes størrelse varierer fra 3-10 cm i længden og 2-5 cm i bredden (omkring midten). De kan være lettere takkede i kanten. Undersiden af bladet er lyst.

Hos citrusfrugterne er der 2 vinger på bladstilken og torne på grenene (især på de nederste grene). Hos kumquat er vingerne på den 0,5-2 cm lange bladstilk meget smalle og ofte næsten usynlige. I nogle bladfæster sidder der små torne (ca. 0,5 cm lange). De er tynde og ganske stikkende. Antallet varierer alt efter type. Hos den runde kumquat er der flest torne.

De smukke og velduftende hvide blomster sidder enkeltvis eller i små klaser på grenene.

Kumquat - frugter i sol

Botanisk set er frugten et bær.

 

Produkt: Konserves

Kumquat - marmelade i glas

Der findes samlet en ganske stor industri, der konserverer kumquats på forskellige måder. Produktionen foregår i mange forskellige egne af verden og hver enkelt produktion er sjældent særlig stor. Hele frugter bliver syltet i sukkersirup. Pektinindholdet er så høj i frugten, at marmelade let størkner. Marmeladen betragtes som en delikatesse og kan minde lidt om orangemarmelade med pomerans.

Der bliver også kandiseret kumquat. Her småkoges hele frugter i en sukkerlage indtil sukkeret helt har gennemtrængt frugtvævet. efter afkøling virker den kandiserede frugt som et blødt bolsje.

Inden konservering bliver frøene som regel fjernet.

 

Produkt: Likør

Et firma i Australien fremstiller en likør af kumquats.

 

Produkt: Potteplante

Det har i flere år været populært at have en kumquatplante hjemme i stuen eller vinterhaven. I Asien er man så heldig, at potten kan stå ude i haven hele året og pynte op. Det benytter den kinesiske befolkning sig især af. Omkring det vietnamesiske nytår står der potter i hvert hjem (i Vietnam).

 

Produkt: Medicin

I den traditionelle vietnamesiske medicin bruges kumquat imod hoste. Det skyldes sikkert frugtens indhold af C-vitamin, men nogle citrusfrugter har en gavnlig virkning overfor forkølelse selv efter opvarmning (hvor C-vitaminet jo er ødelagt).

 

Klima og vækst

 

Klima

Kumquat hører hjemme i køligt subtropisk eller varmt tempereret klima. Man kan dog også støde på planten selv i tropernes lavland, hvor den især i Asien er en populær plante i krukker. Dyrkning i troperne for frugternes skyld sker dog i højlandet, hvor klimaet er subtropisk.

Frugten kan dyrkes fra Ækvator og indtil 30. breddegrad. Det er et stort område for en citrusfrugt. I Danmark vil chancen for at få et rimeligt resultat ved dyrkning i drivhus eller vinterhave være ganske gode.

Planten går i dvale i vinterperioden. Her standser al vækst. Til gengæld er planten meget modstandsdygtig overfor kulde i forhold til de større citrusfrugter. Planten kan tåle temperaturer ned til -15°C og store temperaturudsving. Det kan de små frugter dog ikke.

I vækstperioden for blade, blomster og frugt (forår til efterår) har planten brug for 1.100-1.500 mm regn. Den optimale temperatur bør i denne periode ligge på 26-37°C. Derfor vil der ofte være brug for at kunstvande.

Den runde kumquat (F. japonica) tåler mere kulde end den ovale (F. margarita).

Kumquats store tolerance overfor kulde gør den interessant at krydse med Citrus-arter, idet man derved vil kunne udbrede dyrkningsområdet for citrusfrugter til køligere egne.

 

Vækst

Kumquat - plantage

Kumquat kan formeres ved frø, men frøplanterne vokser ofte dårligt. Derfor bliver en gren af et godt træ podet over på en podeplante.

Podeplanten er ofte en anden citrusplante kaldet Poncirus trifoliata, der giver modstandsdygtighed overfor visse plantesygdomme. I andre tilfælde har man benyttet pomerans (Citrus aurantium) og grapefrugt som podeplante. Det er også muligt at formere ved hjælp af air layering, hvor en gren bliver omviklet af en plasticpose med fugtig pottemuld. Når grenen har slået rødder inde i posen, bliver grenen klippet over ind mod stammen. Den nye plante kan nu plantes ud efter et par uger i en potte.

Kumquattræer plantes ofte ud i en afstand af 3-4 m. Nogle steder bliver træerne plantet i rækker som hække. Her skal afstanden mellem planterne være 1-2 m og så 4-5 m mellem rækkerne.

Træerne kommes i et hul, der er 30-50 cm på alle led. I bunden lægges en god portion gødning. Hullet fyldes op med jord, der rager ca. 10 cm over jordens overflade. Det gøres for at være sikker på, at rødderne er dækket, når jorden synker sammen. Hver plante skal have op til 10 l vand om ugen.

Jorden skal være godt drænet, så træet ikke står i vand for længe. Kumquat tåler nemlig hverken tørke eller for meget vand. I Israel dyrkes planterne derfor i et ganske tørt område, hvor der så kunstvandes. Derved kan man kontrollere vandmængden.

Det er vigtigt at der gødes et stykke tid før planterne kommer ud af dvalen og begynder at vokse. Vækst, blomstring og frugtdannelse foregår over en kort periode. Derfor skal næringsstofferne være tilstede, for at sikre en god frugtkvalitet.

Hver frugt har brug for 45-50 blade for at kunne vokse ud til normal størrelse.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Kumquat - blomst

Kumquat adskiller sig fra de fleste andre citrustræer ved at have én lang periode i dvale. Træerne blomstrer senere end familiemedlemmerne og de første blomster kan endda være sterile (USA).

De smukke hvide blomster sidder enkeltvis eller i klaser med ganske få blomster. Blomsterne sidder lige over bladfæstet. De udvikler sig kun på nye skud.

En blomst bliver ca. 1,5-2 cm i diameter. Blomsten kaldes 5-tallig, det vil sige at antallet af støvdragere og bæger- og kronblade er delelige med 5. Som hos de andre citrusfrugter er de 4-6 kronblade hvide. De 16 eller 20 støvdragere er også hvide, men ender ligesom frugtanlægget i en (lidt mindre) gullig kugle. Blomsten er tvekønnet og udsender en sødlig duft.

Efter bestøvning går der omkring 5 måneder, før frugterne er klar til høst afhængig af voksested.

 

Pasning

Kumquat har ligesom de fleste citrustræer mange fjender. Det er både virus, bakterier og svampe. Potteplanter kan desuden blive angrebet af skjoldlus.

I god tid før væksten genoptages (efter dvalen), skal der klippes grene af. Det sikrer mange frugter af en god kvalitet. Allerede i forbindelse med høsten, beskæres de bærende grene. Ofte skæres de endda helt væk.

I en tørtid kunstvandes der i plantagerne.

 

Høst og pakning

 

Høst

Kumquat - frugt i kasse

Når en plante i plantager er omkring 3 år gammel kan de første frugter høstes.

Kumquat - gulgrønne frugter

En kumquat eftermodner ikke alverden meget, da den ikke indeholder stivelse som så mange andre frugter. Det er kun lige i starten af frugtens udvikling, at der findes en anelse stivelse i frugten. Frugten er derfor allerbedst, lige når den bliver høstet. Det kan dog være svært at finde det korrekte tidspunkt at høste frugten på. Man skulle tro at farveskiftet fra grøn til gul var indikatoren for høst, men det bruger man ikke altid. Forholdet mellem syrlighed og sukkerindhold er også medbestemmende. For at forlænge holdbarheden høster man ofte frugterne, før den klare gyldne farve har udviklet sig. Syrligheden daler også noget efter høst, men det er der vel næppe nogen, der har noget imod.

Man høster normalt kumquat til eksport med en lille tang. De kan også plukkes, men det skal gøres med en speciel håndbevægelse, da skrællen ellers kan blive rykket i stykker. I de fleste plantager kumquat har høstarbejderen en spand med. Når spanden er fyldt op, må han bære den hen til et samlingssted, hvor frugterne hældes over i kasser.

I plantager, hvor træerne er høje, må man bruge en stige til de øverste frugter. Her bruger høstarbejderen ofte en skuldersæk til at komme frugterne i. Bunden af sækken kan så løsnes, når frugterne skal hældes over i kasser. Langt de fleste steder har man dog så små træer, at dette ikke behøves.

Når dagens høst er overstået, køres kasserne med kumquat over til pakkehallen i en lastbil eller traktor.

Så vidt vides findes der ingen oplysninger om den årlige ydelse. Selv med mange frugter på hvert træ vil ydelsen vægtmæssigt være ringe sammenlignet med mange andre frugter. Til gengæld er prisen pr. vægtenhed høj. Derfor kan det være en ganske udmærket forretning at dyrke kumquats.

 

Pakning

Kumquat - dame pakker

Pakningen af kumquat foregår i pakkehaller. Frugterne ankommer til hallen i store kasser, der kan rumme flere hundrede kilo.

Pakningen er ofte meget enkel. Frugterne bliver vasket og poleret (eventuelt ved at frugterne ruller over ujævnt skumgummi). Derefter bliver de tørret ved at passere store ventilatorer. Nu bliver alt for modne frugter samt dårlige eksemplarer sorteret fra.

Kumquat - dame pakker stadig!

Kumquat sorteres sjældent efter vægt eller størrelse. De er ganske enkelt for små til at det kan betale sig. Frugterne pakkes ofte i små kasser, hvor frugterne alligevel ligger i flere lag. Kumquat kan let tåle disse tryk, da frugten er rimelig robust. Pakningen foregår ved, at en mængde frugt hældes i de små kasser. En anden person vejer derefter kassen og sørger for, at der er lige meget frugt i hver kasse.

Kumquat - mand læsser palle

Kasserne læsses nu på paller og er klar til eksport.

Kumquat - 2 forskellige kasser

Kumquat sælges ofte stykvis, men nogle importfirmaer har senere deres egen pakning af frugterne. I disse tilfælde kommes 4-10 frugter i en bakke, der overtrækkes med plastfolie.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Kumquat - lastbil læsses

Størstedelen af frugterne kommer hertil med fly (air cargo). Hver frugt har så lav en vægt, at transporten let kan betale sig. Nogle frugter fra Israel sendes dog i skib sammen med evt. andre citrusfrugter. De køres først til havnen i lastbil, hvorefter de sejles videre til en af de store havne i Europa for igen at blive transporteret med lastbil.

 

Opbevaring

Kumquat indeholder ikke ret meget stivelse i frugtkødet og kan derfor ikke eftermodne væsentligt. Det betyder, at frugten er allermest frisk (moden) på det tidspunkt, hvor den bliver høstet. Det er dog rimeligt nemt at se på en kumquat, når den er blevet for gammel. Skrællen smulrer ganske enkelt.

Ved 10-15°C (og 90% RF) er holdbarheden i alt 4 uger.

Ved stuetemperatur er holdbarheden kortere.