Menu
 

Generelt

Daddel - mange dadler

Det vil være yderst få mennesker herhjemme, der ikke kender en daddel. Man ser straks en lille flad æske med brune klistrede frugter for sig. Tæt derved kan der være kravlenisser, nødder og andet godt, der høre julehyggen til. For os er daddel nemlig lig med jul. Dette mønster er dog efterhånden ved at blive brudt. Mange har efterhånden set daddelpalmen under sydligere himmelstrøg, dog som regel uden daddelklaser.

Daddel er selvfølgelig også de flade, klæbrige brune frugter i en æske, som vi har kendt i mange år. De er såmænd ganske udmærkede. Men nogle gange kan man godt undre sig over, hvorfor de er blevet dyppet i glucose-sirup, så man er nødt til at vaske fingre bagefter. Det skal dog siges, at der ved de såkaldte tørrede dadler ofte vil trænge noget sukker ud af frugten under tørringen.

Fra naturens side er daddel en aflangt oval, nærmest cylinderformet frugt. Den tørrede daddel, som vi har kendt længst, er 3-5 cm lang og 1,5-2 cm i diameteren. Friske dadler, som er et nyere produkt, tilhører andre sorter af daddel og bliver indtil 10 cm lange og ca. 2,5 cm i diameteren. Overfladen er i starten jævn og glat, men bliver hurtigt rynket (nærmest som svedsker). Farven varierer alt efter sort fra gyldent gul til rødligt brun. Nogle af de friske dadler bliver endda næsten sorte. Skindet får ofte et glasklart skær over sig og virker gennemsigtigt. I stilkenden kan der eventuelt sidde en lille hætte (blomsterrest) tilbage.

Daddel - mange gule frugter
Daddel - mange gule frugter
Navn: Daddel Latinsk navn: Phoenix dactylifera …
Daddel - rødlige frugter
Daddel - rødlige frugter
Navn: Daddel Latinsk navn: Phoenix dactylifera …

Indeni kan man hos friske dadler se, at frugtkødet er næsten hvidt. Hos tørrede dadler har frugtkødet næsten fået samme farve som skindet eller en anelse lysere. I midten på langs af frugten ligger et benhårdt frø, der ikke spises med. Frøet er omgivet af et sølvskinnende hindeagtigt lag.

Frugtkødet er tykt og en anelse sejt eller hårdt. Det skyldes et lavt vandindhold. Det er meget sukkerholdigt. I ørkenlandene kan man støde på sorter, der virker mere melede. Disse fungerer for befolkningen som et vigtigt næringsmiddel og slet ikke som en dessertfrugt.

Daddel smager sødt. Forskellen i smag blandt forskellige sorter af dadler ligger meget i den behandling, frugterne har fået og så det lokale klima. Generelt kan man sige, at friske dadler smager mere i retning af honning på grund af de sukkerarter (mest invertsukker), der er udviklet under modningen. Samtidig er de mindre sødlige i smagen.

Smagsmæssigt smager dadler godt sammen med krydderierne kanel og kardemomme.

Dadler kan nydes naturel. Friske dadler kan have en hårdere skal end tørrede dadler, men den kan let trækkes af. De kan også skæres i småstykker (stenen fjernes først) og blandes i en frugtsalat. Dadler passer især godt sammen med let syrlige frugter. Sikkert af samme grund passer de også fint sammen med ost. Små stykker daddel passer fint i müsli.

Friske dadler kan laves til konfekt ved at erstatte stenen med nødder, nougat, smuttede mandler eller marcipan. Derefter dyppes de i chokolade og drysses eventuelt med kokosmel.

Friske udstenede dadler kan fyldes med ost og bruges til spid på grillen (evt. rullet ind i bacon).

Dadler kan koges til kompot eller laves til creme.

I opskrifter fra det arabiske køkken er der et utal af anvendelsesmuligheder for daddel i bl.a. forretter og hovedretter.

Frugten har et lavt indhold af C-vitamin (3 mg pr. 100 g). Til gengæld er indholdet af A, B og D-vitaminer ganske højt. Desuden et flot indhold af mineralerne fosfor, jern, kalcium, kalium, og magnesium. Tørrede dadler har et højere indhold af vitaminer og mineraler end friske dadler på grund af koncentrationen. Daddel kan indeholde op til 70% let fordøjeligt sukker. Det er derfor en energirig frugt. Frugten indeholder også ca. 1,5-2 g protein pr. 100 g.

 

Historisk

 

Historie

Daddel - mand på æsel

Man er noget i tvivl om, hvor daddelpalmen egentlig stammer fra i naturen. Den er nemlig en af de allerførste planter, som mennesket begyndte at dyrke. Nogle mener Nordafrika, andre Indien, men det mest sandsynlige sted er nok omkring udmundingen af floderne Eufrat og Tigris i landene Iran og Irak.

I det nordlige Irak har man i Shanidar hulerne fundet daddelkerner, der er 50.000 år gamle. Disse kerner er indsamlet fra vilde dadler (Phoenix silvestris) og vidner om menneskets tidlige interesse for frugterne.

De første beretninger om daddelavl stammer fra Mellemøsten omkring år 3.000 f.Kr. og sandsynligvis blev dadler allerede dyrket før den tid i Sahara. Fra arkæologiske udgravninger ved Mohenjo Daro i Indien har man fundet daddelsten, der stammer fra ca. år 2.000 f.Kr.

Daddel har spillet en stor rolle for befolkningerne, der har boet i det store ørkenområde, der strækker sig fra Nordafrika over den Arabiske halvø til Indien. Det skyldes, at den næringsrige frugt kan vokse på steder, hvor andre næringsrige planter slet ikke kan vokse. Selv i dag er daddel en basal ernæringskilde i ørkenområder.

Daddel - gul lift

Derfor kan det nok ikke undre nogen, at daddelpalmen også er blevet nævnt i flere af de store religioner. Moses lovpriste de gode dadler fra Egypten og for de gamle egyptere, symboliserede dadlen frugtbarhed. Jeriko er omtalt i det Gamle Testamente som dadlernes by. Jesus red ind i Jerusalem på Palmesøndag og sikrede derved dadlen en plads i det Nye Testamente. Palmegrene var for jøderne en hyldest.

I det oldtidens Grækenland og senere Romerriget var palmebladene et sejrstegn (på linie med laurbærblade). Allerede i ca. år 1.000 f.Kr. blev de første daddelpalmer plantet i Grækenland. Men klimaet har aldrig været helt godt for dyrkning af daddel der eller for den sags skyld Italien.

Karthago, som lå i det nuværende Tunesien, var i oldtiden et vigtigt sted for daddeldyrkning. Man har fundet steler, der viser bestøvning af blomsterne eller daddelhøst. Daddelpalmen var også trykt på Karthagos mønter.

Senere kom Mohammed til og lancerede religionen islam. Han opfordrede muslimerne til at 'ære din fars søster, daddelpalmen' med andre ord, ens tante! Det første, muslimerne spiser, når fasten (Ramadanen) er overstået, er en daddel. Selvom det ikke er helt korrekt, så vil omverdenen i dag næsten automatisk forbinde daddelpalmen med den arabiske verden og dermed islam. Alligevel så symboliserer palmen i kristendommen fred samt en martyr (med Jesus som den første). Det er jo egentlig påfaldende med disse to religioner, kristendommen og islam, der konstant er oppe at toppes at en muslims 'tante' for den kristne er symbolet på fred.

Dadler kom sandsynligvis til det nordlige Europa omkring 1200-tallet. Fingeræbler, som frugterne blev kaldt, var de næste ca. 600 år noget, som kun de fornemmeste havde råd til at spise. I disse kredse blev dadler spist som dessert ved finere sammenkomster eller som i England lavet til 'pudding'.

Først med erobringen af det store ørkenområde, som kolonilandene delte mellem sig, kunne den almindelige europæer få råd til spise denne fortræffelige frugt. Det skete omkring 1830 med dadler fra Algeriet.

Først i starten af 1900-tallet blev dyrkningen af dadler udviddet til andre egne end sit mere oprindelige dyrkningsområde. Det skete vist nok i 1902 med plantningen af dadler i Californien (USA).

Til det traditionelle dyrkningsområde regnes landene Algeriet, Bahrein, Egypten, Forenede Arabiske Emirater, Indien, Israel, Irak, Iran, Libyen, Mali, Marokko, Mauretanien, Niger, Oman, Pakistan, Saudi Arabien, Somalia, Sudan, Tchad, Tunesien og Yemen.

Af nye områder kan nævnes Argentina, Australien, Brasilien, Mexico, Sydafrika og USA (Californien, Arizona og Texas). I Europa findes der kun et mindre område i Spanien, hvor dyrkningen har kunnet lade sig gøre. Det ligger omkring byerne Allicante og Murcia. Man kan dog støde på daddelpalmer især ved mange populære turistmål i Sydeuropa. Men enten blomstrer palmerne slet ikke eller også udvikler frugterne sig ikke ordentligt på grund af plantens strenge krav til klimaet.

En daddelpalme kan i sig selv også have en lang historie, idet planten kan blive op til 200 år gammel.

 

Historien bag navnet

Det danske navn, daddel, har frugten haft i uendelig lang tid (hvilket vel ikke kommer bag på nogen).

Navnet følger det tyske; Dattel og lidt det franske, dattes samt det engelske, date.

Navne som Deglet Noor og Medjool er blot navne på populære sorter af dadler.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Daddel - palmerækker

Daddelpalmen er en indtil 30 meter høj træagtig plante. Man omtaler mest palmer som palmer, fordi de skiller sig ud fra andre træer. Dette ligger også i ordet palmetræer, som undertiden bruges.

Palmen har ingen grene, fordi planten kun vokser i et endeskud. Stammen vokser kun opefter og får ikke yderligere tykkelse med årene, der ellers er typisk for træer. Det kaldes sekundær tykkelsesvækst hos andre træer og viser sig som årringe. Hos palmer tales der kun om primær tykkelsesvækst.

Daddel - blade

De store blade breder sig ud som en paraply i toppen af palmen. Kronen kan bestå af op til 120 store fjerformede blade. Normalt sidder der 20-40 stykker af disse blade, der kan blive 4 meter lange. På grund af bladenes form hør daddelpalmen til blandt gruppen af fjerpalmer. De hårde og stikkende blade har et grågrønt skær. Bladene snor sig som i en spiral langs stammen. Mens nye blade skyder ud i toppen, visner de nederste blade.

Stammen bliver dog ikke helt nøgen og arret som hos kokos, da det nederste af bladet bliver siddende, når bladet falder af eller brækkes af. Derved bliver stammen en fin trappestige, når der skal klatres op til kronen omkring høst. Det kræver dog en vis portion hård hud under fødderne at klare klatreturen. Palmen kan eventuelt have flere stammer. De er opstået ved sideskud, dannet nede ved stammens grund og bruges i formeringen.

Daddel - stammer og æsel
Daddel - stammer og æsel
Navn: Daddel Latinsk navn: Phoenix dactylifera …
Daddel - sideskud
Daddel - sideskud
Navn: Daddel Latinsk navn: Phoenix dactylifera …
Daddel - krone med frugter

Palmerne er enten hankøn eller hunkøn. Det kaldes tvebo og betyder for daddel, at der skal være pollen fra hanblomster, før blomsterne på huntræerne kan bestøves og derefter udvikle sig til frugter.

Daddel - gyldne klaser

Botanisk set er frugten en stenfrugt. Andre botanikere kalder den dog for et bær med et frø.

 

Produkt: Tørret frugt

Daddel - daddelmasse i plast

Tørrede dadler har indtil nu været det mest almindelige produkt fra denne frugt herhjemme. I dyrkningslandene er variationen dog langt større, når det drejer sig om at konservere på denne måde. Blokke af dadler, som ørkenfolkene medbringer som proviant, går ofte under navnet adschu. Det er dog et produkt, som vi sikkert aldrig får at se herhjemme.

Alligevel bruges daddelblokke som basis i forskellige former for frugtpålæg på linie med tørret figen.

 

Produkt: Blade

De afbrækkede blade bliver i ørkenområderne brugt som materiale til tækning af tage, som 'skelet' til de lerklinede huse og bruges undertiden også som indhegning eller brænde. Bladene kan også anvendes til forskelligt fletværk.

Unge blade kan spises som en grøntsag.

 

Produkt: Frø

Frøene er i tidens løb blevet anvendt som foder til kameler og dromedarer. De kan også ristes, males til mel og anvendes som en slags erstatning for kaffe. Endelig kan der presses olie ud af frøene.

 

Produkt: Medicin

Daddel er et gammelkendt middel mod forkølelse. Frugtens skind fremmer fordøjelsen.

 

Produkt: Tømmer

Stammerne bruges i ørkenområder som tømmer. Egentlig er der ikke tale om særlig godt tømmer, hvor fugtigheden er høj. Men i disse tørre og træfattige områder er det en billig løsning og et ganske hårdt tømmer. Samtidig kan hele planten levere brænde til madlavningen og de kolde ørkennætter.

 

Produkt: Saft

Daddel - flaske

Når palmerne når en alder af 60-100 år, falder ydelsen. Så har der længe været tradition for, at man bruger palmerne til at udvinde saft af. Det foregår ved, at man skærer revner oppe i kronen. Derved løber den søde palmesaft ud.

Saften kaldes for toddy. Den er sødlig og kan drikkes straks, men gæres som regel videre til palmevin. Den største mængde destilleres så igen videre til alkoholen, arrak, der kendes fra middelhavslandene. Arrak har ry for at virke afførende og give kraftige tømmermænd. Ikke sjældent indeholder denne brændevin omkring 60% alkohol.

Lidt mere fredeligt kan saften også inddampes til den såkaldte palmesukker.

Der kan også presses en tyk saft ud af selve frugterne. Den kaldes for palmehonning og kan gøres tykkere til sirup.

I øvrigt kan blomsterne bruges til at give smag i drinks.

 

Klima og vækst

 

Klima

Daddel - oase

Planten stammer fra varmere subtropiske egne med et ørkenagtigt klima. En arabisk poet har smukt og tydeligt forklaret, hvordan klimaet skal være for en daddel: 'Dens fødder skal stå i vand og hovedet i den brændende sol'.

I dag vokser palmen i både tropiske og subtropiske egne, hvor der er ørken eller halvørken. Der er tale om en hårdfør plante, der kan tåle ekstreme udsving i temperaturer (-15°C til 52°C), men samtidig stiller strenge krav til klimaet for overhovedet at blomstre eller sætte frugt.

Temperaturen skal helst ligge mellem 20°C og 35°C i sommermånederne, hvis der skal udvikles frugter.

På den nordlige halvkugle vil det sige månederne april-september. En anden måde at sige det på er, at gennemsnitstemperaturen for disse måneder helst skal ligge omkring 30°C. Luften skal samtidig være tør. Bare en anelse dug om natten kan ødelægge modningen af frugterne og regn vil være en katastrofe for høsten.

I det sydlige Irak, hvor planten sandsynligvis stammer naturligt fra, er temperaturen jævnligt over 50°C i en periode på 5-6 måneder. Til gengæld falder temperaturen ofte til 0°C eller lidt under i vintermånederne.

Jordbunden skal derimod være fugtig. Derfor trives palmen ved bredden af floder i ørkenen som f.eks. ved Jordan Floden i Israel eller Nilen i Egypten. Daddel er den perfekte plante til en oase, ja nærmest et symbol på en oase især i vittighedstegninger. Oaser er menneskeskabte. Hvor grundvandet i ørkenen går tæt på jordens overflade, kan en ørken opdyrkes, selvom nedbøren er ringe eller lig med nul.

Oaser findes også, hvor der er en wadi, det vil sige en flod, der kun er vandførende en del af året. Daddel er speciel, fordi den kan give en næringsrig afgrøde, hvor kun få planter kan vokse. Samtidig giver planten en pragtfuld skygge således, at der kan dyrkes andre frugttræer under den og grøntsager nederst på jordbunden i oasen.

 

Vækst

Daddel - små og store palmer

Daddel kan formeres ved frøet. Faktisk er mange 'vilde' planter i f.eks. Sahara formeret på denne måde, når stenene fra en forbipasserende karavane er blevet spyttet ud.

Men i en plantage (oase) er det dog en dårlig løsning. For det første har man kun brug for 1 hanplante for hver 50 hunplanter, der jo giver frugterne. Med frø ved man jo aldrig om frøet udvikler sig til en han- eller hunplante. Derved kan man spilde en masse plads og energi på nogle hanplanter, der så mange år senere må hugges ned.

For det andet spirer frøene sjældent på samme tid. Man kan endda risikere, at der overhovedet ikke er nogle af de såede frø, der spirer. Hvorfor det er sådan, har man endnu ikke helt kunnet forklare.

Daddel - sideskud

I stedet bruger man de sideskud, som yngre palmer producerer, til formeringen. Dette kaldes vegetativ formering, fordi arvematerialet er identisk med moderplanten. Når unge palmer er 10-12 år gamle, kan man vælge sideskud ud fra hanplanter, der giver mange gode hanblomster og fra hunplanter, der giver mange gode frugter. Det kræver en speciel kunnen at skille sideskuddet fra planten uden at sideskud eller plante går til, da de hænger sammen som én plante.

Sideskuddene plantes som regel ud om foråret. De plantes i en afstand af ca. 8,5 m. Det giver ca. 160 palmer pr. ha. Ligesom for kokospalmen plantes palmerne i store dybe huller, der i starten ikke fyldes helt op. I hullet kommes en rig muldjord samt masser af gødning.

De nye planter skal helst vokse i skygge i starten og vandes ofte.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

På den nordlige halvkugle sker blomstringen i månederne marts og april. Planten har tvebo, det vil sige, at der findes hantræer med hanblomster og huntræer med hunblomster. For at hunblomsterne skal udvikle sig til frugter, skal de bestøves med pollen fra hanblomsterne.

Blomsterne sidder i rigt grenede stande. Blomsterstandene stiger op ved foden af bladene i kronen. Der findes 50-100 af disse aks. Før de åbnes, er de dækket af to store dækblade. Hos hunblomsterne består hver blomsterstand af flere hundrede små blomster. hos hanblomsterne er der dobbelt så mange blomster. Kun et af de tre frie frugtblade hos hunblomsten kan udvikle sig til en frugt. De to andre er sterile.

Insekter tiltrækkes ikke af blomsterne. Fra naturens side bliver hunblomsterne bestøvet ved hjælp af vinden. Men i naturen ville der være omtrent lige mange han- og huntræer. I en plantage, som jo ofte er en oase, ville det være højst upraktisk, hvis halvdelen af pladsen skulle optages af hantræer. Fra ældgammel tid har man i oaserne haft ca. 1 hanplante pr. 20 hunplanter. Dette er i nyere tid blevet reduceret til 1 pr. 50 hunplanter. Systemet har længe været, at man hænger blomsterstande fra hantræerne mellem hunblomsterne. En anden metode er at ryste blomsterstandene, så snart hunblomsterne åbner sig.

Pollen fra hanplanter har virilitet i flere måneder. det er en fordel i oaserne, da en oase nemt kan have 40 forskellige sorter af dadler, der blomstrer på forskellige tidspunkter. Smarte arabiske købmænd har i tidens løb samlet pollen fra ekstra fine hanblomster på flasker og så solgt dem i oaserne til skyhøje priser.

Daddel - gul lift

I mere moderne plantager som f.eks. i Australien, Israel og USA har man en selvkørende hydraulisk maskine til dette arbejde. Derved kan man komme op til blomsterne uden at skulle klatre. Her bruges ofte en sprøjtepistol fyldt med pollen til bestøvningen. Hvis hunblomsterne samtidig er pakket ind i en speciel bestøvningspose, så bliver bestøvningen optimal.

Der går 5-6 måneder fra bestøvning, til frugterne kan høstes. I starten er hunblomsterstandene oprette. Efter bestøvning strækker de sig og kommer til sidst til at hænge nedad som store frugtklaser.

 

Pasning

Daddel - klaser i plast

Da daddel kræver en fugtig jordbund, bliver der kunstvandet ca. en gang om ugen i perioden fra blomstring til frugterne begynder at modnes, hvilket svarer til halvdelen af året.

Efter høst bliver visne blade brækket eller skåret af, så de ikke generer, når blomstringen starter.

Ellers ligger en stor del af arbejdet i at bestøve blomsterne, idet træerne ellers giver et ringe udbytte.

I Tunesien har man bl.a. problemer med, at frugtfluer lægger æg i de modnende frugter. Derved kan der kravle små larver rundt i frugterne. Dette prøver man nogle steder at undgå ved at pakke klaserne ind i plastikposer. Samtidig bliver frugterne mindre støvede.

 

Høst og pakning

 

Høst

Daddel - mand ved klaser

Når planten er 6-8 år gammel kan de første frugter høstes. Derefter giver planten frugt til den er 60-100 år gammel. Mange palmer yder faktisk bedst i en alder af 80-100 år. Det lyder som en høj alder, men daddelpalmer bliver slet ikke så sjældent 200 år gamle.

Daddel - mand i gul lift

Der findes mindst to måder at høste daddel på, den moderne og den traditionelle. Den moderne form praktiseres i nyere anlagte plantager og foregår især i Israel, Australien og USA. Her benyttes den selvkørende hejsemaskine, som man også bruger i plantagen til bestøvningen og fjernelse af visne blade. Maskinen har et stort podie, man kan gå rundt på oppe ved frugter og blade. Dadler høstes altid i klaser, der skæres over med en skarp kniv. Klaserne kan så lægges på podiet eller smides ned.

Daddel - mand i palme

Den traditionelle metode består i at klatre op til klaserne i stedet. Det er ikke et job for svæklinge og sarte sjæle. Det er nemlig bedst at klatre op barfodet, fordi man skal sætte fødderne på de skarpe bladrester, der snor sig op ad stammen.

Hvis man bruger sko, kan fødderne let smutte, fordi man mister følingen med fodfæstet.

Daddel - mand i palme med klase

Når man endelig kommer op og det ser faktisk let og elegant ud, når høstarbejderne gør det! så skal man til at række ud efter klaserne, der ofte hænger et stykke ude fra stammen. Mange høstarbejdere bruger derfor ofte et klæde, der omslutter ryggen på personen og stammen på én gang.

Daddel - plast på jorden

Den traditionelle høstkniv ligner et gammeldags segl til høst af korn. Den er krum. Nede under palmen har andre høstfolk lagt et stort lærred ud omkring stammen. Når høstmanden har skåret en klase over, kan han kaste den ned på lærredet. Dette lærred forhindrer at dadlerne forsvinder i vegetationen nedenunder, hvis de slås af klasen.

Nu samles palmens frugter op i kasser og bæres hen til et samlingssted. Mange dadler skal nemlig sorteres fra. Det er især frugter med synlige larvehuller. Der findes larver, der elsker at gnaske frugtkødet i sig ligesom os. Men vi ønsker selvfølgelig ikke at spise dadler med larver i.

Daddel - dynger med frugt
Daddel - dynger med frugt
Navn: Daddel Latinsk navn: Phoenix dactylifera …
Daddel - mænd og klaser
Daddel - mænd og klaser
Navn: Daddel Latinsk navn: Phoenix dactylifera …
Daddel - mand med turban
Daddel - mand med turban
Navn: Daddel Latinsk navn: Phoenix dactylifera …

De tørrede dadler, som vi kender fra pakkerne omkring jul, høstes mens de ikke er modnet færdige. På dette tidspunkt smager de absolut ikke godt. De snerper i munden. De skal nu tørres, før de sendes videre til pakning. Det sker i solen eller i varmluftovne.

De nyere friske dadler høstes, når de er helt modne. De skal hurtigt til pakkeriet og fryses ned. Ellers vil de begynde at gære efter få dage.

Den årlige ydelse pr. træ varierer fra 45 kilo til 150 kilo (i sjældnere tilfælde 300 kilo). Generelt regner man den årlige ydelse pr. ha til ca. 5 t.

 

Pakning

Et moderne pakkehus for dadler rummer en mængde store kølerum. Det er nødvendigt med masser af kold lagerplads, da tørrede dadler skal opbevares ved ca. 0°C og friske dadler ved -18°C. Ellers kan frugterne let begynde at gære.

Et pakkeri har mange forskellige sorter af dadler. De kan så igen pakkes på utallige måder. Hvert land har næsten sin egen favorit med hensyn til indpakning og daddelsort. Herhjemme har vi ikke tænkt så meget over det eller også har forhandlerne ikke formået at gøre os opmærksomme på mulighederne. Som regel kan vi omkring jul købe små flade pakker med klistrede dadler, ofte med en plastikpind/gaffel i midten. Den skal forestille stilken, som frugterne hang på. I finere pakker er dadlerne slet ikke klistrede. Det skyldes, at de ikke er blevet dyppet i sukkersirup og derefter er blevet presset flade. I ekstra fine pakninger er plastikpinden blevet erstattet med stilke fra klaserne.

Når dadler skal pakkes, skal de først vaskes. Det kommer nok ikke bag på nogen, at frugter fra ørkenen let kan blive støvede. I pakkehallen hældes dadlerne fra containere op på et transportbånd. Allerede her bliver klasernes stilke sorteret fra manuelt. Derefter skal frugterne vaskes. Det sker ved, at dadlerne på et transportbånd kører en runde rundt i en 'vaskemaskine', hvor frugterne bliver spulet med vand.

Daddel - transportbånd med frugter
Daddel - transportbånd med frugter
Navn: Daddel Latinsk navn: Phoenix dactylifera …
Daddel - mand med skaft
Daddel - mand med skaft
Navn: Daddel Latinsk navn: Phoenix dactylifera …
Daddel - vaskemaskine
Daddel - vaskemaskine
Navn: Daddel Latinsk navn: Phoenix dactylifera …
Daddel - spuling
Daddel - spuling
Navn: Daddel Latinsk navn: Phoenix dactylifera …

I moderne pakkeanlæg gennemlyser en maskine derefter frugterne og sorterer automatisk dårlige frugter fra. Alligevel står der en mand bagved og grovsorterer frugterne. Derved kan han også hurtigt konstatere, om maskinen gør arbejdet ordentligt.

Nu ruller frugterne videre ad et transportbånd op til pakkedamerne. Deres arbejde består i første omgang i at vurdere hver frugt. Det er sidste tjek inden selve pakningen. Den foregår nemlig næsten automatisk. Dadler med samme størrelse hældes nu i kasser. De kan så igen sættes på lager, hvis der ikke pakkes lige med det samme.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Daddel - mand ved forskellige pakker …

Friske dadler kommer til Europa med luftfragt (air cargo) eller sendes nedfrosset i køleskibe/containerskibe. Størstedelen bliver dog tørret og sendes med køleskib eller containerskib til pakning i Marseille (Frankrig).

 

Opbevaring

Ved 0-2°C (og 85-90% RF) kan pakkede og tørrede frugter holde sig i ca. 1-2 uger efter ankomsten.

Friske dadler er transporteret ved en temperatur på -18°C. Disse har efter optøning en kortere holdbarhed (2-3 dage i køleskab) end tørrede frugter. Også tørrede frugter kan nedfryses, men her er holdbarheden efter optøning ligeledes kort.