Gandaria

Gandaria kunne egentlig godt kaldes for mini-mango. Den minder i udseendet både det ydre og det indre om en mindre udgave af mangofrugten og smagen snerper også i den samme retning. De to frugter hører da også til den samme plantefamilie, men ikke den samme slægt.

Gandaria er en blommestor frugt med en rund eller oval form. Nogle frugter kan have en buet spids som mangofrugten. Skindet er tyndt og blødt med en mat og jævn overflade. En umoden frugt er grøn. Ved modenhed skifter farven til citrongul. Den gule farve kommer sidst i stilkenden. Senere bliver farven mere orange, brungul eller abrikosfarvet. Frugten bliver 3,5-6,5 cm lang og 2,5-5 cm bred.

Indeni findes det gule til orange frugtkød, der omgiver en trævlet kerne, der har svært ved at slippe frugtkødet.

Gandaria - 4 halve frugter
Navn: Gandaria Latinsk navn: Bouea macrophylla …

Gandaria - 6 frø
Navn: Gandaria Latinsk navn: Bouea macrophylla …

Det saftige frugtkød er blødt og kun en anelse trævlet. Det afgiver en svag lugt af terpentin ved modenhed, men har en fin smag. Skind og frø spises ikke med.

Smagen varierer fra sur til sød. De fleste eksportfrugter er søde i smagen og kun en anelse syrlige. Samtidig har frugten en svag aroma, der minder om mango.

De sødlige eksportfrugter kan spises friske, kommes i frugtsalat eller laves til puré.

Sure frugter bruges i hjemlandene til marmelade, saftdrikke og kompot. Dette kræver tilsætning af sukker.

Her spiller umodne og meget syrlige frugter også en stor rolle, måske endda større end de lækre modne frugter.

De koges sammen med stærke krydderier til pickles ('asinan') eller 'sambal' (med chili). Dette er tilbehør til asiatiske retter og virker ekstra flot, hvis det lilla frø i kernen også benyttes.

En anden måde at benytte umodne eller sure frugter på, er at lægge dem i salt et stykke tid, hvorefter de ligeledes kan serveres til forskellige asiatiske retter, især kød- og fiskeretter.

Frugten har et højt indhold af C-vitamin (op til 75 mg pr. 100 g) A-vitamin og B-vitaminer.

Desuden et højt indhold af mineralerne fosfor, jern og kalcium.

Gandaria dyrkes nu mere intensivt på Sumatra, Java og især Thailand. Den største spredning er sket til andre øer i Indonesien (Borneo og Ambon). I resten af verden vokser planten næsten kun i botaniske samlinger som f.eks. i Costa Rica, Honduras og Florida (USA).

I Thailand har man satset på frugten som en eksportfrugt og det er muligt at købe den i specialbutikker herhjemme i månederne februar til april. Hvis Indoneserne gør det samme, vil sæsonen kunne strækkes til juni måned.

Barken er lys brun med revner eller furer. Træet har mange tynde og let buede grene. Kronen er tæt og kuppelformet. Det store træ giver en pragtfuld skygge under den bagende varme middagssol.

De modsat stillede blade er mørkegrønne, aflange og en anelse læderagtige. Form og størrelse varierer meget. De er som regel aflangt ovale eller lancetformede med en længde på 14-30 cm og en bredde på 5-8 cm. Bladets nerver (ribber) træder ofte tydeligt frem.

Nye blade er dybt violette eller skarpt hvide.

Gandaria er et dekorativt træ, der samtidig giver mange frugter og en god skygge. Derfor plantes det i mange haver i Sydøstasien.

Botanisk set er frugten en stenfrugt. Udvoksede frugter hænger i små grupper på lange stilke overalt i træets krone og får de burede grene til at bue endnu mere.

Derfor bruger man vegetativ formering i plantagerne. Her benytter man mest air layering, men forskellige former for podning kan også benyttes.

Da planterne ender med at blive store træer, plantes de ud i en afstand af 10-12 meter. De små planter skal vokse i skygge i flere måneder.

Det tager frøplanterne 8-10 år, før de første frugter kan høstes. Ved vegetativ formering kan dette forkortes til 5-6 år. Man har erfaret, at gødning forkorter plantens ungdomsår, således at træet sætter frugt tidligere.

Ligesom sine familiemedlemmer sidder blomsterne i en blomsterstand bestående af mange små blomster.

Botanisk set er de fleste blomster 3-tallige. Kronbladene bliver højst 2,5 mm lange. Blomsterne er gullige, men bliver hurtigt brune.

Den største pasning ligger omkring plantens første år, hvor den helst skal have skygge, gødning og eventuelt vand i en længere tørtid.

I plantager beskæres træerne ofte, så de ikke bliver alt for høje og besværlige at høste.

De blommestore frugter hænger nu i små klaser på 2-8 frugter, afhængig af, hvor god bestøvningen har været.

Umodne frugter er grønne. Ved modenhed skifter farven til citrongul og senere en mere orange eller abrikosagtig farve. Frugter til eksport høstes ofte, når frugterne er blevet citrongule, men stadig er faste i frugtkødet.

Ved høst plukker man ofte hele klasen med stilke. Det er bedst at høste frugterne om morgenen, da frugter til eksport helst skal nedkøles hurtigt til 12-15°C.

Et godt træ giver i gennemsnit ca. 1.000 frugter om året. Det svarer til ca. 200 kilo.

Inden frugterne bliver pakket, skal stilkene først fjernes og frugterne eventuelt skylles rene.

Gandaria bliver ofte sendt af sted i en bakke med 8-10 frugter, der dækkes til med plastfolie.

Ved stuetemperatur er holdbarheden kun nogle få dage. Når gandaria giver efter for et let tryk, er den moden og bør spises hurtigst muligt.

Gandaria kan få køleskader ved temperaturer under 8°C.