Menu
 

Generelt

Kaktusfigen (Figenkaktus) - 2 hele …

Mange har efterhånden set planten figenkaktus på en ferierejse til Middelhavet. Planten vokser ofte på knastørre skrænter, hvor den med sine skiveformede stængler næsten kan have menneskelignende konturer. I halvmørke kan det ligne en gruppe af mennesker, der kigger ned fra bakketoppen eller endda måske 'vinker' til én med sine 'arme'.

Kaktusfigen (Figenkaktus) - skiver …

Man kan fristes til lige at plukke et par af de spiselige frugter men pas på! Frugten er som regel tæt besat med små, næsten usynlige torne, der kan vende fornøjelsen til et mareridt. De trådagtige torne har endnu mindre modhager, der gør dem svære at fjerne. Tornene kan sidde i huden og give en betændelseslignende tilstand i op til en måned! Frugterne skal derfor plukkes med handsker som man selvfølgelig har kufferten fyldt op med på en rejse til sydens sol …

På rejsen kan man også støde på kraftigt røde frugter. De indeholder et ligeså kraftigt rødt farvestof, der også kan give overraskelser. Spises frugterne i store mængder, farves urinen nemlig rødt. Det er dog fuldstændig ufarligt og giver jo på sin egen måde lidt kulør på tilværelsen!

Kaktusfigen (Figenkaktus) - mage …

Frugten er oval i formen og har en længde på indtil 10 cm (normalt 5-8 cm). Den har en diameter på 3-5 cm. I spidsen er der et lysebrunt krater, hvor blomsten har siddet. Jævnt fordelt over hele frugten har overfladen små buler med et mørkt 'øje'. I hvert øje har der siddet en gruppe af de omtalte lumske torne. Disse er som regel blevet fjernet ved eksportfrugter, men der kan altid sidde et par stykker tilbage. Man bår derfor altid håndtere en kaktusfigen med handsker, klud eller serviet.

En umoden frugt er grøn. Ved modenhed forbliver nogle frugter grønne, men ved de fleste skifter farven til gul, gulgrøn, orangegul, orangerød eller violet. Farvespektret er stort, da der findes mange slags kaktusfigen. Skindet er blødt, fast og læderagtigt. Det spises ikke med, men slipper rimelig let frugtkødet.

Kaktusfigen (Figenkaktus) - 2 hele
Kaktusfigen (Figenkaktus) - 2 hele
Navn: Kaktusfigen (Figenkaktus) Latinsk navn: …
Kaktusfigen (Figenkaktus) - 4 kasser …
Kaktusfigen (Figenkaktus) - 4 kasser med frugt
Navn: Kaktusfigen (Figenkaktus) Latinsk navn: …
Kaktusfigen (Figenkaktus) - 1 halv …

Skæres frugten over, fortsætter variationen. Skindet har en tykkelse på 3-4 mm. Det omgiver et grønt, cremehvidt, gult, orangegult, orangerødt eller rødt frugtkød fyldt med små gulbrune til næsten sorte frø.

Frugtkødet er blødt, 'grumset' eller sprødt som vandmelon og noget saftigt. De mange kerner (frø) spises med.

Smagen er ikke overvældende, men ganske behagelig. Den er sød og meget svagt syrlig. Sukkerindholdet i frugten ligger på ca. 14%.

Kaktusfigen (Figenkaktus) - frugt …

Kaktusfigen bør først og fremmest nydes frisk. Man kan skære et kors i spidsen af frugten (ofte en fordybning). Husk at beskytte hænderne mod torne. Derefter kan skindet trækkes ned, så kuglen med frugtkød kan pilles ud. En anden metode er at skære begge ender af. Derefter lægges et snit på langs af det resterende skind, hvorefter skindet kan trækkes af frugtkødet, der nu har form som en tønde.

Disse tønder eller 'æg' kan vedlægges et utal af krydrede og ukrydrede retter. Kuglerne kan også lægges ved desserter og ovenpå frugtsalat som farverigt, men spiseligt pynt. De er tilpas faste til, at man også kan skære dem i mindre stykker eller skiver, der passer fint i frugtsalaten.

Frugtkødet med frø kan moses og serveres eventuelt med et drys citron, vanille og sukker eller overdækkes med chokoladesovs. Dessertvine og stærkere alkoholiske drikke kan også forfine smagen. Mosen kan også pynte kager og tærter eventuelt sammen med flødeskum.

Frugtkødet kan blendes og bruges i en lækker mælkedrik. I mange lande laves der også juice af frugten, der igen kan bruges til sirup eller gelé.

Frugten egner sig fint som pynt til is (især vanilleis). Man kan også lave is af mosen blandet sammen med eksempelvis fløde og vanille plus evt. et drys citron. Mosen passer fint til syrnede mælkeprodukter.

Kaktusfigen er ingrediens i et utal af opskrifter fra det mexikanske køkken (hvor saften også bruges til fremstilling af alkohol), men også det arabiske og indiske køkken. Her anvendes frugtkødet til sauce, pickles, fjerkræ, rejer og stærkt krydrede retter. Frugten bruges også til røget fisk og skinke.

Kaktusfigen indeholder en del C-vitamin (16-30 mg pr. 100 g) og lidt B-vitaminer. Mineralerne fosfor, jern og zink er alle tilstede. Indholdet af kalcium og kalium er højt. Udover dette er der også 1,3 g protein pr. 100 g, hvilket er højt for en frugt.

Farvestoffet i kaktusfigen er meget kraftigt, uanset hvilken farve frugtkødet har. Man skal derfor passe på ikke at få pletter på tøjet, da de er vanskellige at fjerne.

Hvis man er uheldig at får torne fra frugtens skind på hænder eller arme, så er der et gammelt husråd. Man drypper varm stearin på stedet og lader det størkne (eventuelt under den kolde hane). Derefter trækker man stearinen indeholdende tornene af. Varm stearin på hud er ubehageligt men tornene er værre!

I frugtkødet findes endvidere nogle små krystaller (oxalat), der ved nogle mennesker kan give en brænden i slimhinder og på tungen. Dette går dog hurtigt over og er uskadeligt (men selvfølgelig irriterende for offeret).

 

Historisk

 

Historie

Kaktusfigen (Figenkaktus) - marked

De forskellige arter af figenkaktus stammer i naturen fra Ecuador i Sydamerika og Mexico samt det sydlige USA i Nordamerika. Den største koncentration af arter findes i Mexico. Det er også i dette land, man længst har værdsat frugterne. I flere tusinde år har indianerne udnyttet planten og dens frugter. For mange indianere har kaktusfigen været en vigtig del af grundernæringen i store dele af året.

Kaktusfigen (Figenkaktus) - brun …

Omkring 1493 bragte Colombus eksemplarer med til Europa, hvor planten hurtigt blev spredt til hele Middelhavsområdet. Spredningen er til en vis grad foregået fra Egypten.

I dag er planten spredt ud i hele den tropiske og subtropiske verden, hvor klimaet er varmt og tørt. Planten har ikke kun været dyrket på grund af frugterne. Tornløse planter har været anvendt som kvægfoder. Planten anvendes ofte som effektivt hegn hverken dyr eller mennesker har lyst til at passere dette levende pigtrådshegn.

Kaktus-skjoldlusen eller cochenille-lusen (dactylopius coccus) bruger forskellige Opuntia-planter som værtsplante. Allerede aztekerne fremstillede et farvestof af disse lus. Farvestoffet kaldes for cochenille. De spanske erobrere førte planten og insektet til de Kanariske Øer med dette formål. Der opstod derved en betydelig farveindustri på øerne. Også andre steder blev der startet en farveproduktion op. I 1880'erne blev der produceret flere hundrede tons af dette røde farvestof. Der gik hele 140.000 skjoldlus til et enkelt kilo af farvestoffet!

I Australien gik det en overgang galt med disse hegn. Arthur Phillip var kaptajn på det skib, der førte de første straffefanger til Australien i 1788 som et led i en kolonisering. Han havde bemærket mulighederne i denne produktion og medbragte kaktus og lus fra skibets første stop i Rio de Janeiro (Brasilien). Desværre døde skjoldlusene, men kaktusserne blev plantet. På dette kontinent havde kaktussen slet ingen fjender. De trivedes derfor i bedste velgående så godt, at et område på størrelse med det halve af Danmark (24.000 km²) var overgroet med dette 'hegn'. Man fik først kontrol over situationen, da insekter blev indført fra Argentina til at holde planterne i skak.

Den berømte planteforsker Luther Burbank (1849-1926) fremavlede omkring århundredeskiftet en figenkaktus uden torne og i øvrigt også en tornløs brombærbusk. Han må da siges at være en betænksom mand. Avlen foregik på hans planteskole, som blev grundlagt i 1875 i Santa Rosa, Californien (USA).

Produktionen af kaktusfigen med eksport for øje foregår i Argentina, Brasilien, Chile, Colombia, Ecuador, Mellemamerika, Mexico, Californien (USA), Algeriet, Israel, Italien og Spanien samt Indien, Kenya, Sydafrika og Australien.

Kaktusfigen (Figenkaktus) - planter …
Kaktusfigen (Figenkaktus) - planter og blå himmel
Navn: Kaktusfigen (Figenkaktus) Latinsk navn: …
Kaktusfigen (Figenkaktus) - plante …
Kaktusfigen (Figenkaktus) - plante med Etna i baggrunden
Navn: Kaktusfigen (Figenkaktus) Latinsk navn: …
 

Historien bag navnet

Kaktusfigen kommer fra planten figenkaktus. Det er da meget logisk, for flaskegas kommer jo også fra gasflasker. Men denne bytten rundt med ordene kan være noget forvirrende, når man vil læse om denne frugt. Så må man slå op under begge ord. I ældre dansk litteratur hedder frugten ofte figenkaktus, mens den i nyere omtale følger handelsnavnet kaktusfigen. Frugten er så absolut en kaktus, men den er ligeså absolut ikke en figen.

Figen tilhører slægten Ficus, der igen hører under morbærfamilien (Moraceae). Figen og kaktusfigen dyrkes ofte side om side i varme og tørre områder. Med lidt fantasi kan de da også minde lidt om hinanden så det er nok grunden til, at denne kaktusfrugt har fået knyttet figen til sit navn. Mange eksotiske frugter har fået knyttet æble eller stikkelsbær til navnet, fordi europæerne, ofte navngav frugter efter en lighed med en velkendt frugt i form, størrelse,smag eller farve.

Kaktusfigen følger det engelske, cactus fig og det tyske, Kaktusfeige. Førhen hed den samtidig på de forskellige sprog, indisk figen. Det går stadig igen i det franske, figue d'Inde. Men frugten stammer altså fra Latinamerika, hvor den på spansk oftest hedder tuna.

Som handelsnavn bruges også et andet engelsk navn, prickly pear. Det betyder tornet, prikkende eller stikkende pære. Det stikkende passer udmærket til frugten, der på planten ofte er tæt besat af torne men der er så absolut heller ikke tale om en pære! Her er det nok formen, der har talt under navngivningen og så de talrige sten (frø) i frugtkødet.

Man taler undertiden om sorter af kaktusfigen. Der findes dog mindst 12 arter af slægten Opuntia, der giver frugter med navnet kaktusfigen (se også under kaktusfamilien). Folk, der dyrker kaktusfigen, ved sjældent hvilken art de egentlig dyrker. De forskellige arter er nemlig blevet slæbt rundt på kloden på forskellige tidspunkter og fra forskellige steder. Det vil i mange tilfælde kræve grundigt videnskabeligt arbejde, at fastslå hvilken art man egentlig står med i hånden. Man skelner derfor oftest i handelen mellem frugter med gult, rødt eller grønt frugtkød.

Plantageejere er mere interesseret i at dyrke planter uden torne, der giver frugter uden torne. Når de ser på sortsnavne, er det derfor ordet spineless (tornløs), de søger efter.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Kaktusfigen (Figenkaktus) - plante …

Figenkaktus hedder planten, der får frugten kaktusfigen. Planten er en indtil 4 m høj kaktus, der kan blive ligeså bred. Den har en grenet grøn, kødet og saftfyldt stængel, der bruges som vandreservoir. Den kaldes derfor for en sukkulent. Planten har ofte kraftigt stikkende torne, der træder i stedet for blade. Det gør plantens samlede overflade mindre og forsvarer planten imod fjender. Der findes også sorter eller arter, der praktisk talt er tornløse.

Kaktusfigen (Figenkaktus) - skiver …

Selve stængelen er leddelt i skiveformede led, der kan få konturen af planten til at minde om tegneseriefiguren Mickey Mouse. En sådan skive eller plade er aflangt oval i formen og opnår en tykkelse på 2-3 cm på den flade led. Med tiden kan planten udvikle en kort træagtig stamme.

Figenkaktus får flotte citrongule, orangegule til næsten orangerøde blomster, der dukker op langs randen af skiverne.

Kaktusfigen (Figenkaktus) - plante …

Botanisk set er frugten et bær.

 

Produkt: 'Blade'

Den skiveformede stængeldel vil af mange opfattes som et blad med torne på. Det er dog en stængel. Unge stængler spises i Mexico og Mellemamerika som en delikatesse. På markeder kan man se sælgeren sidde med en kniv og skære tornene af, når der ikke er kunder. Hele 'øjet', som tornene sidder i skæres bort.

Kaktusfigen (Figenkaktus) - mand …
Kaktusfigen (Figenkaktus) - mand skærer 'blade'
Navn: Kaktusfigen (Figenkaktus) Latinsk navn: …
Kaktusfigen (Figenkaktus) - skiver …
Kaktusfigen (Figenkaktus) - skiver i kasse
Navn: Kaktusfigen (Figenkaktus) Latinsk navn: …
Kaktusfigen (Figenkaktus) - blade …
Kaktusfigen (Figenkaktus) - blade og tomater
Navn: Kaktusfigen (Figenkaktus) Latinsk navn: …

Smagen siges at være en anelse bitter, men delikat. Stænglerne nydes friske eller kogte som en grøntsag. De skulle passe fint til salat, grøntsagsgratiner og omelet. I Latinamerika marinerer eller sylter man også stænglerne.

Stænglerne kan undertiden købes i specialbutikker. De bliver også konserveret.

 

Produkt: Honning

Kaktusfigen (Figenkaktus) - honning

Da figenkaktus ofte dyrkes i områder, hvor mange planter ellers ikke kan trives, er det en fordel for bestøvningen at have biavl sideløbende med produktionen af frugter. Derved sikres en god bestøvning og så får man som belønning et produkt mere, kaktusfigenhonning. Denne type honning er meget sød. Den har ikke en kraftig smag, men alligevel giver det en eksotisk fornemmelse at spise honning af kaktusfigen.

 

Produkt: Medicin

Frugterne skulle efter sigende være gavnlige overfor problemer med prostata. Stænglerne skulle neutralisere kolesterolet i måltidet og derved forebygge åreforkalkning.

 

Klima og vækst

 

Klima

 

Vækst

Kaktusfigen (Figenkaktus) - mange …

Det kan lade sig gøre at formere en planten ved hjælp af frø. Men man bruger stort set udelukkende stiklinger fra gamle planter. Derved sikres, at de nye planter har de samme gode arveegenskaber som moderplanten har.

Disse stiklinger er hos figenkaktus en skive (et 'øre'). De brækkes eller skæres af, når de er omkring 15-30 cm lange.

Man lader dem som regel ligge og tørre et par dage i halvskygge for at fremprovokere roddannelse ved plantning.

De kommes i potter eller plantes direkte ud på marken. Stængelen stikkes kun en anelse ned i jorden. Hvis alt for meget stængel kommer ned i jorden, er risikoen stor for, at stængeldelen i stedet for går i forrådnelse.

Figenkaktus plantes ofte i lange rækker, der efterhånden udvikler sig til hække. I rækkerne er afstanden mellem planterne 1,5-2m, mens der kan være 4 m eller mere mellem rækkerne. Hver plante breder sig meget. Dette bør der tages hensyn til, hvis man skal kunne køre rundt i plantagen.

Da der bruges stiklinger i stedet for frø, bliver plantens ungdomsperiode sprunget over. Planterne blomstrer hurtigt og sætter frugt. Planten yder dog bedre, når den er blevet 3-5 år gammel.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Kaktusfigen (Figenkaktus) - 2 gule …

Blomstringen starter, når planten er 1-2 år gammel, når der bruges stiklinger i formeringen. Ved frøplanter ville der gå meget længere tid. I varmere områder kan man se både frugter og blomster på samme plante.

Kaktusfigen (Figenkaktus) - frugter …

Blomsterknopperne dukker som regel op som små mørke knopper langs randen af den skiveformede stængel. Der kan dog også dukke enkelte knopper og midt på stængelen. Knoppen vokser ud som et 4-6 cm langt grønt rør. Dette bliver senere til selve frugten. Røret ligner en lille kaktus, der har 'øjne' med jævne mellemrum, hvori der oftest sidder små torne. I spidsen af dette rør dukker blomsten op.

Kaktusfigen (Figenkaktus) - 2 blomster

Som oftest har kaktusser smukke blomster. Figenkaktus er ingen undtagelse. Blomsten åbner sig i dagtimerne. Den kan være lyst gul, gul eller orangegul. I centrum rager støvfanget ud med sine krøllede 'følehorn'. Bagved sidder en masse støvdragere. Støvfang og støvdragere kan have samme farve som kronbladene, men er ofte en anelse mørkere og derved kraftigere i farven.

Blomsterne bliver som regel bestøvet af bier.

 

Pasning

Kaktusfigen (Figenkaktus) - hvidt …

Figenkaktus har det med at brede sig meget. Undertiden brækker et 'øre' af. Uanset hvordan skiven lander, så vil den hurtigt slå rod. Selv midt på skiven kommer der rødder og så starter en ny plante sin opvækst. Plantagen skal derfor med jævne mellemrum efterses for nye planter udenfor rækkerne. Samtidig skaber de brede planter skyggefulde steder i den bagende sol. Herved kan andre planter trives i et ellers hårdført miljø. Dette ukrudt bør også fjernes, da de konkurrerer med kaktusserne om vand og næring. Ukrudtet vil desuden gøre det besværligt at høste frugterne.

Tornene beskytter planten imod større fjender. Kaktussens største fjender er små sugende insekter som skjoldlus og bladlus. Når de har boret sig ind gennem det beskyttende vokslag på planten, er der samtidig adgang for virus, bakterier og svampe. Figenkaktus er dog en meget robust plante og der sprøjtes stort set ikke i plantagerne.

 

Høst og pakning

 

Høst

Kaktusfigen (Figenkaktus) - kasse …

I princippet kan der høstes kaktusfigen hele året. Der findes dog altid en højsæson i et område. Samtidig er der ofte en periode, hvor planten ikke blomstrer og derfor ikke sætter frugt.

Kaktusfigen (Figenkaktus) - mange …

Det kræver kendskab til den pågældende kaktusart at kunne bestemme, når frugterne er egnede til høst. Umodne frugter er grønne, men kaktusserne er afhængig af art eller sort modne, når farven er grøn, gulgrøn, gul, brun, rødbrun, rød eller violet. Endvidere høstes frugterne ofte før de er modne, hvorefter de eftermodner under lagring eller transport.

Kaktusfigen er sjældent noget, man bare går hen og plukker. Stænglerne har for det meste kraftige torne. Selv frugterne har torne og de er meget lumske. Hvis frugterne skal plukkes, bør man som minimum have handsker på. Der bruges ofte specielle redskaber til høsten, så man undgår at komme i berøring med frugt og plante. For enden af en lang metalstang sidder to små skåle. De føres hen omkring frugten. Derefter kan man bagus på stangen rykke i et lille håndtag, hvorved skålene griber fat om frugten. En kniv på en ligeledes lang stang føres nu hen og skærer frugten af stængelen. I Israel har høstarbejderen en lille rullevogn med til de høstede frugter. Stangen med en frugt føres nu hen over kurven i vognen, hvorefter et ryk i håndtaget får skålene til at slippe frugten ned i kurven. De høstede frugter lægges forsigtigt ned i kurven. Når vognen er fyldt op, hældes frugterne over i større kasser.

Kaktusfigen (Figenkaktus) - mand …
Kaktusfigen (Figenkaktus) - mand høster
Navn: Kaktusfigen (Figenkaktus) Latinsk navn: …
Kaktusfigen (Figenkaktus) - frugt …
Kaktusfigen (Figenkaktus) - frugt klippes
Navn: Kaktusfigen (Figenkaktus) Latinsk navn: …
Kaktusfigen (Figenkaktus) - mand …
Kaktusfigen (Figenkaktus) - mand med vogn
Navn: Kaktusfigen (Figenkaktus) Latinsk navn: …
Kaktusfigen (Figenkaktus) - frugter …

Undertiden lægges frugterne til tørre i solen i et stykke tid. Forinden kan de være lagt i vand for en kort stund. Det er nemlig en af metoderne til at fjerne de stikkende torne på frugten.

Der findes også specielle høstmaskiner, hvor 4-6 høstarbejdere kan stå i forskellige højder og høste direkte fra vognen.

En plante kan give omkring 100 kilo frugt om året. I plantager er udbyttet 20-25 t pr. ha om året.

 

Pakning

Kaktusfigen (Figenkaktus) - frugt …

Pakning af kaktusfigen foregår på mange forskellige måder. Der findes store pakkerier med maskiner og transportbånd og så findes der små ydmyge steder med et par pakkedamer ved et bord.

Det første punkt i pakningen af denne frugt er at fjerne tornene. De er så væmmelige, at de må fjernes inden eksport. Folkene i pakkehallen bærer derfor altid handsker. Man kan fjerne tornene ved at lægge frugterne i vand et stykke tid. Derved løsnes tornene. Men det kræver, at frugterne bagefter tørres inden pakning. Andre steder har man en bestem maskine, der 'barberer' tornene væk.

Kaktusfigen (Figenkaktus) - kasse …

Nu skal frugterne sorteres. Dårlige eksemplarer sorteres væk. Derefter sorteres frugterne efter størrelse. Frugterne har ofte forskellige farver. Det er dog ikke altid, at frugterne bliver pakket efter farve. Derfor kan man undertiden købe kasser med et farvestrålende indhold.

Frugter, der sendes med luftfragt bliver ofte pakket i kasser, hvor hver frugt har sit eget rum.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Frugterne kommer hertil fra troperne med luftfragt (air cargo). De har en acceptabel lang holdbarhed, men mængderne er små. Fra Middelhavslandene sejles de eventuelt over Middelhavet, hvorefter de køres med lastbil.

 

Opbevaring

Ved 4-8°C (og 90-95% RF) kan frugterne holde sig i 3-4 uger. Dette svarer nogenlunde til opbevaring i en plasticpose i køleskabet. Der er dog stor variation i holdbarheden. Nogle frugter kræver en opbevaring på op til en måned ved sturtemperatur, før de er færdigmodnet. Derefter skal de hurtigt spises, da skrællens holdbarhed er maksimalt 30 dage. Frugterne er spisemodne, når de giver efter for et let tryk. Skindet må ikke være rynket.