Menu
• Indhold

Honningmelon

Cucumis melo var. Inodorus/melitensis



hel og opskåret frugt

Honningmelonen egner sig fortrinligt til en let forret med skinke, røget kød, fisk eller krabbekød. Men den milde og søde frugt kan også spises, som den er – eller bruges til dessert. Prøv evt. at marinere den i portvin eller cognac. Man mener, at melonen stammer fra Lilleasien. Der er fundet tegninger af meloner på vægmalerier fra år 2400 f.Kr. Også i Bibelen omtales de runde, saftige frugter. De honningmeloner, vi køber i danske butikker, importeres især fra Sydeuropa, Brasilien og Costa Rica.

 

Generelt

Af alle de ægte meloner er honningmelonen nok den mest velkendte herhjemme. Med sin citrongule til okkergule farve lyser den op i frugtafdelingen og virker altid tillokkende. Skallen er glat og svagt skinnende. Der findes en tidlig type med en næsten glat overflade og en sen type, hvor overfladen er mere rillet eller furet på langs af frugten. Dette årstidsmønster bliver dog brudt af, at der samtidig importeres honningmeloner fra troperne. Honningmelonens form er oftest aflang oval (æggeformet), men frugten kan også være næsten rund. Størrelsen varierer, men importerede frugter er ca. 15-20 cm i længden og 10-12 cm i tværsnit. I dyrkningslandene bliver mange frugter meget større. Honningmeloner kan her veje op til 4 kilo. Desværre eksporteres de store frugter sjældent, for jo større en melon er, desto bedre er smagen.

Honningmelon - hel og opskåret …
Honningmelon - hel og opskåret frugt
Navn: Honningmelon Latinsk navn: Cucumis …
Honningmelon - 2 hele frugter
Honningmelon - 2 hele frugter
Navn: Honningmelon Latinsk navn: Cucumis …
Honningmelon - opskåret frugt m. …

Indeni er det saftige frugtkød lyst hvidt eller lysegrønt og virker en anelse gennemsigtigt. I centrum af frugten er der et hulrum fyldt op med frø og en sirupsagtig væske. Ved halvering af frugten kan den lidt slimede masse af frø let skrabes ud med en ske. Frø og skal bør ikke spises med.

Smagen er mild og sødlig med en aroma af honning. Der findes en variant kaldet ananasmelon, hvor smag og duft kan minde mere om ananas. Frugten dukker undertiden op herhjemme uden at hverken butik eller forbruger opdager det. Den ligner til forveksling honningmelonen og kan nærmest kun kendes på duft og smag, men anvendes ellers på samme måde.

Vandindholdet er over 90%, hvilket gør honningmelon til en god slukker af tørst i de varme sommermåneder.

Som frisk frugt nydes den som regel ved, at frugten skæres i både på langs af frugten. Det er også blevet moderne at grave små melonkugler ud med en ske eller teske. Der er endda fremstillet en speciel kugleformer til at stikke melonkuglerne ud med. Smagen træder allerbedst frem, hvis frugten er afkølet. Man kan også eksperimentere ved at tilsætte lidt hvidvin, citron eller sukker. Som dessert kan frugtkødet eventuelt marineres i portvin eller cognac.

Honningmelon kan (som næsten alle frugter) kombineres med utallige frugter i frugtsalat. Det virker næsten som om melonen er skabt til at kombineres med hindbær og andre bærfrugter.

Honningmelon er den foretrukne melon til skinke (parmaskinke). Den passer også fint sammen med andet røget kød eller fisk samt krabbekød.

Frugten har et væsentligt indhold af A-vitamin og C-vitamin samt kalium.

 

Historisk

 

Historie

Honningmelon - mand i hvid skjorte

Hvor de ægte meloner stammer fra, hersker der nogen usikkerhed. Nogle mener, det må være i Asien, nærmere bestemt i Lilleasien eller Indien. Herfra stammer de første tegn på en kultur af meloner. Andre mener, det må være Afrika, hvor der findes et stort antal vilde meloner. De fleste typer af vild melon har en meget bitter smag. Alligevel må der have været nogle typer, som mennesker har kunnet lide at dyrke, hvorefter mange års dyrkning har frem- avlet melontyper uden den bitre smag.

Første gang man overhovedet hører om melon i litteraturen er i et summerisk heltedigt, hvor helten spiser en melon. i oversættelsen tyder det på, at der er tale om en cassia melon, der hører under samme gruppe som vor tids honning- melon. Det er også berettet, at der blev dyrket meloner i haverne i den gamle bibelske by Ur omkring år 2.100 f.Kr.

På gamle assyriske relieffer er der afbildet melonlignende frugter og i en gammel assyrisk liste over urter, er melon også nævnt. Dette kan understrege mistanken om, at melonen oprindeligt stammer fra Lilleasien.

Der findes dog også eksperter, der hævder, at der findes meloner på nogle egyptiske vægmalerier fra år 2.400 f. Kr.

I bibelen nævnes israelitternes tid i Egypten som tiden, hvor man kunne spise agurker og meloner.

Det menes, at grækerne dyrkede meloner omkring år 200 f. Kr. På samme tid er der beretninger fra Kina om, at man der holdt meget af melonkerner. Det understreges af, at man i 1973 udgravede liget af en kinesisk adelskvinde.

Hun var pakket ind i en kinesisk mumie bestående af 7 æsker af stigende størrelse. Det velbevarede lig, der er dateret til år 125 f. Kr., havde melonkerner i hele fordøjelsessystemet.

Romerne havde for vane at importere meloner fra besiddelserne i Lilleasien, så noget tyder på, at melonen forsvandt fra Europa med Romerrigets fald. Med maurernes (arabernes) erobring af store dele af Spanien, dukkede planten op i Andalusien i 700-tallet.

I 1400- og 1500-tallet skete der en eksplosiv udvikling for melonens vedkommende. Franske konger og adelsfolk blev helt vilde med meloner. Det er kun i Sydfrankrig, at meloner kan vokse i det fri. I resten af landet måtte frugten dyrkes under glas. Når fine folk spiste sammen, var der dynger af meloner på bordene. Derved skete der for melonen det, der er sket for utallige andre kulinariske ting: Hvad der er fint for den franske adel, er fint i resten af Europa.

Utallige melontyper er blevet fremavlet. Mange er forsvundet i tidens løb og er blevet erstattet med nye. Melonen er dog stadig en plante der er tilpasset stepper og halvørken. I Nordeuropa kom meloner i starten udelukkende fra væksthuse og mistbænke. I de senere år er lastvognstransporten dog blevet så effektiv, at det helt har udkonkurreret drivhusdyrkningen i Nordeuropa. Klimaet ved Middelhavet passer godt til dyrkningen af meloner. I vintermånederne, hvor kulden sætter en stopper for dyrkningen, træder især Brasilien og Costa Rica ind og forsyner os med honningmeloner. Der dyrkes dog stadig betydelige mængder af meloner i Holland.

 

Historien bag navnet

Navnet honningmelon har frugten fået, fordi den udsender en svagt duft af honning. Frugt kødet har en honningaroma og den flydende klistrede væske omkring frøene i hulrummet i centrum kan godt minde om flydende honning. På tysk hedder frugten det samme: Honigmelone. Internationalt kaldes den ved det engelske navn, Honey-Dew, der betyder honning-dug. Mange af sorterne stammer dog fra en ny hybrid, kaldet Goldking.

Honningmelonen har en fætter, ananasmelonen. De ligner hinanden, men ananasmelon udsender en tydelig duft af ananas og har derfor fået dette navn.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Honningmelon - plante + frugt

Fælles for alle ægte meloner er, at de vokser på en klatrende plante, hvis rødder ligger lige under overfladen.

Planten er en-årig og dør automatisk, når der bliver koldt. Bare en anelse frost gør ubodelig skade på alle grønne dele. Bladene er håndstrengede og mere eller mindre lappede.

Fra 'hoved-stammen' breder der sig ranker ud til siderne. På rankerne går der igen omdannede grene ud. De krøller sig i en spiral og er beregnet til at gribe fat i omgivelserne.

Botanisk set kaldes frugten for et bær.

 

Produkt: Juice

Honningmelon - glas med gul saft

Firmaer, der udbyder forskellige koncentrater af juice, kan også levere juice af honningmelon. Det er endnu ikke et produkt, vi kender herhjemme.

 

Klima og vækst

 

Klima

Planten er tilpasset et liv i ørken, halvørken eller steppe. Jorden skal helst være fugtig, mens luften skal være tør og solrig. Når mennesket dyrker en sådan plante, vil det automatisk betyde, at man må kunstvande de fleste steder. I Middelhavsområdet er klimaet perfekt til dyrkning med kunstvanding. Klimaet er subtropisk med en lang tør sommer. Udplantningen sker i vintermånederne eller det tidlige forår, hvor jorden stadig er fugtig. Derefter følger en periode med masser af sol.

Mange meloner dyrkes også i troperne på steder med en tørtid. Her udplantes der også i slutningen af regntiden.

I troperne dyrkes meloner ofte et stykke oppe i højderne, hvor klimaet er en anelse mere subtropisk.

 

Vækst

Honningmelon - frø i opskåret frugt

Meloner til eksport bliver altid sået af frø, der er købt ved en frø-producent. Planterne er ofte en F1-hybrid.

Det betyder, at forældrene har forskellige arveanlæg, der kombineret giver de specielle egenskaber, som man ønsker for den næste generation (F1-generationen). Men den næste generation kan rumme en masse skjulte egenskaber i generne, der er helt uden for kontrol, når de krydses med andre meloner. Frøene fra de høstede meloner er derfor ikke anvendelige til næste såning. Frugtavlerne ønsker naturligvis at få en melon- høst med ensartede frugter - og det kan kun lade sig gøre ved at købe frøene.

Inden frøene sås, bliver de lagt i vand i et halvt døgn. Derefter er det klogt at lade dem ligge endnu 12 timer i en fugtig klud. Det fremmer spiringsevnen.

Frøene bliver sået i en afstand af ca. 1,5-2 meter i en rig og porøs jord. Der bliver ofte lavet dræningsgrøfter på langs af marken, der herved bliver til en masse bølgede rækker. Frøene kan sås direkte i marken, men ofte bliver de sået i små plasticsække eller potter med to frø i hver. Efter 7-9 dage er frøene spirede og har to fuldt åbne blade. De kan nu tages ud af sækken/potten og plantes ud. Den svageste plante sorteres fra.

For at sikre, at frugterne udvikler en ensartet størrelse, bliver 'stammen' klippet over efter det femte blad.

På denne stamme udvikler der sig ranker (som på vinplanten og passionsfrugt). Tre af disse får lov til at udvikle sig. Hver af rankerne bliver så også klippet af efter ca. 13 blade.

Rankerne kan udvikle rødder, hvis de kommer i god kontakt med jorden. Derfor bruger man ofte den teknik, at man ca. 1 m fra stammen hælder lidt jord på rankerne, så de på dette punkt udvikler rødder. Det sikrer, at der kommer vand og næring ud til alle frugterne. Man kan sige at selve hovedstammen bliver aflastet.

Det er dog vigtigt, at ranker og blade får fuld sol. Rødderne skal have godt med vand, mens resten skal vokse tørt og lyst.

Honningmelon - frugt på jorden

Meloner er nært beslægtet med agurk. Denne plante kender vi fra drivhus, hvor planten ikke får lov til at kravle langs jorden, men bliver bundet op. Det samme kan man gøre med meloner. Planten udvikler spiraliserede grene, der kan hægte sig fast. Men de er ikke kraftige nok til at kunne holde frugterne. Derfor skal de ligesom agurk bindes op i snore eller støttepinde. Denne teknik bruges i drivhuse af plast eller glas, så arealet udnyttes maksimalt.

Honningmelon - drivhuse ved kysten

Dyrkning af meloner i drivhuse finder også sted langs Middelhavet. Derved kan man dyrke meloner lidt tidligere på året i forhold til meloner på friland og derved forlænge sæsonen. Kvaliteten er dog altid bedst i fuld sol.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Honningmelon - blomst

Planten udvikler sig ret hurtigt og efter kort tid dukker de første gule blomster op. Der findes typer af meloner, hvor blomsterne er tvekønnede. Mest normalt er det dog, at der på planten er hanblomster på en lang stilk og hunblomster på en kort. Hanblomster udvikler sig før hunblomsterne. Blomsterne er altid gule uanset type faktisk så findes der kun gule eller orange blomster i hele denne plantefamilie.

Planten vil fortsætte med at blomstre indtil den dør. Derfor kan man på planten se både blomster og store og små frugter.

 

Pasning

I plantagen skal jorden helst gødes og luges ret ofte, da planten er hurtigtvoksende og ret næringskrævende.

Marken skal luges ca. hver anden uge og som nævnt er det vigtigt at holde jorden fugtig ved kunstvanding.

Jorden må dog aldrig være fyldt med vand ret længe.

Jorden tilsættes jævnligt superfosfat og kalk.

Ukrudtet fjernes ofte ved sprøjtning. Der findes ikke rigtig økologisk dyrkning af meloner endnu.

Ellers består pasningen af marken mest omkring udplantningen. Her skal jorden være fri for ukrudt og jordvoldene/ dræningsgrøfterne skal laves.

I troperne, hvor der er mange skadedyr, er det nødvendigt at foretage rotation. Det betyder, at man ikke kan dyrke den samme afgrøde på jorden efter høst.

 

Høst og pakning

 

Høst

Honningmelon - frugter i sorte …

Der er stor forskel på, hvor lang tid der går, før meloner er modne. Det kan ske allerede 45 dage efter udplantning, men der kan også gå op til 4 måneder afhængig af sort og voksested.

Honningmelon - bil + folk i marken

Når et hold honningmeloner er modne, går høstholdet først marken igennem og finder de modne frugter.

Honningmelonens gruppe af frugter har ikke som de andre grupper et tegn på, at frugten er moden. Hos andre meloner end vintermelonerne (glatte meloner), afsnøres frugtens stilk automatisk. Derved forhindrer planten yderligere næringstilførsel til en moden frugt. Samtidig kan man ved disse meloner tjekke modenheden, da frugten giver efter ved et let tryk i stilkenden. Vintermeloner er tilpasset et klima, hvor kulden automatisk sætter en stopper for plantens liv. der findes dog to typer af honningmelon, en tidlig og en sen. Den tidlige er meget glat og den sene er mere furet eller rillet. Ved honningmelon kræves der lidt erfaring i at kunne se, hvornår frugten er moden.

Modne frugter klippes eller skæres af planten og lægges på jorden eller kommes i kurve. På større dyrkningsarealer ruller et langt transportbånd (der går på tværs af marken) derefter langs med marken. Langs transportbåndet har høstarbejderne så hver sin jordvold med meloner at se til. Meloner og kurve med meloner lægges derefter op på transportbåndet, der ruller ud til siden. Ved enden står mænd og løfter melonerne videre op på et traktorlad eller en lastbil, hvorefter frugterne køres til pakkestationen.

Honningmelon - 2 mænd + 2 kurve
Honningmelon - 2 mænd + 2 kurve
Navn: Honningmelon Latinsk navn: Cucumis …
Honningmelon - mange kurve
Honningmelon - mange kurve
Navn: Honningmelon Latinsk navn: Cucumis …
Honningmelon - traktor kører afsted
Honningmelon - traktor kører afsted
Navn: Honningmelon Latinsk navn: Cucumis …
 

Pakning

Honningmelon - truck + lastbil

Pakningen af honningmeloner i Sydeuropa foregår ofte i gigantiske pakkehaller, hvor der også pakkes andre sorter af meloner. Traktorer og lastbiler kommer hele tiden kørende med et læs meloner.

Ved ankomsten skal læsset først vejes. Derefter bliver størrelsen af melonerne og deres kvalitet bestemt. Leverandøren får så en seddel med disse oplysninger med hjem, da de er afgørende for, hvilken pris, der skal betales for melonerne.

Truckførere sørger for at hente kasserne med meloner fra lastbil til vejning og videre til aflæsning i pakkehallen.

Honningmelon - gule kasser og frugter

En speciel maskine sørger for at tage kasserne fra pallerne og en anden maskine tipper automatisk kasserne ud på transportbåndene.

Honningmelon - frugter renses

Derefter skal honningmelonerne renses og pudses. Det foregår også maskinelt. Enten hældes frugterne i et kar med vand eller også oversprøjtes de med vand fra dyser. Poleringen foregår som regel ved, at frugterne ruller over et ujævnt transportbånd belagt med skumgummi.

Honningmelon - 2 damer sorterer

De rensede frugter bliver derefter efterset for fejl. Det kan være brune pletter eller revner i skallen. Dårlige eksemplarer sorteres naturligvis fra.

Nu ruller honningmelonerne videre langs transportbånd for at blive sorteret efter størrelse. De allerstørste honningmeloner tages fra med det samme. De skal nemlig slet ikke pakkes i kasser. Rigtig store honningmeloner er ikke egnet til eksport. Dem vil vi af en eller anden grund ikke købe selvom de største smager bedst! Rigtigt store honningmeloner kommes i store trækasser og sælges til supermarkederne i Sydeuropa.

Honningmelon - dame med et par …
Honningmelon - dame med et par ordentlige meloner!
Navn: Honningmelon Latinsk navn: Cucumis …
Honningmelon - 5 damer og mange …
Honningmelon - 5 damer og mange meloner
Navn: Honningmelon Latinsk navn: Cucumis …

Resten bliver som sagt sorteret efter størrelse, d.v.s. det er faktisk efter vægt, men størrelse og vægt hænger jo sammen. Et transportbånd med vægtskåle ruller hen over andre transportbånd, der går på tværs. Når en melon er ud for det transportbånd, der modtager netop dens størrelse, sænker vægtskålen sig og melonen triller videre på dette transportbånd.

Langs hvert af disse transportbånd, hvor melonerne har samme størrelse, står der damer og pakker melonerne i papkasser. Kasserne kan godt have forskelligt udseende alt efter, hvilken kunde, de skal sendes til. Samtidig bliver meloner stadig sorteret af damerne i forskellige kategorier af modenhed og kvalitet.

Honningmelon - 2 damer pakker
Honningmelon - 2 damer pakker
Navn: Honningmelon Latinsk navn: Cucumis …
Honningmelon - pakkedame fra siden
Honningmelon - pakkedame fra siden
Navn: Honningmelon Latinsk navn: Cucumis …
Honningmelon - 2 damer pakker
Honningmelon - 2 damer pakker
Navn: Honningmelon Latinsk navn: Cucumis …

Honningmelon og andre glatte meloner har en kraftigere skal end de andre typer af meloner. Derfor behøves de ikke at blive pakket ligeså skånsomt som de andre typer.

Honningmelon - kølerum

Til sidst bliver kasserne samlet på paller og hæftet sammen med plast eller snore, så de ikke falder ned under transporten. Nu skal melonerne ind i et kølerum, hvor de køles ned til ca. 8°C. det er den temperatur, melonerne skal have, når de skal transporteres med lastbil.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Honningmelon - lastbil pakkes

I forhold til netmeloner og cantaloup meloner har honningmeloner en ret lang holdbarhed. Det gør den mere velegnet til eksport. Fra Sydeuropa foregå al transport dog med lastbil.

Da vi også får honningmeloner fra troperne (især Brasilien og Costa Rica), kommer der dog også honningmeloner hertil med lufttransport (air cargo). På grund af den lange holdbarhed, er det endda muligt at sende melonerne med køle- eller containerskib.

 

Opbevaring

Ved 7-10°C (og 95% RF) kan frugten holde sig i maksimalt 1 måned efter ankomsten.

I et svaleskab kan frugten holde sig i op til 3 uger.

Ved stuetemperatur er holdbarheden kun 10-14 dage.

Honningmeloner eftermodner ikke og har det største sukkerindhold, når den høstes.

Melonstykker opbevares bedst i køleskab ved 5°C.