Menu
 

Generelt

Clementin - 4 hele + 2 halve

Der findes mange, der tror, at clementin er en helt anden frugt end mandarin. Derfor har den fået sin egen omtale. Men clementin er en mandarin, der i sin tid blev lanceret som den kerneløse mandarin. Det er dog noget vås, da nogle sorter af clementin kan indeholde mere end 10 kerner. Samtidig findes der lækre kerneløse mandariner (satsuma mandariner), der slet ikke er clementiner.

Clementiner kan have forskellige former, størrelse og smag. Langt de fleste er lette at skrælle i forhold til andre citrusfrugter, men der findes dog enkelte sorter, hvor det tager lidt længere tid og skrællen virker lidt sej. Selvom clementiner er lette at pille (easy peelers), så er de som hovedregel lidt sværere at pille end de fleste sorter af mandarin.

Clementin - 4 hele

Formen hos clementin kan som hos mandarin være en fladtrykt, men næsten rund frugt. Men formen kan også være næsten kuglerund eller aflang rund.

Farven af en umoden frugt er mørkegrøn. Ved modenhed skifter frugtens farve til orangegul eller mørk orange. En frugt kan i størrelse variere fra 3 cm til 8 cm i diameteren. I oktober måned kan nogle få sorter af clementin være modne uden at skrællen helt har skiftet farve fra grøn til orange. Dette spiller dog ingen rolle for smagen. Det er især sorten Bekria, der høstes næsten grøn. Frugten indeholder ikke så meget sukker som de senere sorter.

Overfladen er jævn, men svagt nopret på grund af nogle små sække med citrusolie. Overfladen er fra naturens side halvblank, men frugterne skinner ofte flot på grund af overfladebehandling i pakkeriet (citrashine). Skrællen kan have en tykkelse på 2-4 mm.

Clementin - 2 hele + 2 halve

Indeni ligger frugtkødet i 9-12 segmenter med en gul til orange farve. Mellem skræl og frugtkød ligger et svampet hvidt væv, kaldet albedo. Denne albedo går også som en hvid streng i centrum på langs af frugten. Hvis frugten skæres over på tværs, kommer en halvdel til at ligne et cykelhjul. Hvert segment holdes sammen af et gennemsigtigt fast væv. Indeni segmentet (en båd) ligger saften i aflange 'sække' af et ligeledes gennemsigtigt væv.

Smagen i clementiner er som regel både syrlig og sød med en aroma, der er velkendt hos citrusfrugter. Clementiner indeholder dog så meget sukker, at det syrlige tit bliver undertrykt, så smagen bliver mere rund eller fyldig i forhold til de fleste citrusfrugter. De er endda generelt mere søde end andre mandariner. Det er som regel kun i starten af sæsonen, at clementiner kan være syrlige (oktober og november).

Mandarin er først og fremmest en fortræffelig frisk frugt. Den kan nydes alene eller blandes i frugtsalat. Skiver af den kerneløse clementin kan ligesom appelsinstykker bruges som spiselig pynt på smørrebrød og varme retter. Segmenterne (bådene) er den spiselige del af frugten. Skrællen er som hovedregel overfladebehandlet som forebyggelse imod råd. Når clementinen skal skrælles, er det derfor bedre at bruge neglene fremfor at bide i skrællen. Det hvide svampede væv mellem skræl og både bør også undgås, da det forringer smagen en del.

Frugten har et højt indhold af A-vitamin og C-vitamin (ca. 40 mg pr. 100 g) plus ca. 12 andre vitaminer i mindre omfang. Desuden et betydeligt indhold af mineralerne fosfor, jern og kalium.

Alt i alt kan man sige, at clementiner kommer som sendt fra himmelen i de mørke vintermåneder.

Den søde smag stammer fra rørsukker, druesukker og frugtsukker. Det syrlige kommer fra vinsyre, citronsyre og æblesyre.

 

Historisk

 

Historie

Clementin - vue med plantage og …

Da clementiner er specielle sorter af mandarin, følger clementin i lang tid historien for mandarin, der i naturen stammer fra Asien. Lige præcist hvorhenne, er svært at sige. Man mener, træet stammer fra det nordøstlige Indien eller det sydvestlige Kina, men plantens tilstedeværelse i Sydøstasien tyder på, at planten kan have haft et bredt udbredelsesområde i Asien lige fra starten.

Mandariner er sandsynligvis blevet dyrket i flere tusinde år i Kina. De første beretninger om frugten stammer fra Kina omkring år 1200 f.Kr.

Omkring 950 e.Kr. var mandariner dyrket i store dele af det sydlige Japan. Omtrent 400 år før var nogle frø bragt til Japan fra Wenzhow i Kina. Disse mandariner havde i 1500-tallet udviklet sig til de berømte satsuma-mandariner, som vi i dag sætter tænderne i med største velbehag.

Sir Abraham Hume importerede i 1805 to mandarinsorter til England. Det blev startskuddet til, at mandarinen fik sin store udbredelse i resten af verden. Træer fra England blev sendt til Malta i Middelhavet og derefter til Italien.

I slutningen af 1890'erne opdagede Fader Clement Rodier clementinen i haven af et børnehjem ved byen Misserghin nær Oran i Algeriet. Det blev startskuddet for denne mandarin, næsten uden kerner.

Dommen har været hård fra især os nordeuropæere: Vi vil have mandariner uden kerner (frø)!

Derfor har clementinerne vundet et stort marked blandt mandarinerne, fordi de næsten aldrig har kerner. Det fik den marokkanske Kong Hassan II til at beordre mandarinsorten Wilking udryddet i Marokko i midten af 1970'erne. Pollen fra denne sort giver nemlig mange frø i de omkringstående sorter af mandarin selv clementiner!

Clementinen er opkaldt efter denne Fader Clement, men mange forskere hælder til den opfattelse, at frugten er identisk med den såkaldte Canton mandarin. Den dyrkes i stort omfang i Gwangxi og Guangdong Provinserne i Kina. Det er Fader Clement sikkert ligeglad med. Han fik denne himmelske frugt opkaldt efter sig og så er den gode mand i øvrigt for længst 'kommet i Himmelen' …

Clementinen har et snævert udbredelsesområde. Den dyrkes i Algeriet, Egypten, Marokko, Spanien, Korsika (Frankrig) Italien og for nylig også Chile, Sydafrika og Uruguay. I Chile dyrkes clementinerne i et ørkenområde, hvor ørkenen afgrænser forbindelsen til andre citrusfrugter. Derved undgås bestøvning fra disse og frugterne er helt uden frø.

 

Historien bag navnet

Der findes en del navneforvirring indenfor denne frugt eller snarere denne gruppe af frugter.

Navnet clementin staves også klementin. Det følger det engelske, clementine, det tyske, Clementine, og det franske, clementine.

Clementiner er en gruppe af frugter indenfor mandariner. En clementin er altså en mandarin. omvendt kan man ikke være sikker på, at en mandarin er en clementin, da der findes talrige andre sorter af mandarin.

Clementinen er opkaldt efter Fader Clement Rodier, der fandt frugten i haven ved et børnehjem i slutningen af 1890'erne.

Der er en tendens til at bruge navnet mandarin om alle citrusfrugter, der er lette at pille. Nogle 'mandariner' er opstået ved naturlig eller kunstig krydsning med en eller flere citrusarter og derved ikke helt 'rene' mandariner, mens andre er krydsninger mellem mandarinsorter indbyrdes eller mutationer.

Der har været mange forsøg på at inddele de forskellige varieteter af mandarin i grupper. Nogle mener, at der er tale om flere forskellige arter, mens andre skelner mellem forskellige varieteter af Citrus reticulata.

Forhåbentlig uden at skabe alt for megen forvirring, skal her nævnes de 4 vigtigste grupper af mandariner, som altså af nogle betragtes som 4 arter:

Almindelig mandarin (Citrus reticulata). Hertil hører alle sorterne af clementin samt andre mandaronsorter (se også under mandarin). De mest kendte sorter af clementin er Arrufatina, Bekria, Esbal, Fina, Guillermina, Hernandina, Marisol, Monreal, Nour, Nules, Oroval og SRA (gruppe af clementiner fremavlet på Korsika).

Mediterranean mandarin (middelhavsmandarin) (Citrus deliciosa).

Satsuma mandarin (Citrus unshiu).

King mandarin (Citrus nobilis). Denne store mandarin, kaldet King, er i nyere tid bestemt som en krydsning mellem appelsin og mandarin (kaldet en tangor).

Den førstnævnte gruppe, almindelig mandarin, er dog ikke helt så almindelig, som navnet antyder. Mange af de nævnte sorter/varieteter er opstået ved krydsning mellem forskellige sorter endda også mellem sorter fra de 3 andre grupper. Krydsningerne er opstået naturligt eller som et forsøg på at forbedre en sort.

Det gør det absolut ikke lettere at få et overblik over citrusfrugterne, at der også kan være blandet andre citrusfrugter ind i avlsarbejdet. Det giver naturligvis nye og spændende frugter, men gør samtidig overgangen mellem de forskellige grupper af citrusfrugt til en tæt tåge.

Nogle af disse frugter, der 'hverken er fugl eller fisk', men alligevel har forbindelse til mandarinen, har fået sin egen omtale under: Tangor og tangelo. Her findes nogle citrusfrugter, der er blevet rimeligt populære i Europa under navne som minneola, mandor, temple, topaz og ugli.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Planten af clementin er et 4-6 m højt, stedsegrønt træ. I plantager bliver det dog sjældent mere end 2-4 m højt, da det ellers ville være svært at plukke de øverste frugter. De spredte blade er lyst olivengrønne og svagt skinnende, hvorimod unge blade er lysere og blanke. Bladenes størrelse varierer fra 3-13 cm i længden og 2-5 cm i bredden. Det er kun de nederste blade på træet, der er store. Størstedelen er ganske små blade, der ofte bukker sig i et V fra den længdegående bladnerve i centrum. Formen er elliptisk eller lancetformet. Modsat stilkenden ender bladet i en spids. Hos citrusfrugterne er der 2 vinger på bladstilken og torne på grenene (især på de nederste grene). Hos mandarin er vingerne på den 1-2 cm lange bladstilk smalle og næsten utydelige. Tornene er fåtallige, men lumske, fordi de dukker op helt uberegneligt (1-2 cm lange) mellem de små blade. Clementin er et tæt træ med mange mindre blade.

Clementin - træ og blå himmel
Clementin - træ og blå himmel
Navn: Clementin Latinsk navn: Citrus reticulata …
Clementin - plantage
Clementin - plantage
Navn: Clementin Latinsk navn: Citrus reticulata …
Clementin - mange blade og 1 frugt
Clementin - mange blade og 1 frugt
Navn: Clementin Latinsk navn: Citrus reticulata …

Frøplanter udvikler en meget lang pælerod, der gør planten velegnet til at vokse på tørre steder med vand i undergrunden. Pæleroden kan blive hele 4 m lang, men stopper, når den når et vandholdigt lag. Undervejs deler pæleroden sig. Herpå dannes et rodnet med få rodhår. Næringsoptagelsen (især fosfor) foregår i symbiose med svampe (mycorrhiza), der vokser inde i rødderne og sender tråde ud. Men clementintræer er oftest podet over på en anden citrusplante. Podede træer har som regel et rodnet, der går nærmere overfladen.

De smukke og velduftende hvide blomster sidder enkeltvis eller i små klaser på grenene.

Clementin - mand høster

Botanisk set er frugten et bær.

 

Produkt: Olie

Skrællen på clementin indeholder en olie, der anvendes i parfumeindustrien samt som smagsstof i likør.

 

Produkt: Pektin

Pektin er et organisk geleringsmiddel, der får eksempelvis marmelade til at størkne bedre. Det udvindes industrielt bl.a. af skrællernes hvide lag.

 

Klima og vækst

 

Klima

Forvildede citrustræer trives fint i lysninger og langs floder i regnskove, hvor jordbunden er fugtig, men luften ikke alt for fugtig. træer, der vokser i skygge får dog næsten ingen frugter. Derfor dyrkes clementiner i plantagerne altid i fuld sol.

Nogle clementintræer kan tåle let frost, men træets vækst stopper ved temperaturer under 13°C. Det samme sker, når temperaturen overstiger 38°C. De optimale dagtemperaturer ligger på 25-30°C.

Alle citrustræer kræver 120-160 mm regn i de varme måneder. Kunstvanding er derfor næsten altid nødvendigt i plantager. Clementintræer er følsomme overfor blæst og plantagerne bliver derfor beplantet med læhegn.

Clementin ser ud til at stille større krav til klimaet end mage andre sorter af mandarin. Klimaet omkring Middelhavet virker til at passe planten bedst.

 

Vækst

Clementin - plantage

Hos clementiner er der tale om monoembryoni (et kim) i frøet. Her kan frøet ikke bruges i formeringen, medmindre man leder efter nye sorter. I forhold til andre mandariner er arvemassen i frøet meget ustabilt som et resultat af kønnet formering. Samtidig er det sjældent, at der dukker frø op i clementiner i hvert fald i store mængder. Derfor podes clementiner altid over på en citrusplante, der samtidig passer til stedets klima og jordbundsforhold.

Podeplanten kan udover at beskytte imod visse plantesygdomme også påvirke plantens og frugtens form samt frugtens smag. Det er især tilfældet blandt clementin og andre mandariner, hvor mange citrustræer (der ellers bruges til andre citrusfrugter) slet ikke kan anvendes. Dårlig smag i frugten og revner i skrællen er typiske resultater af forkert podetræ.

Den mest anvendte form for podning kaldes for okulering. Lige over hvert blad sidder et lille hak. Dette kan senere udvikle sig til en ny gren. Ved citrusplanter starter man derfor med at fjerne bladene fra en kvist og derefter skære sådan et hak ud. En lille strimmel af barken skal også skæres med.

En podeplante skal være ca. 8 mm tyk og have brun bark, hvis podningen skal lykkes. Nu skæres en tilsvarende strimmel af podeplanten, der så skal erstattes med podningen. Man kan også skære et kors i barken, krænge barken lidt ud og så indsætte strimmelen. Når den tynde strimmel er sat fast, bindes der bånd rundt om den tynde stamme over og under knoppen. Derved tvinges podeplanten til at tage imod dette fremmedlegeme.

Clementintræer plantes ud i en afstand af 3 X 5 m eller 4 X 6 m. Det giver normalt 15-25 m² pr. træ.

Planterne kommes i et hul, der er 30-50 cm på alle led. I bunden lægges en god portion gødning. Hullet fyldes op med jord, der rager ca. 10 cm over jordens overflade. Det gøres for at være sikker på, at rødderne er dækket, når jorden synker sammen. Hver plante skal have ca. 10 l vand om ugen.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

I princippet kan citrustræer blomstre ca. 5 gange om året, fordi træet har vækstperioder af 4-6 ugers varighed. Dette sker dog kun i tropernes lavland. Men clementiner dyrkes kun i subtroperne hvor blomstringen sker om foråret. Her er den sat i gang af store mængder regn samt kulde. Det hænder dog, at man både kan se blomster og frugt på én gang selv i subtroperne.

Clementin - blomster
Clementin - blomster
Navn: Clementin Latinsk navn: Citrus reticulata …
Clementin - frugter og blomster
Clementin - frugter og blomster
Navn: Clementin Latinsk navn: Citrus reticulata …

De smukke hvide blomster sidder enkeltvis eller i klaser på nye skud ved basis af et blad. En clementinblomst bliver ca. 2,5 cm i diameter. Blomsten er 5-tallig, det vil sige at antallet af støvdragere og bæger- og kronblade er delelige med 5. Som hos de andre citrusfrugter er de 5 kronblade hvide. De 20-25 støvdragere er også hvide, men ender ligesom frugtanlægget i en orange kugle. Blomsten er tvekønnet og udsender en behagelig duft.

I plantager med clementin har man ofte forskellige sorter for at sikre, at der udvikles nok frugter.

Efter bestøvning går der 7-8 måneder, før frugterne er klar til høst afhængig af sort og voksested.

 

Pasning

Clementin - kunstvanding

Clementin og andre citrustræer kræver megen pasning. Planten kræver meget vand og der må jævnligt kunstvandes. Plantagerne ligger derfor ofte i nærheden af et vandløb eller en dæmning, hvorfra der kan pumpes vand hen til træerne (ofte via store rørledninger). Alle citrustræer har også brug for store mængder af kunstgødning. Det afsløres lynhurtigt som farveskift på bladene, hvis bare et enkelt mineral mangler. Til gengæld går der lang tid, før bladet får sin normale farve igen, efter tilsætning af gødning.

Planten har oceaner af fjender som bakterier, virus, svampe og insekter. Angreb fra disse i jordbunden kan man til dels forebygge ved at vælge en podeplante, der er modstandsdygtig overfor de lokale skadedyr. Man har dog efterhånden fået kontrol med disse angreb ved streng kontrol med avlsarbejdet. Selv en podekniv kan nemlig være smittebærer i flere måneder efter brug.

Under hele opvæksten og efter høst bliver træet beskåret. Derved får træet solide grene til at bære frugterne på, træet bliver holdt i en højde, der er nem at høste i og så får træet en jævn og afrundet form. Men hvert clementintræ har sin egen måde at vokse på, som beskæreren må følge. Dette giver ekstra arbejde.

 

Høst og pakning

 

Høst

Clementin - blå kasser i plantage

Når en podet plante er mellem 2,5 og 3,5 år gammel kan de første frugter høstes.

En clementin eftermodner ikke, da den ikke indeholder stivelse som så mange andre frugter. Frugten er derfor allerbedst, lige når den bliver høstet. Det kan dog være svært at finde det korrekte tidspunkt at høste frugten på. Man skulle tro at farveskiftet fra grøn til gul eller orange var indikatoren for høst, men det holder ikke helt stik. Dette skift er nemlig temperaturbestemt. Den orange farve dukker frem, når temperaturen har været under 18°C i længere tid. Frugterne kan endda blive grønne igen, mens de hænger på træet, hvis der kommer et par dage med høje temperaturer igen.

Modenhed bestemmes ofte ud fra saftens indhold af sukker og syre. Syreindholdet begynder at dale kraftigt lige før modning. Hvis man lader frugterne hænge for længe og blive overmodne, forsvinder syrligheden, hvorved frugterne bliver alt for søde i smagen. Samtidig har clementin og andre mandariner en tendens til at skindet puffer op og løsriver sig fra segmenterne af frugtkød indeni.

Clementin - mand høster

Man høster normalt clementiner med en speciel tang. De kan ikke plukkes, som tilfældet er for nogle citrusfrugter, da skrællen ellers kan blive rykket i stykker.

I plantager, hvor træerne er høje, må man bruge en stige til de øverste frugter. Høstarbejderen bruger ofte en skuldersæk til at komme frugterne i. Bunden af sækken kan så løsnes, når frugterne skal hældes over i kasser.

Clementin - lastbil læsses

Når dagens høst er overstået, køres kasserne med clementiner over til pakkehallen i en lastbil eller traktor.

Den årlige ydelse er ofte på mindst 25 t pr. ha.

 

Pakning

Clementin - net med frugt

Pakningen af clementiner foregår både i større og mindre pakkehaller. Mange steder har avlerne slået sig sammen i et kooperativ om pakning og eksport. Ellers er der tale om store firmaer, der opkøber frugter fra forskellige avlere, for derefter at sælge dem videre under deres navn.

Inden selve pakningen begynder, bliver høsten vejet. Kasserne bliver forsynet med navnet på avleren, vægten af frugtererne og kvaliteten af frugterne.

Pakningen af clementiner er i det store og hele den samme som for alle citrusfrugter. Mange pakkehaller er da også beregnet til at kunne pakke forskellige citrusfrugter. I Sydeuropa går udviklingen klart i retning af, at maskiner hele tiden overtager flere og flere funktioner i pakningen. I de mest moderne pakkehaller er der masser af maskiner og næsten ingen mennesker.

I første omgang skal frugterne hældes ud på transportbånd, der fører dem hen til et bassin. I varmt vand og sæbe bliver clementinerne nu vasket. Nogle steder spules frugterne bare med vand fra dyser. Derefter skal frugterne poleres. Det foregår ved, at frugterne ruller over et ujævnt lag (ofte skumgummi), hvorved frugterne hele tiden triller rundt. På dette tidspunkt får størstedelen af alle citrusfrugter sprøjtet et beskyttende lag på sig. Dette består som regel af et lag voks, der indeholder en svag gift (thiabendazol). Laget skal beskytte imod rådangreb.

Undervejs passerer clementinerne et hold damer, der kontrollerer frugterne og sorterer de dårlige eksemplarer fra.

Derefter skal frugterne kalibreres, det vil sige sorteres efter størrelse. Det sker ved, at frugterne ruller ud på hver sin vægtskål, da størrelse og vægt hænger sammen. Vægtskålene passerer hen over flere transportbånd, der hver for sig er beregnet til en bestemt størrelse af clementiner. Når frugten er ud for transportbåndet med netop dens størrelse, tipper vægtskålen, så clementinen ruller ud på dette bånd.

Ved disse transportbånd kan der stå damer og komme clementinerne i plastbakker. Derefter sendes de videre til vejning, så der er den samme vægt i alle bakkerne. Bakkerne dækkes til med plastfolie eller plastnet, så de ikke triller ud af bakken under transporten. De fleste clementiner kommes dog i net. Dette styres også af en vægt. En bestemt mængde frugt triller ind i et rør, der er omgivet af plastnet. Her sørger maskiner for at lukke nettet og sætte etiketter på. I et net er der som regel 1 kilo clementiner.

I nogle lande eller hos store firmaer får clementinerne klistret en lille etikette på sig inden pakningen. Det sker mange steder med en helt speciel 'etikettemaskine'. Det er især clementiner fra Marokko og Spanien der får en etikette på.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Størstedelen af clementinerne kommer hertil fra Middelhavsområdet med lastbil. Frugterne kan ved korrekt opbevaring holde sig i lang tid. Fra lande som Marokko sejles frugterne det første stykke over Middelhavet i køleskibe eller containerskibe til de store havne som f.eks. Marseille. De kan dog også blive sejlet længere mod nord, eller endda helt til Danmark. Også fra fjernere dyrkningsområder kommer frugterne med skib.

Clementin - kasser og lastbil
Clementin - kasser og lastbil
Navn: Clementin Latinsk navn: Citrus reticulata …
Clementin - havn
Clementin - havn
Navn: Clementin Latinsk navn: Citrus reticulata …

Hos producenten og under transporten opbevares clementiner ofte ved 0-4°C. På denne måde kan frugterne holde sig friske i op til 10-12 uger.

 

Opbevaring

Clementiner indeholder ikke stivelse i frugtkødet og kan derfor ikke eftermodne. Det betyder, at frugten er allermest frisk (moden) på det tidspunkt, hvor den bliver høstet. Hos producenten kan frugterne være opbevaret i flere uger ved 0-4°C, mens andre lagrer ved 7-8°C.

Ved 6-8°C (og 85-90% RF) kan frugten holde sig i op til 6 uger efter ankomsten. Fra plukning er holdbarheden dog lidt længere og varierer mellem sorterne fra 8 til 12 uger ved korrekt opbevaring.

Ved stuetemperatur er holdbarheden kun omkring 1 uge. Som forbruger er det dog ikke værd at satse på en længere holdbarhed end en uge, da frugterne kan have været opbevaret længe undervejs.