Menu
• Indhold

Guava

Psidium guajava



2 hele frugter

Mange mennesker rynker på næsen, første gang de smager en guavafrugt. Men de fleste opdager snart, at den smager dejligt, aromatisk og eksotisk. Guava spises frisk, men bruges også til juice, is, drinks, pickles og sund slik. Den bruges også som medicin. Men det er en dyr frugt, fordi det er hårdt arbejde at dyrke den. Guava stammer fra Sydamerika, hvor indianerne dyrkede den, længe før Columbus kom til Amerika. Under 2. verdenskrig fik de allierede soldater guava-juice i deres feltrationer, fordi frugten er meget sund og fuld af gode C-vitaminer.

 

Generelt

Guava - 2 hele frugter

Når man tager i betragtning, hvor kendt og udbredt guava i virkeligheden er, så kan det virke lidt underligt, at vi nordboere ikke rigtigt kender alverden til frugten. Det skyldes naturligvis at vi først i de sidste 10-15 år for alvor er begyndt at rejse ud i verden. Desuden er det netop i den samme periode, at frugten er begyndt at komme hertil, hovedsageligt som en ingrediens i konserves og tropisk juice.

Denne spændende frugt varierer meget i størrelse, form og farve udvendigt og indvendigt. Alligevel er den let genkendelig, hvor mærkeligt det end måtte lyde!

Længden af en guava kan variere fra 3 cm til 15 cm. Det samme gælder formen, der kan være kugle- rund eller æbleformet over oval (ægformet) til pæreformet. Som regel er den dog mere aflang end rund.

Overfladen med det tynde skind er som regel mere eller mindre ru og ujævnt, men der findes også glatte frugter. Et kendetegn er det blivende bæger i spidsen. Modne frugter udsender også en karakteristisk moskusagtig lugt, der er ganske behagelig, men generende under opbevaring.

Umodne frugter er grønne, men der findes også modne, grønne frugter og lysegrønne, gulgrønne, citrongule, gulbrune og lyserøde!

Guava - hånd med frugt

Halveres frugten, stopper variationen ikke. Lige under det tynde skind ligger et lag frugtkød med en tykkelse på 2-7 mm, der er hvidt eller gulligt. Uanset hvor blødt dette lag kan være, så er det altid lidt fastere end de 4 eller 5 rum med frugtkød og små frø, der fylder frugten ud. I centrum kan der være et lille hulrum. Bedst er det at skære frugten over på tværs. så dannes der ofte et smukt mønster, der kan minde lidt om en halv citrusfrugt.

Guava - 1 halv rød + 1 halv hvid

Den inderste del af frugten med rum, frø og saftigt frugtkød, kan være hvidt, lyst gult eller lyserødt.

Hele frugten kan spises, selvom det under alle omstændigheder vil være klogest at undgå skindet.

Frøene kan virke som et forstyrrende element i det sprøde eller bløde, men saftige frugtkød. De minder meget meget om de små 'sten', der kan være i pære og især i kvæde. Frugten virker i mild grad fremmende for fordøjelsen. Det skyldes nok i høj grad de kantede, gullige frø, der er 2-5 mm lange. Der findes også sorter uden frø.

Smagen er et kapitel for sig. Normalt er den syrligt sød med den karakteristiske aroma. Der findes dog også milde, næsten smagsløse sorter samt syrlige, der mest er beregnet til konserves og juiceindustrien.

Den samlede smag har noget mystisk over sig. Den er let at genkende og lige så eksotisk som mango og passionsfrugt. Folk har prøvet at beskrive den som en pære-, kvæde-, figen-, stikkelsbær- eller jordbærsmag. Uanset hvordan man kombinerer disse frugter, så får man ikke guavasmagen. For guava har sin egen smag (en gave til menneskeheden!). Mange mennesker stiller sig noget tvivlende overfor smagen første gang, men næsten alle overgiver sig allerede anden gang.

Da guava har en af de kraftigste aromaer blandt alle frugter, bliver den anvendt til en næsten uendelig lang række af produkter i fødevareindustrien.

Frugten kan spises frisk fra hånden, kommes i frugtsalat eller laves til saft, puré, marmelade, gelé osv. osv. Det hele kan tilsættes desserter som kager (fyld), is, creme og yoghurt.

Frugtstykker og saft passer fint til drinks, punch, ja alle slags frugtdrikke. Smagen forstærkes af sukker, citronsaft og fløde.

Store grønne guavaer fra Asien bruges ofte til marmelade, gelé eller pickles. Det høje indhold af pektin (som er i alle guavaer) gør dem velegnede til syltning. Pektinindholdet daler dog i takt med stigende overmodenhed. Kineserne drysser pulveriseret tørret blomme på de friske frugtstykker, da smagen ikke er helt så kraftig i grøn guava. Andre steder i Asien dypper man frugtstykkerne i salt, chilisovs eller sojasovs.

Ligesom mennesket elsker guava, så gør frugtfluen det også. Den lægger sine æg i det tynde skind, så den lille larve kan leve af frugtkødet. Derfor kan eksportfrugter være sprøjtet med insektgift for at forhindre frugtfluen i at lægge æg. Det er derfor bedst at skrælle skindet af med en kartoffelskræller eller i det mindste skylle frugten godt. Hvis frugten er meget blød, er det bedre at halvere frugten og så grave frugtkødet ud med en ske. Larverne behøver man ikke være bange for. Eksportfrugter er som regel larvefri. Samtidig er de mikroskopisk små og har levet hele livet af guava. I øvrigt pakkes mange frugter ind i papir mens de hænger på træet i stedet for at blive sprøjtet.

Frugten har et højt indhold af C-vitamin (250 mg pr. 100 g eller højere endda 2.000 mg!). Det er 4-5 gange så højt som i appelsin og citron. Ved opvarmning halveres indholdet dog, men det er stadig mindst dobbelt så højt som hos citrusfrugterne. Indholdet er højest, når frugten er fuldmoden og daler derefter hurtigt.

Af andre stoffer med et pænt indhold bør nævnes pektin, flere B-vitaminer og Provitamin A. Desuden et pænt indhold af mineralerne fosfor, jern og kalcium samt 1 g protein pr. 100 g. Det er da pragtfuldt når noget, der er så sundt, også smager godt!

 

Historisk

 

Historie

Guava - marked

Guava stammer i naturen fra Sydamerika, men lige nøjagtigt hvor, er svært at sige.

Indianerne (der havde andet at give sig til, end at skrive om, hvad de foretog sig!) havde spredt planten over hele Latinamerika og dyrket den længe før Columbus for ca. 500 år siden (1492) kom til Amerika.

Arkæologiske fund fra Peru tyder på, at træet i det mindste har været dyrket der fra omkring år 700 f.Kr.

Allerede i 1500-tallet bragte spanierne guavaen til deres spanske besiddelser i Asien (Filippinerne).

Derefter er træet med hurtig fart blevet spredt ud til resten af den tropiske og subtropiske del af verden.

Nogle steder gik planten endda hen og blev en plage, idet den fortrængte andre planter. Det er sket bl.a. på Hawaii og Fiji Øerne. Det skyldes, at frøene, der har en god spiringsevne, blev bragt rundt af fugle.

Den største produktion af guava finder sted i Brasilien, Californien, Florida, Indien, Mexico og Sydafrika.

Guava - 2 bådsælgere

Egypten, Israel og Thailand er dog landene, der især forsyner Nordeuropa med frugterne.

 

Historien bag navnet

Navnet guava er så internationalt, at det kan forstås overalt. Det stammer fra det spanske guayaba, som frugten bliver kaldt overalt i Latinamerika. Aztekerne kaldte frugten for 'sand-frugt' eller 'sandblomme'.

Det skyldes de mange små frø i frugten.

På dansk bliver den undertiden også kaldt guave (der følger dets tyske navn) samt guavabær og guajavebær.

Dens latinske slægtsnavn Psidium bør man undgå at udtale med en kiks eller tørt stykke kage i munden. Det er det græske ord for granatæble, der har sin egen familie. Grunden til at man har knyttet dette navn til guavas slægt, skyldes nok det store antal af frø i frugterne.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Guava - træ

Planten af guava er et indtil 10 meter højt stedsegrønt træ, der deler sig i grene ved basis. Planten producerer ofte sideskud, der dog fjernes i plantager. Unge kviste er firkantede og har små hår.

Stammen er grønlig brun rødbrun med en skællet bark, der falder af i tynde flager.

Guava - frugter og blade

Bladene er let kendelige. De er modsatte, aflangt ovale eller elliptiske. Længden er 5-15 cm og bredden 3-7 cm. De skinner på oversiden, mens undersiden har små fine hår. Bladnerverne (bladstrengene) er lyse og står i tydelig kontrast til de mørkegrønne blade.

Frugterne kan kendes på de blivende bægerblade.

Guava - 2 hvide blomster

Træet har ligesom mange af sine familiemedlemmer smukke blomster med mange støvdragere.

Botanisk set er frugten et bær.

I plantager beskæres træet kraftigt og holdes derved nede i en højde af 2-5 meter.

 

Produkt: Marmelade

Det har længe været en tradition i dyrkningslandene at koge frugterne med sukker, så der fremstilles en lækker og populær marmelade. De mange frø sies fra efter kogning, da de virker forstyrrende på mange mennesker. Produktet har været en betydningsfuld industri i mange tropiske og subtropiske lande. Friske frugter har et højt indhold af pektin, der gør marmeladen fast.

Det tilsættes så igen andre produkter, som f.eks. kager og især joghurt.

 

Produkt: Konserves

Guava - 'hvide' damer

Marmelade er blot en af næsten uendeligt mange måder, som industrien konserverer frugten på.

På grund af det stor pektinindhold, kan frugten koges ekstra ind med sukker, så der fås et ekstra fast produkt, en slags pasta. I firkantede tern sælges det som en slags sund slik og kan med en god fantasi opfattes som en anden slags marcipan. Et skærefast produkt går under navnet guavaost eller gojabade. Det kommes på brød.

Guava - 'hvide' damer

Et populært produkt er tropisk frugtsalat eller tropisk frugtcocktail på dåse. Heri indgår guava som en ingrediens sammen med stykker af f.eks. ananas, mango, papaya og banan.

Som regel afskrælles de ikke helt modne frugter og skæres i små tern. Ternene dyppes ofte i kalcium eller kalium inden de bliver konserveret for at gøre dem faste.

Guava - glas

Der laves også dåser eller glas udelukkende med syltet guava.

Produkterne kan undertiden fås herhjemme i specialbutikker.

 

Produkt: Juice, saft og alkohol

Der findes ikke ret mange steder i de varme lande, hvor der ikke er en lokal produktion af guavajuice. Saften har så karakteristisk og populær smag, at den nemt kan tåle at stå alene. Under Anden Verdenskrig fik de allierede styrker guavajuice i deres ration især på grund af frugtens høje indhold af C-vitamin og hvem ved, måske var det juicen, der gav dem sejren …

Herhjemme er smagen endnu ikke så kendt og dog! Som man kan læse på kartoner af tropefrugtsaft, multi- frugtjuice (og hvad de nu hedder), så står der ofte guavajuice. Mange forbinder den eksotiske smag med passionsfrugt, der da så absolut også smager godt. Men guava har en ligeså gennemtrængende og lidt 'parfumeret' aroma, at det ligeså godt kan være den, der giver den eksotiske smag. Guava kommer til vore producenter af juice som koncentrat.

Guava ligger helt på linie med ananas, mango og passionsfrugt, når det gælder det eksotiske eller aroma i det hele taget. Derfor fremstilles der også vin og likør af saften.

 

Produkt: Farve

Bladene bruges til at farve stof. De giver en mørk farve. De indeholder garvesyre og kan samtidig bruges til garvning.

 

Produkt: Ved

Veddet er moderat i styrke og holdbart til indendørs brug. Det bruges til håndtag, skafte og andre dreje- og snedkerarbejder.

 

Produkt: Medicin

Den friske frugt bliver undertiden brugt til at kurere mavelidelser. På Filippinerne bruges vandet, som frugterne har været dyppet i, til behandling af sukkersyge.

Frugten er samtidig kendt som et godt og mildt middel mod fordøjelsesbesvær. Den samme effekt siges bladene at have. I Sydamerika tygges bladene for at dulme smerterne ved tandpine. I Indonesien koges bladene og spises som en grøntsag. (Så er man da sikker på at få en eller anden effekt af bladene!).

Blade, rødder og bark er kendt som et effektivt middel mod dysenteri.

 

Klima og vækst

 

Klima

Planten stammer fra tropiske egne, hvor den vokser godt indtil 1.500 meter over havets overflade.

Træet skal have rigeligt med vand i løbet af året, 1.000-2.000 mm, men der skal helst ikke være for kraftige regnskyl eller for høj luftfugtighed.

Guava trives bedst ved temperaturer 23-28°C, men tåler temperaturer mellem 15°C og 45°C.

Træet er plantet ud i alle tropiske og subtropiske lande og derved også ved Middelhavet. Der skal være frostfrit, selvom subtropiske guavaplanter i dvale kan tåle let frost. Ydelsen og kvaliteten bliver dog ringere, jo koldere eller fugtigere, der er. Til gengæld er den ret modstandsdygtig overfor tørke i forhold til de fleste andre tropiske frugter.

 

Vækst

Guava kan let formeres ved frø, næsten for let. Frøene spredes ofte ved fugle og planten betragtes i områder som en plage. Store arealer kan hurtigt være groet til med guava.

Frugternes kvalitet svinger dog noget, hvis der benyttes frø. Omkring 70% af frøene beholder nogenlunde træets egenskaber, så det er noget af en lodtrækning. Men frøene er spiredygtige i lang tid. Ved 8°C og tør opbevaring kan frøene holde sig i ca. 1 år. De spirer i løbet af 10-20 dage og er klar til udplantning i løbet af 6-12 måneder.

Guava - 1 blomst

Stiklinger og air layering er svære at lave, da plantedelene har svært ved at slå rødder hos mange sorter. Derfor bruger man oftest podning i formeringen.

Træet kan vokse i mange forskellige slags jord. Det virker som om rodnettet tilpasser sig jorbundstypen.

Nogle gange går rodnettet tæt ved overfladen og andre gange stikker det dybt. Planten er endda modstands- dygtig overfor et højere saltindhold i jorden.

I plantager plantes de små træer ofte ud i en afstand af 6-8 meter. Hvis området er tørt, er afstanden mindre (4-6 m).

Den bedste tid for udplantning er i starten af en regntid.

Små planter, der er formeret vegetativt, kan blomstre og sætte frugt allerede når de er et år gamle. Hvis træet er formeret ved frø, kan der gå 2-5 år. Når planterne har en alder af 5-8 år, er ydelsen høj. Denne ydelse fortsætter i 15-25 år. Guava har en levetid på ca. 40 år.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Guava - 3 blomster

Træet kan blomstre og sætte frugt hele året rundt. Det afhænger dog meget af voksestedet. Blomsterne sidder nemlig på nyudviklede sidegrene. Disse sidegrene kan i princippet dannes hele året, men styres af vækstbetingelserne. til gengæld kan mennesket også styre dannelsen ved at beskære grenene eller ved at pille bladene af træet.

Generelt kan man sige, at træet blomstrer året rundt nær ved Ækvator i indtil 1.000 meters højde. Her er det ofte nødvendigt at give træet en pause en gang imellem, for at sikre en ordentlig frugtkvalitet.

Længere væk fra Ækvator, som f.eks. Sydindien, blomstrer træet 3 gange om året, hvorimod der i Nordindien 'kun' kommer blomster 2 gange årligt. I subtroperne følger planten så årets gang, med blomstring om foråret og høst om efteråret.

De smukke hvide blomster er 2-3 cm i diameter. Blomsterne sidder tæt ind til grenene, enkeltvis eller i klaser på 2-3 stykker. Botanisk set er de oversædige. Det blivende bæger har 4-6 lapper. Blomsterne har 4-5 kronblade samt mange støvdragere, der er 1-2 cm lange og drysser ned efter bestøvning. Pollen og støvfang er frugtbare i ca. 2 dage. Nogle planter er selvbestøvende, andre skal krydsbestøves og kan der i nogle tilfælde dannes frugter uden bestøvning.

Guava - 1 blomst
Guava - 1 blomst
Navn: Guava Latinsk navn: Psidium guajava …
Guava - efter bestøvning
Guava - efter bestøvning
Navn: Guava Latinsk navn: Psidium guajava …

Fra blomstring til høst går der ca. 3 måneder i troperne og op til 5 måneder i subtroperne.

 

Pasning

Guava - busk og kvinde

Guavatræet og frugten kræver megen pasning i forhold til mange andre frugttræer. I plantagen skal jorden helst gødes og luges ret ofte, da planten er hurtigtvoksende og ret næringskrævende. Der bliver luget i en ring omkring træet mindst hver tredje måned.

Guava - gren med air layering

Træet har en tendens til at sende grene ned mod jorden. De kan bruges til formeringen ved air layering, da de lettere slår rødder. Podeplanten, der oftest også er guava sået ved frø, har samme tendens. Derfor skal de første ca. 60 cm af stammen jævnligt efterses for uønskede grene.

Lige over dette punkt vælges 4 grene ud, der går i hver sin retning og vokser skråt opad. Andre grene klippes væk. Derved bliver stammen delt ud i 4 hovedgrene. Grenene bliver ofte bundet og støttet til at vokse i den retning, der ønskes.

Guava - beskåret gren

I plantager er guava en plante, der ofte beskæres. Derved bliver lyset fordelt ud på hele planten. Frugterne bliver større og tidspunktet for modningen kan styres, da kraftig beskæring automatisk giver planten en pause i blomstringen. De bedste frugter fås nemlig i en tørtid. Samtidig er det netop de nye skud, der blomstrer og giver frugt.

Træet bærer mange frugter og det er nødvendigt at fjerne nogle, mens de er små, så resten kan få en ordentlig størrelse. De frugter, der får lov at blive, bliver i mange plantager pakket ind i plast eller papir som beskyttelse mod skadedyr og til dels også sollys. I områder, der ligger længere væk fra Ækvator, er der tydeligere en sæson, hvor der er mange frugter. Ved at pakke frugterne ind, modnes frugterne lidt langsommere. Derved kan ejeren strække sæsonen og få en højere pris for frugterne. For meget sollys kan også skade frugtens overflade.

Guava - mange frugter
Guava - mange frugter
Navn: Guava Latinsk navn: Psidium guajava …
Guava - hånd ved frugt
Guava - hånd ved frugt
Navn: Guava Latinsk navn: Psidium guajava …

Indpakkede frugter er selvfølgelig sværere at efterse, så man kan roligt sige, at guava kræver meget arbejde i en plantage. Det spiller så igen ind på prisen for frugten.

Jo nærmere man kommer Ækvator, desto flere skadedyr findes der, som kan angribe planten. Det er især i regntiden, at planten angribes af små svampe og insekter. Frugtfluer er dog den værste fjende for plantageejeren.

 

Høst og pakning

 

Høst

Guava - mand plukker

Når planten er lidt over et år gammel (frøplanter 2 år), kan de første frugter høstes. Der går dog endnu et par år, før træet yder godt.

Det mest normale er, at frugten plukkes med hånden. Nogle gange klippes stilken dog over med en tang. Det er især, hvis frugterne er helt modne.

Frugter til eksport plukkes før de er helt modne og farven kun lige er skiftet til blegt grøn. Derved undgås angreb fra frugtfluer. De lægger nemlig først æg, når frugterne er bløde. Desværre er smagen bedst, når frugterne har fået lov til at modne færdig på træet. Det betyder i de fleste tilfælde, når frugten er begyndt at blive gul. Men derefter er holdbarheden kort og modne frugter er meget sarte overfor pakning og transport.

En god plantage med guava giver 25-50 tons frugt pr. ha om året. På Hawaii er det endda lykkedes at komme op på 100 t pr. ha om året.

 

Pakning

Selvom frugterne sjældent skinner, når de hænger på træet, så er eksportfrugterne ofte blanke. Det skyldes, at guavaerne bliver pudset med en klud for at fjerne skidt og støv. Derved bliver de samtidig poleret og ekstra flotte.

Guava har næsten altid sit eget rum eller 'lomme' i pakken. Før de bliver afsendt er de stadig meget hårde.

Men under transporten modnes de langsomt og bliver mere og mere sarte og derved følsomme overfor selv lette tryk og stød.

I Thailand pakkes frugterne ofte ind i et beskyttende net. Derefter vikles frugt og net ind i plastfolie. Guava er kendt for at udsende en kraftig duft. Antallet af frugter til Europa er ikke så stort. Frugterne bliver købt engros på store frugtmarkeder.

Guava - marked

Mindre frugter sælges som regel på det lokale marked.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Da guava har en kort holdbarhed, kommer den kun hertil med luftfragt (air cargo).

Frugterne høstes før de er helt modne og eftermodner under transporten. Derfor skal de sælges meget hurtigt efter ankomsten.

 

Opbevaring

Når guava først er modnet færdig, har den en kort holdbarhed.

Ved 7-10°C (og 90-95% RF) kan frugten holde sig i ca. 3 uger efter ankomsten.

I en plasticpose i køleskabet (et svaleskab er bedre) kan frugten holde sig i ca. 2 uger.

Ved stuetemperatur er holdbarheden kun 3-5 dage.

Guava udsender ved modenhed en kraftig moskusagtig lugt, der kan virke irriterende under opbevaringen.