Menu
 

Generelt

Citron - 5 hele og 4 halve

Hvis man siger, at en person er sur som en citron, så er det næppe ment som noget positivt. Hvis noget spiseligt eller drikkeligt er surt som en citron, så er det næsten altid ment som noget negativt om smagen. Men hvor ville tilværelsen dog være kedelig, hvis denne flotte gule frugt ikke fandtes!

Selvom citronen ikke spises som en almindelig frugt, så kan den bruges på utallige måder. Derfor har den fået tilnavnet: 'Frugten med de mange anvendelsesmuligheder'. Citron ligger sandsynligvis på 3. pladsen efter sukker og salt, når det drejer sig om smagsforstærkning. Det mener i hvert fald eksperter, der har kendskab til fødevareindustrien og den hjemlige kogekunst ude i den store verden. Hvis dette lyder usandsynligt, bør man prøve at lægge citronerne henne ved komfuret i en uge og så tilsætte lidt citronsaft til retter, man normalt ikke bruger citron til.

Noget mad vil så selvfølgelig smage underligt, mens andet vil smage mere i retning af færdiglavede produkter end normalt. Fødevareindustrien tilstræber selvfølgelig en smag, som vi kan lide og til dette bruges oceaner af citronsyre/citronsaft.

Citroner kan have forskellige former, farver og smag endda frugter, der hænger på det samme træ. Alligevel ved vi alle, hvordan frugten ser ud. De fleste citroner er aflangt runde, men frugten kan også være næsten kuglerund. I spidsen eller i begge ender kan der være en mere eller mindre markant spids, der passende kunne kaldes en næse, vorte eller snude.

Citron - mange frugter
Citron - mange frugter
Navn: Citron Latinsk navn: Citrus limon Familie: …
Citron - 7 frugter
Citron - 7 frugter
Navn: Citron Latinsk navn: Citrus limon Familie: …

Overfladen er nogenlunde jævn. Den kan være næsten glat, men er ofte svagt nopret. Overfladen er fra naturens side halvblank, men frugterne skinner ofte flot på grund af overfladebehandling i pakkeriet (citrashine). Skrællen kan have en tykkelse på 3-7 mm.

Man skulle tro, at det er let at beskrive frugtens farve. Der findes jo en farve, der hedder citrongul og så må frugten da have den farve. Men 'citrongul' har mange nuancer, fra hvidligt gul til varm kanariegul. Der findes dog mindst 2 undtagelser fra denne regel. Sorten Verdelli er, som navnet (for en italiener!) antyder, grøn på overfladen, når frugten er moden. En meget speciel sjældenhed er sorten Pink Lemon (lyserød citron). Her går grønne felter på langs af den ellers bleggule overflade. Indeni er frugtkødt rødligt, som tilfældet er hos eksempelvis blodappelsin samt sorter af grapefrugt og pomelo. Denne frugt kunne hurtigt blive en efterspurgt vare, men foreløbig dyrkes den praktisk talt ikke.

Citron - 2 halve
Citron - 2 halve
Navn: Citron Latinsk navn: Citrus limon Familie: …
Citron - spættet frugt på træ
Citron - spættet frugt på træ
Navn: Citron Latinsk navn: Citrus limon Familie: …

Skrællens farve skyldes ligesom hos andre citrusfrugter karotiner, der kendes bedst fra gulerod. Grunden til, at citroner er lysere i farven end andre citrusfrugter, skyldes et mindre indhold af karotin. Det kan godt virke lidt underligt, at mangelen på farvestof kan give en så kraftig gul farve. Men det kendes også fra flotte røde efterårsblade. De gule og røde nuancer i bladene dukker nemlig først frem, når den dominerende grønne farve fra klorofyl 'visner'.

Citron - citronskive

Indeni en citron ligger frugtkødet i 8-13 (oftest 10) segmenter med en blegt gul til vandig gul farve. Mellem skræl og frugtkød ligger et svampet hvidt væv, kaldet albedo. Denne albedo går også som en hvid streng i centrum på langs af frugten. Centrum kan dog være delvis hul. Hvis frugten skæres over på tværs, kommer en halvdel til at ligne et cykelhjul. Hvert segment holdes sammen af et gennemsigtigt fast væv. Indeni segmentet (en båd) ligger citronsaften i aflange 'sække' af et ligeledes gennemsigtigt væv. Hvert segment kan indeholde et til flere frø eller slet ingen. En citron indeholder ofte 5-12 frø (kerner).

Det er svært at adskille segmenterne fra skrællen, men det er dog uden betydning, da man ikke spiser segmenterne.

Smagen af citron er som regel kraftigt syrlig med en smule aroma, der er velkendt hos citrusfrugter. Der findes dog en gruppe af citroner, kaldet søde citroner, der nærmest ikke indeholder syre og derved kommer til at virke søde. Der er jo sukker i en citron, men normalt bliver det overdøvet af den syrlige smag. De søde eksporteres yderst sjældent.

Der findes ganske få mennesker, der synes, det er herligt at sætte tænderne i en citron som var det en appelsin. Det kan så fortælle alle vi andre, at smag og behag er forskellig. For næsten alle mennesker gælder det nemlig, at det ikke er det friske frugtkød, man spiser. Det er saften, der anvendes.

Saften i segmenterne (bådene) er den 'spiselige' del af frugten. Frugterne kan halveres og presses til saft i en citronpresse. Det er den mest almindelige måde. Man kan selvfølgelig også presse saften ud af den halve citron i hånden, men det er sværere at få alt saften presset ud. Hvis man roder lidt rundt mellem segmenterne med en gaffel, kan man dog punktere de sidste saftsække. Det er vigtigt, at frøene ikke følger med saften, da smagen i frøene (kernerne) er meget bitter. Om pulpen fra segmenterne skal bruges, er op til én selv, da 'flimserne' synsmæssigt enten kan virke som pynt eller grums i sovs, saft og dessert.

Saften af et par citroner, rørt sammen med vand og sukker, kan forandre en uudholdelig varm sommerdag til en af de bedste dage i hele året. Man behøver ikke engang at køle drikken ned men det skader selvfølgelig ikke synsindtrykket at komme et par isterninger og en citronskive ned i glasset! Ordet limonade betyder netop en drik af vand, citronsaft og sukker. I opskrifter på mange berømte drinks (eks. Bloody Mary) indgår citronsaft som en uundværlig del.

Citronstykker i en frugtsalat er ikke en god idé. De er simpelthen for syrlige. Et par dråber citronsaft oveni en frugtsalat med overvejende søde frugter giver derimod et herligt pift. Det syrlige fremhæver derved smagen i de andre frugter. Dette gælder ligeså meget for et hav af grøntsager, alene eller i grøn salat.

Citronskiver er velkendte på f.eks. rejer og fiskefilet. Her er det meningen, at man efter behag selv drypper saften på maden.

Reven citronskal kan bruges som krydderi i bagværk og varme retter. Her skal man dog først fjerne det yderste lag eller bedre, bruge ubehandlede økologiske citroner.

Der findes et hav af opskrifter med citron og anvendelsesmulighederne er på det nærmeste uendelige. Saften kan kommes i is, kager, småkager, desserter, sovs osv. Fisk og citron har hængt sammen siden tidernes morgen, men saften passer også godt til kød og fjerkræ. For vegetarer er citronsaft en herlig ting, fordi et par dråber i den varme ret giver kraft, som kød ellers ville have givet.

Frugten har et højt indhold af C-vitamin (31-61 mg pr. 100 g) plus et højt indhold af B-vitaminer. Desuden et betydeligt indhold af mineralerne fosfor, jern, kalcium, kalium og magnesium.

Den svagt søde smag stammer fra rørsukker, druesukker og frugtsukker. Det syrlige kommer fra citronsyre og en anelse æblesyre. Citron kan indeholde op til 6-7% citronsyre.

Man skal være opmærksom på, at indholdet af C-vitamin går tabt ved opvarmning. Alligevel er citronsaft virksom imod forkølelse, hvis det blandes i varme drikke.

Aromaen i citron skyldes mindst 29 forskellige organiske bestanddele med nogle højst indviklede navne.

 

Historisk

 

Historie

Citron - potteplante + træer

Citronens tidlige historie lider samme skæbne som de andre citrusfrugters. Den glider ligesom ud i tågen. Man kender ingen vildtvoksende planter. Samtidig hersker der stor tvivl om, hvorvidt de første omtaler drejer sig om citronen eller dens nære slægtning Cedrat (citrus medica).

Forskellige kloge hoveder har i tidens løb givet et bud på, hvor planten kan stamme fra. Vestasien, Sydøstasien, Syd Kina, det sydøstlige Kina, Nord Indien, Burma og det østlige Himalaja-område er sådanne bud. Derfor fornærmer man ikke ret mange ved at sige, at citronen sandsynligvis stammer fra Syd Asien.

I Punjab i Pakistan og Indien vokser der vilde citrusarter, der minder noget om citronen. Det er eksempelvis Rough Lemon (Citrus jambhiri), der bruges meget som podeplante til citrusplanter og i øvrigt anses som en naturlig hybrid mellem citron og cedrat. Her vokser også Gal Gal eller Hill Lemon ('bakkecitron').

Citronens forfædre kan være disse 'citroner', cedrat, pomelo og lime. Man anser den i hvert fald som en hybrid med mindst 3 af de nævnte. Forbedringen af frugten menes at være sket i Media (det nuværende Iran) eller et andet sted i Mellemøsten.

Kineseren med det måske lidt forvirrende navn, Konfuzius (også kaldet Kung Tze) omtalte frugten omkring 500 f.Kr.

Romerne bragte citroner (ikke træerne) til Rom fra Mellemøsten i år 185 f.Kr., men frugterne er altid omtalt som axioma persicum eller 'Mediens æble' så risikoen er hver gang stor for, at der er tale om cedrat. Det samme gælder vægmalerier fra Pompeji fra ca. 300 e.Kr., hvor hele træet endda er illustreret.

Først omkring år 1.150 e.Kr. mener man med sikkerhed at kunne sige, at citronerne dukkede op i Europa. De blev bragt til Spanien i første omgang af maurerne. Det kaldte man arabere og omvendte (muslimske) berbere fra Nordafrika, der på det tidspunkt havde erobret store dele af Spanien. Araberne har sandsynligvis allerede i 700-tallet plantet citrontræer i Nordafrika. Saracenerne, som disse erobrere blev kaldt på Sicilien, havde senere bragt citronen til Italien. Derfor kan man med sikkerhed sige, at citronen blev dyrket i Spanien og Italien omkring 1.200 e.Kr.

Citron - frugter med Etna i baggrunden

Den første seriøse produktion startede omkring Genova i Italien. Her var klimaet dog for koldt og man flyttede produktionen ned til Amalfi ved Napoli. Til sidst fandt citronen sit rette leje ved sydspidsen af Italien, nemlig bunden af 'støvlen' og Sicilien. Dette område er stadig et af de allervigtigste produktionssteder for citron i verden.

Senere spredtes citronen ud over hele middelhavsområdet, inden Columbus på sin anden rejse til Amerika i 1493 tog frugten med til den nye verden.

Citronens helt store gennembrud på menukortet kom i midten af det 18. Århundrede. Skørbug var på dette tidspunkt en velkendt og frygtet sygdom blandt søfolk. Man mente, at skørbug, der i værste fald kan medføre døden, var forårsaget af en infektion. En skibslæge i den britiske flåde, James Lind, udførte på dette tidspunkt nogle berømte forsøg med kostsammensætning på åbent hav.

Baseret på disse forsøg, udgav han i 1753: 'Treatise of the Scurvy' (afhandling om skørbug). Heri beviste han, at skørbug skyldtes mangelen på et 'væsentligt element' i kosten. Dette element har man senere kredset ind til at være C-vitamin.

Citronens høje indhold af C-vitamin, kombineret med frugtens lange holdbarhed, gjorde citronen velegnet til lange sejladser. Citron og lime har siden den tid været faste ingredienser i kosten på længerevarende sørejser. Det er sikkert på grund af dette, at de to frugter er knyttet så nært sammen med fisk og skaldyr, som jo er noget af det eneste friskfangede, man kan få på en havsejlads.

I 1849 rasede guldfeberen i Californien (USA). Dette kom til at spille en stor betydning for den kommercielle dyrkning af citron. De mange minearbejdere levede under barske forhold, hvor kosten var elendig. Ligesom søfolkene kom minearbejderne til at lide af skørbug på grund af mangelen på C-vitamin. På dette tidspunkt kostede citroner i Californien 1 US$ stykket! Selv 150 år senere vil det være dyrt for en citron.

Priserne og efterspørgslen gjorde det til en god forretning at dyrke citroner i Californien. I 1856 var dyrkningen allerede så intensiv, at det gav grundlaget for en industriel fremstilling af citronsaft samt biprodukterne citronolie og pektin.

Citron - dame pakker

I USA dyrkes der også citroner i Arizona og Florida, men dyrkningen er langt større i Californien. Det er faktisk stedet, hvor den næststørste produktion af citron finder sted i hele verden efter Italien.

Vi får vore citroner fra middelhavsområdet, hvor Italien, Cypern, Grækenland, Spanien og Tyrkiet er de store leverandører. Lande som Israel, Libanon, Algeriet, Marokko og Tunesien har dog også en betydelig produktion.

I den store verden findes der også en ganske stor produktion i Argentina, Australien, Chile og Sydafrika.

 

Historien bag navnet

Navnet citron følger det franske citron, det tyske Zitrone og det hollandske citroen.

På italiensk hedder den derimod limone. På spansk er det limón og på engelsk, lemon. Dette svarer mere til det latinske navn, Citrus limon.

På engelsk er der også en frugt, der hedder citron, men her er der tale om cedrat (Citrus medica). Man har længe anset de to arter for nært beslægtede. Det kan derfor give lidt forvirring, hvis en englænder taler om the citron og en dansker så ser en citron for sig i stedet for den cedrat, som englænderen i virkeligheden omtaler. Denne navneforvirring spiller desværre også en rolle for frugtens tidlige historie. Det er nemlig svært for historikerne at vide, om det er den ene eller den anden frugt, der er beskrevet (eller afbildet).

Der findes talrige sorter af citron. Der er dog ikke den store forskel imellem dem. Forskellen mellem citroner (i butikkerne) ligger ofte i oprindelseslandenes forskellige former for behandling af frugterne efter høst.

Af kendte sorter kan nævnes: Bearss, Eureka, Femminello Comune, Genova, Interdonato, Italian, Lamas, Lapithkiotiki, Lisbon, Meyer Lemon, Monachello, Ponderosa, Primofiori/Fino, Verna og Villafranca.

Det bør lige nævnes, at Femminello Comune udgør ca. 75% af Italiens høst og derved er en frugt, vi ofte støder på herhjemme. Den navngives ofte efter, hvilken blomstring (eller høst), den tilhører i løbet af året. Høsten september-november benævnes Primofiore, december-maj hedder Limoni, april-juni hedder Bianchetti, mens juni-september kaldes Verdelli.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Planten af citron er et 3-7 m højt, stedsegrønt træ. I plantager bliver det dog sjældent mere end 3-4 m højt, da det ellers ville være svært at plukke de øverste frugter. De spredte blade er lyst olivengrønne og svagt skinnende, hvorimod unge blade er mere blanke og rødlige i starten. Bladenes størrelse varierer fra 6-12,5 cm i længden og 3-6 cm i bredden. De kan være krøllede eller svagt takkede i kanten. Formen er aflang eller elliptisk oval. Hos citrusfrugterne er der 2 vinger på bladstilken og torne på grenene (især på de nederste grene). Hos citron er vingerne på den 1-3 cm lange bladstilk meget smalle og næsten usynlige. Tornene er hos citron kraftige og derved stikkende.

Citron - træ
Citron - træ
Navn: Citron Latinsk navn: Citrus limon Familie: …
Citron - blade og blomster
Citron - blade og blomster
Navn: Citron Latinsk navn: Citrus limon Familie: …
Citron - rødlige blade
Citron - rødlige blade
Navn: Citron Latinsk navn: Citrus limon Familie: …
Citron - lysegrønne blade
Citron - lysegrønne blade
Navn: Citron Latinsk navn: Citrus limon Familie: …
Citron - torne og nye skud
Citron - torne og nye skud
Navn: Citron Latinsk navn: Citrus limon Familie: …

Frøplanter udvikler en meget lang pælerod, der gør planten velegnet til at vokse på tørre steder med vand i undergrunden. Pæleroden kan blive hele 4 m lang, men stopper, når den når et vandholdigt lag. Undervejs deler pæleroden sig. Herpå dannes et rodnet med få rodhår. Næringsoptagelsen (især fosfor) foregår i symbiose med svampe (mycorrhiza), der vokser inde i rødderne og sender tråde ud.

Podede træer har som regel et rodnet, der går nærmere overfladen.

De smukke og velduftende hvide blomster sidder enkeltvis eller i små klaser på grenene.

Citron - gule frugter, blå himmel

Botanisk set er frugten et bær.

 

Produkt: Juice

Citronsaft på flaske eller i en lille plastcitron (til at presse) var et produkt, vi næsten kendte før friske citroner dukkede op herhjemme. Førhen kunne vi kun købe citroner i perioder af året. Resten af tiden havde de fleste husmødre den fabriksfremstillede citronsaft stående i køkkenet. Nu om dage kan vi købe citroner året rundt. Derfor kan man godt undre sig over, at salget af citronsaft på flaske eller plast nærmest er stigende.

Citron - cylinder med saft
Citron - cylinder med saft
Navn: Citron Latinsk navn: Citrus limon Familie: …
Citron - plastcitron
Citron - plastcitron
Navn: Citron Latinsk navn: Citrus limon Familie: …

Hele produktionen af citronsaft, olie, citronsyre osv. startede nærmest som en nødløsning. Der vil altid være citroner i en høst, der ikke kan sælges som friske frugter. Det kan skyldes formen, størrelsen eller udseendet i det hele taget. I perioder har der selvfølgelig også bare været tale om overskudsproduktion.

Fremstillingen af citronsaft er en meget følsom proces. Der skal så få udsving til, før det går ud over saftens smag, udseende eller holdbarhed.

Først bliver citronerne grundigt vaskede. Alle dårlige frugter sorteres fra. Det skyldes, at både svampe og bakterier kan ødelægge saften. Derefter sorteres de efter størrelse til pressemaskinerne. Ofte bliver de sorteret endnu en gang inden presning.

En pressemaskine halverer for det meste frugterne inden presning. Derefter presses saften ud af den halve citron. Man kan opfatte maskinen som flere rækker af de velkendte citronpressere fra køkkenet, sat på en tromle. Maskinen, der kaldes en extractor, kan dog klare betydeligt flere frugter end selv de bedste kokke. En god extractor presser 11 t citroner i timen!

Når saften er presset ud, filtrerer man straks frø og pulp fra. Dette er nemlig farligt for saftens kvalitet. Nu skal saften eventuelt centrifugeres for at fjerne yderligere pulp og citronolie. Olien er havnet i saften under overskæringen og presningen.

Nu bliver saften pasteuriseret ved ca. 65°C i ganske kort tid. Det meste saft bliver lavet til koncentrat. Det er en form for inddampning, hvor vandet så senere kan tilsættes igen på en helt anden fabrik. Koncentratet bliver hurtigt kølet ned til -18°C og opbevares som regel i tromler.

Et af de store problemer i produktionen af citronsaft er dannelsen af en grålig sky i væsken, der senere bundfældes eller sætter sig som en kedelig rand i flaske eller andet. Når der laves koncentrat af appelsin, tilsætter man ofte den ascorbinsyre (C-vitamin), der er gået tabt under varmebehandlingen. Det kan man ikke gøre ved citronsaft, da det farver saften brun. I det hele taget er de kemiske processer, der foregår i saftens bestanddele under fremstillingen, absolut kun for viderekomne.

 

Produkt: Citronsyre

Citronsyre er den syre, der giver især citronen sin karakteristiske smag. Den er blot én af mange frugtsyrer og findes i mange forskellige frugter som f.eks. ananas. Men i citron er hele 6-7% af frugten citronsyre. Denne organiske syre udvindes især af citronsaft. Ved inddampning bliver syren til et farveløst krystalinsk stof. Den kemiske formel beskrives ofte således: CH2COHCH2(COOH)3.

I vores stofskifte danner og omdanner vi hele tiden citronsyre i vore celler endda uden at tænke over det! Det foregår i cellerne hos levende væsener en cirkelproces under opbygning og nedbrydning af kulhydrater. Mange har i gymnasietiden svedt under gennemgangen af formlerne i denne proces, der kaldes citronsyrecyklus eller Krebs' cyklus.

Det er især næringsmiddelindustrien, der anvender citronsyren.

 

Produkt: Foder

På fabrikker, der fremstiller citronsaft (juice), bliver der en masse organisk materiale tilovers fra produktionen. Det er især skrællen, men også det hvide kød mellem segmenterne af frugtkød samt en del pulp. Dette bliver til sidst inddampet og presset sammen til foderpiller. Disse bliver solgt videre til fabrikker, der fremstiller forskellige former for dyrefoder. Foderpillerne i sig selv smager aldeles forfærdeligt og må blandes sammen med andet mad.

 

Produkt: Olie

Citron - 2 glasflasker ved sten

Skrællen på citron indeholder en olie, der kan anvendes til mange forskellige formål på grund af sin duft og aroma. Det kan være til fødevareindustrien som smag i kager, sodavand, likører eller te. Olien anvendes dog først og fremmest til kosmetik og parfume.

Olien udvindes på juicefabrikkerne ved at centrifugere skrællerne ved en bestemt hastighed. En speciel maskine har først skrællet det yderste olieholdige lag af citronerne. Dernæst presses alt væske ud af laget før væsken centrifugeres.

Citronolie siges at virke stimulerende. Det kan også bruges til at rense vand. Olien bruges meget i aromaterapi, massage, bad osv.

Hvis olien påsmøres huden, bør man undgå solbadning og solarie i 24 timer, da olien er lysfølsom og kan forårsage hudirritation.

 

Produkt: Medicin

På grund af citroners høje indhold af C-vitamin, kombineret med en rimelig lang holdbarhed, har citroner i tidens løb været medbragt på sørejser som forebyggelse imod skørbug.

Citronsaft blandes ofte i is-te. Når saften varmes op, mister den sit indhold af C-vitamin. Alligevel er varm saft, eventuel blandet i kamillete, ganske virksom overfor forkølelse. Den virker også febernedsættende og urindrivende.

Saften virker sammensnerpende og siges at gavne fordøjelsen. Saften virker antiseptisk, det vil sige, at den kan desinficere (dræbe bakterier). Den bruges også imod gigt og karsygdomme (blodkar). Ydermere kan saften bruges til at afblege hår med.

For brugere af olier og essenser, er der næsten ingen grænser for, hvad citronolie kan hjælpe imod.

 

Produkt: Ved

Det citrongule ved af appelsintræ er middelhårdt og en anelse tungt. Det bruges til finér.

 

Produkt: Pektin

Pektin er et organisk geleringsmiddel, der får eksempelvis marmelade til at størkne bedre. Det udvindes industrielt bl.a. af citronskrællernes hvide lag, der bliver til overs fra saftindustrien. Pektin siges i øvrigt at nedsætte blodtrykket.

 

Klima og vækst

 

Klima

Citronen er en subtropisk plante, der er noget krævende med hensyn til klima. Den trives bedst i det kystklima, der findes i Middelhavsområdet. Der må hverken være for varmt eller for koldt. Planten trives bedst ved temperaturer mellem 15°C og 18°C. Den årlige mængde nedbør må ikke overstige 1.250 mm.

Citron dyrkes nogle steder i troperne, men her er smagen sjældent så god som i subtroperne. I troperne dyrker man i stedet lime. Faktisk kunne man udmærket dyrke citron i troperne og halvtropisk klima. Men plantesygdomme hærger alt for ofte citrontræerne, hvorimod limetræerne bedre modstår disse angreb.

 

Vækst

Citron - babyfrugt

Citron kan formeres både ved frø og podning, men frøplanter skal først gennemgå en ungdomsperiode på op til 8 år, før planterne blomstrer. Podede planter blomstrer derimod i en alder af 2-3 år.

I en kerne vil der ofte være flere kim. Det kaldes for polyembryoni og betyder for citron, at der ofte dukker 2-3 planter op, hver gang man sår ét frø. To af planterne vil ofte have samme arvemateriale som moderplanten og vil derfor kunne give den samme type frugt. Den tredje kan så være et resultat af bestøvningen, hvorved man ikke kan vide, hvordan frugten til sin tid bliver. Men denne, kaldet zygoten, vil ofte være undertrykt af de to andre kim og bliver sjældent til noget. Frøene skal helst sås direkte fra frugten, da de ikke må tørre ud.

Der er dog utallige plantesygdomme, der hærger træerne. Derfor podes citroner næsten altid over på en modstandsdygtig citrusplante, der samtidig passer til stedets klima og jordbundsforhold. Ydermere behøver man ikke at vente 8-10 år, før de første frugter dukker op. Frøformering bruges derfor næsten udelukkende, når en sort skal 'renses' for plantesygdomme. Det er især virus, der ved podning bliver ført fra moderplanten over i den nye plante.

Podeplanten kan udover at beskytte imod visse plantesygdomme også påvirke plantens og frugtens form samt frugtens smag.

Den mest anvendte form for podning kaldes for okulering. Lige over hvert blad sidder et lille hak. Dette kan senere udvikle sig til en ny gren. Ved citrusplanter starter man derfor med at fjerne bladene fra en kvist og derefter skære sådan et hak ud. En lille strimmel af barken skal også skæres med.

Ved citron er podeplanten ofte sure eller Macrophylla (Citrus macrophylla), der er formeret ved frø. Mange steder må man dog bruge andre citrusplanter på grund af manglende modstand overfor specielle plantesygdomme. Der findes dog også traditionelle podeplanter for citrus (citrange og Poncirus trifoliata), der slet ikke fungerer sammen med citron. En podeplante skal være ca. 8 mm tyk og have brun bark, hvis podningen skal lykkes.

Nu skæres en tilsvarende strimmel af podeplanten, der så skal erstattes med podningen. Man kan også skære et kors i barken, krænge barken lidt ud og så indsætte strimmelen. Når den tynde strimmel er sat fast, bindes der bånd rundt om den tynde stamme over og under knoppen. Derved tvinges podeplanten til at tage imod dette fremmedlegeme.

Citrontræer plantes ofte ud i en afstand af 5-6 m. Det giver normalt 200-400 planter pr. ha. De kommes i et hul, der er 30-50 cm på alle led. I bunden lægges en god portion gødning. Hullet fyldes op med jord, der rager ca. 10 cm over jordens overflade. Det gøres for at være sikker på, at rødderne er dækket, når jorden synker sammen. Hver plante skal have ca. 10 l vand om ugen.

Citron - podeplanter på mark

I Israel har man med held brugt stammen af gamle grapefrugttræer som podeplanter.

Citron - 3 frugter med snude

Hver frugt har brug for 45-50 blade for at kunne vokse ud til normal størrelse.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Citron - hvide blomster

I princippet kan citrustræer blomstre ca. 5 gange om året, fordi træet har vækstperioder af 4-6 ugers varighed. Dette sker dog kun i tropernes lavland. Alligevel er citron noget af det nærmeste, man kommer på dette system, på trods af dyrkningen i subtroperne. Citrontræer har ry for at blomstre året rundt. Herved er det ikke ualmindeligt, at blomster hænger i nærheden af frugter med forskellig størrelse og farve.

Citron - mange blomsterstadier

De smukke hvide blomster sidder enkeltvis eller i klaser på nye skud. Når blomsterne sidder i klaser, er den øverste blomst størst. Den åbner sig også først. Derefter åbner den nederste blomst sig, hvorefter blomstringen foregår nedefra og opefter.

En citronblomst bliver 2-3 cm i diameter. Blomsten er 5-tallig, det vil sige at antallet af støvdragere og bæger- og kronblade er delelige med 5. Som hos de andre citrusfrugter er de 5 kronblade hvide. De mindst 25 støvdragere er også hvide, men ender ligesom frugtanlægget i en (lidt mindre) gullig kugle. Blomsten er tvekønnet og udsender en behagelig duft (for de fleste).

Blomsterknoppen er lyserød til violet. Det er kronbladene som regel også på ydersiden.

Efter bestøvning går der ca. 7 måneder, før frugterne er klar til høst afhængig af sort og voksested.

 

Pasning

Citron - træ med frugter

Citrontræer kræver megen pasning. Planten kræver meget vand og der må jævnligt kunstvandes. Plantagerne ligger derfor ofte i nærheden af et vandløb eller en dæmning, hvorfra der kan pumpes vand hen til plantagen (ofte via store rørledninger). Alle citrustræer har også brug for store mængder af kunstgødning. Det afsløres lynhurtigt som farveskift på bladene, hvis bare et enkelt mineral mangler. Til gengæld går der lang tid, før bladet får sin normale farve igen, efter tilsætning af gødning.

Planten har oceaner af fjender som bakterier, virus, svampe og insekter. Angreb fra disse i jordbunden kan man til dels forebygge ved at vælge en podeplante, der er modstandsdygtig overfor de lokale skadedyr. I troperne bukker mange træer under for disse angreb. Her findes der mindst 60 forskellige typer af virusangreb og sygdomme må her bekæmpes med sprøjtemidler. I subtroperne har man efterhånden fået kontrol med disse angreb ved streng kontrol med avlsarbejdet. Selv en podekniv kan nemlig være smittebærer i flere måneder efter brug.

Under hele opvæksten og efter høst bliver træet beskåret. Derved får træet solide grene til at bære frugterne på, træet bliver holdt i en højde, der er nem at høste i og så får træet en jævn og afrundet form.

 

Høst og pakning

 

Høst

Citron - mand med balje

Når en podet plante er mellem 2,5 og 3,5 år gammel kan de første frugter høstes.

En citron eftermodner ikke, da den ikke indeholder stivelse som så mange andre frugter. Det er kun lige i starten af frugtens udvikling, at der findes en anelse stivelse i frugten. Frugten er derfor allerbedst, lige når den bliver høstet. Det kan dog være svært at finde det korrekte tidspunkt at høste frugten på. Man skulle tro at farveskiftet fra grøn til gul var indikatoren for høst, men det holder ikke helt stik. Dette skift er nemlig bl.a temperaturbestemt. Ved 13-14°C begynder frugterne at blive gule. Men citroner kan også høstes på tider af året, hvor tempearturen aldrig når så langt ned. Citroner høstes ofte, når de har opnået en vis størrelse uanset om de er grønne eller gule. Den gule farve kan man så senere få frem ved korrekt lagring.

Citron - grøn frugt
Citron - grøn frugt
Navn: Citron Latinsk navn: Citrus limon Familie: …
Citron - 2 gule mod blå himmel
Citron - 2 gule mod blå himmel
Navn: Citron Latinsk navn: Citrus limon Familie: …

Ved appelsiner bestemmes modenhed ofte ud fra saftens indhold af sukker og syre. Syreindholdet begynder at dale kraftigt lige før modning, hvorved sukkeret træder frem. Dette sker ikke ved citroner. De bevarer deres høje syreindhold. Mange steder har høstarbejderen en målering med til at bestemme, hvilke frugter, der skal høstes. Et andet tegn kan være, at en moden citron skinner lige meget over hele overfladen.

Man høster normalt citroner med en speciel tang. De kan også plukkes, men det skal gøres med en speciel håndbevægelse, da skrællen ellers kan blive rykket i stykker. I de fleste plantager med citroner til frisk frugt har høstarbejderen en spand med. Når spanden er fyldt op, må han bære den hen til et samlingssted, hvor frugterne hældes over i kasser. En god høstarbejder plukker omkring 1.500 kilo frugt om dagen. I USA findes der også specielle høstmaskiner, der klarer plukningen maskinelt.

Citron - mand i camouflagetøj
Citron - mand i camouflagetøj
Navn: Citron Latinsk navn: Citrus limon Familie: …
Citron - to mand høster
Citron - to mand høster
Navn: Citron Latinsk navn: Citrus limon Familie: …

I plantager, hvor træerne er høje, må man bruge en stige til de øverste frugter. Her bruger høstarbejderen ofte en skuldersæk til at komme frugterne i. Bunden af sækken kan så løsnes, når frugterne skal hældes over i kasser.

Citron - lastbil + folk

Når dagens høst er overstået, køres kasserne med citronerne over til pakkehallen i en lastbil eller traktor.

Den årlige ydelse kan under gode forhold komme helt op på 50-60 t pr. ha.

 

Pakning

Pakningen af citroner foregår ofte i store pakkehaller. Pakningen er i det store og hele den samme som for alle citrusfrugter. Mange pakkehaller er da også beregnet til at kunne pakke forskellige citrusfrugter. I Sydeuropa går udviklingen klart i retning af, at maskiner hele tiden overtager flere og flere funktioner i pakningen. I de mest moderne pakkehaller er der masser af maskiner og næsten ingen mennesker.

Citron - 2 blå damer
Citron - 2 blå damer
Navn: Citron Latinsk navn: Citrus limon Familie: …
Citron - masser af citroner
Citron - masser af citroner
Navn: Citron Latinsk navn: Citrus limon Familie: …

Citroner adskiller sig dog fra de andre citrusfrugter ved, at modne frugter udenfor vintertiden ikke har fået den gule farve. Derfor bliver grønne citroner lagret i et specielt rum, indtil farven er blevet gul. I Sydeuropa lagres de ved ca. 10°C og 80% RF. Så går der ikke lang tid, før frugterne er blevet gule. Man kan også tilsætte gassen etylen i en kontrolleret atmosfære. Denne gas, som findes naturligt i mange frugter, bruges til modning af mange frugter, men kan altså også bruges til at provokere den gule farve frem.

I USA undgår man ofte bevidst, at frugterne bliver gule på træerne. Allerede i 1937 blev det nemlig bevist, at saftens kvalitet (og tilgængelighed) forbedres, hvis frugterne modnes ved 13-14°C og 86-88% RF. Ved denne behandling sker der både en 'modning' og et farveskift. Samtidig har disse frugter en længere holdbarhed.

Om det er i Sydeuropa eller USA, så er elementerne i pakningen dog de samme.

Citron - 2 rækker af citroner

I første omgang skal citronerne hældes ud på transportbånd, der fører dem hen til et bassin. I varmt vand og sæbe bliver citronerne nu vasket. Nogle steder spules frugterne bare med vand fra dyser. Andre steder passerer frugten et lag sæbeskum.

Derefter skal frugterne poleres. Det foregår ved, at frugterne ruller over et ujævnt lag (ofte skumgummi), hvorved frugterne hele tiden triller rundt. På dette tidspunkt får størstedelen af alle citrusfrugter sprøjtet et beskyttende lag på sig. Dette består som regel af et lag voks, der indeholder en svag gift (thiabendazol). Laget skal beskytte imod rådangreb. Til sidst bliver frugterne tørret ved hjælp af store ventilatorer.

Citron - frugter ruller
Citron - frugter ruller
Navn: Citron Latinsk navn: Citrus limon Familie: …
Citron - sprøjtning
Citron - sprøjtning
Navn: Citron Latinsk navn: Citrus limon Familie: …
Citron - ventilatorer
Citron - ventilatorer
Navn: Citron Latinsk navn: Citrus limon Familie: …
Citron - dame sorterer

Undervejs passerer citronerne et hold damer, der kontrollerer frugterne og sorterer de dårlige eksemplarer fra.

Derefter skal frugterne kalibreres, det vil sige sorteres efter størrelse. Det kan være lange gummiruller med en vis afstand, der kun tillader en bestems størrelse frugt at trille igennem. Det kan også ske ved, at frugterne ruller ud på hver sin vægtskål, da størrelse og vægt hænger sammen. Vægtskålene passerer hen over flere transportbånd, der hver for sig er beregnet til en bestemt størrelse af frugt. Når en citron er ud for transportbåndet med netop dens størrelse, ruller ud på netop dette bånd. Så kommes citronerne i kasser.

Citron - gummiruller
Citron - gummiruller
Navn: Citron Latinsk navn: Citrus limon Familie: …
Citron - 2 mænd ved kalibrering
Citron - 2 mænd ved kalibrering
Navn: Citron Latinsk navn: Citrus limon Familie: …
Citron - dame pakker
Citron - dame pakker
Navn: Citron Latinsk navn: Citrus limon Familie: …
Citron - kasser med frugter i farvet …

Ved disse transportbånd kan der også stå damer og komme ekstra flotte citroner i fine kasser. Nogle frugter pakkes her ind i farverigt papir, der kan minde om servietter. De fleste citroner kommer dog i kasser, da de skal sælges stykvis.

En del af frugterne kommes endvidere i net ligesom klementin, mandarin og appelsin. Dette styres også af en vægt. En bestemt mængde frugt triller ind i et rør, der er omgivet af plastnet. Her sørger maskiner for at lukke nettet og sætte etiketter på, før de pakkes i kasser.

Citron - gult net
Citron - gult net
Navn: Citron Latinsk navn: Citrus limon Familie: …
Citron - dame pakker netfrugter
Citron - dame pakker netfrugter
Navn: Citron Latinsk navn: Citrus limon Familie: …
Citron - frugter i plast

En mindre del af citronerne bliver ikke overfladebehandlet i hvert fald ikke på traditionel vis. De passerer i stedet en maskine, der pakker frugterne ind i hvert sit stykke plastfolie. Dette beskytter citronen imod råd og svamp uden at der bruges traditionel overfladebehandling med voks og thiabendazol. De ubehandlede frugter kan også pakkes i en plastikbakke (med 3-4 frugter), overtrukket med folie. Skrællen på disse frugter er derfor velegnet til marmelade og andet. Man kan altid læse på indpakningen, om frugterne er overfladebehandlede eller ej.

Citron - mand spænder kasser fast

Til sidst sættes kasserne fast på paller og de er klare til at blive læsset på lastbilerne.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Størstedelen af citronerne kommer hertil fra Middelhavsområdet med lastbil. Frugterne kan ved korrekt opbevaring holde sig i lang tid.

 

Opbevaring

Ved 11-13°C (og 85-90% RF) kan frugten holde sig i 1-2 uger efter ankomsten. Fra plukning er holdbarheden dog lidt længere og varierer mellem sorterne fra 4 til 16 uger ved korrekt opbevaring. Grønne citroner bør opbevares ved temperaturer over 14°C for at udvikle sig færdig.

Ved stuetemperatur er holdbarheden kun 1 uge.