Menu
• Indhold

Fersken

Prunus persica



mange frugter

Ferskner stammer fra Kina, hvor de har været dyrket i flere årtusinder og brugt som symbol på udødelighed. En frisk fersken kan smage som en himmerigs-mundfuld. Men hvis frugterne plukkes for tidligt, kan de være melede. De ferskner, vi møder i danske butikker i dag, stammer fra Sydeuropa og Sydamerika. Ferskner spises oftest som de er, eller bruges i frugtsalat, til likør, olie, saft og vin. Kernerne kan bruges til marcipan i stedet for mandelkerner.

 

Generelt

Fersken - mange frugter

I løbet af de sidste 20-25 år er fersken efterhånden blevet en hverdagsfrugt herhjemme i sommermånederne.

Alle kender udseendet af den dunede frugt med det saftige frugtkød. Alligevel vil det nok komme bag på de fleste, at der findes omkring 3.000 forskellige sorter af fersken, der igen kan gøre det lidt svært at give en nøjagtig beskrivelse af frugtens udseende, størrelse og smag. Blandt disse sorter findes også de hårløse med glat skind, nektarinerne. Disse bliver dog omtalt som nektarin, da mange sikkert vil opfatte nektarinen som noget helt andet end fersken.

Fersken er en 5-9 cm stor frugt med en form, der varierer fra kuglerund til oval (æggeformet). Man kan dog være heldig at støde på eksemplarer i Sydeuropa, der kan blive op til 11-12 cm i diameteren og med en fantastisk aroma. Karakteristisk for fersken er det lodne/dunede skind samt til dels også den dybe fure, der går fra stilkenden til blomsterenden og ligesom halverer frugten langs den ene side.

Frugtens farve varierer fra blegt gul over orange til mørkerød. Ofte har frugten røde kinder, især på den side, der har fået mest sol.

Fersken - 4 frugter på gren
Fersken - 4 frugter på gren
Navn: Fersken Latinsk navn: Prunus persica …
Fersken - 2 røde frugter på gren
Fersken - 2 røde frugter på gren
Navn: Fersken Latinsk navn: Prunus persica …
Fersken - 2 hele + 2 halve

Frugtkødet har en hvid, gul eller orange farve. Det er så saftigt, at man ofte må holde frugten lidt fra sig mens man bider, for ikke at få saften på tøjet. Smagen har den typiske ferskenaroma og en tilpas snert af sødme og syrlighed. Men vi kender nok alle skuffelsen over at have købt en bakke med flotte ferskner, der viser sig at være kedelige i smagen. Det skyldes, at frugter til eksport må plukkes mens de stadig er lidt grønne og umodne for at kunne holde til den lange transport. Det er svært at finde det rette tidspunkt for plukning. De bedste, men også dyreste, er de større ferskner, der sælges stykvis fra kasser. De har haft de bedste vækstbetingelser. Har man derimod fat i rigtigt gode eksemplarer, så kan man vist roligt sige, at ferskner smager af én mere. En himmerigs- mundfuld vil andre måske kalde det. Netop derfor virker en bakke med kedelige frugter så skuffende.

Fersken og nektarin taber heldigvis ikke så meget aroma under eftermodningen som abrikos.

I midten af frugten er der en oval og hård sten med et frø indeni. Stenen, der er kraftig rynket eller furet (som en labyrint), har en gulbrun eller rød farve. Hos nogle sorter slipper stenen let frugtkødet, mens den hos andre virker som klistret fast til frugtkødet.

Stenen bør absolut ikke spises med, men frøet anvendes i industrien til fremstilling af olie samt som erstatning for mandler.

Omkring Middelhavet kan man købe en fersken, der ser ud til at være punkteret eller forkrøblet. Alligevel koster den som regel mere end de flottere hele ferskner. Den har en overraskende fin aroma, der nok tiltaler voksne mere end børn. Selv stenen er fladere.

Fersken - 3 flade ferskner
Fersken - 3 flade ferskner
Navn: Fersken Latinsk navn: Prunus persica …
Fersken - opskårne flade frugter
Fersken - opskårne flade frugter
Navn: Fersken Latinsk navn: Prunus persica …

Ferskner bør først og fremmest nydes friske. De er som skabt til det på grund af den fuldendte smag og saftighed. Frugten bør skylles før den spises, hvis skindet også skal fortæres.

Friske frugter med fast frugtkød er også fortræffelige i alskens frugtsalater eller som sundt sukker på havregryn og andre morgenmadsprodukter. I frugtsalat kan skindet dog virke forstyrrende. Det fjernes bedst med kogende vand, der får skindet til at trække sig sammen.

Fersken virker som skabt til hindbær (peach melba), men også jordbær, brombær og ribs.

De kan også blendes til en pulp, der er god at blande sammen med appelsinsaft, pæresaft eller andet (f.eks. hvidvin).

Hvis frugterne er lidt kedelige i smagen kan de også laves til grød, marmelade og lignende. Fødevareindustrien bruger konserverede ferskner til utallige formål.

Frugten har et rimeligt indhold af C-vitamin (10 mg pr. 100 g), A-vitamin, E-vitamin, niacin, B1- og B2-vitamin. Desuden et højt indhold af mineralerne fosfor, jern, kalium og kalcium.

Frugten virker lettere afførende og vanddrivende.

 

Historisk

 

Historie

Fersken - marked

Fersken stammer med al sandsynlighed fra Kina. Træet findes kun vildtvoksende her. Frugterne fra vilde træer er små og har en fin aroma, men træerne virker forkrøblede i forhold til de fine træer, der dyrkes.

I Kina har frugten været dyrket i flere årtusinder. Det er nogenlunde sikkert, at den blev dyrket her allerede i år 2000 f.Kr., altså for ca. 4.000 år siden. Der opstod i Kina efterhånden en kult omkring frugten, der symboliserede udødelighed. I 1973 udgravede man liget af en kinesisk adelskvinde, der var pakket ind i en slags kinesisk mumie bestående af syv kister pakket ind i hinanden (hver kiste et nummer større). Hun var så velbevaret, at man kunne konstatere melonkerner i fordøjelsessystemet.

Havde man spurgt kineserne på den tid (år 125 f.Kr.), hvorfor hun var så velbevaret, ville de have svaret, at det skyldes den skål med ferskner, der stod ved siden af mumien.

Det tog lang tid, før træet nåede frem til Europa. Man mener, at fersken, ligesom abrikos, har bredt sig langs de gamle karavaneruter. Mange antager, at grækerne må have stiftet bekendtskab med frugten i Persien på Alexander den Store's tid (300 f.Kr.), men der er så vidt vides ikke skrevet noget om det.

Eksperterne mener, at frugterne dukkede op i Rom i det første århundrede efter Kristi Fødsel. Første gang den blev nævnt, var en beretning om Malum persicum (persisk æble), som romerne havde plantet i Egypten og på Rhodos (Grækenland).

De blev i hvert fald altid omtalt som dyre frugter, fordi de var svære at dyrke i Italien og måtte importeres fra Persien. Men romerne berettede også om, at man dyrkede ferskner længere nordpå i Gallien. Frankrig var sandsynligvis landet, hvor man forsøgte mest ihærdigt at forædle frugten. Indtil omkring var fersken stadig en lille frugt uden den store velsmag. Ludvig 14. var personen, der først reklamerede for frugten og derved gjorde adelen opmærksom på, hvad man også 'burde' spise.

Fersken blev indført til England i 1562. Frugten blev bragt til Amerika af både spanierne og englænderne.

Frugten blev hurtigt meget populær blandt indianerne og det blev USA, der fik fremavlet de bedste sorter.

De sorter, der dyrkes i Europa (og andre steder) nu om dage, stammer hovedsagelig fra USA.

I dag produceres fersken bl.a. i USA, Spanien, Italien, Frankrig, Grækenland, Nord- og Sydafrika, Australien, Argentina, Brasilien og Chile.

Fersken - blå mand hælder frugt

Fra maj til september får vi friske ferskner fra Sydeuropa. Resten af året i mindre omfang fra især Sydamerika.

 

Historien bag navnet

Navnet fersken kommer sandsynligvis fra det tyske navn, Pfirsich.

Det hænger nok igen sammen med det latinske navn persica, som frugten har fået, fordi romerne fejlagtigt troede, at frugten stammer fra Persien.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Fersken - hvid dame ved træ

Det 6,5-7 meter høje træ er løvfældende. I naturen bliver træet bredkronet og meget smukt. Men det er et sjældent syn.

Fersken - mand inde i træ

I plantagerne i Sydeuropa bliver træet holdt nede i en højde af 3-4 meter. Det skyldes, at de øverste grene bliver klippet af, så det er lettere at komme til at plukke frugterne. Samtidig dyrkes de ofte i espalier på lange rækker.

I øvrigt ligner træet af fersken (og nektarin) næsten til forveksling et mandeltræ. Det skyldes nok især, at træerne er meget nært beslægtede. Der er teorier om, at træerne har en fælles stamfader, en amygdalus-art, der voksede i tertiær-tiden for 'små' 3-69 millioner år siden i datidens Europa.

Til haveejerne herhjemme anbefales det altid at dyrke planten som espalier opad en sydvendt mur.

Men det er nu en skam, for træet er smukkere, når det står mere frit. Man skal blot sørge for, at træet står i læ og lunt. Det anbefales af mange at dækker blomsterne til med plast eller lærred, mens der er risiko for nattefrost.

Stammen er mørk brun og skinnende (som det kendes fra bl.a. kirsebær og birk). Nye skud er rødlige.

Fersken - mand med blå kasket

De smukt grønne blade er lange og smalle (lancetformede). Bladene er spidse og mere eller mindre savtakkede i kanten. De smukke lyserøde blomster på ca. 3 cm i diameteren sidder tæt ind til grenene på en kort stilk. Blomster og frugt sidder på grene, der blev dannet det forrige år. Disse et-årige skud kan i vintertiden kendes på, at der sidder tre knopper side om side. Knoppen i midten kaldes vegetativ, da den kan danne et nyt skud (næste års frugtgren). Sideknopperne er blomsterknopper med oftest kun én blomst i hver knop.

Fersken - 2 frugter og blade

De lodne frugter er gule eller orange eventuelt med røde 'kinder'. Botanisk kaldes frugten for en stenfrugt.

 

Produkt: Konserves

Ferskenkonserves havde sin storhedstid, da vi ikke kunne få friske frugter til landet. Det var simpelthen ikke muligt at få dem fragtet hertil, før de var rådne. Fersken på dåse er dog stadig et af de største produkter inden for konservering af frugt. Producenterne er dog opmærksomme på, at det er den ældre generation, der især køber konserveret fersken. De forsker derfor livligt i nye måder at lancere produktet på, som en slags fast-food. Langt den største del af ferskenkonserves til Danmark kommer fra Grækenland, der samtidig er den store leverandør til hele EU.

I produktionen er det vigtigt, at frugterne er faste i kødet. Ellers vil frugtkødet splatte sammen under fremstillingen. Specielle sorter høstes derfor mens de stadig er hårde. Samtidig køles de ned til ca. 0°C, der gør dem ekstra hårde.

Først halveres frugterne samtidig med at stenen fjernes. Det sørger en speciel maskine for. Derefter fjernes skindet. Dette kan gøres med damp eller kaustisk soda eller evt. begge dele. Hvis der også bruges kaustisk soda, bliver frugterne skyllet grundigt bagefter, da stoffet er en kraftigt ætsende base. Soda og damp har samme evne til at få skindet til at trække sig sammen, så det let løsnes fra frugtkødet.

Som anden frugtkonserves bliver dårlige eksemplarer sorteret fra før frugterne kommes på dåse. Langs et transportbånd står damerne og putter frugterne i dåser, hvorefter de sendes videre til vejning. Her sikres, at der er den samme mængde i alle dåserne. Så fyldes der vand på dåserne, efterfulgt af en kort opvarmning, så luften i dåserne kan boble op. Nu kan en maskine sætte låg på, inden dåserne skal steriliseres i en ovn under tryk (autoklavering).

Dåserne står til kontrol i 1-2 uger, hvor det sikres, at indholdet ikke er inficeret af bakterier eller svampe.

Nu kan fabrikantens (eller importørens) mærke klistres på dåserne, hvorefter de er klar til salg.

 

Produkt: Tørret frugt

Tørret figen, abrikos, Blomme (sveske) og vindrue (rosin) er produkter, vil alle sammen kender, hvorimod tørret fersken er et produkt, der lever en mere ubemærket tilværelse. Med nutidens effektive transport af frugt, vil vi hellere bruge den friske vare. Tørring af fersken er mere et resultat af, at frugten har en kort holdbarhed. Især tidligere kunne man så gøre brug af frugten på denne måde. Fødevareindustrien har dog længe gjort brug af dette produkt, der er billigere end tørret abrikos.

USA har længe været førende indenfor produktionen af tørrede ferskner, men mange lande har også en mindre produktion.

Tidligere blev ferskner soltørrede, men større virksomheder tørrer også frugterne i varmluftsovne.

Soltørringen foregår efterhånden på store pladser, hvor frugterne bliver lagt ud på store net, der hænger et stykke over jorden. Derved tørres frugterne også på den anden side.

Tørrede ferskner kan enten være i ringe (som æbleringe), halve eller hele, med eller uden sten og skind.

Farven er gyldent brun. Hele ferskner fås i to varianter. Recleaned kaldes frugter, der tørres med skind og sten. Inden tørring bliver de børstet med stålbørster i en maskine. Hvis huden flås af, stenen tages ud og frugterne halveres, kaldes de practically peeled

 

Produkt: Pulp, saft og andet

Tæt ved produktionen af frisk frugt ligger der ofte mindre fabrikker, der tager sig af overskudsproduktionen.

Fersken - juicekoncentrat

Der bliver ofte perioder, hvor der modnes mere frugt, end der kan afsættes. Ligeledes sorteres frugter fra, der ikke ser pæne ud, men godt kan spises. Disse ferskner presses til pulp eller saft. Ferskensaft er, ligesom pære- saft, især populær i Sydeuropa, men produktet anvendes af industrien til babymad.

 

Produkt: Kerner, olie og likør

Fersken - 2 kerner

Frøet inde i stenen kan anvendes på flere måder. Dette frø har ikke helt den samme anseelse som den meget nære slægtning, mandel (Prunus dulcis). Men fra konservesindustrien og tørringen af ferskner leveres der et stort antal kerner. Disse anvendes ligesom abrikoskerner som erstatning for mandler i marcipan (persipan).

Kernerne indeholder ca. 50% olie, der kan presses ud og anvendes som erstatning for mandelolie. De indeholder (ligesom bitter mandel) en blåsyre, der inden anvendelse fjernes ved, at den gøres flygtig.

Ferskenolien anvendes i bagerier og industrier, der fremstiller slik og andet sødt. Samtidig bruges den også under fremstillingen af ferskenlikør (persiko-likør). Ferskenbrændevin kan dog også udelukkende være fremstillet af gæret saft, der destilleres. I Balkanlandene laves der også en god vin af fersken.

 

Klima og vækst

 

Klima

Planten stammer fra subtropiske eller mildt tempererede egne. I princippet kan træet også dyrkes i Danmark, men træet blomstrer tidligt og er meget ømtålelig overfor frost efter blomstring.

Træet har brug for en kølig hvileperiode på mindst to måneder, hvor træet smider bladene. Træet kan tåle temperaturer på ned til -28°C i en kortere periode.

Til gengæld klarer træet også den stegende hede og tørre sommer i subtroperne, hvis blot der kunstvandes, mens frugterne dannes.

Generelt kan man sige, at et godt vindistrikt også er et godt ferskendistrikt. Den absolutte nordgrænse for dyrkning af fersken er Danmark.

Der er også udviklet sorter, der kan vokse i troperne (dog i højderne), men det har endnu ikke været den store succes. Disse sorter kræver mindre kulde i hvileperioden og trives bedst i højder mellem 400 og 1.600 meter over havets overflade.

 

Vækst

Fersken - lille frugt

Træet kan formeres ved frø, men variationen i kvalitet og smag er stor. Derfor formeres gode sorter ofte ved podning. Frugttræer bliver ofte podet over på et træ af en anden art. Men hos fersken anbefales det ofte at pode på små ferskentræer, der er sået (af frø). Man kan dog også bruge stiklinger fra grene, der bærer masser af frugt.

Ferskentræet vokser bedst i kalkrig lerjord, der er løs, varm og fugtig.

For ferskentræet er det vigtigt, at rødderne kommer så tæt til overfladen som muligt. Derfor placerer man undertiden fliser eller andet under rødderne ved udplantningen for at få rødderne til at brede sig udad.

I store plantager plantes træerne oftest i espalier. I lange rækker på 50-100 meter placeres træerne med et par meters mellemrum. Langs rækken går der et par wirer, som de bedste grene bliver tvunget til at vokse hen ad. Afstanden mellem rækkerne er 2-3 meter, så en speciel høstmaskine kan køre der. Grene, der i bunden breder sig ud mellem rækkerne, bliver klippet af. Efterhånden som træerne vokser op, bliver rækkerne til høje hække.

I tørre områder går der ofte vandslanger langs rækkerne af træer i plantagen. Tæt ved stammerne står der så en lille sprinkler, der fordeler vand ud til rodsystemet. Mens frugterne udvikler sig, bliver der kunstvandet på denne måde.

Planter fra frø giver frugt efter 3-4 år, mens podede planter godt kan give tidligere.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

For dem, der synes at et blomstrende japansk kirsebærtræ er et smukt syn, vil en køretur på Po Sletten i Norditalien i begyndelsen af april være et fantastisk syn. Blomsterne på ferskentræer ligner blomsterne fra denne slægtning. De har samme lyserøde farve. Der er blot ikke helt så mange af dem. Blomsterne sidder enkeltvis eller to sammen tæt ind til grenene på en kort stilk.

Bier og andre insekter bestøver blomsterne.

Først når blomstringen er i gang, begynder bladene at folde sig ud.

I Danmark kan man også dyrke fersken. Men blomsterne kommer så tidligt, at der nogle år ikke rigtigt er insekter til at bestøve dem. Her er det fornuftigt at håndbestøve blomsterne, hvis man vil have frugter. En anden ulempe er, at blomst og frugt er meget ømtålelige overfor frost, hvilket er typisk om natten i det danske forår. I de år, hvor nattefrosten ikke er for streng, blæsten ikke for hård og solen skinner om sommeren (tjah, det sker da somme tider …), så kan man få fantastiske ferskner fra egen have, der nogenlunde er på højde med ferskner, man kan købe i Sydeuropa.

Fersken - umodne ferskner på række

Ferskentræet har en tendens til at udvikle flere frugter, end træet kan bære. Det klarer træet dog nogenlunde selv. 4-6 uger efter bestøvningen tynder træet selv ud i antallet af frugter. Vil man have en høst af store frugter, må der dog tyndes ekstra ud. Hvor der er udviklet to frugter ved siden af hinanden, fjernes den ene. Det er bedst, hvis der er 7-8 centimeters afstand,mellem frugterne på en gren.

Frugtanlægget indeholder to æg, men det er næsten altid kun det ene, der bestøves og udvikles. Derfor er frugten altid lidt større i den ene side.

 

Pasning

Når først et træ har fået fat, har træet en god evne til at tilpasse sig omgivelserne. En del af pasningen foregår derfor mens der plantes ud. Marken skal rengøres for ukrudt, de små planter får gødning og godt med vand.

Fersken - beskæring

Senere klippes grenene af i toppen, så træet mere bliver en busk end et højt træ, hvor det er svært at nå de øverste frugter. En stor del af arbejdet består i at tilpasse træerne til espalier. Samtidig beskæres træet ved, at mindre grene, der har båret frugt, bliver fjernet.

Ved podede træer opstår der tit det problem, at pode-træet i en årrække bliver ved med at sende sine egne grene af sted. Derfor skal yngre træer jævnligt efterses for disse grene, der skal klippes bort, da de tager næsten alt kraft fra resten af træet.

Ferskentræet er dog modtagelig for mange plantesygdomme som bakterier, svampe og virus. Ferrskenblære- syge er velkendt af haveejere herhjemme. Den forårsages af svampen Taphrina deformans der giver røde og forkrøblede blade.

Fersken - sprøjtemaskine

Derfor sprøjtes der jævnligt i mange plantager. Der dyrkes dog også økologiske ferskner, men ydelsen er her noget lavere samtidig med, at træet så er endnu mere arbejdskrævende. Også i den økologiske dyrkning sprøjtes der, men væskerne er organiske (eksempelvis afkog af urter).

Fersken - hvid 'dims' på …

På træerne i plantager hænger der ofte små hvide plastikhylstre, der skal forhindre skadedyrene i at brede sig.

Alligevel består en stor del af efterårsarbejdet i at afbrænde grene (endda træer), der er blevet ramt af sygdom.

Efter høst bliver alle grene, der har båret frugt skåret af lige over det nye vegetative skud, der giver næste års frugt.

 

Høst og pakning

 

Høst

Fersken - mand i brunt plukker

Når træerne er 5-6 år gamle begynder de at give rigtig mange frugter. Træets levetid er dog mange steder kort. Nogle steder skal marken plantes om allerede efter 8-10 år, men andre steder sker det først efter ca. 20 år.

Fersken - mand på hug plukker

De modne frugter kan plukkes i hånden ligesom slægtningene blomme og abrikos. Blomsterne sidder direkte på ældre grene og har ikke en særlig stor stilk. Denne stilk vokser sig heller ikke større, mens frugterne udvikler sig, så det ser nærmest ud til, at frugterne er klistret fast på grenen.

Høstarbejderen går oftest rundt med en spand til at lægge frugterne i. Når spanden er fyldt op, hældes frugterne direkte i store trækasser. Dette gøres meget forsigtigt, da fersken er meget følsom overfor stød. Frugterne højere oppe må tages med en stige.

Fersken - røde spande og høstfolk
Fersken - røde spande og høstfolk
Navn: Fersken Latinsk navn: Prunus persica …
Fersken - 3 røde spande
Fersken - 3 røde spande
Navn: Fersken Latinsk navn: Prunus persica …
Fersken - hvid dame med hat
Fersken - hvid dame med hat
Navn: Fersken Latinsk navn: Prunus persica …
Fersken - høstmaskine

I større plantager bruger man en speciel høstmaskine, der kan minde lidt om en smal mejetærsker.

Fersken - rød spand løftes

Det er dog ikke maskinen, der gør arbejdet. Den er nærmere en kørende platform mellem rækkerne, hvor 3-4 høstarbejdere kan plukke frugterne på begge sider af rækken i forskellige højder.

Frugterne til eksport høstes før de er helt modne og stadig hårde. Derved forlænges holdbarheden og frugterne kan bedre tåle strabadserne under transporten.

Fersken - grønne kasser

Fersken bliver som regel sendt til pakning i store kasser, der kan rumme flere hundrede kilo frugt. De samme kasser bruges også til høst af kiwi, æbler, pærer og blommer.

 

Pakning

Pakning af fersken foregår oftest i gigantiske pakkehaller. Oftest er der tale om et kooperativ, hvor mange ferskenavlere, små og store, er fælles om pakning og eksport.

Fersken - mand og kvinde
Fersken - mand og kvinde
Navn: Fersken Latinsk navn: Prunus persica …
Fersken - truck og kasser
Fersken - truck og kasser
Navn: Fersken Latinsk navn: Prunus persica …
Fersken - grøn kasse i maskine

De store kasser med fersken bliver kørt hen til en speciel maskine, der læsser frugterne af.

Først skal frugterne vaskes. Det foregår ofte i et stort bassin med vand.

Fersken - frugterne ruller

Derefter bliver frugterne lufttørret ved, at frugterne ruller på et transportbånd forbi nogle kraftige ventilatorer.

Mens de ruller af sted, bliver de samtidig poleret rene af underlaget.

Fersken - 4 blå damer sorterer

Senere ruller alle ferskner forbi damer, der sorterer dårlige eksemplarer fra.

Fersken - frugterne kalibreres

Som næsten alt frugt fra syden, skal frugterne derefter kalibreres, det vil sige sorteres efter størrelse. Det foregår dog næsten altid efter vægt, da vægt og størrelse som regel følges ad. Hver frugt ruller fra transportbåndet ud på sin egen vægtskål. Disse vægtskåle passerer hen over flere transportbånd, ved hvilke der pakkes i bestemte størrelser. Når en vægtskål er ud for den rigtige bane, tipper den frugten ned derpå.

Langs hvert transportbånd stå damerne og pakker frugterne med samme vægt. De pakkes ofte i forskellige kasser afhængig af frugternes størrelse og kvalitet.

Store og flotte ferskner kommes i træ- og papkasser, hvor der som regel er små skåle i underlaget til hver frugt.

Fersken - damer pakker i kasser
Fersken - damer pakker i kasser
Navn: Fersken Latinsk navn: Prunus persica …
Fersken - damer i blåt med hvid …
Fersken - damer i blåt med hvid kasket
Navn: Fersken Latinsk navn: Prunus persica …

De mindste frugter er dem, vi oftest ser herhjemme. De pakkes i bakker med et kilo frugt i hver. I en speciel afdeling af hallen løber disse mindre frugter op ad et transportbånd. For enden bliver frugterne sendt videre, hver gang der er et kilo, hvorefter frugterne triller ned i en bakke.

Fersken - 2 damer ved bakker

Inden bakken pakkes ind i et plastiknet, bliver den efterset. Frugterne skal ligge ordentligt i bakken.

Til sidst ruller bakken ind i et langt rør, der virker som en tunnel omgivet af plastiknettet. Når bakken kommer ud af røret, klippes nettet af bag bakken og smeltes sammen af varme. En maskine pakker så bakkerne i papkasser.

Fersken - bakker ruller ind i rør
Fersken - bakker ruller ind i rør
Navn: Fersken Latinsk navn: Prunus persica …
Fersken - bakke får net
Fersken - bakke får net
Navn: Fersken Latinsk navn: Prunus persica …

Inden frugterne bliver sendt af sted med lastbil, skal de køles ned til en temperatur på ca. 2°C, så de ikke eftermodner alt for meget under transporten. På grund af den korte holdbarhed står frugterne dog ikke særlig lang tid på lager.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Ferskner fra Sydeuropa kommer hertil med lastbil. Fra Chile og Sydafrika sendes frugterne dog med luftfragt (air cargo). Frugterne er meget ømtålelige overfor tryk og stød.

Fersken - lastbil ved haller
Fersken - lastbil ved haller
Navn: Fersken Latinsk navn: Prunus persica …
Fersken - lastbil og blå himmel
Fersken - lastbil og blå himmel
Navn: Fersken Latinsk navn: Prunus persica …
 

Opbevaring

Ved 0°C (og 95-100% RF) kan frugten holde sig i 3 uger efter høst.

Ved 2-4°C (og 90-95% RF), der nogenlunde, men ikke helt svarer til en plastpose i køleskabet, kan frugten holde sig i højst en uge.

Ved stuetemperatur er holdbarheden kun et par dage.

Frugterne er meget sarte overfor tryk og stød.