Menu
 

Generelt

Kiwi - 3 hele + 4 halve frugter

En kiwi er en lille strudsefugl, der kun lever på New Zealand. Den er brunlig med en pjusket fjerdragt og et langt næb og så kan den ikke flyve. En kiwi er også et kælenavn for en newzealænder nå ja, så er der for resten også en frugt, der hedder kiwi. Den er opkaldt efter den lille struds og så var det newzealænderne, der lærte os frugten at kende så der er en vis sammenhæng i navngivningen.

Et mundheld siger: Et æble om dagen holder lægen borte. Mange æbler bliver under opvæksten sprøjtet så mange gange, at man godt kan tillade sig at så lidt tvivl omkring denne påstand. Man ville komme sandheden lidt nærmere, hvis kiwifrugten erstattede æblet i dette mundheld. Kiwi hører nemlig til blandt de allersundeste frugter. Nogle af de virksomme stoffer i frugten holder kun én dag. Man må derfor spise en frugt hver dag for at gardere sig mod kræft, forkalkning osv. og det er slet ikke så tosset for producenterne. Men det er da heller ikke så tosset for os, for der er jo tale om en ganske lækker sag!

Kiwi - mange frugter

De fleste kender udmærket godt udseendet af en kiwi. Det er en lille afrundet cylinderformet frugt med små brunlige hår, der giver en filtet overflade. Den bliver 4-7 cm lang, hvorimod diameteren er ca. 3-4 cm. I den ene ende kan man ofte se rester af den visne blomst. Det spiller ingen rolle, da skindet ikke spises med. Farven på skindet under de lysebrune hår varierer. Hos nyhøstede frugter er farven gulgrøn til lysebrun. Jo længere frugten har været på lager, desto mørkere er skindet. Under lagring mister frugten også mange hår, hvorved frugten bliver mere glatskindet. Det tynde seje skind har en tykkelse på 0,3-0,5 mm.

Skæres frugten over på tværs, møder man som regel et smukt syn. Yderst er frugtkødet lysegrønt til mørkegrønt. I centrum er det hvidt til cremehvidt. Fra centrum og ud i det grønne frugtkød går fine hvide strenge. På grænsen mellem den hvide midte og det grønne ligger de mange sorte frø. De ligger pænt pakket ind mellem de hvide stråler i frugtkødet. Der kan være fra 400 til over 1.000 frø i en frugt. Det er kun skindet, der ikke spises med. Grønt og hvidt frugtkød samt de bløde frø er alt sammen let at spise. I stilkenden er det hvide frugtkød noget hårdt den første halve centimeter.

Kiwi - 2 halve frugter
Kiwi - 2 halve frugter
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - 1 halv frugt
Kiwi - 1 halv frugt
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - hænder og frugt
Kiwi - hænder og frugt
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …

Frugtkødet er blødt og meget saftigt. På grund af et stort indhold af C-vitamin, bliver det ikke misfarvet, hvis frugten er skåret ud. Hvis frugtkødet er misfarvet, skyldes det som regel køleskader. Smagen er syrligt sød med en speciel kiwiaroma. Den beskrives som en blanding mellem jordbær, melon, banan, stikkelsbær og vindrue med andre ord, lækker lille sag! Umodne frugter kan udmærket spises. De er mere syrlige. En moden frugt giver efter for et let tryk. Overmodne frugter mærker bløde og kan have rynket skind.

Kiwi bør først og fremmest nydes frisk. Den er et mellemmåltid i sig selv. Her halveres frugten på tværs, hvorefter frugtkødet kan graves ud med en ske. Den halve frugt kan eventuelt sættes i et æggebæger.

I en frugtsalat er kiwi og jordbær som skabt til hinanden, men kiwi passer fint sammen med en række af frugter som melon, banan, hindbær og kirsebær.

Hvis man skræller en frugt, hvilket ikke altid er let, så kan den hele frugt skæres ud i pyntelige skiver. Disse virker synsmæssigt som en appetitvækker på de fleste. Skiverne kan vedlægges alt fra søde sager til stærkt krydret mad.

Den rå frugt indeholder et proteinspaltende enzym kaldet actinidin ligesom papain i papaya og bromelin i ananas. Dette letter fordøjelsen af proteinholdigt mad som f.eks. kød. Man kan derfor mørne kød ved at gnide det med kiwiskiver inden tilberedning eller koge/stege kødet kortvarigt sammen med kiwistykker.

Det betyder dog også, at geleringsmidler som husblas ikke størkner ordentligt, hvis ikke kiwifrugten for en kort stund overhældes med varmt vand. Sammen med mælkeprodukter kan indholdet af actinidin resultere i en bitter smag. Her bør man også overhælde frugten med varmt vand eller spise anretningen indenfor 30 minutter, før bitterheden kommer frem.

Røget mad og grillmad indebærer en vis risiko, fordi der ved tilberedningen dannes kræftfremkaldende stoffer. Hvis man spiser kiwi sammen med produkterne, neutraliseres denne skadelige effekt. Man kan eventuelt sætte kiwistykker ind på grillspyddet som et farverigt, sundt indslag.

Der findes masser af opskrifter med kiwi. Der kan laves is, sauce, chutney, marmelade, gelé, kompot osv.

Kiwi har et højt indhold af C-vitamin (120-300 mg pr. 100 g) og E-vitamin. Der er også et pænt indhold af B1-vitamin. Kiwi er en god kilde til mineralerne jern, kalcium og kalium, hvorimod natrium, fosfor, kobber, krom og magnesium kun er til stede i mindre mængder. Frugten indeholder 1 g protein pr. 100 g og ca. det samme af pektin.

 

Historisk

 

Historie

Kiwi - plantage

Kiwi stammer i naturen fra Kina, hvor den er nævnt i gamle historiebøger fra kejsertiden i 1500-tallet. Her findes en stor variation i vildtvoksende planter og her har planten været dyrket i over 1.200 år. Frugten havde i starten navnet Yang-tao, fordi den især fandtes i udkanten af skove langs Yangtze Dalen. Det betyder nogenlunde 'æselfersken fra Yangtze Dalen'. Indtil i dag er det dog ikke en plante, som kineserne har gjort noget forædlingsarbejde ud af. Man har bare dyrket planter med gode frugter.

Den berømte rejsende botaniker, Robert Fortune, beskrev planter fra familien i 1845 og franskmanden Emile Planchon fulgte efter i 1847. Det vakte dog ikke den store røre ude i verden.

Ernest Walson var en anden af disse rigtige mandfolk, som i dag må nøjes med betegnelsen botaniker. Han rejste i perioden 1898-1908 rundt i Kina med det formål, at registrere og indsamle plantemateriale fra samtlige planter i Kina! Materialet blev sendt til Royal Botanic Gardens i London. Den berømte botaniske have, der også er kendt som Kew Gardens, blev etableret i 1759.

En newzealandsk kvinde ved navn Isabel Frazer mødte Walson vist nok i Shanghai, hvor hen fik nogle frø af kiwifrugter fra denne indsamling. Hele verdens produktion af grønne kiwifrugter er baseret på disse frø, som Isabel Frazer i 1904 medbragte til New Zealand.

I 1903 blev planten vist på en udstilling i London. Et haveblad gav en omtale af plante og frugt på samme tid. Nogenlunde samtidig kom planter også til botaniske haver i Frankrig og Florida, men det vakte heller ikke nogen opsigt. Planterne fik lov til at vokse upåagtet i haverne.

Alexander Allison var den første, der omkring 1905 begyndte en systematisk dyrkning med disse frø i New Zealand. De første frugter dukkede op i 1910. Der var stor variation i i frugterne af disse frø og variationen fortsatte i de følgende år med de 'nyhøstede' frø. De første vellykkede frugter blev dyrket med sortsnavnet Allison, opkaldt efter denne mand.

I 1920'erne rykkede dyrkningen til Bay of Plenty på Nordøen. Det viste sig hurtigt at være det rette sted for planten. Bruno Just var den første, der arbejdede seriøst i dette nye område. Han har ved krydsninger leveret sorter under navnene Bruno (1930) og Monty (1957) samt muligvis Abbott (1920).

Det blev dog Hayward R. Wright, der indtil videre har leveret den mest udbredte kiwisort, Hayward. Han udvalgte den som frøplante i 1924 og sendte den i handelen i 1930.

I 1952 startede den første eksport fra New Zealand svagt op. Den var især rettet mod USA. Dengang havde frugten navnet chinese gooseberry (kinesisk stikkelsbær). På dette tidspunkt (ja og frem til murens fald!) så amerikanerne kommunister allevegne. Under ledelse af Mac-Carthy skulle alle tendenser i retning af en kommunistisk tankegang fjernes i USA. Amerikanerne havde derfor svært ved at interessere sig for et stikkelsbær, der kom fra det kommunistiske Kina selvom frugterne kom fra New Zealand. En forhandler i San Francisco fandt derefter på at give frugten handelsnavnet kiwifruit. Det var inspireret af den newzealandske nationalfugl, kiwi'en.

Derpå begyndte interessen hurtigt at vende. I 1953 kom de første frugter til Europa. Siden har frugten gået sin sejrsgang over hele verden. Der findes ingen anden frugt i nyere tid, der på så kort tid har erobret verden. I løbet af de første 20 år steg eksporten eksplosionsagtigt og plantageejere blev millionærer over en nat.

Kiwi - plante med huse i baggrunden

Tyskland, der altid har været den største importør, var involveret i, at Italien også kom i gang med dyrkningen. Derved kunne tyskerne få kiwifrugter året rundt, da Italien jo har modsatte årstider af den sydlige halvkugle. Denne produktion startede i 1960'erne, men kom først på banerne i 1970'erne. Mange lande er fulgt efter i kølvandet af frugtens succes. Det har bevirket en stor konkurrence og derved lavere priser for os forbrugere.

Enkelte italienske producenter forårsagede omkring starten af 1990'erne skade på salget af kiwi. I kampen om at levere de første frugter på sæsonen, sendte de umodne frugter på markedet. De gav en høj pris, men smagte dårligt. Samtidig oplevede vi konstant, at frugterne indeni var glasklare på grund af køleskader. Begejstringen ved at købe frugterne vendte sig ofte til en skuffelse, der har smittet af på interessen for frugten. I nogle år har Italien nu hanket op i egne rækker af producenter for at genoprette frugtens og landets renommé. Derved er interessen for frugten gradvist ved at vende tilbage. Vi vil dog have billige frugter samtidig med den gode kvalitet.

Italien er nu den største producent med 33% af verdensproduktionen efterfulgt af New Zealand med 25%. derefter kommer Chile, Kina, Frankrig, Grækenland, Japan, USA (Californien), Sydafrika og Israel. I Spanien produceres også en stigende mængde. Kina, Japan og USA kan ikke betragtes som eksportlande.

 

Historien bag navnet

Navnet kiwi blev af den oprindelige befolkning på New Zealand, maorierne, givet til en brun fugl med en rund og dunet overflade. Den er landets nationalfugl, fordi de i alt 3 arter af kiwi kun findes på New Zealand. En amerikansk frugtsælger kom på dette handelsnavn for frugten på grund af ligheden med fuglen. Førhen hed frugten nemlig chinese gooseberry (kinesisk stikkelsbær). Mange mennesker på New Zealand kalder stadig frugten for chinese gooseberry også selvom frugten slet ikke er et stikkelsbær. Resten kalder den for kiwi fruit. Kiwi er nemlig et nationalt symbol på New Zealand. Rugbyholdet kaldes kiwis, ja en newzealænder er en kiwi.

På verdensplan forstår folk handelsnavnet kiwi selv på fransk. På dansk staves navnet også kiwifrugt, kivifrugt og kivi.

I langt det meste litteratur hedder plantens botaniske navn Actinidia chinensis. Der er dog botanikere, der skelner mellem frugter med glat skind under dette navn og så ruhårede frugter (de almindelige) under navnet Actinidia deliciosa.

Selvom sorten Hayward udgør omkring 80% af de dyrkede frugter, så findes der også sorter under navnene Abbott, Allison, Bruno, Gracie, Greensill, Matua, Monty og Tomuri.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Kiwi - 2 mænd i plantage

Kiwiplanten er en løvfældende slyngende busk, der dyrkes i en eller anden form for espalier. Den opnår derfor en maksimal højde af 2-3 m. I naturen kan planten blive op til 9 m høj, hvis den har noget at vokse opad. Naturlige planter har dog ofte mere karakter af en busk end en klatreplante.Grenene beskæres ligesom vinplanter hvert år. En gren kan dog blive 5-8 m eller mere i løbet af en sæson. Som bønneplanter snor stamme og sidegrene sig omkring stænger og tråde. Kiwiplanten snor sig altid mod venstre. I planteskoler kan man købe tvekønnede planter med selvbestøvning. De dyrkede sorter i plantager består dog af hanplanter og hunplanter. Hanplanternes funktion er udelukkende at bestøve de frugtgivende hunplanter. Da man mange steder ønsker, at planten skal vokse et stykke op, før sidegrene skyder ud, kan stammen forveddes og blive ganske tyk med årene.

Unge grene og blade er fyldt med stive hår. De første blade på unge planter er ofte røde og behårede. Senere bliver bladene lysegrønne til olivengrønne. Undersiden er lysere og hos hunplanter findes der hår langs randen af undersiden. Dyrkede planter får store blade (især Hayward-sorten). De kan blive op til 20 cm lange og 25 cm brede, hvorimod vilde sorter bliver lige under det halve. Formen skifter mellem oval og hjerteformet. For et trænet øje er hanblade en anelse smallere end blade på hunplanter samt mere tilspidsede. Hanplanter kan senere på året kendes på, at de rager højere op i plantagen end hunplanterne. Bladstilken er som regel 6-7 cm lang. Den har ofte et rødligt skær.

Kiwi - blade
Kiwi - blade
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - hånd ved blade
Kiwi - hånd ved blade
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - hanplante rager op
Kiwi - hanplante rager op
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - 3 frugter

Botanisk set er frugten et bær.

 

Produkt: Konservering

Kiwi bliver konserveret på forskellige måder. Især på New Zealand findes der fabrikker, der laver marmelade eller chutney af frugterne. Skiver af kiwifrugt konserveres også og kommer på dåse. Dette produkt kan undertiden fås herhjemme og bruges især til pynt på kager og tærter. Man kan også få kiwigelé og kompot på glas eller dåse.

Kiwi - forskellige produkter
Kiwi - forskellige produkter
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - 3 glas
Kiwi - 3 glas
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - dåser
Kiwi - dåser
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
 

Produkt: Juice og vin

Der findes forskellige fabrikker, der fremstiller juice af frugterne. Der findes en minimumsstørrelse for kiwi på 70 g. Frugter under denne størrelse indgår i denne produktion. På New Zealand er der endda flere firmaer, der fremstiller vin af denne saft ved gæring. Produktet havde i mange år et lidt dårligt ry, fordi det ikke smagte som rigtig hvidvin. Efterhånden er snobberiet dog ved at være overvundet og produktet er steget popularitet. Der udvindes også essens med kiwismagen. Denne anvendes f.eks i te, likør og læskedrikke.

Kiwi - glas med juice
Kiwi - glas med juice
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - 2 vinflasker
Kiwi - 2 vinflasker
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - brun saft
Kiwi - brun saft
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - 2 dåser
Kiwi - 2 dåser
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
 

Produkt: Tørret frugt

Kiwi - pose med tørret frugt

En mindre del af frugterne bliver soltørret eller tørret i varmluftovne. De tørrede frugter minder i udseende om tørrede figner. De er ikke så søde i smagen som figner.

 

Produkt: Olie

Det lyder næsten tåbeligt, at man kan udvinde olie af de mikroskopiske kiwifrø. De vejer jo ingenting. Men tager man alle frøene, der bliver til overs i vin- og juiceindustrien, så bliver det til mange frø. I skrivende stund er olien ved at blive undersøgt nøje for bestanddele. Alt tyder på, at der er tale om en meget fin olie.

Kiwi - flaske med olie
Kiwi - flaske med olie
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - pose med frø
Kiwi - pose med frø
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
 

Produkt: Medicin

Kiwi har visse medicinske egenskaber, der er blevet videnskabeligt påvist. For det første er indholdet af C-vitamin så højt, at man mindst skal spise 3 appelsiner for at få den samme mængde som i en kiwi. Dette forhindrer skørbug og forebygger forkølelse. Sammenholdt med det høje niveau af E-vitamin plus andre kemiske stoffer, findes der mange antioxidanter i kiwi. Derved styrkes kredsløbet. Kolesteroltallet daler og hjertet styrkes.

Der findes virksomme stoffer (serotonin, klorofyllin, arginin og lutein), der hver for sig enten beroliger nerverne eller styrker immunforsvaret overfor blindhed, lever-, lunge og prostatakræft. samtidig bruges arginin i behandlingen af impotens.

Frugten fremmer fordøjelsen både ved, at protein i maden nedbrydes bedre og ved at frugten virker svagt afførende.

 

Klima og vækst

 

Klima

 

Vækst

Kiwi - 2 mænd i plantage

Ved formering af kiwi kan man godt bruge frø. Det er på denne måde de forskellige sorter er opstået. Men man må væbne sig med tålmodighed, for der kan gå op til 10 år, før de første frugter dukker op. Frøene vil sandsynligvis splitte sig op i forældrenes egenskaber. Man skal derfor ikke regne med, at arvematerialet er identisk med frugten, de er taget fra. De små frø pilles ud af frugten, skylles og lægges til tørre. Mens de er i frugtkødet er de bløde. Ved tørring bliver de hårde. Når frøene skal sås, er det klogt lige at lægge dem i fryseren for en kort stund. Det sætter gang i spiringen.

I plantager dyrker man planter med ens egenskaber. Her benytter man sig næsten udelukkende af podning. Om vinteren benyttes små grene, der podes over på 1-2 år gamle frøplanter. Om sommeren kan man også bruge okulation, som tilfældet er med de fleste frugtplanter. Her bruges en knop, der endnu ikke er sprunget ud. Den skæres ud og føres ind under barken på en 2 år gammel frøplante. Det gøres ved at snitte et kors i barken og så forsigtigt vippe barken til side med kniven. Ved podning skal sammenføjningen altid bindes til med bast eller plast samt eventuelt podevoks. Ved okulation skal knoppen kunne vokse ud gennem forbindingen.

Der findes endnu flere måder at formere planten vegetativt på, men mange af dem er meget besværlige. I en gammel plantage kan man bruge de gamle stammer som podeunderlag og derved forynge plantagen.

Der er stor variation i udplantningen. Man lader altid planten slynge sig af wirer i en eller anden form for espalier. Planterne sættes i rækker, der som regel går i retning fra nord til syd. Derved opnås maksimal udnyttelse af sollys og varme. Rækkerne kommer efterhånden til at ligne lange hække. Mellem rækkerne er der ofte 6-7 m. Planterne breder sig og det skal være muligt at køre med f.eks. en traktor mellem rækkerne.

Kiwi - mand og stolper

En række kan bestå af 2 endestolper med en højde af ca. 2 m, hvorimellem der går 3-4 wirer med ca. 50 centimeters afstand. I rækken kan afstanden mellem planterne typisk være 4-5 m. På denne måde kan sidegrene skyde ud langs wirerne til begge sider. Med jævne mellem rum skal der være stolper til at støtte wirerne, da de med tiden skal bære en stor vægt.

Kiwi - metalstative

Mere almindeligt er det, at man i en højde af 2 m eller mere har en tværbjælke på stolpen, så stolpen kommer til at ligne et T. Her lader man så de fleste wirer gå oppe langs tværbjælken. Stolpe og bjælke kan selvfølgelig også være lavet af metal. Ofte lader man tværstangen bue nedad. derved kan man gå som under et halvtag og plukke frugterne. Når sidegrenene skyder udad og ikke har noget at slynge sig henad, kommer de til at bue nedad på grund af frugternes vægt.

I Chile og til dels også New Zealand bruger man et andet system. Her lader man wirer gå på tværs af planterækkerne. Tværbjælker på tværs af rækkerne understøtter også systemet. Afstanden mellem planterne i rækkerne er her 1,5-2 m, fordi sidegrenene i dette system skal vandre ud til siderne i stedet for på langs af rækkerne. Dette system minder lidt om en carport, hvor stolperne i carporten er stammerne af kiwiplanterne og taget er grene, blade og frugter. På denne måde kan man gå på kryds og tværs i plantagen og plukke frugterne i 'taget'.

Kiwi - halvtag af grene
Kiwi - halvtag af grene
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - plantage set oppefra
Kiwi - plantage set oppefra
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - tag tæt på
Kiwi - tag tæt på
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …

Med jævne mellemrum plantes der en hanplante. Den giver ikke frugt, men skal bruges til bestøvningen.

Kiwi - mand ved lyse blade

Jordbunden i en plantage skal være sur. Det vil sige at pH-værdien skal være 7 eller derunder. Den optimale pH-værdi ligger på 4,5-5,5. Hvis værdien kommer derunder, må man tilsætte jorden lidt kalk. Hvis den kommer over 7, kan dette ses øjeblikkeligt på bladene, der bliver gullige. Så må jordbunden tilsættes f.eks sphagnum.

De første 2 år får planten mere eller mindre lov til at vokse op uden beskæring. Nogle gange må man hjælpe grenene til at vokse i den retning man ønkser. Fra det tredje år må man i gang med to beskæringer om året. Ellers vil sidegrene og planter filtre sig ind i hinanden i et uoverskueligt virvar. Stammen og frugterne skal have lys og luft for at udvikle sig. Der skal dog være blade til at beskytte frugten mod solskolning, som kan ses på nogle frugter som mørke pletter.

Podeplanter begynder at blomstre og give frugt i en alder af 2-3 år. Planten giver dog først rigtig godt, når den er 5 år gammel. Derefter kan den blive ved med at yde i 40-50 år.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Kiwi - bistade

Blomstringen starter, når podeplanten er 2-3 år gammel. Hen på foråret skyder de første grene med blade ud fra stængelen. På disse grene vil der så komme små lyse knopper. Dette er blomsterknopperne, der tager hele 60-70 dage om at udvikle sig frem til blomstring. I 30-40 dage ser disse kugler ud til at ligge i dvale. Denne periode kaldes blomsternes ballonstadium. I denne fase udvikles alle blomstens funktioner.

Først når blomsterne er helt åbne, kan man se forskel på han- og hunblomster. Hanblomsterne hænger ofte i store grupper. De er ca. 4 cm i diameter. De 5-6 kronblade er kridhvide i starten, men bliver derefter gullige. Kronbladene er let krøllede i randen. I midten sidder utallige støvdragere og stråler ud i alle retninger. Støvkapperne er gule. Man kan undertiden se en forkrøblet griffel i centrum, men hanplanter i plantager giver ikke frugter. De er udelukkende plantet for at bestøve de frugtgivende hunplanter.

Hunblomsten har mindre krøllede kronblade, der også er kridhvide, men skifter til gullige efter 3-4 dage. De har en diameter på 5-6 cm. Hunblomsterne kan kendes på de bleghvide støvdragere i centrum, der meget smukt stråler ud til siderne som en propel. Der er 20-30 stråler som kan ses i den færdige frugt som hvide striber i det grønne frugtkød. Mellem strålerne i frugtkødet ligger så resultatet af bestøvningen, frøene. Bagved de hvide stråler på blomsten, sidder et mindre antal støvdragere. Man ved ikke helt om de eventuelt også deltager i bestøvningen.

I mange plantager plantes der 1 hanplante for hver 10 hunplanter. I et drivhus vil det dog være klogt at plante 1 for hver 5 hunplanter, da bestøvningen her er begrænset. Her står hanplanter tæt ved indgangen og udluftningsvinduer, så vinden kan føre pollen ind mod hunplanterne.

Kiwi - bier

Den bedste bestøvning står humlebier for. I de fleste plantager har man dog opsat bistader ved rækkerne. Blomsterbier bliver dog ikke særlig tiltrukket af blomsterne på grund af en ringe udskillelse af nektar. Samtidig er det svært for bierne at indsamle pollen fra blomsterne. Man mener at vindbestøvning også er en faktor i bestøvningen. Bestøvningen er en meget vigtig faktor for frugtdannelsen. Jo bedre bestøvning, desto flere frø og derved større frugt.

Kiwi - hånd ved 4 frugter

Få dage efter bestøvningen er frugtknuden allerede begyndt at svulme op. Derefter udvikles frugten hurtigt i størrelse. Det betyder dog ikke, at frugten er klar til høst efter ca. 1 måned. Fra bestøvning går der nemlig 5-6 måneder, før frugterne er parate til at blive høstet. Frugtens vækst er bare kraftig i starten, hvorimod de fleste frugter har en jævn vækst frem mod modning.

 

Pasning

Vind og frost er 2 store problemer, som plantageejeren konstant må tumle med. I Norditalien kommer temperaturen nogle gange ned på -7°C i vinter- og forårsmånederne. Når væksten først er startet, kan disse temperaturer være katastrofale for udbyttet. Ved at bruge kunstvandingssystemet som et sprinkleranlæg, bliver vandingen under frost omdannet til tåge. Denne tåge lægger sig beskyttende omkring planten og hæver temperaturen omkring planten til omkring 1°C eller 0°C. Nogle steder i Norditalien er hagl også et problem, da de kan slå blade og endda frugter i stykker. Derfor dyrkes nogle planter under et beskyttende net, der samtidig beskytter mod blæst og nedsætter risikoen for frost.

Kiwi - plantage og hæk
Kiwi - plantage og hæk
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - kunstvanding
Kiwi - kunstvanding
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - net over planter
Kiwi - net over planter
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …

Anlæg af net og kunstvanding er blot nogle af elementerne i plantagedriften. På New Zealand er vinden et væsentligt problem. Planten er både følsom overfor blæst, men også overfor det salt som vinden eventuelt kan bringe med sig. Øerne er overalt tæt på havvand. Her bruges store summer på læhegn. Disse levende hegn bliver hvert år klippet, så planterne bliver så tætte som muligt uden at fylde for meget.

Der er også anlægning af en eller anden form for espalier og så er der den jævnlige pasning. Stammen kan let blive angrebet af svampe. Det sker ofte efter at den er blevet våd. Derfor sprøjtes der i almindelige plantager med fungicider omkring stammen. Der er også et stort beskæringsarbejde ligesom i vinmarker.

Kiwi - hænder ved frugter

En vis udtynding blandt frugterne skal der også til. Hvis alle frugter i en ranke bliver til noget, resulterer det i små frugter. Derfor lader man kun én frugt blive tilbage i hver ranke.

Når planterne er ca. 3 år gamle og har fået godt fat i espalieret, må man for eftertiden beskære planten både om sommeren og om vinteren. August er en god måned på den nordlige halvkugle at foretage sommerbeskæringen. Her er saftspændingen lav i grenene. Her klippes mange nye skud tilbage. Skud med frugter klippes tilbage, så 5-7 blade forbliver efter frugterne. De skal sikre frugtdannelsen. I slutningen af vinteren (februar) foretages vinterbeskæringen. Her fjernes skud med få knopper. Omkring marts er det for sent at beskære, da saftspændingen er så høj, at planten vil 'forbløde'.

 

Høst og pakning

 

Høst

Kiwi - mand høster

Hvis man ser bort fra citrusfrugterne, så er kiwi en af de frugter, der høstes senest i subtroperne. Hvis man ser på frugterne midt på sommeren, ser de ud til at være spiseklare. Det skyldes den usædvanligt kraftige vækst i starten. Frugtmodningen tager derimod ganske lang tid. frugterne høstes endda før de er helt modne. På den måde kan man opbevare dem i lang tid. Samtidig med dette har de en rimelig lang holdbarhed, hvis de eksporteres med det samme.

Kiwi - mand og måleapparat

Frugterne er høstmodne, når sukkerindholdet (BRIX) er 6,5. Det måles med et kikkertagtigt apparat, hvor saft fra frugten hældes i den ene ende. I den anden kan man så aflæse sukkerindholdet akkurat som temperaturen på et termometer. Nogle italienske plantageejere havde for nogle år siden en tendens til at høste frugterne før de havde nået dette sukkerindhold på 6,5. Derved kunne de sende de første frugter på markedet i den nye sæson og få en høj pris for frugterne. Det resulterede i, at frugterne aldrig kunne udvikle en rigtig modning og derved smag. Derfor er der nu en streng kontrol med frugternes sukkerindhold, inden høsten sættes i gang.

Når høsten sættes i gang bliver der pludselig travlhed i plantagen. I Italien render høstarbejderne rundt inde i de overdækkede gange, som planterne på et T-stativ danner. Her høstes frugterne i spande. Frugterne bliver plukket i hånden. På New Zealand går man ofte rundt og høster under et stort halvtag. Her høstes frugterne ofte i skuldersække. Høsten foregår dog et halvt år forskudt, fordi landene ligger på henholdsvis den nordlige og den sydlige halvkugle. Det giver os frugter året rundt, fordi frugterne kan lagres i op til et halvt år uden tab af smag.

Kiwi - blå mand og grøn spand
Kiwi - blå mand og grøn spand
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - pige plukker
Kiwi - pige plukker
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - mand tømmer sæk
Kiwi - mand tømmer sæk
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …

Når spanden eller sækken er fyldt op, hældes frugterne i en stor trækasse, hvor der kan være flere hundrede kilo frugt. En traktor kan så køre rundt med 3 kasser ad gangen mellem rækkerne eller under halvtaget. Når de er fyldt op, er de klar til at blive sendt til pakkeriet.

Kiwi - mand tømmer spand
Kiwi - mand tømmer spand
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - rød traktor og kasser
Kiwi - rød traktor og kasser
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - traktor kører
Kiwi - traktor kører
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …

Når planterne er 3 år gamle, giver de et udbytte på ca. 1 t pr. ha. I en alder af 9 år giver plantagen udbytte på op til 24 tons kiwier om året. Ved sorten Bruno kan der på en enkelt plante sidde 1.000 frugter, men det er på bekostning af størrelsen.

 

Pakning

I tiden, hvor kiwifrugterne høstes og pakkes, er der travlhed i plantageområderne. Pakningen foregår i store pakkehaller. Frugterne ankommer i de store trækasser og bliver som regel hældt ud på transportbånd ved hjælp af en maskine. Undervejs kan frugterne passere flere børster, der fjerner nogle af de løse hår samt eventuelt snavs. Nu ruller frugterne langs transportbånd forbi damer, der sorterer dårlige frugter fra. Dårlige frugter hos kiwi er som regel frugter, der er blevet solskoldet. Det kan ses som en mørk plet på siden af frugten.

Kiwi - pakkehal
Kiwi - pakkehal
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - truck + kasser
Kiwi - truck + kasser
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - maskine hælder
Kiwi - maskine hælder
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - blå børste
Kiwi - blå børste
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - damer sorterer
Kiwi - damer sorterer
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - dame sorterer
Kiwi - dame sorterer
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - vægtskåle i forgrunden

Dernæst skal frugterne kalibreres, det vil sige sorteres efter størrelse. Da størrelse og vægt hænger sammen, triller frugterne ud på hver sin vægtskål. Når frugten kommer ud for et transportbånd med netop dens størrelse, tipper vægtskålen frugten ned derpå.

Kiwi - kasser på lager

Hos kiwi er der 2 muligheder på dette tidspunkt. Frugterne kan pakkes og eksporteres med det samme eller de kan komme på lager og eksporteres senere. Hvis frugterne sættes på lager, triller de ned i store trækasser igen. Dernæst sættes de ind i store lagerrum, hvor mange hundrede tons frugt kan opbevares. Mens lageret fyldes op, kan mennesker udmærket gå rundt derinde. Temperaturen er dog omkring 0°C, hvilket er ganske koldt for sydlændinge. Til sidst bliver rummet spærret af og luften omdannet til en såkaldt kontrolleret atmosfære. For kiwi betyder det, at alt etylen bliver trukket ud af luften. Denne gas vil nemlig sætte gang i modningsprocessen. Indholdet af CO2 sættes til 5% samtidig med at iltindholdet (O2) kun er 0-2%. Dette rum er ikke et sted at lege gemmeleg. Et menneske vil dø meget hurtigt i denne atmosfære. For kiwi er det derimod som at sætte uret i stå. Frugten går i en dvaletilstand og kan opholde sig derinde stort set uændret i 6-8 måneder. På denne måde kan landet levere frugter i mindst halvdelen af året. Da dette sker på begge halvkugler, kan vi forsynes jævnt med frugter hele året, selom høstperioden er ganske kort.

Frugter, der pakkes med det samme, ruller ud på transportbånd. Her står få mænd og mange kvinder og kommer frugterne i kasser. De forskellige størrelser og kvaliteter kommer i forskellige kasser. Kiwifrugter har mange små brune hår på skindet. Under denne trillen og rullen, hvirvles mange hår op i luften som støv. Derfor har nogle af pakkefolkene et filter for næse og mund.

Kiwi - 2 damer pakker
Kiwi - 2 damer pakker
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - pige med filter
Kiwi - pige med filter
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …

Kiwifrugter fra New Zealand pakkes i papkasser, hvor langt de fleste frugter kun ligger i ét lag. Her vender frugterne på samme måde. Nogle lande forlanger, at hver frugt skal have en etiket på. Det har taget lang tid at udvikle en lim, der kan hæftes fast på de brune hår. Nogle frugter er meget store. Dem får vi ikke at se. De går til Japan, fordi det er det eneste land, der vil betale en høj pris for frugterne. Frugter under 65-70 g sorteres fra, da de er under minimumstørrelsen. De går så eventuelt til fødevareindustrien.

Kiwi - dame pakker
Kiwi - dame pakker
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - etikettemaskine
Kiwi - etikettemaskine
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - frugt med etiket
Kiwi - frugt med etiket
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …

Dernæst sættes de forskellige kasser på paller. Nu skal de spændes fast, så de ikke falder af under den lange transport. Så sættes de på et køligt lager, indtil de skal sendes afsted med lastbil eller køleskib.

Kiwi - mand ved palle
Kiwi - mand ved palle
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - mand spænder
Kiwi - mand spænder
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …

Fra Italien får vi ofte frugter i 1 kilo bakker af plast ligesom eksempelvis fersken og nektarin. Rent faktisk er det 2. sorterings frugter.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

De første sendinger af kiwi fra New Zealand til Europa kom hertil med luftfragt. Nu om dage kan frugterne ved korrekt opbevaring holde sig i op til 6 måneder efter høst. På et køleskib, hvor temperaturen holdes på 0°C, kan skibet i ro og mag sejle frugterne til Europa. Et køleskib er opdelt i flere kølerum og lag. Når et lag er fyldt ud med paller, lægges der låg på. Derefter kan det næste lag fyldes op. Køleskibe har deres egne kraner ombord til at løfte pallerne på og af skibet. I løbet af en sæson sejler lidt over 70 køleskibe afsted fra New Zealand. Transport fra Chile foregår på samme måde. Det gør transporten billigere og sænker derved prisen for os.

Kiwi - set ned i køleskib
Kiwi - set ned i køleskib
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …
Kiwi - kraner og paller
Kiwi - kraner og paller
Navn: Kiwi Latinsk navn: Actinidia deliciosa …

Fra landene i Sydeuropa køres frugterne hertil med lastbil.

 

Opbevaring

Efter høst kan kiwifrugten holde sig i 6 måneder, hvis de høstes lige før modenhed og temperaturen er 0°C (95% RF).

Ved stuetemperatur (20°C og 60% RF) kan let modne frugter holde sig 7-10 dage.

Nyhøstede frugter har næsten gult skind og brune hår. Jo længere tid, frugterne har været på lager, desto mørkere er de og desto færre hår.

Hvis man har umodne og syrlige frugter, skal man lægge dem ved æbler. De afgiver gassen etylen, der sætter gang i modningen og frugterne er modne i løbet af 24 timer.