Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
Del med…Jaboticaba
Myrciaria cauliflora (tidl. Eugenia cauliflora), Myrciaria jaboticaba og Myrciaria trunciflora
På Coba Cabana-stranden i Rio går brasilianerne ofte rundt og spiser af en pose med jaboticaba. De små, friske frugter minder om vindruer, både syrlige og søde. Indianerne i Sydamerika laver vin af jaboticaba. Ellers spises frugten frisk fra hånden eller bruges til marmelade. Jaboticaba stammer fra Brasilien, men har bredt sig til resten af Syd- og Mellemamerika, Caribien, Florida og Australien. Frugten kan kun holde sig et par dage, efter at den er plukket. Derfor eksporteres den ikke.
Hvis udflugten tilfældigvis går omkring det sydlige Brasilien, bør man (udover at huske sololien) unde sig selv den glæde at købe en håndfuld jaboticaba. Det kunne måske også være sjovt lige at kigge på træet, for frugterne hænger nemlig direkte på grene og stamme. Det virker mærkeligt for os i Norden, men det er ganske almindeligt for tropiske planter.
- Jaboticaba - 4 hele frugter
Navn: Jaboticaba Latinsk navn: Myrciaria …
- Jaboticaba - rødbrun frugt på stamme
Navn: Jaboticaba Latinsk navn: Myrciaria …
Det er desværre endnu ikke lykkedes at få en eksport op at stå med denne velsmagende frugt, da holdbarheden en uhyre kort, kun 1 eller 2 dage.
Jaboticaba er en rund eller oval frugt med en diameter på 1,5-5 cm. Overfladen er jævn og glat. Umodne frugter er grønne. Ved modenhed skifter farven til brun, brunviolet, mørk violet eller næsten sort. Variationen skyldes, at der findes hele 3 arter, der kaldes jaboticaba.
Indeni findes det saftige hvide frugtkød, der omgiver og hænger sammen med 1-4 violette kerner. Frøene spises med, men det faste tykke skind bør ikke altid spises. Det er sejt, irriterende og smager i det hele taget ikke særlig godt. Det afhænger dog af sorten.
Smagen er frisk syrlig, men også lidt sød. Den er beskrevet som en blanding mellem kirsebær og solbær, men minder også om vindruer. Frugtkødet har i øvrigt også konsistens som en vindrue.
I Brasilien spiser man helst frugten frisk fra hånden. Syrlige frugter laves til en herlig marmelade eller gelé.
Saften bruges lokalt til forfriskende drikke (især sorbet), men kan også gæres til frugtvin.
Frugten har et højt indhold af C-vitamin.
Jaboticaba er for gammel når frugtkødet farves rødt.
Om Generelt
Fakta
- Navn:
- Jaboticaba
- Latinsk navn:
- Myrciaria cauliflora (tidl. Eugenia cauliflora), Myrciaria jaboticaba og Myrciaria trunciflora
- Familie:
- myrtefamilien
- Form:
- Rund, oval
- Størrelse i cm:
- 0-5
- Farve:
- Ydre: Brun, violet, sort.
Indre: Hvid - Overflade:
- Glat, fast
- Konsistens:
- Saftig
- Smag:
- Frisk, syrlig, sød
- Forarbejdning:
- Frisk, kogt
- Produkter:
- Marmelade, juice
Historie
Jaboticaba stammer fra Brasilien. Her har den i uendelig lang tid været en uhyre populær frugt.
Når turister eller gæster i tidens løb er kommet til Rio de Janeiro i Brasilien, har det næsten ikke været muligt at undgå frugten, der ofte i store mængder sælges på gaden og markeder.
De fleste har syntes, at det er en pragtfuld frugt. Derfor har den mange gange været forsøgt eksporteret til Europa. Desværre er holdbarheden kun et par dage, så eksporten har endnu ikke været den store succes.
I dage er plantens udbredelsesområde i første omgang Brasilien og et stykke ind i Paraguay og det nordlige Argentina.
Men planten har også bredt sig op gennem Mellemamerika og Caribien. Her har frugten ikke den samme popularitet. Det har den til gengæld i Florida og Hawaii (USA) samt New South Wales (Australien), hvor den dyrkes i plantager og haver. Fra Hawaii er frugten blevet spredt ud på flere af Stillehavsøerne. Der vokser nogle få træer på New Zealand.
Historien bag navnet
Navnet jaboticaba dækker over hele tre arter, der dog ikke skiller sig særlig meget ud fra hinanden.
Det er arterne Myrciaria cauliflora, M. jaboticaba og M. trunciflora. Som en slags erstatning for denne videnskabelige navneforvirring, så har frugten fået lov til at beholde sit brasilianske navn på andre sprog (på tysk skrives det dog Jabuticaba).
På nogle sprog har frugten dog også et navn mere, træstamme-kirsebær. Det er et meget beskrivende navn, da frugten er på størrelse med et kirsebær og vokser direkte på stammen og ældre grene.
Det latinske cauliflora er en betegnelse, man har givet tropiske træer, der får blomster på stammen og ældre grene i stedet for det mere normale: på yngre kviste. Jaboticaba har så fået æren af at også bære tilnavnet i det latinske navn.
Beskrivelse
Det stedsegrønne træ af jaboticaba bliver 10-12 m højt. Træet har en hovedstamme, der hurtigt deler sig i talrige kraftige sidegrene, der næsten går lodret opad allerede fra tæt ved jordens overflade. Det får træet til at ligne en tæt busk.
Stammen er lys brun eller gråbrun med en jævn og glat bark. De modsatte blade er små og slanke med en længde på 2,5-8 cm. De er kraftigt mørkegrønne, læderagtige og har en oval form. Nye blade er lysere. Bladene buer nedad fra bladfæstet. Samtidig har de en V-form i tværsnit, hvor den centrale bladnerve ligger dybest.
- Jaboticaba - kløftet gren med frugt og blomst
Navn: Jaboticaba Latinsk navn: Myrciaria …
- Jaboticaba - mange blade
Navn: Jaboticaba Latinsk navn: Myrciaria …
- Jaboticaba - nye blade
Navn: Jaboticaba Latinsk navn: Myrciaria …
Blomster og frugter sidder tæt ind til stammen og større grene.
Botanisk set er frugten et bær.
Klima
Træet stammer fra tropiske lande, hvor den også vokser i bjergegne med et subtropisk klima. Når træet er blevet plantet ud i tropisk lavland, vokser træet udmærket, men der kommer ingen blomster og derved ingen frugter.
Teoretisk set kan træet derfor plantes ud i Middelhavsområdet. Planten trives på New Zealand, men her regner der mere end de typiske dyrkningsområder ved Middelhavet.
Vækst
Jaboticaba formeres oftest ved frø, men stiklinger kan også bruges. Jaboticaba har moderplantens arvemasse i frøene. dette giver meget ensartede planter og frugter. Frøene spirer hurtigt, men træet vokser langsomt.
Man kan beholde frøplanterne op til 2 år i potter før udplantning. Der går 10 år eller mere før frøplanterne blomstrer og sætter frugt. Man er derfor begyndt at gå over til at pode grene fra modne planter over på frøplanterne. Derved forkortes ventetiden betydeligt.
Man kan også formere planten ved hjælp af det såkaldte air layering. Her bindes en pose voksemuld omkring et grenstykke, hvor barken er fjernet. Når grenen har slået rødder inde i posen, klippes den af ind mod stammen og grenen kan plantes ud.
Træerne har en meget opret vækst og kan derfor plantes nogenlunde tæt i en afstand af 3-4 meter. Planterne trives både i sandjord, surbund og tung lerjord. De bedste resultater får man dog i muldjord med masser af næring.
Træet giver frugt, når det er 2-3 m højt.
Blomstring
Bemærkelsesværdigt for en europæer er det, at blomsterne sidder direkte på stammen og ældre grene. Dette er dog ganske almindeligt i troperne og kaldes cauliflor eller kauliflor. Det kendes hos frugterne bl.a. fra jackfrugt og kakao.
På træet kan der både sidde frugter og blomster på samme tid. De små hvide blomster sidder tæt ind til stammen og ligner et dun, der har sat sig fast i barken. Blomsterne kan sidde i klaser, men der udvikles sjældent mere end én frugt pr. klase.
Afhængig af voksested kan træet blomstre og sætte frugt 2 eller 3 gange om året. Hvor klimaet er køligere, er der mere en tendens til, at blomstring kommer i den kolde tid. Frugterne dukker så op senere i den efterfølgende varme.
Høst
Der går 1-2 måneder fra bestøvning til frugten er moden. Umodne frugter er grønne. Ved modenhed skifter de farve til brun, mørk violet eller næsten sort.
Der er stor forskel på, hvornår frugterne modnes. Derfor høstes de som regel med hænderne. Det kan være svært at få øje på alle frugter. Man må som regel gå tæt på grenene og kigge på dem fra alle sider for at finde alle modne frugter. De øverste frugter kan være næsten umulige at få fat (og øje) på, når træet er over 5-6 m højt. Disse frugter falder ofte ned på jorden og bliver ædt af fugle i stedet. Det gælder derfor om at holde øje med nedfaldne frugter.
