Cocona

Cocona har form og størrelse omtrent som en stor bøftomat. At sammenligne cocona med en tomat er ganske logisk, da de tilhører samme slægt, Solanum. Men cocona er i modsætning til tomat en frugt og der findes en slægtning, der har meget mere tilfælles med frugten end bare udseendet. Det er lulo.

Størrelsen varierer fra 3 til 10 cm i diameter. Frugter til salg ligger i den største ende (8-10 cm).

Cocona er bredest i stilkenden, hvor bægerbladene sidder tilbage i centrum. Derfra afrundes frugten så gradvist nedad og ender i en (stadig afrundet) spids.

En umoden frugt er grønlig med et svagt filtlag. Ved modning skifter farven til gul. Når frugten er orange til orangerød, er frugten spiseklar. Skindet kan ofte have kraftigt røde felter, prikker eller streger, der får skindet til at minde om solskoldet, blodsprængt hud.

Under det tynde, lidt ru skind, der ikke bør spises med, ligger det faste og meget lækre frugtkød. Det er hvidt eller gult og kan ligeledes være lidt 'blodsprængt'.

Skæres frugten over på tværs, kan man ane, at frugtkødet er opdelt i 4 kamre, hvori de små lyse frø ligger. Frøene spises med. De ligger ikke i en geleagtig pulp, som tilfældet er med tomat og lulo.

Hele frugtkødet er temmelig fast, men saftfyldt.

Mens frugtkødet stadig er fast og kun giver svagt efter for et tryk, er smagen syrlig og kun en anelse sød. Når frugten derimod bliver blød, forsvinder det syrlige og frugten forvandles til en sød og aromatisk frugt. Det er tale om en herlig smag, som næsten alle vil elske. Smagen minder meget om den eksotiske smag i lulo. Forskellen er nok, at cocona ikke er helt så syrlig.

Kun fantasien sætter en grænse for, hvad denne frugt kan anvendes til. Skindet kan skrælles af med en kartoffelskræller. Frugtkødet kan spises alene eller skæres i tern og blandes i en frugtsalat. Her vil den give salaten et eksotisk præg på linie med de allerbedste frugter.

Frugtkødet kan også blendes til en pulp, der kan anvendes til alverdens drikke.

Opvarmet bruges den til marmelade, gelé eller lækkert kagefyld. Her gør det ikke noget, hvis frugten stadig er fast og lidt syrlig.

Cocona har et indhold af C-vitamin, der svarer til indholdet i appelsin (40-50 mg).

Efterhånden har den bredt sig til mange egne af Latinamerika, hvor der er mange, der tror på dens gode muligheder som eksportfrugt.

Den er let at formere ved hjælp af frø, så der kan hurtigt startes en produktion op. Det er derfor temmelig sandsynligt, at vi får frugten at se på vore hylder i nær fremtid og det er der absolut ingen grund til at beklage sig over!

Kokon er som bekendt en larves puppehylster, men om der er en sammenhæng, vides ikke.

De bliver op til 60 cm lange. Ligesom hos lulo, kan nye blade have et lilla skær over sig.

Hele planten er behåret. På umodne frugter ligner det dog mere noget filtet fnug eller gammelt støv.

Dette filtlag på frugten forsvinder oftest af sig selv, når frugten modnes. Ellers fjernes det let med en klud.

Botanisk set er frugten et bær.

De små planter plantes ud i en afstand af ca. 1 meter ofte i lange rækker.

Stedet skal være solrigt. Planterne kan endda stå enkeltvis, så frugterne kan få sol fra alle sider. Starten på regntiden er et godt tidspunkt at plante ud på. Selv i tropisk fugtigt klima vil det nemlig være nødvendigt at vande de små planter jævnligt.

Blomsterne er hvidgule eller svagt gule. Ofte sidder der både blomster, grønne frugter og modne frugter på den samme plante.

Botanisk set er blomsterne 5-tallige og sidder i en kvast (også kaldet en svikkel). Blomsterne bestøves af forskellige insekter.

Planterne skal efterses ca. hver anden dag for modne frugter, da planten konstant leverer nye frugter.

I køleskab forlænges holdbarheden.

Når frugten er orange og blød, smager den bedst i frisk form.

Til marmelade, kager (opvarmning) og lignende, kan gule og orangegule frugter udmærket benyttes.