Menu
• Indhold

Jackfrugt

Artocarpus heterophyllus



mand ved stor frugt

Rejser man til Indien og Sri Lanka, er man sikker på at møde jackfrugten, som menes at være verdens største frugt. Den kan blive næsten en meter lang og en halv meter tyk. Frugten ser underlig ud med pigge og vorter på den hårde skal. Man kan godt blive lidt overrasket, når den viser sig at smage sødt og aromatisk. Inderne har brugt jackfrugten i deres køkken i flere tusinde år. De umodne frugter koges med bl.a. løg og kokos og spises som grøntsag. Modne jackfrugter spises, som de er. Planten bruges også som medicin.

 

Generelt

Jackfrugt - mand ved stor frugt

Jackfrugt kaldes ofte for verdens største frugt. Andre steder benævnes den 'kun' som verdens største træ-frugt. Det er svært at forestille sig en frugt, der er større. For stor, det er den i hvert fald, 30-100 cm lang og 25-50 cm tyk.

En stor frugt vejer mellem 10 og 50 kilo. Eksportfrugter vejer dog 'kun' 2-12 kilo.

Den cylinderformede eller pæreformede aflange frugt har en ret hård skal med en pigget og vortet overflade. Piggene er ca. en halv centimeter lange. Farven er lys brun eller grønlig. Skallen er ca. 1 cm tyk.

Jackfrugt - opskåret frugt

Skæres frugten op, sidder frugtkødet i små samlinger (segmenter) omkring en stok i midten.

Jackfrugt - frugtkød og frø

I hver samling ligger der et aflangt frø på 2-4 cm i længden og 1,5-2,5 cm i diameter, der kan spises efter kogning. Vandet skal dog hældes væk, da det er en anelse giftigt. Det kogte frø smager i retning af ægte kastanjer.

Jackfrugt - frugtkød

Frugtkødet er oftest gylden gul. Hos jackfrugt er frugtkødet ret fast, men blødt og let trævlet.

Smagen er sød med en kraftig aroma, der er vanskelig at beskrive - noget i retning af honning, banan og figen. På trods af et lidt underligt udseende, vil de fleste blive positivt overraskede over smagen.

Jackfrugt - dame skærer

Det er kun en tredjedel af frugten, der kan spises. Resten er affald.

Frugtkødet kan spises frisk og bør nydes afkølet. Jackfrugt passer også fint i frugtsalat eller sammen med vanilleis. Endelig kan den også laves til kompot, marmelade, gelé. Her er det en fordel at blende segmenterne til en pulp. Hvis man koger pulpen sammen med sukker får man en sirup, kaldet jackfrugthonning.

I Asien laver man også en pasta af pulpen og der laves slik ved at tilsætte sukker, honning eller sirup. I det asiatiske køkken går man også den modsatte vej og laver chutney af frugten med stærke krydderier.

I troperne spiller jackfrugt en vigtig rolle i ernæringen. Jackfrugt giver masser af energi uden at fede. Indholdet af kostfibre, A-vitamin, B-vitaminer, C-vitamin (8-12 mg pr. 100 g) og mineralerne jern, fosfor, kalcium, kalium og natrium er ganske pænt. Frugten indeholder desuden 1,3-2 g protein pr. 100 g.

 

Historisk

 

Historie

Jackfrugt - frugter på jorden med …

Jackfrugt stammer oprindeligt fra Sydindien og Sri Lanka. I dette område har frugten i flere tusinde år været en af hovedbestanddelene i ernæringen.

Ret tidligt blev jackfrugt bragt til Østafrika af arabiske købmænd. Spredningen i troperne har portugiserne dog fået æren for. Først bragte de den til landene i Sydøstasien, men allerede i det 16. Århundrede plantede de den ud i Brasilien og Caribien. Selv om brødfrugt altid har været mere kendt end jackfrugt, så kom brødfrugt først til dette område langt senere. Grunden til jackfrugtens tidlige spredning var, at de opdagelsesrejsende medbragte frugten som proviant.

I det tropiske Asien ser man ofte det høje træ i haverne. Det er der to grunde til. På Sri Lanka siger man f.eks., at to jackfrugttræer kan brødføde en hel familie. Det fortæller noget om dens næringsværdi. Den anden grund er, at træet giver dejlig skygge i den brændende eftermiddagssol.

Jackfrugt er stadig uhyre populær i Indien og Sri Lanka. Dyrkningen er også ret stor i Sydøstasien.

Jackfrugt - frugter i dynger

Men dyrkning i plantager til eksport foregår mest i Brasilien, Kenya og Thailand.

 

Historien bag navnet

Navnet jackfrugt er ret nyt og følger udtalen på engelsk, jackfruit og det tyske, Jackfrucht.

I ældre dansk litteratur hedder den ofte jak frugt. Det var portugiserne, der i sin tid sørgede for, at frugten blev spredt i troperne. Overalt kaldte de den for jaca - så navnet stammer altså ikke fra det engelske drengenavn Jack.

Navne som jackbrødfrugt og fattigmandsbrødfrugt, kan man også støde på i litteraturen, men begge navne antyder ligesom, at jackfrugt har lidt lavere rang end brødfrugt. Når det kommer til stykket, er det nok lige omvendt.

Frugten markedsføres dog undertiden også under navnet nangka.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Det stedsegrønne træ kan blive op til 20-30 m højt. Stammen kan have en diameter på 80-200 cm. Barken er ru eller skællet. Stammens farve kan variere fra lys grå til mørk grå, men ofte med en masse lyse pletter eller felter.

Jackfrugt - træ
Jackfrugt - træ
Navn: Jackfrugt Latinsk navn: Artocarpus …
Jackfrugt - stamme med frugt
Jackfrugt - stamme med frugt
Navn: Jackfrugt Latinsk navn: Artocarpus …

Bladene er ret store, elliptiske eller aflangt ovale og udelte. De bliver 5-25 cm lange og 3,5-12 brede. De tynde læderagtige blade er mørkegrønne og skinnende på oversiden, men matte og bleggrønne på undersiden. Bladstilken kan blive 4 cm lang og er svagt behåret. Akselblsde er mere ovale med en længde på 1,5-8 cm (0,5-3 cm brede).

Jackfrugt - mand + træ med 4 frugter

Man er dog ikke i tvivl om, at det er et jackfrugttræ på grund af de store frugter, der hænger hele vejen op ad stammen enkeltvis og i klynger, der godt kan minde lidt om knagerækken i en børnehave om vinteren med flyverdragter, rygsække og tøjdyr.

Jackfrugt - stamme med 3 frugter

Langt de fleste frugter hænger direkte på stammen. Der kan dog hænge frugter på tykkere grene tæt ved stammen.

Botanisk set er frugten en frugtstandssamfrugt, hvor stokken i midten af frugten er den tidligere blomsterbund.

 

Produkt: Konserves

I starten af marts måned bliver der i Thailand produceret en anelse jackfrugt-konserves. Produktionen er dog foreløbig kun beregnet til det lokale marked. Man kan dog godt støde på denne konserves i asiatiske special- butikker herhjemme.

 

Produkt: Tørret frugt

Jackfrugt - chips

Et firma i Malaysia fremstiller chips af frugtkødet ved at riste det i olie. Chipsene er sprøde og velsmagende.

De kan minde lidt om fyldige kartoffelchips.

I Asien kan man også købe et pulver af tørret frugtkød. Det anvendes til is, drinks, mælkedrikke o.a.

 

Produkt: Farve

Den smukke gule eller orangegule farve på buddhist-munkenes klædedragt fås ved at koge veddet fra et jackfrugt- eller cempedak-træ. Det kan også bruges til at farve silke med.

 

Produkt: Frøet

Hvis frugt-kødet bliver stegt grundigt i olie, kan det spises med. I rå tilstand er frøet en anelse giftigt. Frøene kan også koges for sig selv. De smager lidt i retning af ægte kastanjer.

Frøene kan også tørres og saltes. De anvendes som peanuts. De tørrede før males også til mel, der blandes sammen med hvedemel til bagning.

 

Produkt: Ved

Træet giver udmærket tømmer, der især på Sri Lanka og Bali bruges til fine udskæringer på små æsker og op til store porte. Hele huse kan være dekoreret med udskåret jackfrugt-tømmer. I starten er farven citrongul. Med tiden skifter farven til mørkerød og kommer til at minde om mahogni. Veddets kvalitet er dog ikke helt på højde med mahogni.

Veddet, der ikke er helt så hårdt som teaktræ, regnes det som bedre end teak som almindeligt byggemateriale samt til fremstilling af møbler, drejearbejder, maste, årer, musikinstrumenter og forskellige redskaber. Selv rødderne er højt værdsatte til at lave rammer og andre udskæringer af. Jackfrugttræ modstår angreb fra termitter, svampe og bakterier.

 

Produkt: Medicin

Træet er kendt for sine medicinske egenskaber. Opvarmede blade kommes på åbne sår som en slags plaster. Aske fra bladene brændt sammen med kokosskaller og majs bruges til at kurere mavesår med. Barken bruges som omslag. Veddet har beroligende egenskaber og marven siges at kunne fremkalde abort. Roden bruges mod astma, diarré, feber og hudsygdomme.

Mælkesaften blandet med vineddike siges at fremme helbredelsen af slangebid, bylder og hævede kirtler.

I Sydøstasien regnes ristede frø for at være et afrodisiakum (elskovsfremmende middel). Males de til mel skulle det fjerne galdesyge.

I Kina blendes frugtkød og frø til en kølende drik, der skulle gøre godt for tømmermænd.

Alt i alt må man konkludere, at et træ om dagen med frugt og det hele skulle gøre underværker!

 

Produkt: Grøntsag

I Indien og på Sri Lanka benyttes umodne frugter som en grøntsag. Frugten koges oftest sammen med løg og kokos krydret med karry eller chili og koriander. De laves også til pickles eller gemmes i en saltvandslage.

 

Produkt: Dyrefoder

Bladene bruges som foder til kvæg og andre husdyr.

 

Produkt: Lim

Harpiksen fra træet er latex-agtigt (som kautsjuk). Det benyttes lokalt som fuglelim (til at fange fugle med). Det bruges også til at tætne både med samt til at lime ituslået porcelæn sammen med.

 

Klima og vækst

 

Klima

Jackfrugt trives kun i tropisk klima. Træet vokser i varme og fugtige områder i indtil 1.000 meters højde over havet. Man mener dog, at træet oprindelig har vokset i stedsegrønne skove i 400-1.200 meters højde. Træet trives godt i fugtig luft, men rødderne skal helst ikke stå i fugtig jord for længe ad gangen. Jackfrugttræet er følsom overfor både tørke og oversvømmelse. Træet kan alligevel tåle en kortvarig frost samt lettere blæst og saltholdig jord.

Den årlige nedbør skal helst ligge på 1.500 mm eller mere og tørtiden må ikke være for udpræget.

 

Vækst

Jackfrugt - små planter

Da frøene har let ved at spire, stammer størstedelen af jackfrugttræerne fra frø. Frøene kan holde deres spireevne i op til 3 måneder, hvis de opbevares ordentligt (20°C i lufttætte beholdere). En enkelt frugt kan indeholde op til 500 frø. Derfor er der på lokale markeder i troperne stor variation i frugtkødets smag og konsistens. I plantager er princippet for udplantning stadig, at man sår tre frø i hullet, hvor træet skal stå. Afstanden mellem træerne skal være 8-12 meter. Det giver normalt 100-120 store træer pr. hektar. Jackfrugt vokser bedst i veldrænet sandjord eller lermuld med en pH-værdi på 6,0-7,5, men vokser udmærket i mange forskellige jordtyper.

Når de tre frø er spirede, luges de to svageste væk, så kun den sundeste bliver stående. Små jackfrugttræer har svært ved at klare at blive flyttet. Derfor er det bedst at så planten der, hvor den skal blive stående. Ellers må man så planten i små kurve eller plastiksække, så jorden bliver omkring rødderne, når planten udplantes. Det skal helst ske før planten er 1 år gammel.

I nyere plantager, hvor dyrkningen er beregnet til eksport, er det vigtigt, at frugterne er mere ens i smagen.

Her benyttes air-layering og podning fra gode moderplanter. Med denne teknik kan man risikere, at alle træer i en plantage stammer fra en og samme plante. Det bedste tidspunkt for såning eller udplantning er i starten af en regntid.

De små planter skal helst vokse i delvis skygge.

Frøplanter blomstrer i en alder af 2-8 år, hvorimod vegetativt formerede planter får frugter i en alder af 2-4 år.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Jackfrugt - frugter og blomster

På træet findes både han- og hunblomsterstande. Det kaldes sambo. Hunblomsterne, der efter bestøvning vokser ud til den store frugt, sidder på stammen og ældre grene på små bladfyldte skud. En eller to blomsterstande kan sidde lige ved siden af en kæmpefrugt, klar til høst. De er aflange og cylinderformede med en længde på 5-15 cm og 3-4,5 cm i bredden.

Jackfrugt - cigarlignende hanblomst

Hanblomsterstandene er derimod svære at få øje på. De sidder i toppen af træet på små kviste. De er formet som en tønde eller ellipse med en længde på 3-8 cm og 1-3 cm i diameteren.

Blomsterstandene udvikler sig nogenlunde på samme tid, men hanblomsterne er frugtbare 3-5 dage før hunblomsterne. De er nu fyldt med klistret pollen og udsender en svag duft, der tiltrækker insekter. Men hunblomsterne dufter ikke og bliver sjældent besøgt. I Indien har man påvist, at bestøvningen foregår ved hjælp af vinden. Tiden, hvor blomsterne er åbne for bestøvning strækker sig over en længere periode.

Egentlig er det ikke én blomst, der vokser ud og bliver til én frugt. Det er mange bær, der vokser sammen med blomsterbunden og danner frugten, der botanisk set kaldes for en frugtstands-samfrugt.

I princippet kan træet blomstre og sætte frugt hele året rundt, men frugter hængende på træet har en tendens til at undertrykke blomstring. Det i sig selv er med til at skabe en sæson for det enkelte træ. Samtidig findes der i et område en periode, hvor der høstes ekstra mange frugter.

Fra bestøvning til høst går der 3-6 måneder afhængig af sort og voksested.

 

Pasning

I plantager dækkes jorden ofte til med halm eller strå i tørtiden. Det holder på fugtigheden. Her giver man også gødning til træerne 2 gange om året, i starten og før slutningen af regntiden.

Træerne bliver kun beskåret skånsomt i de første leveår.

Der er registreret talrige skadedyr i forbindelse med jackfrugt, fra bakterier og svampe til en lang række insekter.

For træet er bakterier nok den værste fjende, mens borende insekter er værre for plantageejeren. Det er især larven af Diaphania caesalis, der borer sig ind i frugterne. Det kan undgås ved at pakke frugterne ind i bast eller kurve af palmeblade, men det praktiseres sjældent ved jackfrugt.

De fleste jackfrugttræer vokser ikke i plantager. De klarer sig nærmest uden pasning.

 

Høst og pakning

 

Høst

Jackfrugt - mand holder frugt

Træet er hurtigvoksende. Allerede efter 2-3 år kan de første frugter høstes. Blomstring og høst foregår hele året rundt. Alligevel inddeles året normalt i tre høstsæsoner og hver region har altid en hovedsæson.

Frugten høstes på forskellige måder. Enten klippes/skæres stilken, som frugten hænger i, over et par cm over frugten. Eller også vrides frugten rundt, indtil frugten løsnes fra stilken. Den sidste måde dur ikke for eksportfrugter.

Modenhed bestemmes ud fra den hule lyd en moden frugt giver, når man slår på den. Samtidig skifter farven fra bleggrøn til gulgrøn eller gulbrun og frugten begynder at udsende en kraftig duft.

Et godt træ kan bære op til 250 frugter om året, men variationen svinger mellem 20 og 500 frugter. I vægt giver et normalt godt træ 70-100 kilo frugt om året.

 

Pakning

Jackfrugt - dame vejer frugt

I langt de fleste tilfælde ender jackfrugt på det lokale marked. De sælges hele, men bliver ofte skåret op og delt i segmenter, der sælges stykvis eller i plastikposer. Frugter til eksport renses og dyppes eventuelt i vand, da det forlænger holdbarheden og forebygger at skindet flækker under transporten. Frugterne pakkes godt ind, da de udsender en kraftig duft.

I Thailand har man en effektiv måde at eksportere frugten på. Man efterligner systemet på markedet. Først købes nogle gode frugter på et stort frugtmarked. Så skæres segmenterne ud af frugten. Derved skal der ikke betales dyre penge for luftfragt af overflødigt materiale. Segmenterne skylles nu rene, hvorefter de lægges på en bakke. Den vejes derefter, så der er lige meget frugtkød på alle bakkerne. Til sidst omvikles bakken med plastfolie. Det beskytter frugtkødet mod udtørring og gør, at segmenterne ikke lugter under transporten eller i butikken.

Jackfrugt - marked
Jackfrugt - marked
Navn: Jackfrugt Latinsk navn: Artocarpus …
Jackfrugt - hænder skærer
Jackfrugt - hænder skærer
Navn: Jackfrugt Latinsk navn: Artocarpus …
Jackfrugt - hænder holder segment
Jackfrugt - hænder holder segment
Navn: Jackfrugt Latinsk navn: Artocarpus …
Jackfrugt - dame omvikler med folie
Jackfrugt - dame omvikler med folie
Navn: Jackfrugt Latinsk navn: Artocarpus …
 

Transport og opbevaring

 

Transport

De få eksemplarer, der dukker op i landet, er kommet hertil med fly (air cargo). Da frugten indeholder forholdsvis meget materiale, der ikke spises med, kan det blive en dyr fornøjelse at købe en stor jackfrugt her i landet. Luftfragt betales af den samlede vægt og ikke kun af den spiselige mængde frugtkød. Kun ca. en tredjedel af frugten er spiseligt frugtkød.

Fra Thailand eksporteres derfor kun segmenterne. De kommer hertil med luftfragt, da holdbarheden kun er få dage.

 

Opbevaring

Hvis man af en eller anden grund får fat i en jackfrugt, bør den spises hurtigt.

Frugten får køleskader i køleskab. Man kan med fordel dyppe hele frugten i vand. Det forlænger holdbarheden en smule.

I svaleskab kan frugten holde sig i 3-5 dage. Den ideelle temperatur er 12-13°C. Segmenterne har en endnu kortere holdbarhed.

Luftfugtigheden skal være meget høj under opbevaringen.