Menu
• Indhold

Figen

Ficus carica



1 hel og 2 halve

Man mener, at vilde figner stammer fra Afghanistan og Vestasien. Nu dyrkes de i mange lande. Smagen er helt forskellig i friske og tørrede figner. Mens de tørrede frugter er søde, er de friske lidt syrlige. Mange synes, de smager bedst med lidt citron. Når man i gamle dage – for 5.000 år siden – skulle tørre figner, gravede man dem ned i det tørre ørkensand. Nu får fignerne lov til at tørre, mens de hænger på træerne, Eller de plukkes og tørrer i solen. Figner indeholder meget sukker, som giver energi uden at fede særlig meget.

 

Generelt

Figen - 1 hel og 2 halve

Figen er en frugt, vi alle sammen kender og forbinder med julen. Alligevel er det først for nylig, at frugten er dukket op på hylderne som frisk frugt. Derfor overrasker det også mange, frugten er pæreformet. Vi har jo i så mange år kendt de fladtrykte tørrede figner, der dukker op i alle butikker omkring juletid sammen med tørrede dadler.

Frisk figen er en helt anden smagsfornemmelse end tørret figen, der for nogle virker alt for sød i smagen. Den friske figen kan være indtil 8 cm stor. I moden tilstand kan farven på skindet variere fra grøn til mørk violet ja, der findes også gule, blå og næsten sorte figner.

Figen - tørrede frugter
Figen - tørrede frugter
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …
Figen - 2 hele mørke frugter
Figen - 2 hele mørke frugter
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …
Figen - mange figner
Figen - mange figner
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …

Skindet har et mat skær, nærmest melagtigt. Det er frugtsukker, der er trukket ud gennem skindet indefra og virker konserverende på frugten.

Figen - overskåret frugt

Indeni findes masser af små nødder. Faktisk er hver nød en frugt. Dette frugtkød varierer også i farven fra lys rød til mørk rød. Skindets tykkelse kan variere fra få millimeter til ca. en centimeter. Er skindet tyndt, kan det spises med.

Figen indeholder store mængder frugtsukker. Men et stort vandindhold gør smagen frisk i forhold til de tørrede figner. Grønne figner har end mild syrlig smag, hvorimod de mørke sorter er mere søde i smagen. Mange mener, at smagen forbedres med et stænk citron eller noget andet syrligt.

Frugtsukkeret giver energi uden at fede. Både tørrede og friske figner har et højt indhold af

Provitamin A samt flere mineraler: Fosfor, jern, kalcium, kalium og magnesium.

Den friske figen nydes oftest alene ved at skære frugten i fire dele fra stilken og ned. Nødderne er bløde i forhold til de små hårde kugler, der findes i tørret figen. Frugtkødet kan med fordel graves ud med en teske. Frugten passer fint sammen med andre frugter, men bør serveres med skindet på. Frugtkødet kan også kommes i creme eller smøres på ost eller skinke. Opvarmet passer frugtkødet godt sammen med fjerkræ.

Hvis friske figner er brune, er de overmodne og bør ikke købes med mindre det klart er angivet, at der er tale om en speciel brun type, der skal have denne farve. Umodne figner indeholder en mælkesaft, der snerper, smager bittert og virker irriterende på huden. Man bør derfor vente med at spise dem til de er blevet modne.

 

Historisk

 

Historie

Figen - træ foran hus

Den vilde figen menes at stamme fra Afghanistan og Vestasien. Herfra er den ret tidligt blevet spredt til subtropiske områder omkring Middelhavet. Ved byen Jeriko i Palæstina har man i udgravninger fundet rester af figner, der er omtrent 5.000 år gamle. På den tid brugte assyrerne saften fra figner som sødemiddel og babylonerne havde allerede fundet ud af at konservere fignerne gennem tørring ved at grave dem ned i det tørre ørkensand. Det er derfor ikke underligt, at Adam og Eva dækkede sig med figenblade efter syndefaldet, som der står i Det Gamle Testamente. Jøderne overtog nemlig den babyloniske skabelsesberetning i deres religion. Der har dog været en diskussion om, hvorvidt det var blade af Ficus carica eller måske nærmere den nære slægtning Ficus sycomorus, det unge par brugte som verdens første klædedragter. Det lader vi dog i denne omgang de højere magter om at bestemme!

I egyptiske grave har man fundet kurve med figner. Mellem 900 og 700 f.Kr. kom fignen til Græken- land (og derved også til den vestlige del af Tyrkiet, der i lang tid hørte under grækerne). På den tid var den græske jord allerede temmelig udpint, men figentræet leverede alligevel friske og saftige frugter.

Kvaliteten af de græske figner gjorde frugten endnu mere populær, selv i de gamle dyrkningsområder.

Figen - græske figner i plast

Endnu i dage er græske figner, især fra Kalamata på Peloponnes, meget berømte.

Romerne, der på mange områder havde grækerne som forbillede, fik derefter hurtigt skaffet fignen til Italien. I lang tid foretrak de dog at importere figner på grund af en bedre smag. Romerne menes dog at have bragt fignen længere nordpå sammen med vinplanten.

Figen - træ foran spansk mølle

Da araberne omkring 7-800 e.Kr. drog op i Spanien og Portugal, medbragte de figentræet fra Nord- afrika.

I 1300-tallet kunne man købe tørrede figner i Paris og i 1500-tallet havde interessen spredt sig til England og Tyskland. Samtidig blev træet bragt til Amerika af spanierne. Især Californien viste sig at være et godt dyrkningsområde.

Nu om dage er der produktion af figen i alle subtropiske områder. Det vigtigste dyrkningsområde til eksport har dog længe været det vestlige Tyrkiet. Herfra kommer den berømte smyrnafigen. Den korte holdbarhed for den friske figen har i mange år forhindret nordeuropæerne i at kunne nyde den. Men moderne transport- metoder har gjort det muligt for os at få frisk figen en stor del af året.

Frisk figen får vi især fra Tyrkiet, Italien, Spanien og Frankrig. I vintermånederne kommer frugten især fra Brasilien og Chile.

 

Historien bag navnet

Figen - blade og lys figen

Navnet figen og det latinske Ficus carica dækker over 100 forskellige sorter af figen. Den mest kendte herhjemme er smyrnafigen (Ficus carica smirniaca). Det er den sort, der især dyrkes omkring byen Izmir (tidligere Smyrna) i Tyrkiet og anvendes til tørrede figner.

For bestøvningen af smyrnafigen er træet afhængig af caprifigen (Ficus carica sylvestris), der også kaldes gedefigen eller træfigen. Tidligere betragtede man caprifigen som hantræet. Caprifigen giver ikke spiselige frugter.

Figen - blade og grønne figner

Adriafigen (Ficus carica hortensis) er den sort af figen, der også kan dyrkes i Danmark. De friske figner, vi kan købe, stammer mest fra denne sort. Til gengæld egner denne sort sig ikke til tørring. Nødderne er bløde og giver ikke den karakteristiske nøddesmag, vi kender fra tørre smyrnafigner. Til gengæld sætter nødderne sig ikke fast imellem tænderne. Som en hovedregel kan man sige, at adriafigen kan give et stort og velsmagende udbytte alle de steder, hvor der er et vindistrikt.

San Pedro figen (Ficus carica intermedia) er en tredje type af ficus carica, der leverer spiselig frugt og er med til at give den store variation i farve og smag.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Det løvfældende Figentræ er meget grenet og ikke særlig højt. De højeste træer bliver maksimalt 10 meter. Ofte ligner træet dog mere en busk. Træet har tendens til at lave rodskud fra rødder, der ligger nær overfladen. Disse kan bruges i som nye træer i plantagen. Hvis de ikke fjernes, får træet efterhånden flere stammer. Holdes én stamme dog ren, kan stammen blive 1-1,5 m tyk. Figentræet er løvfældende og kan i vintermånederne kendes på den grå bark.

Figen - træ foran borg
Figen - træ foran borg
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …
Figen - grene uden blade
Figen - grene uden blade
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …
Figen - blade + lidt frugt

Bladene er håndlappede (fligede) med tre eller oftest fem afsnit. De ret store blade giver et frisk pust med deres vårgrønne eller grå-grønne farve i et knastørt område, når varmen ved Middelhavet er på sit højeste. Bladene er stærkt hårede og mærker meget ru, men man skal meget tæt på bladet for at få øje på de mange små hår.

Botanisk set kaldes frugten en falsk frugt, fordi blomsterbunden udgør en stor del af det spiselige frugtkød.

Den kaldes en frugtstandssamfrugt.

 

Produkt: Konserves

Figen - figen på dåse og glas

Som nævnt er tørrede figner stadig den vigtigste måde at sælge figner på og derfor også den vigtigste måde at konservere figner på. Der findes også et voksende marked for figner på konserves. Det er især Spanien, der har specialiseret sig i at koge de friske figner. Et andet produkt er brændte figner. Disse to typer af konserves benyttes i desserter.

 

Produkt: Figenpålæg

Fra gammel tid har nomader og andre befolkningsgrupper i ørkenområder brugt tørrede figner og daddel som proviant og et vigtigt kosttilskud med vitaminer og mineraler. Forskellige firmaer har fulgt denne tanke op og fremstillet et produkt, hvor en plade af presset tørret figen skal erstatte andet pålæg. Pladen kan bestå af ren figen eller af figen blandet med andet tørret frugt som f.eks. daddel, rosin, kokos eller banan. Figen fås også i glas som smørepålæg.

 

Produkt: Drikkevarer

Med så lang en tradition, som figen har bag sig, er der naturligvis opstået en lang række produkter, der er fremstillet af den søde figensaft. Det kan være ren figensaft eller sirup. Gæres saften fås vin og destilleres denne fås likør eller anden form for alkohol. Af vinen fremstilles også eddike. Især tidligere blev figen anvendt som ingrediens i kaffeerstatninger.

 

Produkt: Figenbrød

Hvis tørrede figner skæres i stykker og blandes med hasselnødder, mandler, pistacie- og pinjekerner, kan man lave det såkaldte figenbrød. Blandingen presses sammen (og tilsættes krydderier) med form som en pølse. I alpelandene fremstilles også et brød med figen, kletzenbrot.

 

Klima og vækst

 

Klima

Figentræet trives i et varmt subtropisk klima med en kort kølig periode, hvor træet taber bladene og går i dvale. Træet vokser også i troperne, men for megen fugt påvirker antallet af frugter og smagen af frugterne. Til gengæld kan der høstes figner helt op til det sydlige Tyskland ja endda også i Danmark, hvis træet plantes langs en sydvendt mur. Det skyldes, at figentræet kan tåle frost helt ned til -10C.

Figen kan dyrkes op til 1.200 meters højde. Træet kræver minimum 700 mm regn om året. Ellers skal der kunstvandes. Hvis der derimod kommer alt for megen regn, graves der dræningsgrøfter. Der skal helst være nærmest tørke, når frugterne modnes.

 

Vækst

Når et område skal plantes til med figen, bruger man som regel stiklinger. Det mest normale er, at træerne plantes i en afstand af 8 meter. I en plantage med smyrnafigen, der benyttes til tørring af figen, skal der samtidig plantes en del træer af caprifigen (ca. 5 %). Caprifigen rummer nemlig de galhvepse, der bestøver blomsterne hos smyrnafigen.

Et figentræ er meget tolerant over for mange jordbundstyper, blot jorden er veldrænet. Der skal helst være en del kalk i jorden og træet kan vokse i meget kalkrig jord. Derimod trives planten ikke i alt for sur jord.

Træet er uhyre modstandsdygtigt over for både salt og tørke.

De små stiklinger vokser ganske hurtigt og efter ca. tre år bærer træet de første frugter. Ydelsen bliver dog først rigtig god, når træet er ca. 8 år gammel. Derefter er ydelsen rigtig god i omtrent 40 år.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Figen - overskårne unge frugter

Den person, der har tænkt sig at indlede seksualundervisningen med en snak om bierne og blomsterne, bør undgå at inddrage bestøvningen af figen i denne snak. Bestøvningen er ligesom hos orkidéerne en temmelig kompliceret affære.

For det første er det ikke let at få øje på selve blomsterne. Den bedste måde at beskrive blomsterne på er nok, hvis man forestiller sig en kurvblomst som f.eks. mælkebøtte. Her sidder blomsterne ved siden af hinanden som i en kurv. Folder man så kurven sammen, så det bliver bunden af kurven, der danner over- fladen, er det lettere at forstå systemet hos figen. Her er blomsterstanden en lille hul kugle. For enden er der en meget lille åbning, der er den eneste mulighed for at trænge ind i 'grotten', hvor blomsterne sidder hele vejen rundt på indersiden.

For det andet er der kun ét insekt, galhvepsen, der kan bestøve fignen. For Ficus carica hedder denne galhveps Blastophaga psenes. Hvepsen lever i symbiose med figentræet, d.v.s. begge parter har gavn af samarbejdet.

Hvepsen sørger for at blomsterne bliver bestøvede, mens frugten er galhvepsens bolig og forplantningssted.

For det tredje har figen hele tre slags blomster: 1. Hunblomster med frugtanlæg og en lang griffel. 2. Hunblomster med frugtanlæg og en kort griffel (også kaldet galblomst) 3. Hanblomster med mellem 1 og 5 støvdragere.

Caprifigen, der nok ligger nærmest den vilde form af figen, har alle tre slags blomster. Men frugterne har ikke nogen interesse som spisefrugt. For at frugterne overhovedet skal producere frø, skal der foregå krydsbestøvning, d.v.s. at hunblomsterne kun kan bestøves af hanblomster fra en anden blomsterstand. Galhvepsenes livscyklus er tilpasset dette forhold. Hunhvepsen lægger æg i hunblomsternes frugtanlæg et i hvert frugtanlæg. Hendes læggebrod er lige tilpas så lang, at æggene kan lægges i hunblomster med en kort griffel. Derfor kaldes disse for galblomster.

Figentræer blomster tre gange om året. Larverne af galhvepsens æg klækkes på den tid, hvor det næste hold galblomster bliver modne. Hanhvepsene, der er blinde og næsten vingeløse klækkes lidt før hunhvepsene. De går straks i gang med at gnave åbningen for enden af frugten fri. Når hunnerne så klækkes, parrer hannerne sig straks med dem, hvorefter hannerne dør nogle timer senere. De befrugtede hunner trænger så ud gennem åbningen for at finde galblomster til at lægge æg i. Her er det så snildt tilrettelagt, at hanblomsterne i den gamle frugt netop er modne på dette tidspunkt. Samtidig sidder alle hanblomsterne omkring åbningen af frugten. Når hunhvepsene kravler ud gennem åbningen, får de derved pollen på sig fra hanblomsterne.

Nu flyver hunhvepsene hen til det nye hold af figenblomster, hvor de trænger ind gennem åbningen. Det er så vanskelig en indtrængning, at hunnerne ofte mister vinger eller ben. Inde i caprifigenens blomst er der kort- og langgriflede hunblomster imellem hinanden. Når hunhvepsen så kravler rundt for at lægge et æg i hver af de kortgriflede galblomster, kommer hun automatisk til at aflevere pollen fra hanblomsterne, der sidder på hendes krop, på de langgriflede hunblomster, hun passerer. Derved bliver hunblomsterne bestøvede.

Figen - 2 gule figner på gren

Smyrnafigen er stadig den vigtigste sort af figen, da det er den, der bruges til tørring af figen. For at få et ordentligt produkt, skal figenen bestøves. Men smyrnafigen har det problem, at træet kun producerer hunblomster og endda kun af den langgriflede slags. Frugterne af smyrnafigen kan godt vokse ud uden bestøvning. Men kvaliteten bliver langt bedre med bestøvning og absolut nødvendig, hvis fignerne skal tørres.

De gamle grækere fandt allerede ud af, at frugterne blev bedre, hvis man hang grene med caprifigen op i smyrnafigen- træet. Derved blev hun-galhvepsene 'snydt' til at trænge ind i smyrnafigner, selvom de ikke indeholder galblomster til at lægge æg i. Denne teknik kaldes kaprifikation og benyttes stadig i plantagerne samtidig med, at der er plantet caprifigner mellem smyrnafigentræerne. Grunden til at hunhvepsen bliver lokket ind i smyrnafigenen, kan muligvis skyldes kemiske forbindelser, som blomsten måske udskiller. Det foregår i hvert fald hos nogle andre Ficus-arter.

Figen - snor med tørre frugter …
Figen - snor med tørre frugter i sol
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …
Figen - snor med frugter + grønne …
Figen - snor med frugter + grønne figner
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …

Som regel vil der være en død hunhveps i tørrede figner. Det virker måske lidt ulækkert. Men man skal huske på, at den ikke er mere end 1-2 mm og hele livet ikke har spist andet end figen.

Figen - små frugter på gren

Der er efterhånden fremavlet sorter, der udvikler frugt uden bestøvning. Det er sådanne sorter, vi får, når vi køber friske figner. Disse sorter blomstrer også tre gange om året, hvis det er varmt nok. I troperne kommer der altid frugt tre gange om året, i de nordlige vindistrikter normalt kun to gange og i Danmark kun én gang om året.

Ved Middelhavet foregår blomstringen i maj-juni og august-september. Den sidste høst giver figner til tørring.

Der foregår også en blomstring i oktober. Bliver der frugter i denne omgang, kan frugterne blive hængende vinteren over. Længere mod nord blomstrer figen i maj-juni med frugter hen i oktober.

Botanisk set er selve frugten en falsk frugt, en såkaldt frugtstandssamfrugt. Det skyldes, at andre dele er med til at indgå i frugten. Faktisk er det kun de små langgriflede hunblomster, der er frugterne eller bærrene. Men blomsterstandens stilk, bund og højblade 'smelter' sammen med de mange små frugter og danner tilsammen én stor sukkerfyldt 'frugt'.

 

Pasning

Figentræet er en hårdfør plante, der trives, hvor andre planter bukker under for tørke eller mangel på næring.

For at opnå en god høst er det dog nødvendigt at kunstvande i tørketider, men kunstvanding skal undgås mens frugten modnes. Jorden skal drænes godt, så træet ikke 'drukner' under kraftigt regnfald. Rodskud bør fjernes, så træet kun har én tyk stamme. Ellers ligger pasningen for figen mest i forløbet omkring tørringen af figen.

 

Høst og pakning

 

Høst

Figen - mand med hvid skjorte høster

Træet er hurtigvoksende. Allerede efter 3 år kan de første frugter høstes. Blomstring og høst foregår hele året rundt. Alligevel inddeles året normalt i tre høstsæsoner og hver region har altid en hovedsæson.

Frugten høstes på forskellige måder, hvor områder kan have traditioner med at dyrke figner, der kan gå flere tusinder af år tilbage i tiden.

Figen - mand med hat høster

Friske figner bliver som regel høstet ved, at man klipper frugten af ved stilken med en tang. Hvis figenen rykkes af, vil noget af stilken blive siddende tilbage på grenen og efterlade et hul i figenen ind til frugtkødet.

Derved ville der hurtigt kunne gå forrådnelse i frugtkødet.

Figen - kurv med figner

Tørrede figener høstes derimod efter forskellige gamle traditioner. Nogle steder lader man fignerne tørre på træet. Frugterne bliver så samlet ind, når de er faldet af træet. Andre steder ryster man grenene med en stang og indsamler så de frugter, der falder ned.

Figen - figner i kurv

I en mere moderne produktion bliver frugterne dog høstet mens de er friske og først derefter lagt til tørring.

En almindelig metode til tørring af figner er, at de høstede figner dyppes i kogende saltvand i ca. 30 sekunder.

Derefter tørres de i solen i nogle timer, hvorefter de tørres i halvskygge i ca. 8 dage.

Andre steder tørres de i halvskygge i 10-15 dage, hvor de vendes ca. hver anden dag.

I Tyrkiet, hvor de bedste tørrede figner kommer fra, er man mere tilhænger af at tørre fignerne i fuld sol med hyppig vending af frugterne. Det kan foregå på jorden på halm eller over jorden på net.

Figen - figner til tørring m. træer …
Figen - figner til tørring m. træer i baggrunden
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …
Figen - tæt på
Figen - tæt på
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …
Figen - på jord på halm
Figen - på jord på halm
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …

Store producenter af tørret figen bruger undertiden varmluftsovne til tørringen, men dyrkere af økologiske figner hælder til den opfattelse, at der er for stort et tab af vitaminer og mineraler ved denne tørring, selv om det er en mere renlig behandling af frugten. Økologiske tørrede figner er derfor altid soltørrede.

 

Pakning

Friske figner bliver behandlet varsomt, især ved sorter med tyndt skind. Der skal ikke så meget til, før skindet revner og de klistrede frugter indeni flyder ud. Derfor lægges hver figen ofte i sit eget 'rum' i kassen, når de pakkes.

Figen - pakkehal med mange damer
Figen - pakkehal med mange damer
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …
Figen - flækket frugt
Figen - flækket frugt
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …

Tørrede figner har en meget længere behandling. Først køres de tørrede figner hen til pakkeriet, der er specielt bygget kun til pakning af figner. Da pakkeriet sjældent dyrker ret mange figner selv, men ofte køber fignerne af små og store leverandører, skal fignerne kontrolleres ved ankomsten. Fignerne vejes og forholdet mellem store og små figner bliver noteret. Det giver et billede af den samlede kvalitet.

Figen - lastbil tømmes
Figen - lastbil tømmes
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …
Figen - kontrol
Figen - kontrol
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …

I starten kommer fignerne på lager. I denne periode bliver fignerne endnu mere hærdede. Samtidig er det lettere at få sorteret dårlige eksemplarer fra, inden fignerne pakkes. Fignerne er nu skrumpet ind til en tredjedel af vægten for en frisk figen. Når fignerne sættes på lager, bliver de oftest kortvarigt gasset med en gas, der hedder metylbromid, der dræber insekter og mider. Gassen har et kogepunkt på 4,5°C og fordamper derfor hurtigt.

Når fignerne er klar til pakning, smides de på et transportbånd, der først passerer et bælgmørkt rum. Herinde bliver fignerne belyst med ultraviolet lys. Skimmelsvampe og andet utøj, der ikke kan ses med det blotte øje, bliver nu synlige både udenpå figenen og indeni. Disse dårlige eksemplarer bliver så sorteret fra.

Figen - mand med en skovlfuld figner
Figen - mand med en skovlfuld figner
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …
Figen - ultraviolet
Figen - ultraviolet
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …
Figen - transportbånd

Derefter ruller fignerne ud i lyset igen, hvor de føres hen over en sorteringsmaskine. Fignerne føres hen over plader der hele tiden ryster. I pladerne er der huller, der bliver større og større, jo længere fignerne ruller frem.

Figen - transportbånd fra den anden …

Derved sorteres fignerne efter størrelse, de mindste først og de største til sidst. Under maskinen er fignerne dumpet ned i kasser med hver sin størrelse af figner. Disse kasser stilles så over på et nyt lager.

Figen - mand bærer rød kasse

De tørrede figner kan nu pakkes på forskellige måder. Pakkeriet kan f.eks. sende figner af sted i små net, sække eller kasser uden at fignerne er presset i en form. Der er kunder, der helst ønsker fignerne enkeltvis og der er virksomheder i fødevareindustrien, der køber disse figner til viderebearbejdning ( f.eks. figenpålæg). Men de fleste figner skal nu videre til rummene med de mange pakkedamer.

Figen - hvidt transportbånd

De tørrede figner er dog for hårde til at kunne presses i en form. Derfor bliver de først hældt i et kar med vand. Så bliver de blødere og lettere at forme. Nogle fabrikker bruger kogende saltvand, som fignerne dyppes ned i 1-3 minutter. Andre steder benyttes der vanddamp.

Figen - damer ved pakkebord

Efter afdrypning hældes de ud på bordene, hvor travle damer sidder med hver sin træform. Formene kan være runde eller rektangulære alt efter, hvilken udformning produktet skal have.

I den runde form bliver fignerne lagt i en ring ud mod kanten af formen. Når kransen er fyldt ud, bliver formen vejet.

Figen - rund form
Figen - rund form
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …
Figen - rund form vejes
Figen - rund form vejes
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …

Alle pakker skal veje det samme. Når vægten passer, presser damerne et rundt låg hårdt ned mod fignerne, så de bliver presset i den rigtige form. Nu kan den runde krans pilles ud og ligner lidt et hjul.

Figen - formen presses
Figen - formen presses
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …
Figen - runde 'hjul'
Figen - runde 'hjul'
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …

Pakningen i en rektangulær form er lidt sværere. Her presses hver figen flad, inden den puttes i formen. Ofte skæres der med en kniv op i figenen, så den er lettere at forme. Her vejes formen ligeledes inden damerne presser formens låg ned over formen. De aflange 'kager' bliver også pillet ud og lagt i kasser. Der går nemlig nogen tid, inden 'hjulene' og 'kagerne' bliver pakket færdige. Fignerne har jo kort tid forinden været i vand og er stadig bløde.

Figen - smilende pakkedamer med …
Figen - smilende pakkedamer med hvide tørklæder
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …
Figen - der skæres
Figen - der skæres
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …
Figen - der vejes
Figen - der vejes
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …
Figen - der presses
Figen - der presses
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …
Figen - der presses tæt på
Figen - der presses tæt på
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …
Figen - 'kager'
Figen - 'kager'
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …

Vandet i fignerne skal derfor fordampe, så fignerne i deres nye udformning igen kan hærde. Samtidig udsættes fignerne igen kortvarigt for gassen metylbromid.

Når formene er hærdede, kan de pakkes færdige i forskellige indpakninger. Ofte leverer pakkeriet til mange forskellige importører. De har hver sit varemærke, der sidder på indpakningen, der kan være af plast, pap eller stof. Pakkeriet kan også have sit eget varemærke, der skal eksporteres med mærkater med alverdens forskellige sprog.

I Grækenland fremstilles der af en speciel sort af figen, kalamatafigen, en tørret figen. Her føres et siv gennem et hul i fignerne, hvorved man kan købe en krans af figner.

Friske figner er noget lettere at pakke. De er dog mere sarte. Skindet flækker let, men frugterne skal ikke presses i forme. Frugterne sorteres i lyse og mørke figner. De pakkes i små kasser, beregnet til lufttransport.

Figen - 2 farvestrålende damer
Figen - 2 farvestrålende damer
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …
Figen - mørke frugter i kasse
Figen - mørke frugter i kasse
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …
 

Transport og opbevaring

 

Transport

Figen - lyse frugter i kasse

Friske figner, der kommer fra troperne, bliver altid fløjet som luftfragt. Den friske frugt har en kort holdbarhed.

Fra Middelhavsområdet bliver frugterne ofte transporteret med lastbil ved en lav temperatur. Fra Nordafrika og Israel kan frugterne i første omgang blive sejlet over Middelhavet i køleskib.

Tørrede figner har en lang holdbarhed. De transporteres derfor ofte med lastbil.

 

Opbevaring

Holdbarheden for en frisk figen er ret kort. Den opbevares bedst ved 0-4°C og en høj

Luftfugtighed (90-95%RF). Under disse forhold kan figner holde sig 1-2 uger.

I et almindeligt køkken er det svært at skabe disse forhold. Men opbevares frugterne i en plasticpose i køleskabet, kan de holde sig i nogle dage.

Tørrede figner har en længere holdbarhed, da det høje sukkerindhold konserverer. Ved 7°C og 60%RF kan fignerne holde sig i nogle måneder.

Friske figner egner sig ikke til frysning.