Menu
• Indhold

Frøskindsmeloner (futuro)

Cucumis melo var. Inodorus/melitensis



hel og gennemskåret futuro melon

Frøskindsmelonen er rynket og fuld af små, grønne pletter. På spansk hedder den 'piel-de-sabo', som betyder skrub-tudse-skind. På dansk er det dog oversat til frøskind. Frøskinds-melonerne er søde, saftige og gode til at slukke tørsten på en varm sommerdag. De kan også bruges i frugtsalat og er som skabt til at blive blandet med hindbær og andre bær. Desuden passer de fint til skinke, røget kød og fisk. Disse meloner er populære i Syd-europa. De største er de bedste.

 

Generelt

Frøskindsmeloner (futuro) - hel …

Frøskindsmeloner forekommer i mindst to varianter, futuro og piel de sapo. Skallen er glat og svagt skinnende, mens overfladen er mere rillet eller furet på langs af frugten. Formen er oftest aflang oval (æggeformet), men frugten kan også være næsten rund. Størrelsen varierer, men importerede frugter er ca. 15-20 cm i længden og 10-12 cm i tværsnit. I dyrkningslandene bliver mange frugter meget større.

Frøskindsmeloner kan her veje op til 4 kilo. Desværre eksporteres de store frugter sjældent, for jo større en melon er, desto bedre er smagen.

Frøskindsmeloner (futuro) - tæt …

Navnet frøskind hentyder til skallens udseende. Som regel er basisfarven citrongul til okkergul ( som melonens 'fætter', honningmelonen). Men skallen er fyldt med små grønne prikker, der kan ligge så tæt, at farven næsten bliver grøn. Rundt omkring på frugten er der så små felter med en kraftigere grøn farve. Alt i alt har dette camouflage-agtige udseende med en lidt rynket skal fået folk til at tænke på skindet fra en frø eller en tudse. Rent madmæssigt har melonerne dog ikke et kvæk med frølår at gøre.

Frøskindsmeloner (futuro) - opskåret …

Indeni er det saftige frugtkød lyst hvidt eller lysegrønt og virker en anelse gennemsigtigt. I centrum af frugten er der et hulrum fyldt op med frø og en sirupsagtig væske. Ved halvering af frugten kan den lidt slimede masse af frø let skrabes ud med en ske. Frø og skal bør ikke spises med.

Smagen er mild og sødlig, men med en kraftigere aroma end hos honningmelon.

Vandindholdet er over 90%, hvilket gør frøskindsmelon til en god tørstslukker i de varme sommermåneder.

Som frisk frugt nydes den som regel ved, at frugten skæres i både på langs af frugten. Det er også blevet moderne at grave små melonkugler ud med en ske eller teske. Der er endda fremstillet en speciel kugleformer til at stikke melonkuglerne ud med. Smagen træder allerbedst frem, hvis frugten er afkølet. Man kan også eksperimentere ved at tilsætte lidt hvidvin, citron eller sukker. Som dessert kan frugtkødet eventuelt marineres i portvin eller cognac.

Frøskindsmelon kan (som næsten alle frugter) kombineres med utallige frugter i frugtsalat. Det virker næsten som om melonen er skabt til at kombineres med hindbær og andre bærfrugter.

Frøskindsmeloner passer ligesom honningmelon til skinke (parmaskinke). De passer også fint sammen med andet røget kød eller fisk samt krabbekød.

Frugterne har et væsentligt indhold af A-vitamin og C-vitamin samt kalium.

 

Historisk

 

Historie

Frøskindsmeloner (futuro) - dame …

Hvor de ægte meloner stammer fra, hersker der nogen usikkerhed. Nogle mener, det må være i Asien, nærmere bestemt i Lilleasien eller Indien. Herfra stammer de første tegn på en kultur af meloner. Andre mener, det må være Afrika, hvor der findes et stort antal vilde meloner. De fleste typer af vild melon har en meget bitter smag. Alligevel må der have været nogle typer, som mennesker har kunnet lide at dyrke, hvorefter mange års dyrkning har frem- avlet melontyper uden den bitre smag.

Første gang man overhovedet hører om melon i litteraturen er i et summerisk heltedigt, hvor helten spiser en melon.

I oversættelsen tyder det på, at der er tale om en cassia melon, der hører under samme gruppe som vor tids honning- melon. Det er også berettet, at der blev dyrket meloner i haverne i den gamle bibelske by Ur omkring år 2.100 f.Kr.

På gamle assyriske relieffer er der afbildet melonlignende frugter og i en gammel assyrisk liste over urter, er melon også nævnt. Dette kan understrege mistanken om, at melonen oprindeligt stammer fra Lilleasien.

Der findes dog også eksperter, der hævder, at der findes meloner på nogle egyptiske vægmalerier fra år 2.400 f. Kr.

I bibelen nævnes israelitternes tid i Egypten som tiden, hvor man kunne spise agurker og meloner.

Det menes, at grækerne dyrkede meloner omkring år 200 f. Kr. På samme tid er der beretninger fra Kina om, at man der holdt meget af melonkerner. Det understreges af, at man i 1973 udgravede liget af en kinesisk adelskvinde. Hun var pakket ind i en kinesisk mumie bestående af 7 æsker af stigende størrelse. Det velbevarede lig, der er dateret til år 125 f. Kr., havde melonkerner i hele fordøjelsessystemet.

Romerne havde for vane at importere meloner fra besiddelserne i Lilleasien, så noget tyder på, at melonen forsvandt fra Europa med Romerrigets fald. Med maurernes (arabernes) erobring af store dele af Spanien, dukkede planten op i Andalusien i 700-tallet.

I 1400- og 1500-tallet skete der en eksplosiv udvikling for melonens vedkommende. Franske konger og adelsfolk blev helt vilde med meloner. Det er kun i Sydfrankrig, at meloner kan vokse i det fri. I resten af landet måtte frugten dyrkes under glas. Når fine folk spiste sammen, var der dynger af meloner på bordene. Derved skete der for melonen det, der er sket for utallige andre kulinariske ting: Hvad der er fint for den franske adel, er fint i resten af Europa.

Utallige melontyper er blevet fremavlet. Mange er forsvundet i tidens løb og er blevet erstattet med nye. Melonen er dog stadig en plante der er tilpasset stepper og halvørken. I Nordeuropa kom meloner i starten udelukkende fra væksthuse og mistbænke. I de senere år er lastvognstransporten dog blevet så effektiv, at det helt har udkonkurreret drivhusdyrkningen i Nordeuropa. Klimaet ved Middelhavet passer godt til dyrkningen af meloner.

Frøskindsmeloner har endnu ikke rigtigt vundet indpas i Nordeuropa. I Middelhavsområdet støder man på dem overalt. Sydeuropæerne foretrækker denne type af meloner, da de ofte har en mere kraftig aroma end honning- meloner. Undertiden dukker der et læs frøskindsmeloner op af typen futuro, men de er på størrelse med en honning- melon til eksport. I Middelhavsområdet kan man købe eksemplarer, der vejer helt op til 4 kilo og smager langt bedre.

 

Historien bag navnet

Frøskindsmelon er en dansk oversættelse fra typen 'piel de sapo'. Det er spansk og betyder skrubtudse-skind og hentyder til, at skallens variation i farverne gul og grøn minder om skindet på en tudse. I Danmark har man åbenbart den opfattelse, at det lyder mere lækkert med en frø end en tudse (eller også bliver skrubtudseskinds- melon bare et tåbeligt langt navn). Varianten futuro er der ingen navneoplysninger om, men futura betyder: fremtid.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Frøskindsmeloner (futuro) - plante …

Fælles for alle ægte meloner er, at de vokser på en klatrende plante, hvis rødder ligger lige under overfladen.

Planten er en-årig og dør automatisk, når der bliver koldt. Bare en anelse frost gør ubodelig skade på alle grønne dele. Bladene er håndstrengede og mere eller mindre lappede.

Fra 'hoved-stammen' breder der sig ranker ud til siderne. På rankerne går der igen omdannede grene ud. De krøller sig i en spiral og er beregnet til at gribe fat i omgivelserne.

Botanisk set kaldes frugten et bær.

 

Klima og vækst

 

Klima

Planten er tilpasset et liv i ørken, halvørken eller steppe. Jorden skal helst være fugtig, mens luften skal være tør og solrig. Når mennesket dyrker en sådan plante, vil det automatisk betyde, at man må kunstvande de fleste steder. I Middelhavsområdet er klimaet perfekt til dyrkning med kunstvanding. Klimaet er subtropisk med en lang tør sommer. Udplantningen sker i vintermånederne eller det tidlige forår, hvor jorden stadig er fugtig. Derefter følger en periode med masser af sol.

Mange meloner dyrkes også i troperne på steder med en tørtid. Her udplantes der også i slutningen af regntiden.

I troperne dyrkes meloner ofte et stykke oppe i højderne, hvor klimaet er en anelse mere subtropisk.

 

Vækst

Frøskindsmeloner (futuro) - frøene …

Meloner til eksport bliver altid sået af frø, der er købt ved en frø-producent. Planterne er ofte en F1-hybrid.

Det betyder, at forældrene har forskellige arveanlæg, der kombineret giver de specielle egenskaber, som man ønsker for den næste generation (F1-generationen). Men den næste generation kan rumme en masse skjulte egenskaber i generne, der er helt uden for kontrol, når de krydses med andre meloner. Frøene fra de høstede meloner er derfor ikke anvendelige til næste såning. Frugtavlerne ønsker naturligvis at få en melon- høst med ensartede frugter - og det kan kun lade sig gøre ved at købe frøene.

Inden frøene sås, bliver de lagt i vand i et halvt døgn. Derefter er det klogt at lade dem ligge endnu 12 timer i en fugtig klud. Det fremmer spiringsevnen.

Frøene bliver sået i en afstand af ca. 1,5-2 meter i en rig og porøs jord. Der bliver ofte lavet dræningsgrøfter på langs af marken, der herved bliver til en masse bølgede rækker. Frøene kan sås direkte i marken, men ofte bliver de sået i små plasticsække eller potter med to frø i hver. Efter 7-9 dage er frøene spirede og har to fuldt åbne blade. De kan nu tages ud af sækken/potten og plantes ud. Den svageste plante sorteres fra.

For at sikre, at frugterne udvikler en ensartet størrelse, bliver 'stammen' klippet over efter det femte blad.

På denne stamme udvikler der sig ranker (som på vinplanten og passionsfrugt). Tre af disse får lov til at udvikle sig. Hver af rankerne bliver så også klippet af efter ca. 13 blade.

Rankerne kan udvikle rødder, hvis de kommer i god kontakt med jorden. Derfor bruger man ofte den teknik, at man ca. 1 m fra stammen hælder lidt jord på rankerne, så de på dette punkt udvikler rødder. Det sikrer, at der kommer vand og næring ud til alle frugterne. Man kan sige at selve hovedstammen bliver aflastet.

Det er dog vigtigt, at ranker og blade får fuld sol. Rødderne skal have godt med vand, mens resten skal vokse tørt og lyst.

Meloner er nært beslægtet med agurk. Denne plante kender vi fra drivhus, hvor planten ikke får lov til at kravle langs jorden, men bliver bundet op. Det samme kan man gøre med meloner. Planten udvikler spiraliserede grene, der kan hægte sig fast. Men de er ikke kraftige nok til at kunne holde frugterne. Derfor skal de ligesom agurk bindes op i snore eller støttepinde. Denne teknik bruges i drivhuse af plast eller glas, så arealet udnyttes maksimalt.

Dyrkning af meloner i drivhuse finder også sted langs Middelhavet. Derved kan man dyrke meloner lidt tidligere på året i forhold til meloner på friland og derved forlænge sæsonen. Kvaliteten er dog altid bedst i fuld sol.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Frøskindsmeloner (futuro) - blomst

Planten udvikler sig ret hurtigt og efter kort tid dukker de første gule blomster op. Der findes typer af meloner, hvor blomsterne er tvekønnede. Mest normalt er det dog, at der på planten er hanblomster på en lang stilk og hunblomster på en kort. Hanblomster udvikler sig før hunblomsterne. Blomsterne er altid gule uanset type faktisk så findes der kun gule eller orange blomster i hele denne plantefamilie.

Planten vil fortsætte med at blomstre indtil den dør. Derfor kan man på planten se både blomster og store og små frugter.

 

Pasning

I plantagen skal jorden helst gødes og luges ret ofte, da planten er hurtigtvoksende og ret næringskrævende.

Marken skal luges ca. hver anden uge og som nævnt er det vigtigt at holde jorden fugtig ved kunstvanding.

Jorden må dog aldrig være fyldt med vand ret længe.

Jorden tilsættes jævnligt superfosfat og kalk.

Ukrudtet fjernes ofte ved sprøjtning. Der findes ikke rigtig økologisk dyrkning af meloner endnu.

Ellers består pasningen af marken mest omkring udplantningen. Her skal jorden være fri for ukrudt og jordvoldene/ dræningsgrøfterne skal laves.

I troperne, hvor der er mange skadedyr, er det nødvendigt at foretage rotation. Det betyder, at man ikke kan dyrke den samme afgrøde på jorden efter høst.

 

Høst og pakning

 

Høst

Der er stor forskel på, hvor lang tid der går, før meloner er modne. Det kan ske allerede 45 dage efter udplant- ning, men der kan også gå op til 4 måneder afhængig af sort og voksested.

Når et hold frøskindsmeloner er modne, går høst-holdet først marken igennem og finder de modne frugter.

Frøskindsmelonens gruppe af frugter har ikke som de andre grupper et tegn på, at frugten er moden. Hos andre meloner end vintermelonerne (glatte meloner), afsnøres frugtens stilk automatisk. Derved forhindrer planten yderligere næringstilførsel til en moden frugt. Samtidig kan man ved disse meloner tjekke modenheden, da frugten giver efter ved et let tryk i stilkenden. Vintermeloner er tilpasset et klima, hvor kulden automatisk sætter en stopper for plantens liv. Ved vintermeloner kræves der lidt erfaring i at kunne se, hvornår frugten er moden.

Modne frugter klippes eller skæres af planten og lægges på jorden eller kommes i kurve. På større dyrkningsarealer ruller et langt transportbånd (der går på tværs af marken) derefter langs med marken. Langs transportbåndet har høstarbejderne så hver sin jordvold med meloner at se til. Meloner og kurve med meloner lægges derefter op på transportbåndet, der ruller ud til siden. Ved enden står mænd og løfter melonerne videre op på et traktorlad eller en lastbil, hvorefter frugterne køres til pakkestationen.

 

Pakning

Frøskindsmeloner (futuro) - mand …

Pakningen frøskindsmeloner i Sydeuropa foregår ofte i gigantiske pakkehaller, hvor der også pakkes andre sorter af meloner. Traktorer og lastbiler kommer hele tiden kørende med et læs meloner.

Ved ankomsten skal læsset først vejes. Derefter bliver størrelsen af melonerne og deres kvalitet bestemt. Leverandøren får så en seddel med disse oplysninger med hjem, da de er afgørende for, hvilken pris, der skal betales for melonerne.

Frøskindsmeloner (futuro) - meloner …

Derefter skal melonerne renses og pudses. Det foregår rent maskinelt. Enten hældes frugterne i et kar med vand eller også oversprøjtes de med vand fra dyser. Poleringen foregår som regel ved, at frugterne ruller over et ujævnt transportbånd belagt med skumgummi.

De rensede frugter bliver derefter efterset for fejl. Det kan være brune pletter eller revner i skallen. Dårlige eksemplarer sorteres naturligvis fra.

Nu ruller frøskindsmelonerne videre langs transportbånd for at blive sorteret efter størrelse. De allerstørste meloner tages fra med det samme. De skal nemlig slet ikke pakkes i kasser. Rigtig store frøskindsmeloner er ikke egnet til eksport. Dem vil vi af en eller anden grund ikke købe selvom de største smager bedst! Rigtigt store frøskindsmeloner kommes i store trækasser og sælges til supermarkederne i Sydeuropa.

Frøskindsmeloner (futuro) - damer …
Frøskindsmeloner (futuro) - damer ved transportbånd
Navn: Frøskindsmeloner (futuro) Latinsk navn: …
Frøskindsmeloner (futuro) - mærkede …
Frøskindsmeloner (futuro) - mærkede meloner i grøn kasse
Navn: Frøskindsmeloner (futuro) Latinsk navn: …
Frøskindsmeloner (futuro) - dame …

Langs transportbåndet står damerne med hver sin elektroniske vægt. De tager alle de store frøskindsmeloner.

Frøskindsmeloner (futuro) - melon …

Damerne lægger melonen på vægten. Når melonen er blevet vejet, ruller der et lille klistermærke ud med en stregkode, der fortæller den nøjagtige vægt og hvilken melon, der er tale om. Damen lægger derefter melonen over i en stor kasse, der kan køres direkte ind i et supermarked i Sydeuropa.

Frøskindsmeloner (futuro) - dame …

For frøskindsmeloner gælder det derfor, at det kun er de små meloner, der pakkes til eksport. Dem er der ikke så mange af. De sorteres fra ved enden af transportbåndet og kommes i kasser.

Frøskindsmeloner og andre glatte meloner har en kraftigere skal end de andre typer af meloner. Derfor behøves de ikke at blive pakket ligeså skånsomt som de andre typer.

Til sidst bliver kasserne samlet på paller og hæftet sammen med plast eller snore, så de ikke falder ned under transporten. Nu skal melonerne ind i et kølerum, hvor de køles ned til ca. 8°C. det er den temperatur, melonerne skal have, når de skal transporteres med lastbil.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

I forhold til netmeloner og cantaloup meloner har frøskindsmeloner og honningmeloner en ret lang holdbarhed.

Det gør dem mere velegnet til eksport. Fra Sydeuropa foregå al transport med lastbil.

 

Opbevaring

Ved 7-10°C (og 95% RF) kan frugten holde sig i maksimalt 1 måned efter ankomsten.

I et svaleskab kan frugten holde sig i op til 3 uger.

Ved stuetemperatur er holdbarheden kun 10-14 dage.

Frøskindsmeloner eftermodner ikke og har det største sukkerindhold, når den høstes.

Melonstykker opbevares bedst i køleskab ved 5°C.