Menu
 

Generelt

Er der noget, der kan få folk til at sukke længselsfuldt, så er det billedet af en kridhvid sandstrand, sol, blå himmel, grønt eller azurblåt hav og så de svajende kokospalmer. Ligesom daddelpalmen er symbolet på oase og ørken, så er kokospalmen i folks øjne lig med det bedste fra troperne. At kokospalmen også er en plante, der kræver store mængder af regnvand endda fordelt over hele året det gider vi ikke at høre om. For i paradis er der sol og sommer året rundt.

Kokos - hel + halv frugt
Kokos - hel + halv frugt
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …
Kokos - strand med hvidt sand
Kokos - strand med hvidt sand
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …
Kokos - palme og blå himmel
Kokos - palme og blå himmel
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …
Kokos - kokos på bord

For mange rejsende i troperne har en af de rigtige eksotiske oplevelser netop været at sidde med en kokosnød, hvori der er hakket et hul og stoppet et sugerør ned. Når man drikker den næringsrige saft, bliver den evige varme pludselig til at holde ud og samtidig kan man være sikker på at få en væske, der ikke er inficeret og sender en på utallige toiletbesøg.

Det er netop på grund af denne slags kokos, der også kaldes for en drikkekokosnød, at kokos er medtaget under eksotisk frugt. For egentlig er kokospalmens frugt, kokosnødden, ikke en spisefrugt i almindelig forstand. Hele planten spiller så stor en rolle for den lokale befolkning, at den mange steder kaldes for livets træ. Også for landenes eksportindtægter spiller kokos en uhyre væsentlig rolle, men også her er drikkekokosnødden en fosvindende lille ting sammenlignet med langt vigtigere produkter som kopra (kokosolie), kokosmel og fibrene til måtter, reb og tæpper.

Det skal slås fast med det samme, at kokosnødden ikke er en nød, men derimod en stenfrugt. Den mørkebrune kugle med den hårde, lidt trævlede skal, som vi kender, er heller ikke frugten. Det er stenen i frugten, som er omgivet af et tykt lag, skrællen.

Kokos - mange grønne frugter

Den hele frugt er oval eller hjerteformet med en diameter på 12-15 cm. Der findes dog store kokosnødder, der kan veje op til 2,5 kilo. Overfladen er jævn, læderagtig og vandfast (p.g.a. et voksagtigt lag). På langs af frugten kan der gå nogle svage kanter og spidsen modsat stilkenden kan have en lille knop, så frugten kan minde om et kvindebryst. Farven er normalt lysegrøn, eventuelt med lysebrune prikker, striber eller felter, men kan også være helt lysebrun. Der findes endvidere er variant af drikkekokosnødden, kaldet king coconut, med en orangegul farve. Den er som regel lidt mindre end de grønne frugter.

Kokos - hel + halv frugt

Selve frugtkødet er en trævlet skræl, der ligger lige under det tynde skind og absolut ikke kan spises. Det er dette fiberlag, der bruges til tov, tæpper osv. Den tykke skræl, der udgør mindst halvdelen af frugten, er hvid hos drikkekokosnødder, fordi de høstes umodne. Hos modne frugter er den brun og meget, meget trævlet. Skrællen omgiver den mere kendte sten, som mange fejlagtigt tror er frugten. Stenen består yderst af en 5-8 mm tyk skal, der er brun, trævlet og meget hård. Hos drikkekokosnød er skallen dog ikke udviklet færdig.

Kokos - hvide frugter

I butikken kan en drikkekokosnød ligne en hvid beholder med forskellige former (som et løg eller en gryde med låg), fordi det yderste lag skræl er skåret væk. Indeni indeholder en drikkekokosnød masser af væske. Det velkendte hvide lag kokos er endnu dannet færdig og der sidder kun et tyndt geléagtigt lag. Med en skarp kniv skærer man forsigtigt toppen af frugten så tæt på nøddens skal som muligt. Derved undgår man, at alt for meget væske løber væk. Man kan også bruge kniven til at 'bore' et hul ind til væsken.

Kokos - brune nødder

Den mere velkendte brune kokosnød er modnet færdig. I den ene ende har skallen 3 øjne. Kun ét af disse øjne er gennemtrængeligt, når frøet fra naturens side skal spire. Indeni er der som regel kun en anelse væske tilbage. Af væsken er der nemlig dannet det hvide lag kokos, der sidder langs indersiden af skallen. Egentlig kan man ikke kalde dette hvide lag for frugtkød, da det er selve frøhviden og kimen, der i naturen skal spire og blive til en ny palme.

Væsken hos en drikkekokosnød er meget næringsrig, da den indeholder de stoffer, som kokos'en bliver lavet af. Smagen er frisk sød og let syrlig. Hos den modne kokosnød er smagen af saften mere udpint og ofte lidt sur. til gengæld har det hvide 'frugtkød' her en behagelig nøddeagtig smag. Køber man den traditionelle brune kokosnød, er det vigtigt, at der er lidt væske tilbage. Ellers er smagen dårlig. Dette undersøges ved den såkaldte rysteprøve, hvor man kan høre, om der er lidt væske tilbage indeni.

Kokos har næsten uendeligt mange anvendelsesmuligheder. Saften i drikkekokosnød kan drikkes med et sugerør. Man kan eventuelt smide et par isterninger ned i 'krukken'. Kokossaften kan også tilsættes eksotisk frugtsaft (især ananas), rom, vanille- eller chokoladeis. Når man har drukket færdig, kan det geléagtige lag på indersiden skrabes af med en ske og spises.

Hos den modne kokosnød skal man have hammer eller sav frem for at komme ind til kokos og saft. Man kan med fordel starte med at bore to af de tre øjne ud, så saften kan hældes ud, inden man skal bruge 'vold' mod skallen. Hvis man puster hårdt ind i hullerne efter tømning af kokosvand, er skallen lettere at flække. Den hvide kokos kan spises frisk, kommes i frugtsalat sammen med ananas, eller anvendes på samme måde som kokosmel. Det er nemlig det samme produkt. Yderst har frøhviden et brunt barkagtigt lag, der virker irriterende, men let kan skrælles af med en kartoffelskræller. Kokosmælken kan også drikkes, men kan med fordel forfines på samme måde som saften fra en drikkekokosnød. Den kan endvidere tilsættes mange krydrede asiatiske retter. Kokos har ligesom f.eks. ananas en evne til at dæmpe den stærke smag.

Kokos kan som kokosmel anvendes til at panere kød, fisk og grøntsager. Til bagværk findes der utallige opskrifter: kokoskiks, kokosmakroner, vafler, spiseis, tærter, kager osv. Man kan erstatte eller supplere næsten alle opskrifter, der indeholder mandler, med kokos.

Et nyere produkt er færdiglavet kokosmælk på dåse. Det anvendes fortrinsvis til asiatiske retter og den populære drink, pina colada (lige dele rom, ananasjuice og kokosmælk). Kokosmælken kan på linie med kokosmel bruges i bagværk og gøre is, pandekager og vafler ekstra lækre.

Indholdet af vitaminer og mineraler afhænger af, hvilket produkt, der er tale om. Generelt kan siges, at indholdet er større i en moden kokosnød end i kokosmel (revet kokos). Drikkekokosnød og moden kokosnød har et pænt indhold af B-vitaminer, C- og E-vitamin. Der er et højt indhold af mineralerne jern, kalium og magnesium samt et pænt indhold af fosfor, kalcium og natrium. Fedtindholdet ligger på ca. 35 g pr. 100 g hos den umodne kokosnød og op til 65 g i den tørre, modne nød. Det består næsten udelukkende af mættede fedtsyrer. Kun ca. 2% er umættede fedtsyrer. Kokos indeholder hele 3,9 g protein.

 

Historisk

 

Historie

Kokos - ris og kokos i dis

Man er noget i tvivl om, hvor kokospalmen egentlig stammer fra i naturen. Det er der to gode grunde til. For det første har palmen været dyrket af menneskene i troperne i næsten uendelig lang tid. For det andet formeres palmen naturligt ved selve nødden. Da palmerne vokser helt ude i strandkanten og nødden kan holde sig flydende i temmelig lang tid, er det jo ikke let at finde ud af, hvorfra mon de første nødder plumpede i vandet og så blev ført med havstrømme til et helt andet sted, hvor de kunne spire. Det er videnskabeligt bevist, at nødden stadig kan spire efter en havrejse på 4.500 km!

I hele det tropiske Stillehavsområde virker det som om, at planten altid har vokset der. Sandsynligheden peger derfor på, at det er plantens naturlige voksested. Om det så lige er Polynesien, Melanesien, Indonesien eller kysten af Syd- eller Mellemamerika, den oprindeligt stammer fra, er forskerne uenige eller i tvivl om. Man kan heller ikke udelukke det Indiske Ocean, hvor dens nære slægtning havkokosnød, dobbeltkokosnød eller seychellerpalme (Lodoicea seychellarum/L. maldivica) vokser.

I hvert fald så har hele palmen spillet en uendelig stor rolle for befolkningen i disse områder i mindst 4.000 år. Det skyldes de utallige anvendelsesmuligheder. Flere steder kaldes kokospalmen af denne grund for 'livets træ'. I Indien hedder den 'det himmelske træ' og her siger man, at palmen har 999 anvendelsesmuligheder. Nogle steder nøjes man dog med at sige, at palmen kan anvendes på lige så mange måder, som året har dage. Når palmen benævnes livets eller det himmelske træ, så kan det desværre også forstås på en anden måde. Kokos i store mængder kan give hjerte- og karsygdomme på grund af fedtstofindholdet. Hvert år bliver mange mennesker slået ihjel i troperne på grund af nedfaldne kokosnødder (en nød i skallen …).

Der gik lang tid, før europæerne første gang stødte på frugterne. Den første chance var sandsynligvis omkring 500 e.Kr., hvor egypterne en kort overgang importerede kokosnødder fra det Indiske Ocean via arabiske og lokale handelsfolk. Den store opdagelsesrejsende Marco Polo fra Venedig så frugten i Indien, Nicobarerne og Sumatra under hans lange rejse til Kina, der startede i 1271. Han kaldte den for faraos nød i sine erindringer. Dette tyder på, at europæerne vidste besked om, at der kom kokosnødder til Egypten.

Den næste europæer, der berettede om frugten, var portugiseren Magellan, der i 1521 så frugten på en ø nær Guam i Stillehavet. I 1500-tallet dukkede de første kokosnødder op i Frankrig. De vakte dog ikke nogen særlig begejstring.

Columbus fortalte aldrig om kokos fra hans rejser til Amerika, men indianer i Peru havde allerede illustreret nødderne på deres pottemagerarbejder før spanierne kom dertil.

Englænderne blev overbeviste om kokosnøddens fordele af William Dampier. Han var halvt opdagelsesrejsende og halvt sørøver. Han havde stødt på frugterne i bl.a. Australien og New Guinea under hans rejser fra 1686 til 1701.

Fra 1740 begyndte hollænderne og portugiserne systematisk at udplante kokospalmerne i deres tidligere kolonier.

I dag er kokos udbredt over hele det tropiske område, der strækker sig som et bælte omkring jorden. Men planten kan af en eller anden grund ikke trives mere end 200 km fra kysten og vokser derfor mest på øer, hvor der jo logisk nok er en stor kyststrækning.

Kokos - træer i vandkanten

På Filippinerne, der består af 7.107 øer, findes der ikke et eneste sted, der ligger mere end 100 km fra en kyst. Landet er et ideelt sted til dyrkning af kokos og er derfor også det land, hvor der produceres mest kokos.

Af andre stor producenter kan nævnes Indien, Indonesien, Malaysia, Papua New Guinea og Sri Lanka. Man skal dog være opmærksom på, at kokospalmen dyrkes med mange forskellige formål, hvoraf kokosolie nok må siges at være det økonomisk vigtigste.

Kokos - blå dame

Når det drejer sig om friske (umodne) kokosnødder, så er Thailand en stor eksportør. Hvis det kun er selve nødden (kernen), så kommer de ofte fra Caribien, hvorimod kokosmel hovedsageligt kommer fra Sri Lanka.

Selvom vi føler, at vi altid har kendt kokos via kokosmel, kokosmåtter og tæpper samt en mængde andre produkter, så er historien for den friske kokosnød med skræl og det hele først lige begyndt.

 

Historien bag navnet

De danske navne, kokos, kokosnød eller kokospalme har frugten haft i uendelig lang tid (hvilket vel ikke kommer bag på nogen).

Navnet følger det engelske, coconut, det tyske; Kokosnuß samt det franske, Noix de Coco og spanske, Coco.

I det hele taget vil ordet coco kunne genkendes overalt på kloden.

En abe hedder Macacus på latin. Man mener, at navnet cocos stammer fra dette. De 3 spirehuller på den brune kerne kan nemlig få kernen til at minde om et abeansigt. Det skulle være portugiserne, der i 1500-tallet gav frugten navnet macacus, der så senere er blevet ændret lidt til cocos.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Kokospalmen er en indtil 30 meter høj træagtig plante. Man omtaler mest palmer som palmer, fordi de skiller sig ud fra andre træer. Dette ligger også i ordet palmetræer, som undertiden bruges. Højden varierer meget, fordi der generelt må siges at være to varianter af kokospalmen med hensyn til højden, dwarf (dværg) og tall (høj). Dværgtræerne bliver kun op til 4 m høje, hvorimod den høje variant bliver 15-25 m. Ved krydsning af de to varianter fås hybrider, således at en 'normal' højde for palmen ligger på 3-30 m. Der findes så en tredje variant, king coconut (aurantiaca), der får orangegule frugter. De andre sorter får grønne frugter.

Kokos - plantage
Kokos - plantage
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …
Kokos - grønne frugter
Kokos - grønne frugter
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …

Palmen har ingen grene, fordi planten kun vokser i et endeskud. Stammen vokser kun opefter og får ikke yderligere tykkelse med årene, der ellers er typisk for træer. Det kaldes sekundær tykkelsesvækst hos andre træer og viser sig som årringe. Hos palmer tales der kun om primær tykkelsesvækst. Lige over jorden er stammen tykkest, men allerede fra en højde af ca. 1 m har stammen en diameter på ca. 30-40 cm. Den nederste del af stammen, der som regel stikker ned i jorden, kalder man på engelsk, 'the bole'. Herfra dannes rodnettet, der stikker ca. 1 m ned og strækker sig ud i en radius af et par meter til alle sider. På sandstrande har man dog konstateret rødder, der kan blive over 20 m lange. Rødderne har ingen rodhår. De har i stedet en kappe, der gør, at roden kan tåle havvand. Lige bag kappen findes et tyndt væv, der regulerer optagelsen af vand. Antallet af rødder varierer fra 1.500 til 8.000. Ved kysten kan man ofte se nogle af disse rødder stikke ud fra stammen, som om palmen er på vej til at kravle op af sandet.

Kokos - rismark og kokospalmer

De store blade breder sig ud som en paraply i toppen af palmen. Kronen består af 30-40 store fjerformede blade. Kokos hører til fjerpalmerne på grund af denne form. De kan blive 3-6 meter lange og består hver af 200-250 småblade. Et blad kan veje op til 15 kilo. Det bliver på træet i ca. 3 år. I løbet af året smider palmen 12-16 blade og et tilsvarende antal vokser ud. De efterlader et ar på den ellers nøgne stamme. hvis man har mod og lyst til at kende en palmes omtrentlige alder, kan man 'bare' klatre op og tælle arrene, dividere med 13 og lægge 7 til. Det er dog klogest at tælle dem nede fra jorden!

De blanke, grønne blade har et stålgrønt skær, når de står i den bagende sol. Samtidig er stammen nærmest sølvgrå. Ofte virker kronen som en luftig rund kugle. I midten af 'kuglen' sidder blomster og orangegule eller grønne frugter.

Bladene snor sig som i en spiral langs stammen. Mens nye blade skyder ud i toppen, visner de nederste blade. Alt i alt et ganske smukt syn, der i rejsebranchen ofte bruges som lokkemiddel til at få os til at købe en 'drømmerejse'.

Botanisk set er frugten en stenfrugt.

 

Produkt: Blade

Kokos - gråbrunt tag

Palmebladene kan anvendes på mange måder. Når nødderne skal spire, bruger man bladene til at dække nødderne. derved styres varmen og fordampningen samtidig med, at ukrudt holdes nede.

Bladene bruges i mange tropiske lande som tagdækning. Mange af de charmerende hytter ved strandene har netop sådan et kokostag.

Ved at lægge palmebladene modsat, kan man flette bladene sammen. Sådanne flettede plader kan bruges som vægge til et hus, men kan også laves til kurve og tasker.

Langs sidebladenes ribbe, går der nogle træagtige 'stilke'. De bruges som stive 'hår' i fejekoste. En blød fejekost får man ved i stedet at bruge fibrene fra skrællen.

 

Produkt: Fibre

Kokos - koste og tove

Skrællen, der omgiver den modne 'nød', er fyldt med stærke fibre. De kaldes for kokostaver og kan bruges til mange forskellige produkter som reb, tov, lærred, måtter og tæpper. Fiberlaget er 2,5 cm tykt.

Kokos - nødder på jorden

Når skrællerne skal frigøres fra kernerne, har nødderne ofte ligget lidt, så skrællen er blevet lidt mør. Det er et hårdt arbejde at løsne skrællen fra kernen. Det foregår næsten altid ved håndkraft.

Kokos - mand flækker frugt

Et kraftigt spyd er støbt fast i jorden og stikker lodret opad. Man hugger så nødden ned mod spyddet et stykke fra nøddens centrum. Spidsen skal bore sig ind i det trævlede lag, men helst ikke flække kernen, der jo også skal anvendes til andre formål. Når spyddet har boret sig godt fast, drejes nødden rundt, til skrællen er vredet fri af kernen. Det er et rigtigt mandejob. For en nybegynder vil det tage uendelig lang tid, men for en erfaren går det stærkt. Mandens muskler på kroppen afslører dog, hvorfor det kan se så let ud.

Omkring manden er der 3 dynger. En med nødder, der skal skrælles, en med skræller og en med kerner.

Kokos - lastbil

Den største 'afskrælning' finder sted, hvor der fremstilles kopra eller kokosmel. Her kommer lastbiler konstant og køber skrællerne, der sirligt pakkes på lastbilerne. En lastbil fyldt med skræller kan godt se ud til at have alt for megen overvægt, men skrællerne vejer ikke så meget som kernerne.

Nu lægges skrællerne i vand i nogle uger. Det sker som regel i indhegninger i søer eller vandløb. I løbet af denne tid gærer skrællerne, så vævet, der binder fibrene sammen, efterhånden bliver opløst. Fibrene sker der derimod ikke noget ved.

Så skal fibrene løsnes helt fra det andet væv. Det blev i gamle dage gjort ved, at man bankede på skrællerne med en kæp. I større produktioner presser man skrællen imod 'søm', der hele tiden roterer som på en slibemaskine. Det er også et ganske hårdt arbejde, der heller ikke er helt ufarligt.

Kokos - mand løsner fibre
Kokos - mand løsner fibre
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …
Kokos - roterende søm
Kokos - roterende søm
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …

Derefter hvirvles fibrene rundt, så de sidste støvrester af bindevævet rystes bort. Alt bindevævet er nu blevet til et rødbrunt pulver, der er et næringsrigt materiale til at forædle jordbunden med, nogenlunde som vi bruger sphagnum.

Kokos - soltørring

Nu skal fibrene tørres, hvorefter de er klar til videre forarbejdning.

Kokos - mand og reb

Reb og tov laves ved, at man hele tiden fastgører et bundt fibre til spindemaskinen, samtidig med, at man trækker sig bagud. Spinderiet kan dog også foregå helt maskinelt på mere moderne fabrikker.

 

Produkt: Medicin

Når nødderne begynder at spire, dannes der et svampet væv i hulrummet i midten. Der kan laves marmelade eller frugtsalat af dette væv, som siges at have medicinske egenskaber.

Kokossaften skulle også have disse egenskaber. Det skulle bl.a. lette på fordøjelsen.

 

Produkt: Tømmer

Stammerne bruges som tømmer. Man kan lave møbler af dette hårde ved, der får en meget smuk overflade, når det lakeres. Det skyldes især de smukke årer, der skinner gyldent. Men veddet er meget trægt at save i og ødelægger mange savklinger. Ved fra kokospalmen kaldes undertiden for porkupinetræ.

Kokos - damer og brædder
Kokos - damer og brædder
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …
Kokos - skolebænk
Kokos - skolebænk
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …
Kokos - årer i ved
Kokos - årer i ved
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …
 

Produkt: Kopra

Kokos - soltørring af halve nødder

Kopra er et af de allervigtigste produkter fra kokos. Den anvendes til fremstilling af kokosolie og dyrefoder. Her slås den brune kerne over med en flad hammer, ligesom en mursten flækkes med en murerhammer. Kokosmel hører også under kopra, men er omtalt under kokosmel.

Kokos - 2 mænd ved skaller

De halve 'nødder' lægges nu til tørre i solen, indtil den hvide kokos skrumper og derved løsnes fra skallen. Den hvide kokos skal derefter tørres i en ovn, så alt vand fordamper.

Kokos - olie drypper

De tørre skiver skal så presses i en maskine, hvorved olien fra skiverne drypper fra. Resterne fra presningen er et næringsrigt og nærmest fedtfrit produkt, der sælges som dyrefoder.

Kokosolie anvendes i mange produkter. Det smelter allerede ved 25°C. Hvis det hærdes, smelter det først ved højere temperaturer. Dette produkt kaldes palmin.

Kokos - dame vasker hår

Olien indgår også som et af fedtstofferne i margarine og findes i mange af de madvarer, vi dagligt spiser. Men kokosolie bruges også til andet end madvarer. Den findes i større eller mindre mængder i faste og flydende sæber, glycerin, lak, tandpasta, stearin, maling o.s.v. Faktisk så kan man findele den hvide kokos og bruge den som en udmærket shampo på grund af olien. Det gør man i mange fattige lande og må absolut betegnes som en naturvenlig hårvask.

 

Produkt: Kokosmel

Kokos - 2 damer med sæk

Kokosmel er nok det produkt fra kokos, som vi kender bedst. I fagsproget kaldes det for revet kokos.

Kokos - 2 mænd hakker

På en fabrik for kokosmel fjernes skrællen først. Den sælges så videre til produktionen af fibre. Den brune kerne sendes så videre til et hold af mænd, der ikke bestiller andet end at hakke den hårde skal af, uden at kuglen med kokos bliver slået i stykker. Det kræver en vis erfaring at kunne gøre dette. Mændene bruger ofte beskyttelsesbriller, da splinterne kan ryge langt væk, når der hakkes i skallen. De ituslåede skaller sælges også videre til fremstilling af trækul og aktivt kul.

Kokos - kvinde skræller

Nu sendes kuglerne ad et rør ned til en række af damer, der skræller det yderste brune lag af med en slags kartoffelskræller. Til sidst står damerne med en hvid kugle, der igen sendes ad et rør til knusning. Kuglerne må ikke knuses, før de ruller ind på fabrikken, da den hvide kokos ellers kunne blive inficeret.

Lige så snart at kuglerne flækker, løber den midterste saft ud. Den kan bruges til fremstillingen af kokosmælk eller andet.

Inde i fabrikken ruller kokosstykker af forskellig størrelse langs et transportbånd hen til ovntørring. Derefter bliver den hvide kokos findelt. Det sker i første omgang ved, at skallerne hældes i en stor snegl af metal, der kvaser skallerne i mindre dele. Så tilsættes denne masse undertiden vand. På denne måde kan der nemlig laves kokokmælk. Massen kommes derefter i en kværn, der findeler stykkerne endnu mere. Saften presses derefter ud af den fugtige masse.

Kokos - damer i hvide kitler
Kokos - damer i hvide kitler
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …
Kokos - mand og kvinde hælder
Kokos - mand og kvinde hælder
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …

Inden pakning bliver melet toastet, det vil sige ristet let. Derved får melet en tør og fastere konsistens, der samtidig gør produktet mere holdbar.

Kokos - kokosmel i sæk

Til sidst pakkes kokosmel i sække eller kasser og sendes videre til forhandlere i hele verden, som så pakker melet i poser med deres eget varemærke på.

 

Produkt: Kokosmælk

Kokos - forskellige dåser

Man har i mange år kaldt saften i midten af den brune kerne for kokosmælk. Det er jo egentlig ganske passende, når man tænker på, at en hel kokosnød godt kan ligne et kvindebryst. Men det er mere korrekt at kalde saften for kokossaft eller kokosvand, da man kan købe et produkt på dåse, der kaldes for kokosmælk.

Kokosmælk på dåse består af saften fra midten af kernen blandet sammen med opslemmet, raspet hvid kokos. Denne blanding bliver til sidst presset til denne hvide flydende masse, der består af ca. 6% kulhydrat og 0,5% protein. Blandingen indeholder næsten ingen fedt i forhold til frugtkødet og kan bruges til drinks (pina colada), asiatiske retter og desserter. Fedtindholdet varierer dog mellem 4 og 20% afhængig af varemærke.

Det meste kokosmælk indeholder slet ingen 'kokosmælk' altså saft fra centrum af frugten. Her benytter man udelukkende det hvide frugtkød, der opslemmes med vand. De hvide skaller renses først i vand. Derefter hældes de op i en roterende metalsnegl. Den sønderdeler det hvide frugtkød og sender det videre til en kværn, der findeler massen endnu mere. Så tilsættes det en masse vand, hvorefter det hele opslemmes under opvarmning. Herved opløses fedt og smagsstoffer fra frugtkødet.

Kokos - mand holder balje
Kokos - mand holder balje
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …
Kokos - mand hælder
Kokos - mand hælder
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …
Kokos - hvidt splat
Kokos - hvidt splat
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …

Derefter udvindes væsken ved presning eller centrifugering. Væsken føres over i en tank. Nu skal den fugtige masse opslemmes endnu en gang, så alle stoffer kommer med. Denne væske kommes i en anden tank. Den færdige kokosmælk er så en blanding af de to opslemninger. Kokosmælken indeholder nu store mængder vand og bliver derfor koncentreret i mange rør og tanke. I denne proces inddampes og pasteuriseres væsken. Til sidst har man en væske, der grangiveligt ligner mælk. Inden påfyldning på dåser, skal væsken analyseres. En del af dette sker på et laboratorium. Påfyldningen sker f.eks. ved, at dåserne passerer den rindende kokosmælk.

Kokos - dame ved styringssystem
Kokos - dame ved styringssystem
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …
Kokos - dame ved hvid væske
Kokos - dame ved hvid væske
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …
Kokos - påfyldning
Kokos - påfyldning
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …
Kokos - dåser pakkes

Dåserne skal nu have et mærkat på med producentens eller importørens navn. Dernæst pakkes dåserne i kasser eller på paller.

Kokosmassen inddampes og ristes. Derved får man kokosmel som et biprodukt ved fremstillingen.

 

Produkt: Saft

Hvis man skærer i spidsen af hylsterbladet, der dækker den endnu ikke åbnede blomsterstand, kan man tappe en sukkerholdig væske, der kaldes toddy. Tapningen af toddy foregår fra træer, der står, hvor der er meget vand i jorden. Palmerne kan kendes ved, at der går 2 tove mellem palmerne et til at gå på og et til at holde fast i. Derved kan tapperen vandre mellem palmerne uden at skulle klatre op og ned hver gang.

Kokos - skål med 'honning'
Kokos - skål med 'honning'
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …
Kokos - træer med snore
Kokos - træer med snore
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …

En toddy-tapper skal op blandt kronerne 2 gange om dagen og tappe. Det er ikke helt ufarligt.

Toddy kan gæres videre til palmevin. Dette kan igen gæres videre til vineddike eller destilleres til en alkoholisk drik kaldet arrak. I ørkenområder laves disse produkter i stedet af daddelpalmen.

Toddyen, der indeholder 15-17% sukker, kan også inddampes til palmesukker eller en sirup, der kaldes for honning.

En palme, der bruges til tapning, kan samtidig give kokosnødder. Antallet af nødder er dog mindre.

 

Produkt: Souvenirs

Hvis man skærer i skrællen på en kokosnød, kan lave forskellige figurer. Den mest foretrukne 'skulptur' forestiller en abe. Figurerne sælges som souvenirs i mange asiatiske lande. Skallen fra den brune kerne bliver også brugt til mange slags kunsthåndværk.

 

Produkt: Potteplanter

Kokos - nødder til spiring

I de senere år har man kunnet købe små kokospalmer som potteplanter. De er sendt til spiring i Europa. Det er en fascinerende potteplante, men den er meget svær at holde. Den kræver meget lys, vand og varme og bliver, hvis den trives alt for stor til de fleste hjem.

Man kan selvfølgelig prøve at tage en kokosnød med hjem fra en rejse og så prøve at få den til at spire. Men lad være med at gøre det på Samoa. Her har hver kokosnød en ejermand, hvilket de også har de fleste andre steder. Men på Samoa er der forbundet en trolddomskraft til nødden kaldet 'tapui'. Den rammer ikke ejermanden, men alle tyve og kan give forfærdelige smerter. Det er heldigvis bare overtro (7-9-13!), men man ved jo aldrig …

 

Produkt: Skal

Kokos - skaller afhentes

Den hårde skal, der omslutter kernen kan anvendes på mange måder. En halv skal kan bruges som skål, bæger, målebæger og ske i husholdningen. Den kan også poleres og bruges til alskens kunsthåndværk.

Skallen kan også brændes under dække, så der kan fremstilles trækul eller aktivt kul af den.

Fra gammel tid har man brugt halve skaller som bægre i gummiplantagerne. Et bæger blev spændt fast under rillen i barken, så den hvide mælkesaft, kautsjuk, kunne løbe ned i den. Så indførte man nogle mere holdbare metalskåle. Men disse blev alt for ofte stjålet af den lokale befolkning til brug i husholdningen, så nu er man begyndt at bruge kokosskaller igen.

Kokos - dame hælder kautsjuk i …
Kokos - dame hælder kautsjuk i spand
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …
Kokos - Hvid gummi og kokosskal
Kokos - Hvid gummi og kokosskal
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …
 

Klima og vækst

 

Klima

Planten vokser kun i tropisk klima. Planten har brug for meget vand. Den kræver minimum 1.500 mm regn, jævnt fordelt over hele året. Rødderne kan dog ikke tåle at stå i vand i mere end 7 dage ad gangen. Kraftige regnskyl hjælper ikke ret meget, da det meste af vandet hurtigt vil sive væk.

Kokospalmen kræver mindst 20°C for at vokse, men temperaturen skal være et par grader højere, hvis træet skal blomstre. Den ideelle temperatur er 27°C hele året. Store udsving mellem dag- og nattemperatur giver færre frugter.

Af en eller anden grund vokser planten bedst nær kysten. Man siger, at 'kokos gror bedst, når de kan se havet'. De kan dog trives i en afstand af indtil 150-200 km fra kysten, især hvis de vokser nær en flod. Om det skyldes, at palmen helst skal have blæst, havgus (med salt) eller et skvæt saltvand en gang imellem, ved man ikke. I hvert fald skal grundvandsspejlet gå tæt ved overfladen og så kan planten helt sikkert tåle saltvand.

Det siger sig selv, at en plante, der vokser bedst ved kysten, også vokser bedst i lavlandet. Kokos kan dog trives i indtil 750 meter over havets overflade nær ved ækvator. Planten skal helst vokse i fuld sol, da den ikke tåler at vokse i skygge.

 

Vækst

Kokos - palmer spejles

Kokospalmen bliver formeret ved selve kokosnødden. Lader man en hel kokosnød ligge ved høj varme og fugtighed i et par måneder, vokser der et rundt og svampet væv ud inde i hulrummet, hvor væsken var. Når hele rummet er fyldt ud, vil der kort efter trænge en spire ud gennem et af de 3 øjne (spirehuller).

Dette kan lade sig gøre med alle modne og sunde kokosnødder. Fra naturens side er det indrettet således, at kun én af de 3 spirehuller tillader kimen at trænge igennem og spire. De 2 er nemlig hårde, hvorimod det rigtige spirehul kun har en tynd membran. En gang imellem sker der det, at ingen af de 3 øjne tillader dette. Så hærdes kimen i stedet og bliver til en attraktiv sjældenhed, kokosperlen. Denne 'perle' er hvid og på størrelse med en ært. Det sker dog kun i 1 ud af ca. 11.000 tilfælde, at alle 3 øjne er tillukkede og perlen dannes. Prisen på en kokosperle kan derfor overstige prisen på mange ædelstene af samme størrelse. Har man ved et uheld købt en kokosnød, der er fyldt ud med dette svampede væv, så er det da værd lige at kigge efter, om der skulle være en kokosperle deri!

Kokos - spirede nødder

I plantager har man dog brug for kokospalmer med specielle egenskaber, alt efter om nødden skal fortæres eller anvendes på anden måde. Derfor købes de spirede nødder ofte på specielle planteskoler. Her styrer man bestøvningen, så man ved, hvilke egenskaber nøddens forældre har. Samtidig sørger man for, at nødderne har de rette betingelser for at spire. På planteskolerne dækkes jorden over de spirende nødder til med kokosgrene, halm eller strå. Derved mindskes fordampningen og antallet af ukrudtsplanter. Nødderne lægges halvt nede i jorden på den lange led. Alle nødderne i en række peger i samme retning. I siderækken peger de i den modsatte retning. Der er 15 cm imellem nødderne. Det giver ca. 50.000 spirende planter pr. ha i en planteskole. Nogle gange spirer de også i hver sin plasticpose (polybag). Det letter udplantningen.

Når de spirede planter er 6-10 måneder gamle, er de klar til at blive plantet ud. De plantes i en afstand af ca. 8 meter. Kokos vokser bedst i en veldrænet sandet lermuld. Den skal helst indeholde masser af organisk materiale, da det holder bedre på fugtigheden og giver næring. Jordens pH-værdi skal helst ligge på 5,5-7,5. Der graves et stort hul ud til hver plante. Det er op til 1 m både i bredde og dybde. Nederst i hullet lægges fiberskræl fra andre nødder. Det gøder og holder på fugtigheden. Hullet fyldes nu næsten op med en muldjord blandet med organisk gødning og kunstgødning. Nødden bliver lagt i hullet, så den lige nøjagtig bliver dækket med jord uden at de grønne bladdele dækkes til.

Planten vokser nu op i et stadig ca. 20 cm dybt hul. Derved løber vandet ikke væk, når der vandes. Palmerne vandes i starten hver dag. Hullet har dog også betydning for plantens roddannelse og vækst.

Kokos - kokos + ananas + banan

I gamle plantager erstatter man som regel ældre palmer, der begynder at få færre nødder, med nye. Er det derimod et helt nyt areal, der skal plantes til med kokos, så er det oplagt at plante jorden mellem de små palmer til med andre afgrøder. Der kommer til at gå mange år, før kokosplantagen giver indtægter. Derfor plantes der i starten ofte grøntsager, ananas eller banan mellem palmerne, så jorden kan give indtægter i mellemtiden. Det er dog også blevet moderne at blande afgrøderne på et areal. Det kaldes intercropping. De andre afgrøder i en sådan plantage er ofte peber, ingefær, kanel, kryddernelliker, kaffe og kakao. Den mest praktiske løsning er dog at have græs mellem palmerne, så kvæg kan græsse der. Det giver gødning til palmerne og gør det lettere at samle nødderne ind.

Palmen blomstrer og giver frugter, når den er 6-8 år gammel. Den største ydelse ligger, når palmen er 15-30 år gammel. Derefter begynder ydelsen som regel at falde. Kokospalmer kan blive 60-100 år gamle. Der findes dog eksempler på endnu ældre træer.

Den lave variant (dwarf) modnes et år tidligere end den høje (tall). Den giver flere nødder, men dens ydelse topper, når palmen er 15 år gammel. Dens levetid er dermed noget kortere.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Man siger, at kokospalmen ikke kender til årstider. Den blomstrer og sætter frugt året rundt.

Kokos - lyse blomster
Kokos - lyse blomster
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …
Kokos - blomster og frugt
Kokos - blomster og frugt
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …

Blomsterne sidder i rigt grenede stande. En blomsterstand stiger op ved foden af bladene i kronen omtrent hver fjerde uge. Blomsterstanden er ca. 1 meter lang og er i starten omgivet af et lyst hylsterblad. I begyndelsen ligner blomsterstanden derfor et spidst horn.

Kokospalmen er enkeltkønnet, det vil sige, at han- og hunblomster sidder på samme træ. På hver gren eller aks i en sådan blomsterstand sidder der mange små hanblomster yderst på grenen og nogle få hunblomster (10-50) ved foden.

I en blomsterstand kan der være op til 10.000 hanblomster. Alle blomsterne har en cremehvid eller gul farve. De har 3 bægerblade og 3 kronblade.

Hanblomsterne modnes først. Når de har afleveret deres pollen, begynder hunblomsterne først at springe ud. Derved forhindrer palmen selvbestøvning. I de runde hunblomster åbnes nu et lille hul, hvorfra der løber en nektar ud, der skal lokke insekter til med pollen fra en anden palmes hanblomster. Bestøvningen foregår dog også ved hjælp af vinden.

Normalt bliver omkring en tredjedel af blomsterne bestøvet. Der går ca. 12 måneder fra bestøvning, til frugterne kan høstes. Efterhånden som frugterne udvikles, drysser de små hanblomster af. De træagtige grene bliver dog siddende som krogede stilke mellem frugterne. På markederne i troperne sælger man ofte kokosnødder, hvor disse stilke hænger fast på frugterne. Når frugterne er ca. 5,5 måneder gamle, har de opnået fuld størrelse. Resten af tiden går med, at frugterne modnes, det vil sige trævlerne dannes i skrællen og frøhviden dannes i kernen. Drikkekokosnødder kan altså høstes omtrent på dette tidspunkt.

 

Pasning

Kokos - mand gøder ved stamme

Når man ser på de smukke kokospalmer, så kan man slet ikke forstå, at der kan være nogle, der kan finde på at gøre dem fortræd. Alligevel har man bare i Malaysia registreret omkring 200 forskellige skadelige insekter for palmerne. Det er dog kun et fåtal af dem, der forårsager alvorlige problemer for palmerne.

De unge planter er i starten følsomme overfor svampeangreb. Derfor bliver der i plantager ofte sprøjtet med svampegifte (fungicider) i denne periode. Samtidig skal de unge planter vandes hver dag. Der skal også luges omkring de små palmer, så ukrudt ikke tager vand og næring fra palmerne.

Når palmerne har vokset sig store er der til gengæld ikke ret meget arbejde med kokospalmer og generelt kan man sige, at dyrkning af kokos ikke kræver særlig megen pasning sammenlignet med andre planter, der dyrkes i samme områder.

For at sikre et godt udbytte gøder man planterne allerede en måned efter udplantning. Ved ældre træer graver man en ring omkring palmen og hælder kunstgødning deri, hvorefter ringen dækkes til igen.

 

Høst og pakning

 

Høst

Kokos - mand cykler med stang

Når planten er 6-8 år gammel kan de første frugter høstes. Derefter giver planten frugt til den er 60 år gammel.

Drikkekokosnødder høstes mens de er umodne. De høstes, når nødderne er 6-7 måneder gamle. På dette tidspunkt indeholder en kokosnød allermest vand. Drikkekokosnødder til eksport høstes som regel fra lave palmer (dwarf varianten) og kan derfor høstes fra en stige.

Kokosnødder fra mere traditionelle høje palmer er mere besværlige at høste og ikke et job for sarte sjæle. Man høster som regel en gang om måneden i plantagen. Der er 2 måder at gøre det på. I begge tilfælde bruges en speciel buet kniv til at skære nødderne fri.

Kokos - mand ved frugter

På den ene måde klatrer man op til nødderne. Det gøres ved, at en ring af tov strammes ud mellem fødderne. Når tovet så presses af fødderne mod stammen, kan tovet hægte sig fast i et ar på stammen. Med armene omkring stammen og overkroppen presset imod stammen kan man løfte fødderne, indtil tovet har hægtet sig fast til et nyt ar længere oppe. Det er et hårdt arbejde at komme op til frugterne. Det passer ikke sammen med den tropiske hede. Mange steder udenfor plantagerne kravler man endda op i palmerne uden brug af reb, men det kræver både øvelse og en stor portion mod!

På den anden måde sidder den buede kniv fast i enden af en meget lang bambusstang. Så kan man stå på jorden og skære nødderne fri. Det kræver dog arme, der kan holde ud til at stå så længe med denne stang samt gode øjne, der kan udpege de høstmodne frugter. Når frugterne falder ned, gælder det om at komme væk. Kokosnødderne kan godt tåle faldet uden at flække, men de skal helst ikke lande på ens hoved.

Kokos - mand med buet kniv
Kokos - mand med buet kniv
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …
Kokos - mand høster med stang
Kokos - mand høster med stang
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …
Kokos - mand m. stang kigger op
Kokos - mand m. stang kigger op
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …

Nede på jorden går der for det meste kvinder og samler kokosnødderne sammen. I Asien bruger man ofte en speciel oksekærre, der kan rumme mange nødder, til at transportere dem videre i.

Kokos - damer samler
Kokos - damer samler
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …
Kokos - oksekærre
Kokos - oksekærre
Navn: Kokos Latinsk navn: Cocos nucifera …

Den årlige ydelse pr. træ varierer fra 60 til 100 nødder. En god plantage kan give 15.000 til 20.000 nødder pr. ha om året. Det nytter ikke at regne ydelsen ud i vægt, fordi udnyttelsen af nødderne er så forskellig. Er det en plantage med drikkekokosnødder, går skrællen til spilde, fordi fibrene i skrællen ikke er udviklet færdige. Den bedste udnyttelse af kokosnødden vil derfor være, at bruge både skrællen (til tæpper osv.) og den modne nød (til kokosmel, olie osv.).

 

Pakning

Kokos - mand ved kasse

Det er lidt svært at tale om pakning af kokos, for hvilket produkt taler vi om, drikkekokosnød, kernen, kokosmel eller noget helt andet?

Kokos - hvide beholdere

Drikkekokosnødder har en kort holdbarhed. Hvis de er hele, skal nødden gerne beholde sin smukke grønne (evt. orange) farve. De bliver renset inden afsendelsen. Nogle nødder får skåret noget af det yderste lag skræl af. Derved kommer produktet til at blive en serveringsklar drik i egen indpakning. Man behøver så bare at lave et hul til sugerøret. Dette hvide lag skal dog helst forblive hvidt. Ellers går noget af det attraktive væk fra varen.

Kokos - mand hælder fra sæk

Kokosnødder som brune kerner sendes afsted i sække, der ofte er lavet af kokosfibre. I hver sæk er der 60-100 nødder.

Kokos - mand pakker i kasse

Når de ankommer til Europa bliver de så pakket videre. Først hældes de ud af sækkene og ned i en beholder. Derved forsvinder nogle af fibrene, der er blevet rystet løs fra nødderne. Nogle af nødderne er gået til under transporten. Nogle er flækkede og kan være inficerede. Andre har mistet det sidste væske indeni og får derefter en sæbeagtig smag. Hver nød bliver derfor rystet (rysteprøven), så man kan høre, om der er væske i. Alle dårlige nødder bliver sorteret fra, inden de kommer i fine kasser. Nødderne bliver eventuelt også pakket i forskellige størrelser. I butikkerne bliver nødderne dog som regel hældt ud af kasserne igen og solgt stykvis.

Kokosmel pakkes som regel i store sække eller kasser. Næsten alle firmaer i Europa, der sælger kokosmel, har sin egen indpakning. Kokosmel bliver derfor også pakket i mindre plastikposer, når de kommer frem til forhandleren i Europa.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Drikkekokosnødder kommer som regel til Europa med luftfragt (air cargo). Kernen, den traditionelle kokosnød, sendes med køleskibe og kokosmel med containerskibe.

 

Opbevaring

Der foreligger ingen oplysninger om opbevaringen af drikkekokosnødder. Holdbarheden er kort og det tilrådes at drikke saften og spise den geléagtige frøhvide hurtigst muligt.

Ved 0-2°C (og 80-85% RF) kan de brune kerner (kokosnødder) holde sig i ca. 1-2 måneder efter ankomsten. Nødderne skal helst opbevares luftigt.

Kokosmel har en meget lang holdbarhed, da fedtet i kokos ikke harsker så let.

Undgå brune kokosnødder, hvor skallen har revner eller hvor man kan se beskadigelser eller en hvid spire i de 3 øjne (spirehuller).