Menu
• Indhold

Curuba

Passiflora mollissima



3 frugter i sol

I Colombia betragter man curuba som nationalfrugt. Når frugten er moden, kan den minde om en gul eller rød cigar. Indeni er frugten gylden med masser af små bør. De kan spises med, hvis man spiser frugten frisk. Curuba er dog en frugt, som først og fremmest bruges til saft, desserter og is. Smagen er sød og svagt syrlig og kan minde om æbler og passionsfrugt. Planten dyrkes i Sydamerika, hvor man satser man på, at man i fremtiden kan eksportere den friske og delikate frugt.

 

Generelt

Curuba - 3 frugter i sol

Curuba er en ca. 10 cm cigarformet frugt. Den er i modsætning til de andre passionsfrugter aflang med en diameter på ca. 3 cm. På ydersiden er frugten nok det nærmeste en frugt kan komme på en banan uden at være det. Dog er curuba ikke krum som bananen og stilken er tyndere.

Farven og overfladen varierer alt efter, hvor moden frugten er. Efter høst og under transport er den bleggrøn eller gulgrøn. Skrællen afgiver i modsætning til hos banan en behagelig duft.

Når den er moden, er farven citrongul eller rød (den røde er ofte kortere og bredere). Overfladen kan være en anelse mat og rynket. Grønne frugter kan derfor også minde lidt om en sylteagurk.

Curuba - 2 frugter i sol
Curuba - 2 frugter i sol
Navn: Curuba Latinsk navn: Passiflora mollissima …
Curuba - grønne frugter i grøn …
Curuba - grønne frugter i grøn kasse
Navn: Curuba Latinsk navn: Passiflora mollissima …

Skæres frugten over i to halvdele, findes der en tynd hinde med hvidt væv under skallen, der kun er nogle få millimeter i tykkelsen

Curuba - mand skæret i frugt
Curuba - mand skæret i frugt
Navn: Curuba Latinsk navn: Passiflora mollissima …
Curuba - frugten skåret over på …
Curuba - frugten skåret over på tværs
Navn: Curuba Latinsk navn: Passiflora mollissima …

Inderst findes så selve frugtkødet, der for alvor viser, at der ikke er tale om en banan, men derimod en passionsfrugt. Frugtkødet er gult, laksefarvet eller orange og består indtil 200 bær samlet i et kernehus.

Curuba - frugten skåret over på …
Curuba - frugten skåret over på langs
Navn: Curuba Latinsk navn: Passiflora mollissima …
Curuba - 1 hel og 2 halve frugter
Curuba - 1 hel og 2 halve frugter
Navn: Curuba Latinsk navn: Passiflora mollissima …
Curuba - 4 halve frugter
Curuba - 4 halve frugter
Navn: Curuba Latinsk navn: Passiflora mollissima …

Hvert bær har et mørkt frø, der spises med. Det er dog selve frøkappen, der er svulmet op og geleagtig, og som giver denne tropiske smag.

Smagen har passionsfrugternes karakteristiske aroma samtidig med, at den er sød og svagt syrlig. Nogle mener, at smagen også kan minde lidt om æble. God er smagen i hvert fald og frugten fortjener derfor at blive mere kendt herhjemme.

Curuba er ligesom maracuja først og fremmest en frugt, man kan lave saft af ved at komme frugtkødet i blenderen.

Men curuba har den fordel, at den ikke er helt så syrlig som maracuja. Derfor kan den fint halveres og spises med en teske. Frøene spises med og giver en del protein, men sies fra, hvis der laves saft til juice, longdrinks eller andet. Hvis curubasaft blandes i mælkedrikke (også koldskål!), bør dette nydes kort tid derefter, da kvaliteten og smagen daler efter et stykke tid.

Curuba kan, nøjagtig som de andre passionsfrugter, blandes i en frugtsalat. Frøene spises med. Bærrene kan også kommes i lagkager eller på en marengsbund med fløde. De passer også fint sammen med ost, kylling (hønsesalat) og svinekød. Curuba har mange fordele indenfor desserternes verden på grund af sin dejlige smag. Der kan laves marmelade, gelé, sirup, is, creme osv.

Curuba indeholder ganske meget C-vitamin, niacin og B2-vitamin. Af mineraler findes især fosfor, jern og kalium.

Frugten egner sig ikke til nedfrysning.

Skrællen på curuba er så fast, at den også kan skrælles.

 

Historisk

 

Historie

Curuba - 3 frugter

Plantens udbredelsesområde i naturen rækker helt fra det nordlige Argentina til Mexico. Det er ikke nemt at finde ud af, hvor den præcist stammer fra. Man må formode, at indianerne allerede for længe siden har forelsket sig i smagen og dyrket planten, hvorved den kan være spredt af mennesket. Det kan heller ikke udelukkes, at indianerne i tidens løb har forædlet frugten. I hvert fald findes der variationer i frugten, både i form og farve.

Muligvis er frugten bredt ud fra Andesbjergene i Colombia. Her findes den største variation i frugterne både blandt de vilde planter og blandt de dyrkede former. I Colombia er man så stolte over frugten, at det er landets nationalfrugt.

Der er store forventninger til denne frugt. Derfor er den i de seneste år blevet plantet ud i plantager i Venezuela og Peru. I resten af de eksotiske frugters verden, er det stort set kun New Zealand, USA (Hawaii og Californien) og Indien, der har startet en produktion af frugten.

 

Historien bag navnet

Her er en frugt, der for en gangs skyld er blevet markedsført under sit latinamerikanske navn. Curuba klinger meget spansk og bør udtales kuruva (hvor man samtidig ruller på r'et). Det kan selvfølgelig godt give anledning til lidt forvirring i en dansk frugtforretning, hvis man udtaler frugten korrekt. Men hvad, navnet lyder jo lidt mystisk i forvejen.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Curuba - frugter på plante

Curuba er en flerårig klatreplante ligesom vi kender fra klematis og kaprifolie, eller i frugtverdenen fra vinplanten. Fra selve 'stammen', der har små bløde hår og kan blive lidt træagtig, skyder der sidegrene eller lianer ud til siden. Disse lianer kan blive helt op til 15 m lange (normalt 3-10 m). Lianerne hægter sig fast til omgivelserne ved hjælp af klatretråde, der kan ses på planten som små spiraler. Dette udnyttes i plantagerne ved at lade lianerne vokse langs wirer.

Curuba - blomster hænger

Bladene har 3 dybe flige.Træet plantes også som prydplante.

Curuba - frugt under tremmer

Botanisk set kaldes frugten et bær.

 

Produkt: Smag

Saften har talrige anvendelsesmuligheder i fødevareindustrien på grund af den eksotiske aroma.

Det kan være i drinks, is, yoghurt og andre syrnede mælkeprodukter eller færdiglavede kager og desserter.

Produktionen er dog meget lille, da industrien oftest bruger maracuja og purpurgrenadil til dette formål.

I Colombia er anvendelsesmulighederne dog mindst på højde med disse frugter både i fødevareindustrien og i hjemmene.

 

Klima og vækst

 

Klima

Planten hører til i troperne, hvor den dog vokser i køligere klima i 1.500- 2.600 meters højde. Her kan

Temperaturen ligge mellem 15 og 18°C året rundt. Der skal samtidig være rigelige mængder nedbør. Planten er dog følsom overfor frost.

I varmt og fugtigt subtropisk lavland kan dette klima efterlignes, hvilket foreløbig kun har ført til dyrkning på New Zealand.

 

Vækst

Curuba - hvide plastikbægre på …

Da curuba er en passionsfrugt, lader man planten vokse langs wirer. Det kan gøres på alle de måder, der f.eks. er nævnt under maracuja. Det er dog mest almindeligt, at planterne vokser på rækker langs pæle, der er ca. 2 meter høje. Langs toppen af pælene går der en wire. Omtrent 50 cm længere nede løber endnu en wire gennem huller i pælene og oftest går der en tredje wire 50 cm længere nede.

Udplantningen sker også ved, at der plantes 2-3 frø, hvoraf den bedste plante udvælges til at klatre op ad stolpen og ud langs wirerne. Frøene kan evt. plantes i små plastikbægre.

Curuba - blomster og tråde

Da blomst og frugt hænger ned fra trådene, bliver alle overflødige skud klippet bort.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Curuba - blomst lige på

Allerede når planten er 8-9 måneder gammel, kommer de første blomster. Nogle af curuba-varianterne har vanvittigt flotte blomster, der let kunne gå hen og blive et hit i blomsterbutikker. Man kan selvfølgelig også forsøge at så et par frø selv fra en frugt. Planten ville gøre sig godt i en vinterhave. Blomsternes farve kan variere fra lyserød over bleg orange til kraftigt violet. De bliver op til 7,5 cm i diameter.

Curuba - lukkede blomster

Det meste af dagen er blomsterne tillukkede. De åbner sig først sidst på eftermiddagen omkring skumringstid.

Blomsterne bestøves af store insekter og muligvis også flagermus. Hvis blomsterne håndbestøves, giver det dog flere frugter. Der går 70-75 dage fra blomstring til frugterne kan høstes.

Når en lian har blomstret og givet frugt, bliver den klippet af ved grundstammen, da den ikke vil yde mere. Ret hurtigt skyder der dog en ny lian ud og giver den næste omgang frugt. Blomstring og høst foregår hele året rundt.

En curubaplante kan yde frugter til eksport i 4-5 år, før en ny plante skal føres op ad stolperne.

 

Pasning

Det siger sig selv, at en plante, der skal føres ud ad pæle og wirer, kræver megen pasning. Oven i købet skal lianer, der har båret frugt skæres af bagefter og den nye lian føres ud af en wire.

Mellem planterne bliver der jævnligt luget. Ellers vil ukrudt tage næring og vand fra planterne. Men samtidig vil det være svært at finde modne frugter, der er faldet ned på jorden.

 

Høst og pakning

 

Høst

Der går 70-75 dage fra blomstring til frugterne kan høstes. Da blomstringen foregår over hele året, skal plantagen efterses ca. hver anden dag for modne eller nedfaldne frugter. Frugter, der er faldet ned, kan ofte kendes på, at stilken er kortere. Ellers høstes frugterne normalt før de er helt modne og bliver blegt grønne og giver efter ved et let tryk. Blomst og frugt hænger på en lang stilk. Den klippes af nogle få centimeter over frugten med en tang.

Efter høst bliver lianen med frugt klippet af ved hovedstammen, da den ikke giver flere frugter. Derefter vil en ny lian skyde ud og senere give en ny frugt.

I Colombia ligger ydelsen pr. hektar på 31-47 t om året.

 

Pakning

Curuba - dame pakker grønne frugter

Foreløbig er det ikke de store mængder af curuba, der kommer på vore hylder. Når frugterne ankommer til pakkestationen, er de ofte noget beskidte på grund af fugt og støv. Derfor står der damer og renser frugterne med en klud. Ofte må frugterne lige renses i vand, da overfladen ikke altid er helt jævn.

Skrællen beskytter frugterne godt mod strabadserne under transporten. Curuba pakkes ofte i kasser, hvor frugterne ligger ovenpå hinanden som f.eks. appelsiner.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Da curuba kun sælges i små mængder, kommer den kun hertil med luftfragt (air cargo). Frugterne høstes før de er helt modne og stadig er svagt grøngule. De eftermodner under transporten samt i butikkerne. Frugterne er noget sarte over for lufttransport.

 

Opbevaring

Ved 5-10°C (og 85-95% RF) kan frugten holde sig i 10-14 dage efter ankomsten.

Ved stuetemperatur er holdbarheden kun 3-5 dage.

Curuba egner sig ikke til nedfrysning.

Frugter til eksport som frisk frugt høstes umodne og gulgrønne. Ved modning skifter frugten farve til gul eller sjældnere rød.