Menu
 

Generelt

Grapefrugt - mange hele + 1 halv

Grapefrugt er ligesom f.eks. durian og oliven en frugt, der kan dele menneskeheden op i 2 grupper. Enten elsker man den eller også smager den forfærdeligt. Det skyldes bitterstoffet naringin, der er meget sundt, men ikke tiltaler alle. Børn har især svært ved at kunne lide denne frugt, selvom nogle børn elsker frugten med eller uden sukker. Med alderen forandres smagsoplevelsen, men nogle voksne kan stadig ikke lide frugten. Nogle vil endda slet ikke prøve at smage frugten, sikkert af frygt for at genopleve 'traumet' fra barndommen.

Grapefrugt - 2 hele

Grapefrugt er en næsten rund frugt med en diameter på 8-15 cm. Farven er svagt grønligt gul eller lysegul hos hvid grapefrugt. Det kan en rød grapefrugt også være (sorterne Burgundy og Thompson eller Pink Marsh), men er som regel rødligt gul og har eventuelt røde kinder.

Overfladen er jævn, men svagt nopret. Den er fra naturens side halvblank, men frugterne skinner ofte flot på grund af overfladebehandling i pakkeriet (citrashine). Skrællen kan have en tykkelse på mere end 5 mm. Grapefrugt er vanskelig at pille. Derfor halveres frugten ofte.

Indeni ligger frugtkødet i 10-14 segmenter med en blegt gul farve i hvid grape. Der findes også sorter med en svagt rød farve, der i fagsproget kaldes pink eller rosé grapefrugt. Endelig findes der nu sorter med en kraftigere rød farve, kaldet rød grape. Man skulle tro, at denne røde farve var den samme som i blodappelsin og var opstået under samme klimaforhold. Det er dog ikke tilfældet. Den røde farve i grapefrugt består af stoffer kaldet karotin (som bl.a. kendes fra gulerod) og især lycopin. Mellem skræl og frugtkød ligger et svampet hvidt væv, kaldet albedo. Denne albedo går også som en hvid streng i centrum på langs af frugten. Hvis frugten skæres over på tværs, kommer en halvdel til at ligne et cykelhjul. Hvert segment holdes sammen af et gennemsigtigt fast væv. Indeni segmentet (en båd) ligger saften i aflange 'sække' af et ligeledes gennemsigtigt væv. Hvert segment kan indeholde et til flere frø eller slet ingen. Nogle sorter indeholder mange frø, men frugter i handelen indeholder som regel 0-5 hvide frø.

Grapefrugt - 1 halv hvid grape
Grapefrugt - 1 halv hvid grape
Navn: Grapefrugt Latinsk navn: Citrus paradisi …
Grapefrugt - 1 halv pink grape
Grapefrugt - 1 halv pink grape
Navn: Grapefrugt Latinsk navn: Citrus paradisi …
Grapefrugt - 2 halve røde
Grapefrugt - 2 halve røde
Navn: Grapefrugt Latinsk navn: Citrus paradisi …

Smagen af grapefrugt er både syrlig, sød og en anelse bitter (eller skrap). Smagen forandres alt efter, hvilke klimatiske forhold, frugten er dyrket under. Generelt anser man de rødlige sorter som mere aromatiske og mindre bitre.

Grapefrugt er først og fremmest en fortræffelig frisk frugt. I de engelsktalende lande spises grapefrugt ved morgenbordet. Frugten halveres og frugtkødet graves ud med en teske. Der findes også en speciel grapefrugtkniv. Den er buet i spidsen og har takker på begge sider. Med denne skærer man ned langs segmenterne, hvorved disse kan vippes op med en teske. Til formålet kan man naturligvis også bruge en almindelig kniv. Ovenpå den halve frugt kan der drysses sukker. I asiatiske lande bruger man ofte salt, der efter sigende kan ophæve den bitre smag.

Som dessert kan den halve frugt også overhældes med eksempelvis rom, cognac eller muskat (hedvin).

Den kan også blandes i frugtsalat eller grøn salat. Grapefrugt indgår i flere opskrifter med fjerkræ.

Frugterne kan også halveres og presses til saft i en citronpresse. Derved får man sin egen saft, der ofte blandes med anden saft til en forfriskende alkoholfri drik.

Frugten har et højt indhold af C-vitamin (32-62 mg pr. 100 g) samt et højere indhold af A-vitamin end de andre citrusfrugter. Foruden E-vitamin og B-vitaminer er der også et betydeligt indhold af mineralerne fosfor, jern, kalium, kalcium og magnesium.

Mens appelsin indeholder et sødestof (glucosid) kaldet hesperidin, så er det i grapefrugt erstattet med et bittert, men sundt glucosid kaldet naringin. Den bitre smag kommer samtidig fra stoffet limonin. Den, der ved en fejltagelse er kommet til at tygge på en kerne fra en citrusfrugt, ved hvor bitter limonin i store mængder kan smage.

 

Historisk

 

Historie

Grapefrugt - 3 gule frugter

Grapefrugt har en noget speciel og kort historie i forhold til sin nuværende udbredelse og berømmelse. Man mener, at frugten er opstået på øen Barbados i Caribien omkring 1750. Man anser, at baggrunden for begivenheden må være nogle frø af pomelo, som den engelske Kaptajn Philip Shaddock sandsynligvis bragte til øen omkring 1649-96 fra Ostindien. Andre beretninger peger på Jamaica som stedet for frugtens oprindelse.

Det var dog først i 1823, at frugten for første gang blev omtalt. På dette tidspunkt var frugten lokalt kendt under navnet 'den forbudne frugt' ligesom et vist æble i paradisets have. Derfor fik frugten i 1830 det videnskabelige navn Citrus paradisi.

Grapefrugt - 2 frugter og grene

Nogle hælder til den opfattelse, at de nye vækstbetingelser for pomelo i Caribien var grundlaget for, at grapefrugt blev skabt som en mutation af pomelo. Planten stammer jo fra Sydøstasien, hvor klimaet er helt anderledes. I så fald er grapefrugt bare en varietet af pomelo og slet ikke en selvstændig art.

Andre mener, at grapefrugt er opstået som en krydsning mellem pomelo og appelsin. Derved skulle frugten være en hybrid. Et argument imod dette er at frø fra grapefrugt ikke deler sig i 2 grupper med træk fra henholdsvis pomelo og appelsin. Men løsningen får dog foreløbig lov til at ligge hen i det uvisse. Så er der da lidt til fremtiden at forske i.

Grapefrugt blev bragt til Florida i 1830 af franskmanden, Grev Odette Philippe, som slog sig ned i Tampa Bay. Det var dog først i 1885, at man for alvor begyndte at sælge grapefrugt i USA udenfor Florida.

Alle sorter af grapefrugt kan spores tilbage til træerne, der blev plantet i Florida. Greven delte rundhåndet ud af frøplanter til naboerne og én af dem blev til sorten Duncan. Det var først i 1892, at sorten fik navnet Duncan efter avleren A. L. Duncan. Det skyldtes, at en anden sort fik navnet Marsh det samme år. Sorten blev opkaldt efter C. M. Marsh, der avlede planten efter en frøplante (omkring 1860) af et Duncantræ. En tredje sort, Walters dukkede op i 1887 på samme måde. Det er dog kun sorterne Duncan og Marsh, der dyrkes rundt omkring som såkaldte hvide grapefrugter. Nyere sorter er nemlig alle pigmenterede (mere eller mindre røde i frugtkødet).

Pigmenteringen (den røde farve i frugtkød og evt. på skræl) dukkede op omkring år 1900. Den første pigmenterede sort hed Foster. Den er en forædling af Walters. Den næste (1913) hedder Thompson eller Pink Marsh, fordi den er en forædling af Marsh. Fra disse 2 pigmenterede sorter har man så fået nye sorter. Mange sorter er først fremkommet for få år siden ved hjælp af radioaktiv bestråling af frø.

Grapefrugt fik et fremstød i USA under børskrakket i 1929. Her kunne man få gratis grapefrugt mod aflevering af kuponer. Sjovt nok kogte mange frugterne, da de ikke anede, hvad frugten skulle bruges til.

De første grapefrugter kom til Europa efter Anden Verdenskrig, hvor europæerne efterhånden havde stiftet bekendtskab med den frugt, som amerikanerne spiste til ethvert måltid. Der blev dog bragt planter til Europa allerede i 1910, men dyrkningen er først kommet rigtig i gang i de senere år.

Historisk set har fremstillingen af grapefrugtjuice haft stor betydning for udbredelsen af grapefrugt. Det lyder måske overraskende, men det er sikkert endnu mere overraskende, at hele juiceindustrien nok må siges at have sine rødder i fremstillingen af grapefrugtjuice.

Grapefrugt - blå dame pakker

Ved Middelhavet dyrkes grapefrugt til eksport især i Israel, Cypern, Tyrkiet og Spanien, men dyrkningen foregår også i Algeriet, Egypten og Marokko. I den store verden eksporteres der fra Florida (USA), Argentina, Brasilien, Cuba, Belize, Jamaica, Trinidad og Tobago, Honduras, Mexico, Kina og det sydlige Afrika (Sydafrika, Mocambique og Swaziland). Størstedelen af vore frugter kommer dog fra Israel og Florida.

 

Historien bag navnet

Grapefrugt kommer af det engelske grapefruit, der oversat betyder druefrugt eller vindruefrugt. Mange gange kalder vi også frugten for grape, der jo altså på engelsk betyder drue eller vindrue. Derfor kan vi godt blive lidt forvirrede, når der på engelsk tales om grape. Inde i hovedet ser vi en stor grapefrugt med en lidt bitter smag, der slet ikke passer ind i snakken om f.eks. vin.

Der hersker nogen usikkerhed om, hvorfor frugten egentlig hedder 'druefrugt'. Nogle mener, det må være fordi, at frugtsmagen minder om vindruens smag. Her må der vist være tale om en meget speciel drue der samtidig må siges at være temmelig stor! John Lunan skrev i sin tid i bogen 'Hortus jamaicensis', at der fandtes en ny frugt på jamaica, der smagte som druer. Om det så lige er grapefrugt, der fortælles om, melder historien intet om. Andre mener, det skyldes, at grapefrugter ofte hænger i klaser ligesom druer. Faktisk hænger frugterne i grupper, der kan minde om klaser. Da frugterne yderligere er tunge, kommer grenene til at hænge nedad som stilke i 'klasen'.

I Caribien, hvor frugten stammer fra, var den lokalt kendt under navnet 'den forbudne frugt'. Derfor fik den i 1830 det latinske navn Citrus paradisi.

På fransk og spansk hedder frugten pomelo. Dette giver anledning til nogen navneforvirring, da en noget større citrusfrugt jo også hedder pomelo. Der er dog en grund til dette navn, da mange anser grapefrugt for at være opstået som en mutation af pomelo.

Herhjemme deles grapefrugt op i 2 varianter, hvid og rød grape. Internationalt deles rød grape dog yderligere op i pink (eller rosé) og red (rød) grapefruit. Hver gruppe har sine sorter, der så kan være nævnt på kasserne eller butiksskiltene herhjemme:

Til hvid grape regnes: Duncan og Marsh (eller Marsk seedles). Duncan har som regel mange frø, mens Marsh kaldes seedles (kernefri), fordi frugten har 0-5 frø.

Til pink eller rosé grape regnes: Ruby Red (eller Redblush), Henderson og Ray Ruby. Alle sorterne kaldes i det sydlige Afrika for Rosé undtagen Ruby Red, der også kaldes for Yarden Red. De er alle opstået fra sorten Thompson (Pink Marsh).

Til rød grape regnes: Burgundy, Rio Red, Flame og Star Ruby. Star Ruby kaldes i Israel for Sunrise.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Planten af grapefrugt er et 10-15 m højt, stedsegrønt træ. I plantager bliver det dog sjældent mere end 5-6 m højt, da det ellers ville være svært at plukke de øverste frugter. Det har ofte en mat gråbrun bark på stamme og grene. Mange frugter hænger inde bag den tætte busk. Det skyldes frugternes vægt, der tynger grenene nedad. Træet har en afrundet top og er tæt besat med blade. De spredte blade er mørkegrønne og svagt skinnende, hvorimod unge blade er lysere og blanke. Bladenes størrelse varierer fra 7-15 cm i længden og 4-8 cm i bredden. Bladets form er oval. Bladranden er ofte svagt takket. Hos citrusfrugterne er der 2 vinger på bladstilken og torne på grenene (især på de nederste grene). Hos grapefrugt er vingerne på den 1-3 cm lange bladstilk brede og gør bladstilken omvendt oval. Tornene er fåtallige og som regel bløde.

Grapefrugt - 2 rækker træer
Grapefrugt - 2 rækker træer
Navn: Grapefrugt Latinsk navn: Citrus paradisi …
Grapefrugt - grene og frugt
Grapefrugt - grene og frugt
Navn: Grapefrugt Latinsk navn: Citrus paradisi …
Grapefrugt - blade og ca. 6 frugter
Grapefrugt - blade og ca. 6 frugter
Navn: Grapefrugt Latinsk navn: Citrus paradisi …

De smukke og velduftende hvide blomster sidder enkeltvis eller (oftere) i små klaser på grenene.

Grapefrugt - 3 frugter i sol

Botanisk set er frugten et bær.

 

Produkt: Konserves

I USA syltes stykker af grapefrugt i en sukkerlage og sælges som konserves i glas eller dåse. Det er dog et amerikansk produkt, beregnet til hjemmemarkedet og produktet finder sjældent vej til Europa. Produktionen startede allerede i 1912, men spiller i dag en ringe rolle i forhold til grapefrugtjuice. Produktionen af grapefrugtjuice startede dog som et biprodukt (afdrypningen) fra konserveringen.

 

Produkt: Juice

Grapefrugt - juice

I USA og Mexico er der en temmelig stor produktion af grapefrugtjuice. Det gælder både rød grape og hvid grape. Her skal man dog som dansker være opmærksom på, at grape juice er druesaft! Den internationale betegnelse er grapefruit juice.

De fleste herhjemme vil nok opfatte grapefrugtjuice som et produkt, man lige er startet på at lave, hvor appelsinjuice virker som om det har eksisteret siden tidernes morgen. Dette er ingenlunde tilfældet. Faktisk så kan man godt betragte grapefrugt som grundlaget for hele den moderne juiceindustri.

I 1920'ernes USA startede produktionen af grapefrugtjuice ligeså langsomt op. Det er der 3 grunde til. For det første så anså man grapefrugt for at være den nemmeste frugt at fremstille juice af. For det andet så kunne denne juice på dette tidspunkt bevare smagen meget længere end juice af andre citrusfrugter. Den tredje grund var, at dyrkningen af grapefrugt steg så voldsomt i USA i disse år, at det blev nødvendigt at kanalisere noget af overskudsproduktionen over i juiceindustrien. I perioden 1930-46 førte produktionen af grapefrugtjuice over alle andre citrusfrugter. Det var først efter Anden Verdenskrig, at produktionen af frossen appelsinkoncentrat vendte dette billede til appelsinens fordel.

Det hele startede med afdrypningen af saft fra konserveringen af grapefrugt-stykker, med juice som et biprodukt. Derefter gik man over til at bruge frugter, der var beskadiget under høsten eller bare grimme frugter, der var svære at sælge. Efterhånden kom der dog normer for fremstillingen. Den moderne produktion i dag er derfor baseret på frugter, der i stort omfang er dyrket til dette formål. Til juicefremstillingen gør det ikke noget, at frugterne har mange frø, hvis bare frøene ikke går i stykker og giver smag til saften.

På store fabrikker fremstilles juice af grapefrugt på samme måde som størstedelen af appelsinjuice. Først vaskes frugterne grundigt, så snavs og mikroorganismer ikke blandes i saften. Derefter sorteres de dårlige frugter fra. Nu skal frugterne sorteres efter størrelse, da saftpresserne er indstillet efter en bestemt størrelse. Man kan opfatte maskinerne som utallige hænder, der skærer frugterne (halverer) over, hvorefter en sværm af citronpressere presser saften ud.

Ældre saftpresser (ekstraktorer) halverer først frugterne, hvorefter et roterende stempel presser saften ud.

En enkelt ekstraktor klarer 350-400 frugter i minuttet. Em moderne ekstraktor fjerner skrællen og presser den hele frugt i samme proces. Denne maskine klarer let 500 frugter i minuttet.

Ved grapefrugtjuice er problemet de bitre stoffer, der sidder i de yderste cellevægge og det hvide lag (albedoen) samt olien, der sidder i skrællen. Under presningen kommer de bitre stoffer uundgåeligt med og gør saften endnu mere bitter. Derfor er behandlingen af saften en kompliceret affære.

Saften bliver i første omgang filtreret for pulp og frø. Dette produkt kan inddampes og bruges industrielt til fremstillingen af grapefrugtsmag, der igen bruges i saftdrikke, is, desserter og lignende. Saften skal derefter have fjernet noget af den bitre smag og olien. Det sker ved bestemte temperaturer og tidsrum, hvor disse stoffer udskilles fra saften uden at smagen i saften går tabt. Samtidig pasteuriseres saften, så mikroorganismer ikke trives i saften og forandrer smagen.

Nogle steder tilsætter man sukker til saften for at gøre smagen mildere, eller man tilsætter enzymer (naringinase og glucosidase), der omdanner det bitre stof naringin til et smagsløst stof kaldet naringenin, der i forvejen findes i grapefrugt.

I lang, lang tid var produktionen af grapefrugtjuice baseret på hvide grape, da farvestofferne i rød grape har en tendens til at ende med at blive en brun 'plumret' saft. Samtidig sidder den svage mængde af de røde farvestoffer, karotin og lycopin, i pulpen. Derved vil rød juice næsten altid blive mere bitter i smagen. Det er først de senere år, at man har fået kontrol over den røde farve og smagen.

Nu udbydes juice af grapefrugt i 3 varianter, der på engelsk hedder grapefruit juice samt pink og red grapefruit juice. I lang tid var der i overvejende grad tale om såkaldt single strength juice, det vil sige ren, ufortyndet juice. Nu fås produkterne også som koncentrat, der så senere får tilsat vand. Først i starten af 1980'erne blev produkterne fremstillet i lige store mængder.

Grapefrugt har perioder af året, hvor de modne frugter indeholder flere bitterstoffer. Derfor blendes (sammenblandes) forskellige safter ofte for at give en mere ensartet smag.

 

Produkt: Foder

På fabrikker, der fremstiller juice, bliver der en masse organisk materiale tilovers fra produktionen. Det er især skrællen, men også det hvide kød mellem segmenterne af frugtkød samt en del pulp. Dette bliver til sidst inddampet og presset sammen til foderpiller. Disse bliver solgt videre til fabrikker, der fremstiller forskellige former for dyrefoder. Foderpillerne i sig selv smager aldeles forfærdeligt og må blandes sammen med andet mad.

Andre steder undgår man inddampningen og sælger resterne direkte som kvægfoder.

 

Produkt: Olie

Af skrællen kan man ved centrifugering udvinde grapefrugt-olie, der bl.a. giver grapefrugtsmag.

 

Klima og vækst

 

Klima

Grapefrugt stammer fra troperne, hvor den trives i lavlandet og op til 800 meters højde. Det spiller ikke nogen rolle for væksten, om klimaet er fugtigt eller tørt, men grapefrugt kræver mere varme end f.eks. appelsin. Klimaet spiller derimod ind på smagen. Frugter, der dyrkes i halv-tropiske områder med sommeregn (Texas, Florida og Sydafrika), er mindre bitre i smagen og er samtidig saftigere og sødere. I varmt subtropisk klima med en tør sommer, som kan findes ved Middelhavet, har frugterne en tendens til en tykkere skræl, mindre sødme samt mere syrlighed og bitterhed.

Forvildede citrustræer trives fint i lysninger og langs floder i regnskove, hvor jordbunden er fugtig, men luften ikke alt for fugtig. Træer, der vokser i skygge får dog næsten ingen frugter. Derfor dyrkes grapefrugt i plantager altid i fuld sol.

Grapefrugttræer kan tåle let frost, men træets vækst stopper ved temperaturer under 13°C. Det samme sker, når temperaturen overstiger 38°C. De optimale dagtemperaturer ligger på 25-30°C.

Den røde farve (pigmentering) i nogle sorter skyldes et rødt farvestof kaldet lycopin samt en del karotin. I blodappelsiner skyldes den røde farve anthocyanin, der kun viser sig, hvis frugterne har været udsat for en længere periode med kulde. Ved grapefrugt er den røde farve også variabel, men kræver i stedet en længere periode med varme. Rød grape har derfor kun en kraftig rød farve, når den dyrkes under klimatiske forhold, der minder om forholdene i Florida og Texas.

Alle citrustræer kræver 120-160 mm regn i de varme måneder. Kunstvanding er derfor næsten altid nødvendigt i plantager.

 

Vækst

Grapefrugt - vue over plantage

Grapefrugt kan både formeres ved frø og podning, men frøplanter skal først gennemgå en ungdomsperiode på op til 8 år, før planterne blomstrer. Podede planter blomstrer derimod i en alder af 2-3 år.

I en grapefrugtkerne vil der ofte være flere kim. Det kaldes for polyembryoni og betyder for grapefrugt, at der ofte dukker 2-3 planter op, hver gang man sår ét frø.

Men frøplanter giver få frugter. Derfor bruges grapefrugt sjældent som podeplante for andre citrusfrugter. Grapefrugt podes næsten altid over på en citrusplante, der er modstandsdygtig overfor plantesygdomme og samtidig passer til stedets klima og jordbundsforhold. Ydermere behøver man ikke at vente så lang tid, før de første frugter dukker op og så kommer der flere af dem. Frøformering bruges derfor næsten udelukkende, når en sort skal 'renses' for plantesygdomme. Det er især virus, der ved podning bliver ført fra moderplanten over i den nye plante.

Podeplanten kan udover at beskytte imod visse plantesygdomme også påvirke plantens og frugtens form samt frugtens smag.

Den mest anvendte form for podning kaldes for okulering. Lige over hvert blad sidder et lille hak. Dette kan senere udvikle sig til en ny gren. Ved citrusplanter starter man derfor med at fjerne bladene fra en kvist og derefter skære sådan et hak ud. En lille strimmel af barken skal også skæres med.

Ved grapefrugt er podeplanten ofte sure appelsiner (Citrus aurantium), samt krydsninger mellem citron og appelsin (Troyer) eller citron og pomelo (Swingle), der er formeret ved frø. Nogle steder må man bruge andre citrusplanter på grund af manglende modstand overfor specielle plantesygdomme. Disse planter giver dog den bedste smag i frugterne. En podeplante skal være ca. 8 mm tyk og have brun bark, hvis podningen skal lykkes.

Nu skæres en tilsvarende strimmel af podeplanten, der så skal erstattes med podningen. Man kan også skære et kors i barken, krænge barken lidt ud og så indsætte strimmelen. Når den tynde strimmel er sat fast, bindes der bånd rundt om den tynde stamme over og under knoppen. Derved tvinges podeplanten til at tage imod dette fremmedlegeme.

Grapefrugttræer plantes ud i en afstand af 7 m. De kommes i et hul, der er 30-50 cm på alle led. I bunden lægges en god portion gødning. Hullet fyldes op med jord, der rager ca. 10 cm over jordens overflade. Det gøres for at være sikker på, at rødderne forbliver dækket, når jorden synker sammen. Hver plante skal have ca. 10 l vand om ugen.

Grapefrugt vokser normalt i sandjord, men trives også fint i veldrænet tung lerjord.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Grapefrugt - hvide blomster

I princippet kan citrustræer blomstre ca. 5 gange om året, fordi træet har vækstperioder af 4-6 ugers varighed. Dette sker dog kun i tropernes lavland. Herved kan blomster hænge i nærheden af frugter med forskellig størrelse. I subtroperne sker blomstringen om foråret, hvor den er sat i gang af store mængder regn samt kulde.

De smukke hvide blomster kan sidde enkeltvis, men sidder som regel i klaser på nye skud. Når blomsterne sidder i klaser, er den øverste blomst størst. Den åbner sig også først. Derefter åbner den nederste blomst sig, hvorefter blomstringen foregår nedefra og opefter.

En blomst bliver 4-5 cm i diameter. Blomsten er 5-tallig, det vil sige at antallet af støvdragere og bæger- og kronblade er delelige med 5. Som hos de andre citrusfrugter er de 5 kronblade hvide. De 20-25 støvdragere er også hvide, men ender ligesom frugtanlægget i en orange kugle. Blomsten er tvekønnet.

Efter bestøvning går der 10 måneder eller mere, før frugterne er klar til høst afhængig af voksested. I tropisk lavland nær ved Ækvator bliver frugterne dog modne i løbet af 8-9 måneder.

 

Pasning

Grapefrugt - træer og blå himmel

Grapefrugttræer kræver nogen pasning. Planten kræver meget vand og der må jævnligt kunstvandes. Plantagerne ligger derfor ofte i nærheden af et vandløb eller en dæmning, hvorfra der kan pumpes vand hen til plantagen (ofte via store rørledninger). Alle citrustræer har også brug for store mængder af kunstgødning. Det afsløres lynhurtigt som farveskift på bladene, hvis bare et enkelt mineral mangler. Til gengæld går der lang tid, før bladet får sin normale farve igen, efter tilsætning af gødning.

Under hele opvæksten og efter høst bliver træet beskåret. Derved får træet solide grene til at bære frugterne på, træet bliver holdt i en højde, der er nem at høste i og så får træet en jævn og afrundet form.

 

Høst og pakning

 

Høst

Grapefrugt - kasser med gule frugter

Når en podet plante er mellem 2,5 og 3,5 år gammel kan de første frugter høstes.

En grapefrugt eftermodner ikke, da den ikke indeholder stivelse som så mange andre frugter. Frugten er derfor allerbedst, lige når den bliver høstet.

Modenhed bestemmes ofte ud fra saftens indhold af sukker og syre. Erfarne avlere kender dog høsttidspunktet fra tidligere år. Mange sorter af grapefrugt kan bevare modenheden længe på træet. Derved kan høsten fordeles ud på en længere periode. Men høstes frugterne sent, vil der kun komme få frugter i næste sæson.

Man høster normalt grapefrugt med en speciel tang. De kan også plukkes, men det skal gøres med en speciel håndbevægelse, da skrællen ellers kan blive rykket i stykker. I de fleste plantager har høstarbejderen en skuldersæk til at bære de store og tunge frugter i. Når sækken er fyldt op, må han bære den hen til et samlingssted, hvor frugterne hældes over i store kasser. Bunden af sækken kan så løsnes, når frugterne skal hældes over i kasser. Grapefrugt hænger ofte inde mellem grenene, hvorved høstarbejderen må rende rundt inde i 'buskadset'. I plantager, hvor træerne er høje, må man bruge en stige til de øverste frugter.

Grapefrugt - mand høster
Grapefrugt - mand høster
Navn: Grapefrugt Latinsk navn: Citrus paradisi …
Grapefrugt - mand hælder frugt
Grapefrugt - mand hælder frugt
Navn: Grapefrugt Latinsk navn: Citrus paradisi …
Grapefrugt - mange frugter

De høstede frugter kan se mystiske ud i forhold til frugterne i butikken. Det skyldes at de endnu ikke er blevet renset.

Grapefrugt - traktor

Når dagens høst er overstået, køres kasserne med grapefrugt over til pakkehallen i en lastbil eller traktor.

Den årlige ydelse er f.eks. i Florida på hele 40 t pr. ha.

 

Pakning

Grapefrugt - mange kasser

Pakningen af grapefrugt foregår ofte i store pakkehaller. Mange steder har avlerne slået sig sammen i et kooperativ om pakning og eksport. Ellers er der tale om store firmaer, der opkøber frugter fra forskellige avlere, for derefter at sælge dem videre under deres navn.

Grapefrugt - blå mand og kasser

Inden selve pakningen begynder, bliver høsten vejet. Kasserne bliver forsynet med navnet på avleren, vægten af grapefrugterne og kvaliteten.

Pakningen af grapefrugt er i det store og hele den samme som for alle citrusfrugter. Mange pakkehaller er da også beregnet til at kunne pakke forskellige citrusfrugter.

I første omgang skal frugterne hældes ud på transportbånd, der fører dem hen til et bassin. Frøst står der dog et hold damer og sorterer de dårlige eksemplarer fra. I varmt vand og sæbe bliver de nu vaskede. Nogle steder spules frugterne bare med vand fra dyser.

Grapefrugt - kasser tippes
Grapefrugt - kasser tippes
Navn: Grapefrugt Latinsk navn: Citrus paradisi …
Grapefrugt - dame sorterer
Grapefrugt - dame sorterer
Navn: Grapefrugt Latinsk navn: Citrus paradisi …

Derefter skal frugterne poleres. Det foregår ved, at frugterne ruller over et ujævnt lag (ofte skumgummi), hvorved frugterne hele tiden triller rundt. På dette tidspunkt får størstedelen af alle citrusfrugter sprøjtet et beskyttende lag på sig. Dette består som regel af et lag voks, der indeholder en svag gift (thiabendazol). Laget skal beskytte imod rådangreb.

Grapefrugt - mange frugter på skumgummi
Grapefrugt - mange frugter på skumgummi
Navn: Grapefrugt Latinsk navn: Citrus paradisi …
Grapefrugt - grøn maskine
Grapefrugt - grøn maskine
Navn: Grapefrugt Latinsk navn: Citrus paradisi …
Grapefrugt - blå dame sorterer

Undervejs passerer grapefrugt et hold damer, der kontrollerer frugterne og sorterer de dårlige eksemplarer fra.

Grapefrugt - kalibrering

Derefter skal frugterne kalibreres, det vil sige sorteres efter størrelse. Det sker ved, at frugterne ruller ud på hver sin vægtskål, da størrelse og vægt hænger sammen. Vægtskålene passerer hen over flere afdelinger eller kamre, der hver for sig er beregnet til en bestemt størrelse af grapefrugt. Når en grapefrugt er ud for afdelingen eller eventuelt transportbåndet med netop dens størrelse, tipper vægtskålen, så frugten ruller ud på det rette sted. Grapefrugter kan dog også kalibreres efter størrelse.

Grapefrugt pakkes altid i store kasser, da frugterne sælges stykvis i butikkerne. I kasserne ligger frugterne i flere lag, da de er ganske robuste.

Grapefrugt - blå damer pakker
Grapefrugt - blå damer pakker
Navn: Grapefrugt Latinsk navn: Citrus paradisi …
Grapefrugt - 2 mand læsser
Grapefrugt - 2 mand læsser
Navn: Grapefrugt Latinsk navn: Citrus paradisi …
Grapefrugt - etikettering

I nogle lande eller hos store firmaer får frugterne klistret en lille etikette på sig under pakningen. Det sker mange steder med en helt speciel 'etikettemaskine'. I Israel sker dette ofte, mens frugterne kalibreres.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Størstedelen af frugterne kommer helt eller delvis hertil med container- eller køleskib. Frugterne kan ved korrekt opbevaring holde sig i lang tid. Fra Israel sejles frugterne det første stykke over Middelhavet i køleskibe eller containerskibe til de store havne som f.eks. Marseille. De kan dog også blive sejlet længere mod nord, eller endda helt til Danmark.

Vi får også grapefrugt fra fjernere egne som Sydafrika, Argentina, Honduras og USA (Florida). Disse frugter bliver også sejlet til Europa med køle- eller containerskibe og køres evt. det sidste stykke vej med lastbil. De ankommer ofte til de store havne i Antwerpen, Rotterdam og Hamborg.

 

Opbevaring

Grapefrugt indeholder ikke stivelse i frugtkødet og kan derfor ikke eftermodne. Det betyder, at frugten er allermest frisk (moden) på det tidspunkt, hvor den bliver høstet.

Ved 9-14°C (og 85-90% RF) kan frugten holde sig i 2-4 uger efter ankomsten. Fra plukning er holdbarheden dog lidt længere og varierer mellem dyrkningslandene fra 4 uger til 4 måneder ved korrekt opbevaring. Grapefrugt fra Israel har en længere holdbarhed end citron og appelsin.

Ved stuetemperatur er holdbarheden kun 1-2 uger.